Jeg sagde godt nok at jeg ikke ville spilde mere tid, men jeg kan simpelthen ikke lade være.
OP, du er simpelthen nødt til at komme det her an, på en hel anden måde.
Din stædighed kommer til at koste dig og det er så dumt at gå ned fordi man konsekvent vil holde fast i noget man selv er glad for.
tuznelda skrev:Nu har jeg prøvet at spille et par sange for 6B -- 24 elever i alderen 11-13 år.
Det første de sagde inden jeg overhovedet havde startet videoen (Post Malone-coveret): "EJ, det et jo en gulddreng-kopi, hvor plat .. platindreng".
Kommentarer til selve sangen:
"Jeg kan ikke høre hvad han synger - det er nok derfor han har sat tekster på, fordi man ikke kan høre ordene".
"hvorfor er der så meget autotune"
"Musikken er alt for høj i forhold til sangen - der er ikke nogen balance"
"det er alt for unisont - han synger jo den samme "tone" hele tiden - totalt flatline" (og så en "beeeeeeeeeeep"-flatline lyd som afslutning på kommentaren".
"det er Gulddreng-kopi -- han vil nok være smart i en fart".
"han burde altså lave sine egne numre i stedet for - det der platinmand er jo en dårlig parodi, og hvorfor har han hvidt tøj på - det er SO last year"
De gad kun høre til og med omkvædet .. så havde de fået nok, og de gad ikke høre flere eksempler selvom jeg var klar med mere PlatinMand.
SummaSummarum ... en tilfældig 6.klasse på Sjælland siger NØJAGTIGT det samme, som vi siger herinde ... drop Platinmand og lav dit eget Boolfashion.. og styr så den autotune, for du lyder bedre uden!
DU kan rent faktisk synge, og det er mere langtidsholdbart end good looks ... og du kan undvære autotune, så drop det og leg i stedet med rumklang eller andre stemmeeffekter, der giver noget dynamik, i stedet for autotune der får dig til at lyde som "alle de andre kønne, men talentløse projekter".
Tuz og hendes klasse siger det jeg har sagt fra starten af. Udover at du ikke selv ved hvad dit publikum er eller hvad de kan lide, så piner det mig virkeligt at du er så blind på det åbenlyse.
Jeg er med på at man skal gå sine egne veje, ISÆR i den her branche. Men når alle siger til dig at du har lort på bukserne, så er der sgu nok noget om det.
Mht til her du skriver nedenunder:
Academics skrev:
Nogle af Sia's største hits er improviseret frem ved et klaver på 15 minutter, mens andre gode numre kan tage årevis at lave.
Mere tid har den fordel, at man kan lave noget mere gennemtænkt og gennemarbejdet, men samtidig kan det også have den ulempe at man mister noget af det intuitive i den oprindelige ide.
Jeg skrev engang et popnummer sammen med en kammerat for en kvindelig artist. Vi brugte et år på at skrive og producere det, og vi nåede at lave både melodien og beatet om måske 30 gange. Når jeg ser tilbage på det, tror jeg det havde været bedre at lave 12 numre på det år i stedet, for så godt blev nummeret bare heller ikke.
Og når man arbejder på noget så længe, så føler jeg i hvert fald at inspirationen til den originale ide kan begynde at blive skiftet ud med ny inspiration som trækker mere. Så det kan gøre færdiggørelsen mindre spændende og det kan også resultere i, at man slet ikke får gjort det færdigt, fordi man så måske hellere vil starte på en ny ide.
Nogle af de bedste melodiske ideer jeg har fået, synes jeg ofte er dem, jeg bare begynder at synge som det første, når jeg hører et beat. Det er som om at de især rytmisk ofte føles bedst.
Jeg tror alle musikere kunne lære noget af at prøve at gøre begge dele - både at arbejde lang og kort tid med noget. Jeg har i hvert fald lært, at jeg er mest produktiv og mest tilfreds med at færdiggøre flere lidt mindre ting end at arbejde super lang tid på den samme ting.
Hvis man tager eksemplet med de 1000 timer igen kan man også sige at jeg også kunne lave 20 sange á 50 timer i stedet. Men der går min grænse alligevel. Der føler jeg pludselig der er mere værdi for mig i at have 5 á 200 timer end 20 á 50 timer.
Alle musikere har arbejdet både kort og lang tid med deres kunst. Alle. Der er ikke en eneste der bare hopper ned foran et klaver og smider et hit ud eller laver en færdig sang.
Der er ALTID en proces før og efter. Og det kan jeg garantere dig for.
Qua at jeg selv har været i branchen i mange år og rejst rundt med lortet, har jeg mødt rigtig mange af de helt store og så bliver der altså snakket musik, process, inspiration og arbejde der bliver lagt i det.
Det er rigigt at nogle kan placere deres dertil indrettede foran et klaver eller en guitar og lave en sang de improviserer, Men der er så meget arbejde bagefter. Så meget der skal finjusteres. Der findes få talenter i verden i dag, som kan gøre det.
Og selvom Sia har lavet sangene på et kvarter foran et klaver, så er sgu kun grundlaget for det. Det lover jeg dig.
Jeg vil også gerne give dit ret i at den inspiration der bare kommer, kan lede til noget rigtigt godt. Vi skrev mange sange i bussen og i lufthavne, fordi der er så meget inspiration i verden. Men hvis du tror at det hele bare "klares", venter der en grum overraskelse.
Ja, der er sket RIGTIG meget siden jeg lavede musik. Vi brugte MySpace til at dele musik. Fuc*ing MySpace!
Mht til at dig og din veninde har brugt et år på at lave et nummer der ikke blev godt, så fortæller det mig at du/I ikke er gode nok til at høre hvornår noget er dødt. Det er noget du enten kommer til at lære med tiden eller skal have andre til at fortælle dig.
Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Men i sidste ende handler det om noget, som jeg simpelthen ikke tror du er i stand til.
At indrømme man har taget fejl. Og at gøre det inden man ender med et produkt man egentlig ikke ville have alligevel.
Det er MØG svært at give op på noget man selv vil så meget. Jeg havde stadig lavet musik, hvis ikke jeg havde været i stand til at se fejlene. Og jeg havde været ulykkelig. Det bedste jeg har gjort, var at stoppe. Jeg mindes det med glæde, men jeg stiller mig aldrig på en scene igen.
Jeg skriver stadig lidt sange for andre artister og har stadig meget at gøre med branchen, hvilket også var derfor at jeg tilbød at hjælpe. Jeg kender en del i din genre, både hjemme og internationalt, men der er ingen af dem ville kunne tage dig seriøst og det er synd.
For du har jo for helve'de et talent!
Jeg kunne godt finde et par drenge/piger til dig som du kan mødes og jamme med. Jamsessions er der du lærer mest.
Jeg gider ikke namedroppe, men jeg bruger et eksempel som er ret nyt.
Avicii, R.I.P, jeg var heldig nok at kende manden ret godt og du har ingen ide om hvor mange timer vi har brugt i hans studie på at lave en sang. "Without You" tog fcker lang tid! Alle devideoer i ser på Youtube er sgu kun overfladen. Tim og drengene (ikke så meget mig, jeg var mere med for Sandro's skyld i den her) brugte laaang tid på at mixe, lave om og indspille igen og igen. MEN. Sangen Selve ideen? Den kom på en halv times tid og så var det i gang med at realisere det. Det tager LANG tid at finde den rigtige vokal, den rigtige oktav, den rigtige opbygning og den rigtige tekst, selvom man har en base for det.
Og selvom du sagtens kan finde kunstnere der laver sange og smider den på Youtube med det samme, så går der meget arbejde forud og bagefter processen.
https://www.youtube.com/watch?v=-dIcuU58Oy8
Den her er kun et kort indblik i det, men hvis du har en time, så se den. Han siger mange gode ting.
Alle herinde ønsker dig success, men når du konsekvent fejer det væk med at du "ikke kan se sammenligningen" så ryger der altså noget af den respekt du får for at følge din egen drøm.
Det er SÅ vigtigt at du ikke tager skyklapper på, bare fordi du selv har forelsket dig i noget.
Der var en der sagde det tidligere: "Kill your darlings."
Maester Aemon sagde det også s smukt: "Kill the boy."
(*Edit: et par slåfejl og gentagelser.)
Redigeret af JohnnyChock d. 13-09-2018 14:37
