Når man køber hus sammen?

Kæresten og jeg overvejer at købe hus inden for 1-2 år.

Jeg har en opsparing, og det har hun ikke.

Jeg har mulighed for at lægge en udbetaling på 400.000-500.000 kr, og hun forventer at det er vores fælles indskud, som hun også kommer til at eje halvdelen af. ( Vi er ikke gift, på nuværende tidspunkt )

Jeg er af den holdning, at det som udgangspunkt er mit indskud, og jeg ikke "bare" forærer hende halvdelen, fordi det er mig, som har en opsparing.

 

Er jeg helt gal på den eller hvordan ser i på det?

Gerne egne erfaringer.. Tænker der må være andre, som har være i samme situation.

 

 

 

 

 

 

Jeg har befundet mig i samme situation som dig for et års tid siden, udover at det var min kæreste der havde en stor opsparing vi kunne bruge som indskud.

 

Vi har lavet et gældsbrev således at jeg skylder hende de penge hun har lagt i indskud. 

 

 

 

Hvis bliver sammen resten af livet, giver det selvfølgelig mening at splitte alt hvad I hver især ejer.
Hvis I går fra hinanden er det smart at have det delt op.

Jeg antager du har intentionen at blive sammen med din kæreste de næste mange mange år? Ellers var I vel gået fra hinanden i stedet for at købe et hus? Så vis hende da at du tror på jeres kærlighed og del hvad du har med hende.
Alternativt tag jeres forhold op til overvejelse.

Jeg er relativt romantisk anlagt, så i mit hovede er du helt gal på den. Når man vælger at leve sammen, og elsker hinanden, bør ‘mit og dit’ blive til ‘vores’. 

 

Jeg ved dog også at rigtig mange vil se meget anderledes på det, så det er nok bare et meget subjektivt og følelsesladet topic. 

Mart1n skrev:

Hvis bliver sammen resten af livet, giver det selvfølgelig mening at splitte alt hvad I hver især ejer.
Hvis I går fra hinanden er det smart at have det delt op.

Jeg antager du har intentionen at blive sammen med din kæreste de næste mange mange år? Ellers var I vel gået fra hinanden i stedet for at købe et hus? Så vis hende da at du tror på jeres kærlighed og del hvad du har med hende.
Alternativt tag jeres forhold op til overvejelse.

 

 

MichaelFabiano skrev:

Jeg er relativt romantisk anlagt, så i mit hovede er du helt gal på den. Når man vælger at leve sammen, og elsker hinanden, bør ‘mit og dit’ blive til ‘vores’. 

 

Jeg ved dog også at rigtig mange vil se meget anderledes på det, så det er nok bare et meget subjektivt og følelsesladet topic. 

 

 Ja, jeg tror da på vi skal leve sammen resten af vores liv, men hvem ved. Det handler jo ikke kun om mig.

Jeg ved jo ikke om hun forelsker sig i en anden, 6 mdr efter vi har købt et hus. Det kan jo ske for alle

 

Rambam skrev:

Kæresten og jeg overvejer at købe hus inden for 1-2 år.

Jeg har en opsparing, og det har hun ikke.

Jeg har mulighed for at lægge en udbetaling på 400.000-500.000 kr, og hun forventer at det er vores fælles indskud, som hun også kommer til at eje halvdelen af. ( Vi er ikke gift, på nuværende tidspunkt )

Jeg er af den holdning, at det som udgangspunkt er mit indskud, og jeg ikke "bare" forærer hende halvdelen, fordi det er mig, som har en opsparing.

 

Er jeg helt gal på den eller hvordan ser i på det?

 

Gerne egne erfaringer.. Tænker der må være andre, som har være i samme situation.

 

 

 

 

 

 

 

 Måske skulle du se at komme ned på knæ?

Held og lykke med hvad end du beslutter. Jeg er nogenlunde enig med Mart1n og MichaelFabiano.

Rambam skrev:

 

 

 

 Ja, jeg tror da på vi skal leve sammen resten af vores liv, men hvem ved. Det handler jo ikke kun om mig.

Jeg ved jo ikke om hun forelsker sig i en anden, 6 mdr efter vi har købt et hus. Det kan jo ske for alle

 

 

Prøv at vend den om, du forelsker dig i en anden om 6 måneder, huset skal sælges, det bliver med et tab, pga diverse salærer, det skal gå hurtigt, plus et par flytninger, ting i vil have lavet om, møbler osv osv osv osv

 

du kommer helskindet ud af det, hun kommer ud af det med en gæld.

 

hun løber den langt største risiko på livskvaliteten, og vil være semi stavnsbundet da et hurtigt salg vil sætte hende i en ret stor gæld

 

Jeg er sgu lidt på OP´s side her.

 

Nu jeg selvfølgelig ikke hvor gamle de er, eller hvor lang tid de har været sammen.

Men faktum er altså at vi efterhånden er oppe i at størstedelen af nygifte ender med at blive skilt igen.

I det her tilfælde er de hverken gift eller har børn, ergo må man formode at den % som går fra hinanden er endnu højere.

 

Jeg kan virkeligt ikke se hvorfor at op skal betale 250.000 første dag at han flytter sammen med kæresten.

Alene det at han kan lægge indskuddet for dem begge, gør at de kan side langt billigere uden et boliglån.

Ender de med at blive stifte familie og blive gift, så løser situationen sig helt automatisk, hvorimod at jeg da synes at det er retfærdigt at OP tager sit indskud med ud igen, såfremt at kæresten et år efter finder sig en ny fyr, bliver træt af ham el.l.

 

Med skilsmisseraten taget i betragtning skal du selvfølgelig få skrevet ind at du har medbragt formue til fællesskabet.

 

Live skrev:

 

Prøv at vend den om, du forelsker dig i en anden om 6 måneder, huset skal sælges, det bliver med et tab, pga diverse salærer, det skal gå hurtigt, plus et par flytninger, ting i vil have lavet om, møbler osv osv osv osv

 

du kommer helskindet ud af det, hun kommer ud af det med en gæld.

 

hun løber den langt største risiko på livskvaliteten, og vil være semi stavnsbundet da et hurtigt salg vil sætte hende i en ret stor gæld

 

 

Hvis det scenarie ender med at udspille sig, så mister begge to da ligemeget.

Så kan det da godt være at det i OP´s tilfælde (ifølge dig "bare") er opsparingen som er blevet mindre, hvorimod hun skal afdrage på et mindre beløb.

Men det vil OP også komme til, da det i det tilfælde må formodes at han skal ud og købe en ny bolig, hvor han så vil have 250k mindre at købe for, hvilket igen vil give ham en højere husleje de næste 20-30 år.

Hun vil så tilgengæld ligepludselig også stå med en pose penge i hånden hun kan skyde videre i noget nyt, penge som alene er taget fra OP´s opsparing.

Som jeg forstår deres forhold, så kan jeg sgu godt forstå at OP er lidt lunken ved at han er den eneste som skal risikere noget som helst ved et evt. huskøb 

Toonarmy skrev:

 

Hvis det scenarie ender med at udspille sig, så mister begge to da ligemeget.

Så kan det da godt være at det i OP´s tilfælde (ifølge dig "bare") er opsparingen som er blevet mindre, hvorimod hun skal afdrage på et mindre beløb.

Men det vil OP også komme til, da det i det tilfælde må formodes at han skal ud og købe en ny bolig, hvor han så vil have 250k mindre at købe for, hvilket igen vil give ham en højere husleje de næste 20-30 år.

Hun vil så tilgengæld ligepludselig også stå med en pose penge i hånden hun kan skyde videre i noget nyt, penge som alene er taget fra OP´s opsparing.

 

Som jeg forstår deres forhold, så kan jeg sgu godt forstå at OP er lidt lunken ved at han er den eneste som skal risikere noget som helst ved et evt. huskøb 

 

 En gæld på 100.000 for en der har 0 kroner og nu skal videre i livet er langt værre end en udgift på 100.000 for en der har 500.000. hvis du kun vil gøre det op i kroner og øre så ja, det er korrekt de mister lige meget, udover renter og at hun står i en ret ringe situation pga deres køb.

 

hun risikerer sgu noget mere end op, ,i hvertfald målt på efterfølgende økonomiske muligheder. 

 

principielt er jeg enig med op, men den er sgu ikke så sort hvid som i gør den til.

 

Ved ikke hvor længe i har været sammen, men jeg synes klart et gældsbrev er fint på plads her.

Med skilsmisseraten in mente, så ville jeg heller ikke bare blindt lægge min opsparing i fællespuljen. Vi er i den situation, at jeg snart har været færdig i 3 år, og i den periode samlet set har sparet 250k op. Derudover sidder vi i en lejlighed, jeg har købt, med forventet stigning i andelsprisen de næste mange år (super placering, kun været valuarvurderet de sidste 2 år). Lejlighedens stigning kan jeg i sidste ende godt gå med til at splitte med min kæreste, da vi begge har boet her fra starten. Men de 250k i opsparing holder jeg for mig selv - eller, det vil sige, at jeg vil sørge for, at vi får det delt op, så alle får det med ud, som de gik ind med, hvis noget skulle gå galt. Det er trods alt mig, der slider mig halvt ihjel om natten og i døgnvagter. 

Jeg kan nu godt forstå dem, der er lidt jyske i det og ikke bare forærer 250K i indflytningsgave, omend jeg synes, det lyder ret uromantisk at købe hus sammen på den måde. Det ville være bedre om du lige friede til hende og I fik fællesøkonomi.

 

Jeg kan dog godt se, at hun freeroller på stigningen i huspriser, hvis I har seperat økonomi og går fra hinanden om et par år, og hun så får halvdelen af værdistigningen uden at have lagt noget i indskud. Så hvis huset bliver købt med seperat økonomi og koster f.eks. 3 millioner, skal du så eje for 500K + halvdelen af resten (1,25 mio) i alt 1,75 mio. Altså 58,3% af huset i det tilfælde.

Jeg havde penge til udbetaling da vi købte hus.
Lavede intet gældsbrev og det fortryder jeg godt nok i dag..
Jeg forærer fandme aldrig 200K væk engang til !!

fedesen skrev:

Jeg kan nu godt forstå dem, der er lidt jyske i det og ikke bare forærer 250K i indflytningsgave, omend jeg synes, det lyder ret uromantisk at købe hus sammen på den måde. Det ville være bedre om du lige friede til hende og I fik fællesøkonomi.

 

Jeg kan dog godt se, at hun freeroller på stigningen i huspriser, hvis I har seperat økonomi og går fra hinanden om et par år, og hun så får halvdelen af værdistigningen uden at have lagt noget i indskud. Så hvis huset bliver købt med seperat økonomi og koster f.eks. 3 millioner, skal du så eje for 500K + halvdelen af resten (1,25 mio) i alt 1,75 mio. Altså 58,3% af huset i det tilfælde.

 

 Jeg tænker lidt i stil at:

Op smider de 500k ind, resten tager de som lån sammen.

De ejer stadig begge 50% af huset hver, men ved salg af hus, ryger de første 500k i lommen på OP.

 

Men om det rent teknisk kan lade sig gøre, også ifht sikkerhed for OP´s penge såfremt at der bliver solgt med tab, har jeg absolut intet kendskab til 

Ser ikke nogen grund til at hun skal have 250k i indflytningsgave. Jeg foreslår du får lavet et gældsbrev. Ved at du lægger 500k sparer hun jo renter og sidder billigere end hvis du ikke havde en opsparing. Hvis det var omvendt synes jeg også det var rimeligt i mine øjne.

Toonarmy skrev:

 

 Jeg tænker lidt i stil at:

Op smider de 500k ind, resten tager de som lån sammen.

De ejer stadig begge 50% af huset hver, men ved salg af hus, ryger de første 500k i lommen på OP.

 

Men om det rent teknisk kan lade sig gøre, også ifht sikkerhed for OP´s penge såfremt at der bliver solgt med tab, har jeg absolut intet kendskab til 

Ja det er vel bedst, at de ejer 50% hver, kan jeg godt se.

Plysling skrev:

Jeg havde penge til udbetaling da vi købte hus.
Lavede intet gældsbrev og det fortryder jeg godt nok i dag..
Jeg forærer fandme aldrig 200K væk engang til !!

 

 Alle dem jeg kender som har haft din oplevelse(gift eller ej) siger sjovt nok det samme.

 

Jeg kan bare ikke se hvorfor at man absolut skal miste en masse penge "i første forsøg", førend at det bliver acceptepteret at man ikke har lyst til at blive analfistet yderligere en gang.

 

Af ren nysgerrighed, hvor lang tid nåede i så at bo sammen? det var alligevel en god slat du nåede at miste

Mart1n skrev:

Hvis bliver sammen resten af livet, giver det selvfølgelig mening at splitte alt hvad I hver især ejer.
Hvis I går fra hinanden er det smart at have det delt op.

Jeg antager du har intentionen at blive sammen med din kæreste de næste mange mange år? Ellers var I vel gået fra hinanden i stedet for at købe et hus? Så vis hende da at du tror på jeres kærlighed og del hvad du har med hende.
Alternativt tag jeres forhold op til overvejelse.

 

 Håbløs pladderromantik råd må modsvaret været her. Selvom jeg selv aldrig er blevet skilt og lever lykkeligt på 19år sammen med moren til mine børn, er der jo altså bare 50% risiko for, at det ikke går sådan. Du vil ærge dig rigtig meget hvis du ender med at blive blandt den sidste halvdel. Jeg mener absolut at det er dine penge, som du ikke skal dele. Et gældsbrev som tidligere nævnt er en fin mulighed. 

Toonarmy skrev:

 

 Jeg tænker lidt i stil at:

Op smider de 500k ind, resten tager de som lån sammen.

De ejer stadig begge 50% af huset hver, men ved salg af hus, ryger de første 500k i lommen på OP.

 

Men om det rent teknisk kan lade sig gøre, også ifht sikkerhed for OP´s penge såfremt at der bliver solgt med tab, har jeg absolut intet kendskab til 

Men det må vel være sådan, at hvis huset falder 10% i værdi af 3 mio, får hun et minus på 150K, mens han bare får 350K tilbage af sine 500K. Det kan jo aldrig være risk free at købe hus.

Samme situation for 1.5 år siden. Jeg lagde 700 k og kæresten intet. Vi har lavet gældsbrev. Det syntes hun var helt rimeligt. Når vi skal giftes en dag, så kan det godt være det bliver særeje, da der er ydermere forskel i vores opsparinger. Jeg vil selvfølgelig hjælpe økonomisk uden tøven, hvis vi blev skilt og hun havde brug for hjælp (har en datter sammen). Jeg synes bare at statistikkerne taler for sig selv. Uromantisk ja...

Jeg synes det er rimeligt morsomt med alle kommentareren vedrørende det er uromantisk og at man bare skal dele. og at man tydeligvis ikke elsker hinanden nok. det kan ikke sættes sammen i min optik. 

Jeg købte selv lejlighed med kæresten, hvor jeg havde 200.000 sparet op og hun havde 0. vi lavede effektivt et gældsbrev på 100.000 som hun havde lånt af mig. 
Jeg havde sjovt utroligt mange diskussioner med hende omkring det. fordi hun også syntes det var unødvendigt. Hvor at jeg har holdningen: 

1) Hvis vi bliver sammen og betaler lejligheden helt af, er det fuldstændigt ligegyldigt med et proforma lån. 

2) hvis vi går fra hinanden, er det principelt min pengee jeg i en lang årerække har sparet op, før vi kom ind i forholdet. 

Jeg syntes det er ret vildt at mange af jer siger at han skal gamble 250.000 på at de bliver sammen, når det ingen relevans har. hvis de forbliver sammen. det tager altså en gennemsnitlig dansker minimum 5-10år at spare så mange penge op.   

At hun bare antager at hun skal have halvdelen gør i min verden, at hun ikke skal have halvdelen!

Helt godnat, hvis man mener at man bare skal forære det halve af sin formue væk på den måde.

En formue som man her brugt mange år på at samle sammen.

Det at du tager en større formue med ind i forholdet, kommer jo hende automatisk til gode.

Den burde ikke være for svær at pitche :-)

Laaaaav et gældsbrev! 

I kan oprette en samejeoverenskomst. Her kan I aftale hvordan provenuet skal fordeles ved salg af boligen. Eks. at du får dine penge igen først før resten deles 50/50.

I kan så altid ændre det hvis I bliver gift eller du senere føler at det er mere rimeligt at alt er fælles.

Står i en lignende situation. Jeg har omkring 450k og hun 150k. Her er tanken at lave gældsbrev på de 300k. Også en no brainer herfra. Derudover spiller løn og pensionsudsigter også ind. Min løn kommer sandsynligvis ikke til at udvikle sig synderligt, mens hendes vil stige løbende.

Mrcharming skrev:

Helt godnat, hvis man mener at man bare skal forære det halve af sin formue væk på den måde.

En formue som man her brugt mange år på at samle sammen.

Det at du tager en større formue med ind i forholdet, kommer jo hende automatisk til gode.

Den burde ikke være for svær at pitche :-)

 

 Det vil ligeledes være godnat af hende at sætte sig i et hus hun ikke har råd til at deltage i, bare fordi op har.

 

vi kender ikke hendes økonomi, men hvis vi snakker en udbetaling på 500k kunne det nemt ende med at hun taber mere end hun vil kunne betale hvis de skal af med huset inden for en kort periode på et år eller to. Synes klart hun skal beskyttes imod en uoverskuelig gæld samtidig med op beskytter størstedelen af sin investering.

 

det behøver ikke være et alt eller intet scenarie, står hun i et godt betalt job, har udsigt til fremtidig høj indkomst er det et scenarie, arbejder hun i kassen ved fakta må op tage sig sammen og være villig til at påtage sig eventuelle tab, eller størsteparten af dem.

 

 

thebouncer skrev:

Står i en lignende situation. Jeg har omkring 450k og hun 150k. Her er tanken at lave gældsbrev på de 300k. Også en no brainer herfra. Derudover spiller løn og pensionsudsigter også ind. Min løn kommer sandsynligvis ikke til at udvikle sig synderligt, mens hendes vil stige løbende.

Det er vel kun 150K, der skal laves gældsbrev på, så I kommer ind med 300K hver.

Toonarmy skrev:

 

 Alle dem jeg kender som har haft din oplevelse(gift eller ej) siger sjovt nok det samme.

 

Jeg kan bare ikke se hvorfor at man absolut skal miste en masse penge "i første forsøg", førend at det bliver acceptepteret at man ikke har lyst til at blive analfistet yderligere en gang.

 

Af ren nysgerrighed, hvor lang tid nåede i så at bo sammen? det var alligevel en god slat du nåede at miste

Vi bor stadig sammen - men jeg konstaterer tørt, at jeg aldrig ser de penge såfremt vi skilles !

Samejeoverenskomsten er det gode kompromis. Her bliver netop eventuelt overskud ved salg af hus tildelt begge parter efter jeres egen fordelingsnøgle. 

Begge får et hus og er der overskud ved salg for begge også glæde ved det + man deler eventuelt nedgang sammen. 

Jeg er håbløs romantiker, men at skulle dele min opsparing uden betingelser fuldt ud er ja uselvisk, men også usikkert. Jeg vil hade at stå op 10 år og havde mistet pengene, fordi hun var utro/det ikke gik/eller noget helt tredje. Her må man gerne beskytte sig selv. 

fedesen skrev:

Det er vel kun 150K, der skal laves gældsbrev på, så I kommer ind med 300K hver.

 Klart! Mener at sikre mine 300k :) 

Vi har brug for et billede af kæresten, før vi kan vurdere om det med eller uden gældsbrev.

Der må da være nogle dejlige parhold rundt omkring.

 

Kan levende forestille mig par med store forskelle i deres lønninger, at den højstlønnede sidder med store fede bøffer og en god flaske rødvin, mens den anden må nøjes med noget pasta med et glas vand til.

Jer der mener at man bare skal skyde pengene ind, og være fælles om det. Gælder det også hvis det var 5 eller 10 mio?

 

Min holdning: selvfølgelig er det fint at lave et dokument som gør de penge du kommer med til dine, hvis I går fra hinanden. Holder I sammen hele livet, så bruger I alligevel pengene sammen, og holder det ikke, så er det IMO fair at I kommer ud med det samme som I kom ind med. 

Hawkeye skrev:

Der må da være nogle dejlige parhold rundt omkring.

 

Kan levende forestille mig par med store forskelle i deres lønninger, at den højstlønnede sidder med store fede bøffer og en god flaske rødvin, mens den anden må nøjes med noget pasta med et glas vand til.

Man kan da sagtens have en form for fælles økonomi mens man er sammen, men har svært ved at se at den ene f.eks. skulle aflevere sin ret solide friværdi og ditto opsparing til sin kæreste som ikke kommer med tilsvarende. 

Hawkeye skrev:

Der må da være nogle dejlige parhold rundt omkring.

 

Kan levende forestille mig par med store forskelle i deres lønninger, at den højstlønnede sidder med store fede bøffer og en god flaske rødvin, mens den anden må nøjes med noget pasta med et glas vand til.

 

 Nu blander du vist æbler og pære sammen. Hvordan man lever i forholdet har intet med opsparing at gøre. OP’s kæreste kan været højtlønnet, men som Ikke har sparet noget op qua lang uddannelse. 

123_All-in skrev:

Jeg har befundet mig i samme situation som dig for et års tid siden, udover at det var min kæreste der havde en stor opsparing vi kunne bruge som indskud.

 

Vi har lavet et gældsbrev således at jeg skylder hende de penge hun har lagt i indskud. 

 

 

 

 

 

 

 Dette er mest naturlig efter min mening.

thebouncer skrev:

Står i en lignende situation. Jeg har omkring 450k og hun 150k. Her er tanken at lave gældsbrev på de 300k. Også en no brainer herfra. Derudover spiller løn og pensionsudsigter også ind. Min løn kommer sandsynligvis ikke til at udvikle sig synderligt, mens hendes vil stige løbende.

 

 du låner hende vel kun principelt 150k? så det er et gældsbrev på 150k der skal laves? 

EDIT: kunne være man skulle læse videre før man svarer.. sorry

Igen: Du har god tid da I jo ikke vil købe hus nu.

Overvej om du vil have hende rigtigt.

Hvis ja, gå på knæ. 

Hvis nej, så sig nej til at købe hus.

Mellemtingen, med gældsbrev holder bare ikke i hendes verden, da den signalerer at du ikke er sikker på hende.

Tænk dig rigtigt godt om.

Hvis du vil gå på knæ, så gør det.

Hvis tanken om at gå på knæ for hende ligger dig fjern, så lad være med at købe hus sammen med hende.

All the best to you.

Priorat skrev:

Igen: Du har god tid da I jo ikke vil købe hus nu.

Overvej om du vil have hende rigtigt.

Hvis ja, gå på knæ. 

Hvis nej, så sig nej til at købe hus.

Mellemtingen, med gældsbrev holder bare ikke i hendes verden, da den signalerer at du ikke er sikker på hende.

Tænk dig rigtigt godt om.

Hvis du vil gå på knæ, så gør det.

Hvis tanken om at gå på knæ for hende ligger dig fjern, så lad være med at købe hus sammen med hende.

All the best to you.

 

 Så hvis man ikke gider bliver gift vil man hende ikke? Sku surt at være ateist så...

blunder skrev:

 

 Så hvis man ikke gider bliver gift vil man hende ikke? Sku surt at være ateist så...

 

 Hvad har det med sagen at gøre?

Det handler om at kvinden får "commitment" - og at OP står ved et "T-kryds", ikke om dig.

@priorat 

hvis du ejede 10mio kontant, og du blev dybt forelsket i trailer lulla fra ghettoen som ikke ejer en krone, ville du så også bare gifte dig med hende og "Forærere" hende halvdelen? 

Qured skrev:

 

 Nu blander du vist æbler og pære sammen. Hvordan man lever i forholdet har intet med opsparing at gøre. OP’s kæreste kan været højtlønnet, men som Ikke har sparet noget op qua lang uddannelse. 

Op er måske også, ligesom mig selv, god til at bruge en masse af de opsparede penge på kranen, børnene osv.
Man behøves jo ikke være en nærigrøv også..😉

Penge snakker først når kærligheden er tavs.

Turbonegeren skrev:

@priorat 

hvis du ejede 10mio kontant, og du blev dybt forelsket i trailer lulla fra ghettoen som ikke ejer en krone, ville du så også bare gifte dig med hende og "Forærere" hende halvdelen? 

 

 Nu handler det ikke om 10 millioner. Har du læst med? OP risikerer ved "skilsmisse" at miste 200-250K.

I værste fald risikerer han at miste kvinden han elsker. 

Er du med så langt?

 

 

 

Synes gælsbrev ville være helt fint, sålænge der er en form for sikkerhed i at hun kun skylder dig de 250 hvis det er overskud på huset ved et evt salg.

Ved tab så skal hun obv ikke belastes yderligere i form af en gæld til dig.

djoffer skrev:

Synes gælsbrev ville være helt fint, sålænge der er en form for sikkerhed i at hun kun skylder dig de 250 hvis det er overskud på huset ved et evt salg.

Ved tab så skal hun obv ikke belastes yderligere i form af en gæld til dig.

 Er du radikal?

Det må da være enten eller; Hvis forholdet ender, så skylder hun eller også gør hun ikke.

Ja, jeg har sagt nej, men det har ikke noget med din kommentar at gøre.

Hvorfor forvirre hende? 

 

 

Priorat skrev:

 Er du radikal?

Det må da være enten eller; Hvis forholdet ender, så skylder hun eller også gør hun ikke.

Ja, jeg har sagt nej, men det har ikke noget med din kommentar at gøre.

Hvorfor forvirre hende? 

 

 

 

Det er altså fedt, at din holdning er den eneste rigtige, og alle andre bare skal rakkes ned. Det skal du nok komme langt med!

Er faktisk ret overrasket over hvor mange der slår på tromme for at "forære" opsparingen væk i kærlighedens navn. 

 

Problematikken bliver først aktuel, hvis forholdet ikke holder. Hvordan kan det så være et problem for partneren? Kan sagtens følge at det er surt, hvis OP går ud og er utro om 3 måneder, hvilket påfører OPs bedre halvdel en gæld i form af transaktionsomkostninger og lignende. Men for at vende spørgsmålet om: hvis hun ikke vil risikere dét, så er det vel hende, der ikke tror på forholdet?

Køb huset selv, og hun bor sammen med dig? 

Så skal i ikke lave sådan en fiddy/fiddy løsning med gældsbrev, og du comitter dig ok meget, imens du stadig står fint hvis det knækker. Så længe i køber fornuftigt, og sørger for ikke at sætte dig sick dyrt. 

Alternativt så udskyd dog huskøbet til i tror på hinanden, hvis i har tvivls spørgsmål, virker det da totalt hul i hovedet at købe noget som i begge bliver screwed af økonomisk hvis i ikke vil mere... Samt hvis i udskyder lidt, kan hun spare op, og vise hun er i stand til ikke at blæse alle penge væk. 

Live skrev:

 

 Det vil ligeledes være godnat af hende at sætte sig i et hus hun ikke har råd til at deltage i, bare fordi op har.

 

vi kender ikke hendes økonomi, men hvis vi snakker en udbetaling på 500k kunne det nemt ende med at hun taber mere end hun vil kunne betale hvis de skal af med huset inden for en kort periode på et år eller to. Synes klart hun skal beskyttes imod en uoverskuelig gæld samtidig med op beskytter størstedelen af sin investering.

 

det behøver ikke være et alt eller intet scenarie, står hun i et godt betalt job, har udsigt til fremtidig høj indkomst er det et scenarie, arbejder hun i kassen ved fakta må op tage sig sammen og være villig til at påtage sig eventuelle tab, eller størsteparten af dem.

 

 

 This.  Hvis i har fået lov til at købe mere pga. du kan komme med 500k, så skal hun jo også have en del af det.  

 

Hvis i ikke er gift eller har børn sammen, så få lavet det gældsbrev eller køb et hus når hun har råd. 

 

Min mor og hendes daværende kæreste var i samme situation.

 

De køber et sommerhus sammen hun skyder af en erstatning 500.000 ind i det 

Huset koster 1,1 mil. 

De har ikk lavet papir på det og nu er de gået fra hinanden. Nu har hans kreditorer taget pant i huset og min mor kan ikk gøre noget. De 500.000 er en krig for hende at få ud af det i tilfælde af salg. 

 

Dvs så hun skal have 500.000 før bank osv. 

 

Det fylder for min mor ufatteligt meget. Da hun er låst i hoved og røv

 

Så få lavet noget papir på hvordan fordelingen skal være nu og i tilfælde af salg.. 

 

Ingen ved hvad der sker i morgen.. Så sikre jer begge med ordentligt papirarbejde.. 

Priorat skrev:

 Er du radikal?

Det må da være enten eller; Hvis forholdet ender, så skylder hun eller også gør hun ikke.

Ja, jeg har sagt nej, men det har ikke noget med din kommentar at gøre.

Hvorfor forvirre hende? 

 

 

Er du på stoffer?

Priorat skrev:

 

 Nu handler det ikke om 10 millioner. Har du læst med? OP risikerer ved "skilsmisse" at miste 200-250K.

I værste fald risikerer han at miste kvinden han elsker. 

Er du med så langt?

 

 

 

 

 Hvis hun smutter fordi OP ikke punger ud af opsparingen uden sikring, er OP sluppet billigt, det ville have været en sur fremtid.

 

Bare det at du tror det, fortæller mig du må have ret sløje erfaringer. Av

Man skal skille økonomi og kærlighed ad.
Og nej, man skal ikke være en fedterøv i et forhold, men her er vi også langt ude over normen.

 

Det er i min verden lidt vildt at der sidder voksne mænd og bruger argumentet "følg dit hjerte" som argumentation i en debat om økonomi og noget der lyder til at være en stor del af OPs opsparing gennem livet.
Jeg ved godt det er valentinesdag og at der skal kræses lidt for kærligheden, men altså....

Priorat skrev:

 

 Nu handler det ikke om 10 millioner. Har du læst med? OP risikerer ved "skilsmisse" at miste 200-250K.

I værste fald risikerer han at miste kvinden han elsker. 

Er du med så langt?

 

 

 

 

 Hahahaha.... det minder mig utroligt meget om historien 

Ham: Skal vi knalde for 10 mio? 

Hende: hmm okay. 

Ham: skal vi Knalde for 50kr? 
Hende: Nej! hvad tror du jeg er? 
Ham: Det har vi fundet ud af, nu forhandler vi bare pris. 

Ergo har du lige prisat at kvinden han elsker er 250k værd men ikke 5 millioner... 

Og bare roligt, jeg er med hele vejen ;) . Jeg er bare forundret over at en med din intellekt (Lav) kan se 250k som en lille ting. det er ihvertfald ikke studenterhuen der trykker.

Supplerende info:

Min kæreste kommer fra en egn, hvor man bliver sammen..også i modgang. Jeg tvivler slet ikke på hendes motiver. Skilsmisse er slet ikke noget der eksisterer i hendes omgangskreds.

 

Det er mere principielt at jeg ikke bare synes man skal forære sin opsparing væk uden sikkerhed.

 

Men hvad gør man så den dag huset er betalt af? Så har man fælles nedbragt hele gælden. Skal hun så stadig skylde 250.000? 

 

Og hvad hvis huset sælges med tab? Skylder hun så halvdelen af tabet + 250.000?

Chancen ambulancen!

 

Jeg havde ikke taget chancen. 

500k er mange penge, og at skulle give halvdelen væk synes jeg er helt sort.

 

I kommer vel alt andet lige til at sidde billigere i boliglånet pga din store opsparing, - Og det gavner jo også hende.

Jeg har lige nøjagtig et vennepar som fortsat er gift. Alle andre jeg kender er blevet skilt.

 

Jeg har det princippet sådan at dit er dit og mit er mit (og ville personligt ikke kunne magte at miste halvdelen af alt jeg surt sparet sammen og sagt nej tak til mange ting i livet hvor andre brugt penge til højre og venstre i deres ungdom + halvdel af mit - ganske vist semitrængte firma - osv. i tilfælde af skilsmisse) 

MEN

Imens man er i forhold sammen - og hvis du tjener/har mere end hende kan du jo:

1. Dække større fælles udgifer, bil osv. så hun kan lave opsparing / hun kan tage uddannelse / hvad nu
2. Give hende penge (mener ca. 70K om åre er skattefrit per år imellem ægtefolk)

De betyder immervæk du kan udligne 100-150K per år... Så der er rig mulighed for at dele "good fortune" i medgang og modgang (og de mener jeg tilgengæld også er ok rimeligt... at dele en god del af en "wealth" man laver sammen i forholdet)

 

 

 

Købte selv hus med min kæreste for tre år siden og havde ca 200k mod hendes 0. Jeg har altid delt alt med min kæreste ud fra devisen om at hvis jeg ikke tror på vi skal være sammen for evigt, så vil jeg slet ikke være i forholdet. Det er en naiv forestilling, det ved jeg, men vi er heldigvis stadig sammen efter 11år.

Det kloge er selvfølgelig at lave et gældsbrev på halvdelen. Som flere nævner, er det fuldstændig ligegyldig hvis i rent faktisk bliver sammen for livet og betaler huset ud. Modsat har du dine penge sikret hvis i skulle gå fra hinanden..

Deadboy skrev:

Men hvad gør man så den dag huset er betalt af? Så har man fælles nedbragt hele gælden. Skal hun så stadig skylde 250.000? 

 

Og hvad hvis huset sælges med tab? Skylder hun så halvdelen af tabet + 250.000?

 

 Det er en rigtigt god pointe. men for lige at sætte den lidt på spidsen. 

De køber et hus til 4mio. og OP ligger de 500.000

huset falder nu i værdi til 3.4mio. ergo er der tabt 600.000 i værdi. på dette tidspunkt går de fra hinanden. 

Nu skal de hver betale 50.000 for at komme ud af lånet/huset. men op har altså endt med at tabe 550.000 på dette? hvor konen kun har tabt 50.000? 


I den anden verden hvor hun låner de 250k af ham. 

Ender de hver med at havde tabt 300k? . at hun så er i gæld ændre vel ikke på at han også har brugt 300k? 

Hvordan option 1, overhovedet spiller ind, kan være mig lidt en gåde. medmindre man har rigligt med penge så det er et greb i lommen. 

 

 

hov glemte lige at svarer på den færdig betalte del: man kan argumentere for at når huset er betalt af. er det 500.000 jo selvfølgeligt at lidt mindre værdi for OP. da han jo så evt har en del flere penge. (har man betalt et hus af til x antal millioner, vil jeg også argumentere at man på det tidspunkt har noget mere overskud i økonomien) . 

wannooks skrev:

Jeg har lige nøjagtig et vennepar som fortsat er gift. Alle andre jeg kender er blevet skilt.

 

Jeg har det princippet sådan at dit er dit og mit er mit (og ville personligt ikke kunne magte at miste halvdelen af alt jeg surt sparet sammen og sagt nej tak til mange ting i livet hvor andre brugt penge til højre og venstre i deres ungdom + halvdel af mit - ganske vist semitrængte firma - osv. i tilfælde af skilsmisse) 

MEN

Imens man er i forhold sammen - og hvis du tjener/har mere end hende kan du jo:

1. Dække større fælles udgifer, bil osv. så hun kan lave opsparing / hun kan tage uddannelse / hvad nu
2. Give hende penge (mener ca. 70K om åre er skattefrit per år imellem ægtefolk)

De betyder immervæk du kan udligne 100-150K per år... Så der er rig mulighed for at dele "good fortune" i medgang og modgang (og de mener jeg tilgengæld også er ok rimeligt... at dele en god del af en "wealth" man laver sammen i forholdet)

 

 

 

 

 

 Der er ingen begrænsninger på pengegaver mellem ægtefæller. Alle beløb er skattefrie.

Turbonegeren skrev:

 

 Det er en rigtigt god pointe. men for lige at sætte den lidt på spidsen. 

De køber et hus til 4mio. og OP ligger de 500.000

huset falder nu i værdi til 3.4mio. ergo er der tabt 600.000 i værdi. på dette tidspunkt går de fra hinanden. 

Nu skal de hver betale 50.000 for at komme ud af lånet/huset. men op har altså endt med at tabe 550.000 på dette? hvor konen kun har tabt 50.000? 


I den anden verden hvor hun låner de 250k af ham. 

Ender de hver med at havde tabt 300k? . at hun så er i gæld ændre vel ikke på at han også har brugt 300k? 


Hvordan option 1, overhovedet spiller ind, kan være mig lidt en gåde. medmindre man har rigligt med penge så det er et greb i lommen. 

Tit og ofte vil de penge der bliver brugt på huset jo så også stamme fra salg af ejendom, og dvs at man jo også typisk køber i opgangstider hvor tingene er dyrer... og det er tilfældet med op ved jeg self ikke.

djoffer skrev:

Tit og ofte vil de penge der bliver brugt på huset jo så også stamme fra salg af ejendom, og dvs at man jo også typisk køber i opgangstider hvor tingene er dyrer... og det er tilfældet med op ved jeg self ikke.

 

 Af nysgerrighed - har du ikke været i samme problematik som OP? Hvad blev resultatet og hvad er erfaringen?

Selvfølgelig ender diskussionen på et pokerforum i beregninger af EV for når det går galt, og der bliver lystigt slynget med argumentet '50% ender galt'.

 

Jeg tror ikke man skal undervurdere hvor meget sådan noget her kan betyde for et forhold. Når du laver et gældsbrev, så dokumenterer du direkte at der er en chance for at I går fra hinanden, der er så stor at du ikke tør tage chancen. Dette kører helt sikkert rundt i manges hoveder i forhold rundt omkring. Hvis du ikke laver gældsbrevet gør du det modsatte. 

 

Nogen der kan skaffe skilsmissestatistikken hvor den er delt på på folk der har særeje aftaler eller lignende, og folk der har total fællesøkonomi? Min antagelse er at der faktisk er en forskel.

 

Du gør selvfølgelig som du vil OP, men husk at de råd du får her fra PN er fra mænd der i mange tilfælde har været dem der havde penge i det forhold de er gået ind i. Spørg i stedet på hestenettet eller tal med nogle kvinder, hvis du vil have mere indblik i hvad din kæreste tænker her.

Mart1n skrev:

Selvfølgelig ender diskussionen på et pokerforum i beregninger af EV for når det går galt, og der bliver lystigt slynget med argumentet '50% ender galt'.

 

Jeg tror ikke man skal undervurdere hvor meget sådan noget her kan betyde for et forhold. Når du laver et gældsbrev, så dokumenterer du direkte at der er en chance for at I går fra hinanden, der er så stor at du ikke tør tage chancen. Dette kører helt sikkert rundt i manges hoveder i forhold rundt omkring. Hvis du ikke laver gældsbrevet gør du det modsatte. 

 

Nogen der kan skaffe skilsmissestatistikken hvor den er delt på på folk der har særeje aftaler eller lignende, og folk der har total fællesøkonomi? Min antagelse er at der faktisk er en forskel.

 

Du gør selvfølgelig som du vil OP, men husk at de råd du får her fra PN er fra mænd der i mange tilfælde har været dem der havde penge i det forhold de er gået ind i. Spørg i stedet på hestenettet eller tal med nogle kvinder, hvis du vil have mere indblik i hvad din kæreste tænker her.

 

 Hvis hun ikke kan accepterer at jeg har mine egne penge, som jeg har arbejdet hårdt for og derfor gerne vil sikre mig for, hvis der skulle gå galt - så er hun nok hellere ikke den rette for mig. Hvis hun går mere op i, at tage del i min opsparing fremfor det liv vi kan få sammen qua opsparingen, så er hun hellere ikke den rette for mig. 

 

Og der er vi nok så forskellige..

Mart1n skrev:

Selvfølgelig ender diskussionen på et pokerforum i beregninger af EV for når det går galt, og der bliver lystigt slynget med argumentet '50% ender galt'.

 

Jeg tror ikke man skal undervurdere hvor meget sådan noget her kan betyde for et forhold. Når du laver et gældsbrev, så dokumenterer du direkte at der er en chance for at I går fra hinanden, der er så stor at du ikke tør tage chancen. Dette kører helt sikkert rundt i manges hoveder i forhold rundt omkring. Hvis du ikke laver gældsbrevet gør du det modsatte. 

 

Nogen der kan skaffe skilsmissestatistikken hvor den er delt på på folk der har særeje aftaler eller lignende, og folk der har total fællesøkonomi? Min antagelse er at der faktisk er en forskel.

 

Du gør selvfølgelig som du vil OP, men husk at de råd du får her fra PN er fra mænd der i mange tilfælde har været dem der havde penge i det forhold de er gået ind i. Spørg i stedet på hestenettet eller tal med nogle kvinder, hvis du vil have mere indblik i hvad din kæreste tænker her.

 

 Egentlig ikke uenig i at det kan have indflydelse, men har du en statistik på, hvor mange forhold der er gået i fisk, fordi partneren stillede disse krav (og dermed indikerer, at personen har økonomiske tanker i forholdet)? Min pointe er, at der ikke findes et objektivt datagrundlag at diskutere dette ud fra. Ellers  som Quered.

 

Edit: Det sagt, så er løsningen for øvrigt enkel - de køber/bosætter sig bare uden hjælp fra - i dette tilfælde - mandens økonomiske midler, så er der intet problem. Dvs. lige bortset fra at de løbende omkostninger bliver langt højere og mulighederne tilsvarende indskrænkede. 

Det virker ikke til i har børn.. Så lad for guds skyld værre med at forære hende en krone, du kender hende ikke endnu alligevel! 

Jeg kunne ikke tænke mig at leve i et parforhold med et gældsbrev, eller en ægtepagt.

Alt skal være så forbandet kalkuleret, det gør ondt i mit romantiker hjerte. 

 

Men seføli forstår jeg godt at sådan er det nu engang bare, og det er en af grundene til jeg ikke passer ind i den ligning.. 

 

I OP's situation ville jeg passe godt på mine penge, hun bliver snart træt af sådan en stivstikker der tænker mere på hvordan han passer på sine penge, end hvordan han skal knalde hende følsomt. 

 

youtu.be/Un1Q2JMPPyQ

Vent med at købe hus til i får børn.

grovfil skrev:

  

I OP's situation ville jeg passe godt på mine penge, hun bliver snart træt af sådan en stivstikker der tænker mere på hvordan han passer på sine penge, end hvordan han skal knalde hende følsomt. 

 

youtu.be/Un1Q2JMPPyQ

 Fair du er uenig, men der er ingen grund til at kaste sig ud i den retorik. 

 

Man kan nu sagtens være en romantisk fyr og så stadig tænke på, hvordan man sikre sig selv, hvis det skulle gå galt. 

 

Lad os lege med tanken at OP har fået pengene i arv af mormor, som skulle være til at han kom godt til veje her livet. Skulle et eventuelt brud så gøre at kæresten stak afsted med mormors arv? 

Hvorfor ikke bare lade være med at bruge dine penge som indskud? Så er I helt lige.

Jeg er en slags kvinde .. godt nok gift på 20. År med Mikkmakk og vi har været sammen i snart 23 år..

 

Jeg vil anbefale jer at en eller anden dokumentation på, at du ejer for 500k mere end hende.. for oddsene er imod jer. Over halvdelen af alle ægteskaber ender i skillesmisse, og jeg tror det samme som minimum gælder for papirløst samliv. 

 

Man forsikret sig mod dårligere tider og håber aldrig at få brug for det ... og det samme gælder her. 

 

Brug evt.  Undskyldningen om, at papirløst (= ugift) samliv kræver langt mere papirarbejde end gammeldags ægteskab... og I skal sikre hinanden og jer selv på amme mulige måder i tilfælde af ulykker/ død og ophørt samliv. 

 

Læg et gældsbrev eller et 40/60% ejerforhold af huset. 

Min kammerat og hans kæreste købte hus sammen for et år siden. Hun havde nok penge sparet op til at ligge de 20 %, men hun ville ikke lægge ud for ham, så de fik banklån. Det synes jeg sgu var lidt dumt.
Jeg vil selvfølgelig "ofre" mig så det bliver så billigt som muligt for os begge, og gerne give dyre gaver osv. Har også smidt min egen bil ind i fællespuljen osv.
Jeg synes det er helt fair at dele formuerne op i tilfælde af skilsmisse som tidligere nævnt.

grovfil skrev:

Jeg kunne ikke tænke mig at leve i et parforhold med et gældsbrev, eller en ægtepagt.

Alt skal være så forbandet kalkuleret, det gør ondt i mit romantiker hjerte. 

 

Men seføli forstår jeg godt at sådan er det nu engang bare, og det er en af grundene til jeg ikke passer ind i den ligning.. 

 

I OP's situation ville jeg passe godt på mine penge, hun bliver snart træt af sådan en stivstikker der tænker mere på hvordan han passer på sine penge, end hvordan han skal knalde hende følsomt. 

 

youtu.be/Un1Q2JMPPyQ

 
Det er superunfair at kalde ham en stivstikker - ligeså unfair som det vil være at kalde kæresten en golddigger.
At han bruger hovedet, skal nok komme deres forhold økonomisk til gode i fremtiden.

Sjov tråd - selvfølgelig går der EV i den, vi er vel statistik nørder allesammen alligevel ;-)

Hvis man tænker den lidt videre, kan det være interessant at høre hvad folk mener om disse spots:

1) En af parterne indbetaler eksempelvist 5.000 kr mere end modparten på budgetkontoen hver måned i 5-10 år, før de går fra hinanden. Skal det medregnes?

2) Den ene part skyder de 500.000 kr i huset og laver et gældsbrev. De går fra hinanden efter 5-20 år, hvad er de 500.000 kr forrentet med i perioden? Rentefri?

3) Et par køber sammen, indskyder det samme, men den ene part betaler 70% af budgetudgifterne hver måned inkl husholdning. Samme person sparer løbende 30% mere op på sin pensionsopsparing grundet højere løn. Hvad er rimeligt ved skilsmisse?


Ikke nogle spots jeg har stået i, men mange af de ovennævnte spots har jeg oplevet kunder præsentere for mig via mit job i finanssektoren, så det kunne være sjovt at høre hvad I mener?

MoPe skrev:

Sjov tråd - selvfølgelig går der EV i den, vi er vel statistik nørder allesammen alligevel ;-)

Hvis man tænker den lidt videre, kan det være interessant at høre hvad folk mener om disse spots:

1) En af parterne indbetaler eksempelvist 5.000 kr mere end modparten på budgetkontoen hver måned i 5-10 år, før de går fra hinanden. Skal det medregnes?

2) Den ene part skyder de 500.000 kr i huset og laver et gældsbrev. De går fra hinanden efter 5-20 år, hvad er de 500.000 kr forrentet med i perioden? Rentefri?

3) Et par køber sammen, indskyder det samme, men den ene part betaler 70% af budgetudgifterne hver måned inkl husholdning. Samme person sparer løbende 30% mere op på sin pensionsopsparing grundet højere løn. Hvad er rimeligt ved skilsmisse?


Ikke nogle spots jeg har stået i, men mange af de ovennævnte spots har jeg oplevet kunder præsentere for mig via mit job i finanssektoren, så det kunne være sjovt at høre hvad I mener?

 1) nej

2)  0%, men dermed forrentet negativt. 

3) Et spørgsmål for domstolene, men umiddelbart 0 kroner ved "almindelig" indkomst (< 1-2 millioner/år og ingen formue).

 

tjaaaaaa

Har selv haft de tanker i hovedet nogle gange, da jeg snart runder de 33 år og endnu ikke stiftet familie. Er røget ind i et forhold, hvor der en stor skævhed i indkomst og opsparing.

 

Kan virker lidt koldt, men hvem end jeg måtte sammen med på nuværende tidspunkt i mit liv, har vedkommende ikke bidraget på nogen parameter i forhold til, hvor "langt" jeg er kommet i livet med uddannelse, job, indkomst/opsparing. Så kan ikke se hvorfor jeg skulle forære eller risikere  50% af mine formue på et forhold.

 

Var der nu tale om en barndomskæreste eller et pigebarn fra gymnasietiden, så var tingene anderledes, for så havde vi sammen ofret, hvad der skulle ofres for at opnå en god fælles fremtid. Så skal alt deles i min bog, men i dette tilfælde ville jeg sgu bede om gældsbrev eller særeje.

 

Der intet som kan irriterer mig mere end et pigebarn, der har den holdning at jeg bare giver alt(been there, done that). Mine penge er hendes penge mentalitet og blev godt knotten, hvis jeg ikke mente de skulle bruges på en dum ting, et stykke tøj, eller en bytur den weekend.  Har ingen problemer i at trække det store læs økonomisk, men der skal ikke være en forventning om det. Ligesom det ville irriterer mig, hvis hun havde forventning om at 500k lige røg ned i fællespuljen

Nok også derfor jeg er faldet pladask for hende jeg er sammen med. Hun er hårdt stillet i øjeblikket efter en nats dumhed, men har taget 2 jobs for komme oven på igen, men på trods af det insisterer hun på at betale og bliver pænt sur, som i lukket for det varme vand, hvis jeg bare betaler det hele, så det gør jeg nok ikke igen :P

 

 

Tiderne, samfundet og forholdene har sgu ændret sig markant de sidste år, især kvindernes rolle, med langt større selvstændighed, bedre karriere(lyst), bedre løn, ingen forventning om børn tidligt osv.... Det der i medgang og modgang forsvinder stille og roligt som tingene ændrer sig, og skilsmisseprocenten stiger.

 

Men selvom jeg glædes over at se venner og bekendte der har holdt sammen siden gymnasietiden, så mener jeg stadigvæk det er naivt at tro ting vare evigt i dagens Danmark.

ALL IN INC skrev:

 

 Af nysgerrighed - har du ikke været i samme problematik som OP? Hvad blev resultatet og hvad er erfaringen?

Njaeee det var i forbindelse med giftemål og konens lejlighed med friværdi. Jeg tilbød særeje da det selvfølgelig ville være kæmpe røv at være gift i tre måneder og så skulle aflevere halvdelen af lejlighedens friværdi til mig. men vi undersøgte emnet og viste sig, at med bolig skulle man havde været gift i rimelig tid( typisk 3-5 år) før man kunne gøre krav på det, så blev aldrig aktuelt.


Vi har nu købt hus hvor 2/3 af friværdi er blevet lagt, hvilket selvfølgelig er fedt. Her er der ikke lavet noget gældsbrev eller noget, da jeg på ingen måde ville være interesseret i at risikere at skylde konen x antal kroner ved en evt ny boligbobbel. Det har dog heller ikke aldrig været på tale og har jo også boet i lejligheden ( og betalt husleje) stortset siden den blev købt.

MoPe skrev:

Sjov tråd - selvfølgelig går der EV i den, vi er vel statistik nørder allesammen alligevel ;-)


Hvis man tænker den lidt videre, kan det være interessant at høre hvad folk mener om disse spots:


1) En af parterne indbetaler eksempelvist 5.000 kr mere end modparten på budgetkontoen hver måned i 5-10 år, før de går fra hinanden. Skal det medregnes?


2) Den ene part skyder de 500.000 kr i huset og laver et gældsbrev. De går fra hinanden efter 5-20 år, hvad er de 500.000 kr forrentet med i perioden? Rentefri?


3) Et par køber sammen, indskyder det samme, men den ene part betaler 70% af budgetudgifterne hver måned inkl husholdning. Samme person sparer løbende 30% mere op på sin pensionsopsparing grundet højere løn. Hvad er rimeligt ved skilsmisse?



Ikke nogle spots jeg har stået i, men mange af de ovennævnte spots har jeg oplevet kunder præsentere for mig via mit job i finanssektoren, så det kunne være sjovt at høre hvad I mener?

4) Den ene har vasket op hver eneste dag imens den anden lå og fedede den på sofaen. Skal det regnes med?

5) Den ene har tjent mere fordi den anden har taget en ekstra tjans i forhold til børnene. Hvor stor en værdi har børnetjansen?


Jeg har jo gjort min holdning klart tidligere, så vil undlade at svare.

MoPe skrev:

Sjov tråd - selvfølgelig går der EV i den, vi er vel statistik nørder allesammen alligevel ;-)

Hvis man tænker den lidt videre, kan det være interessant at høre hvad folk mener om disse spots:

1) En af parterne indbetaler eksempelvist 5.000 kr mere end modparten på budgetkontoen hver måned i 5-10 år, før de går fra hinanden. Skal det medregnes?

2) Den ene part skyder de 500.000 kr i huset og laver et gældsbrev. De går fra hinanden efter 5-20 år, hvad er de 500.000 kr forrentet med i perioden? Rentefri?

3) Et par køber sammen, indskyder det samme, men den ene part betaler 70% af budgetudgifterne hver måned inkl husholdning. Samme person sparer løbende 30% mere op på sin pensionsopsparing grundet højere løn. Hvad er rimeligt ved skilsmisse?


Ikke nogle spots jeg har stået i, men mange af de ovennævnte spots har jeg oplevet kunder præsentere for mig via mit job i finanssektoren, så det kunne være sjovt at høre hvad I mener?

 

 super godt eksempel det her, men nogen af dem er måske lidt forsimpelt (kan være det ene eller andet efter kontekst). Êfter min mening er det følgende: 

1) som udgangspunkt nej, jeg antager at man kun betaler 5000 kr ind fordi man ikke har fælles økonomi, også vil jeg også antage at der en grund til at man betaler forskelligt ind. 

2) yes rentefrit. 

 

3) igen vil jeg mene den er sådan lidt meeeh.. hvis grunden er fordi at konen går hjemme og passer børn, eller har taget en nedsat stilling for at havde mere tid til hjem og børn (en mulighed vi har diskuteret, herhjemme). så synes at der skal deles. 
men er det forskellige indtægter som gør det. er jo måske lidt biased. 

@ djoffer

 

Fåårk det er du sluppet godt fra imho :D 

 

(det havde jeg (forhåbentligt) aldrig accepteret)

Turbonegeren skrev:

 

 super godt eksempel det her, men nogen af dem er måske lidt forsimpelt (kan være det ene eller andet efter kontekst). Êfter min mening er det følgende: 

1) som udgangspunkt nej, jeg antager at man kun betaler 5000 kr ind fordi man ikke har fælles økonomi, også vil jeg også antage at der en grund til at man betaler forskelligt ind. 

2) yes rentefrit. 

 

3) igen vil jeg mene den er sådan lidt meeeh.. hvis grunden er fordi at konen går hjemme og passer børn, eller har taget en nedsat stilling for at havde mere tid til hjem og børn (en mulighed vi har diskuteret, herhjemme). så synes at der skal deles. 
men er det forskellige indtægter som gør det. er jo måske lidt biased. 

Det er ekstremt forsimplet, enig! :-)

Men det er helt sick det vi nogle gange hører, der er virkelig mange vanvittige holdninger til simple ting imo.

Men økonomi - moral - etik, er der enorm forskel på hvordan vi mener skal opfattes og efterleves i den perfekte kombination. :-)

Kender et tidligere gift par hvor konen kom ind med en arv på lidt over 2millioner. Efter 30års ægteskab hvor konnen ikke havde arbejdet de sidste 20 og manden havde tjent et par millioner om året hvor konen bare havde brugt løs og de havde haft det godt allesamnen besluttede konnen et par månneder efter manden stoppede med normalt arbejde sig for at ville skilles.

De splitter hvad de har og sælger huset. Bagefter kommer hun så me krav om de lidt over 2 millioner fordi det var jo hendes særeje.

 

Rambam skrev:

 

 

 

 Ja, jeg tror da på vi skal leve sammen resten af vores liv, men hvem ved. Det handler jo ikke kun om mig.

Jeg ved jo ikke om hun forelsker sig i en anden, 6 mdr efter vi har købt et hus. Det kan jo ske for alle

 

 

Hvis du tror hun vil forlade dig, lige så snart hun blir forelsket i en anden, så synes jeg også du skal tage forholdet op til overvejelse. Forelskelse varer jo ikke mere end max 2 år, og hvis man har den intention, at man går fra sin kæreste/ægtefælle, lige så snart man får følelser for en anden, så går der ikke lang tid før sådan et forhold går i stykker.
Og så vil jeg personligt synes at du roder dig ind i en masse bøvl, hvis I vælger at købe hus sammen.

Hvis I køber hus før i bliver gift, så skal I alligevel forbi en advokat for at få nogle papirer i orden. Så ville det give mening at få skrevet noget ind om gældsforhold. 

 

Der står ikke i OP hvor længe i har været sammen, om I planlægger børn etc. Det kan betyde en del, men som udgangspunkt stemmer jeg for gældsbrevet. 

 

Så kan man diskutere hvad man gør ifbm tab. 

Indskuddet er jo også investeret, og bør vel også nedskrives hvis huset mister værdi. Men mon ikke advokaten som I alligevel skal tale med har nogle modeller? Det er kun her jeg ser et dilemma. 

 

Der står heller ikke hvor i landet i bor, hvilket nok betyder lidt for hvor stor en del af husets værdi de 500k udgør, samt for hvor stort et skridt det er at købe hus. 

Jeg kan forestille mig at det er noget man kan gøre tidligere i et forhold i provinsen hvor man måske kan få et hus for under 2 millioner, end i hovedstadsområdet hvor man let skal af med det dobbelte. Hvis det er et hus til fire millioner kan jeg bedre se pointen i at vente med at købe hus til man tror nok på det til ikke at bekymre sig om papirerne, I forhold til et billigere hus på landet som bare kan være en bedre løsning i området. Plus at man måske ikke skal være lige så bekymret for tab ved swings. 

 

En engelsk fodboldpunker lærte mig en gang, at man skulle have to kontoer - en rød og en sort - Den røde som er en helt normal konto, og så den sorte, som er den konen ikke ved noget om. Noget kunne tyde på at OP i denne situation er kommet til at flashe 250k for meget for konen. Nå men når skaden nu er sket...

 

Som jeg ser det, er det lidt mere komplekst, som flere også er inde på, end bare gældsbrev/ikke gældsbrev, ejer forhold/ikke ejerforhold, særeje eller ej. Det helt essentielle må være, at kærligheden kommer i første række, så længe den gror, og i den forbindelse bør penge være tavse. Der kan både bevidst og ubevidst ligge en rigtig stærk signalværdi, i at foretage en papir løsning, eller ikke gøre det. Kunsten må være, at finde en løsning hvor pengene og ejerforholdene bliver sat ud af betydning, da det kan skabe incitamenter på både godt og ondt.

 

En væsentlig faktor er, at vi har med kvinder at gøre. Kvinder er et mysterie. It is as simple as that. Glem alt om at "regne" den ud. Og selvom der er nogle principielle elementer der synes at gå igen hos hunkønnet - Så er de lige så forskellige som de overhovedet kan være. Tallerken-vending er mere reglen end undtagelsen. Det kan godt være at hun giver udtryk for, at hun syntes det er helt fint at i laver et gældsbrev, hvor du er sikret dine 500K hvis kærligheden krakelerer. Men selvom hun gør det, er det ikke sikkert hun inderst inde føler det. Det kan også være at det først går op for hende senere, at "Han turde ikke satse alt på mig", "Han skulle sikre sin egen røv for usselt mammon" - Sådan en mand vil jeg ikke have. Signalværdien gør sit indtog. Omvendt vil de fleste kvinder nok bare syntes det er helt fint at du skyder hele din formue ind. Det siger sig selv. På sigt kan det også få hende til at tænke tilbage - "Wow han ofrede hver en krone han ejede for mig og os" - "That's my man". Den langsigtede signalværdis effekt igen.

På den anden side kan hun også pludselig stå og se sig selv komme lukrativt ud af forholdet, hvis du skyder hele molevitten afsted efter jer to sammen. Det er her kvindemysteriet kommer ind i biledet. Hun kan nemt stå om 5-10-15 år og pludselig have et behov for at udleve sig selv på alle mulige måder (Lige på det plan tror jeg at de fleste mænd er mere monogame end kvinder når magen først er fundet). Også har hun oven i købet et økonomisk incitament for at smutte ud at gøre det. Og så står du tilbage med en skindbar næse og fortryder. Ja, det er en svær størrelse.

 

Jeg tænker at en optimal løsning kunne være, at du f.eks. smider 50% i forholdet, og de 50% til dig selv. Altså undgå at gamble hele puljen. På den måde kan du undgå at tabe både hjerte og sjæl, men du viser stadig at du giver hende dit hjerte. Du sender altså god signalværdi og undgår samtidig papirforholdets proforma præmisser. Jeg er helt med på at det nok ikke kan lade sig gøre, i forhold til hvad i gerne vil købe, og måske heller ikke er en optimal økonomisk løsning. Paradokset ligger i at du både gerne vil satse alt og forsikre dig selv. Jeg tænker også, at de fleste kvinder vil finde det som en god løsning, at du siger; "Hey honey bunny sugar mummy, jeg smider 250K ind i det her og beholder 250K af mine egne surt tjente penge". På den måde sender du, efter min smag, en signalværdi om, at du gerne vil investere i hende og jer. Samtidig viser du hende også at du er fornuftig, har dig selv kært og kan sørge for at tage vare på dig selv - Det tror jeg også har en stærk effekt på de fleste kvinder.

Summa sumarum. Min pointe er at det her ikke kun handler om det økonomiske aspekt og der findes ingen gylden løsning da ingen kender fremtiden. Derfor vil jeg gå efter en "gylden mellemvej" som kunne være noget ala den sidstnævnte. God vind og må i leve lykkeligt til jeres dages ende, eller til usselt mammon skiller jer ad :)

Et forhold bliver ikke mindre romantisk af at man har nogle aftaler og papirerne i orden. Det er jo ikke noget, som fylder i hverdagen. Man får det bare ordnet, og så ser man kun på det igen, såfremt der er brug for det. 

Da jeg og min hustru tog stilling til disse spørgsmål, var der fx mulighed for bare at lave en aftale omkring fordeling af ejerskab, som kunne guide os gennem økonomien ved evt. skilsmisse. Tal med en advokat om det - det er ikke så firkantet, og en aftale kan tage højde for mange parametre. Hvis nu fx din kæreste smider mere ind i fællesøkonomien end dig over de næste 10 år, så kan det udligne den sum, som du har lagt ved huskøbet, og det kan skrives ind i en aftale.

Nu nævner du ikke noget om jeres lønniveau eller hvordan I skaber værdi i forholdet, og det er vigtigt at tage stilling til disse ting for at finde en løsning. Det er jo superfedt, at I har mulighed for ikke at skulle tage banklån, så jeg håber, I finder en god løsning. Hvad end I gør, så lad være med at være noget være usagt inden huskøb. Bitterhed over sådanne ting kan vægte dybt senere hen.

 

Da vi købte hus kom min frue med 400k, jeg kom med intet. Vi er ikke gift, havde på det tidspunkt ét barn.

Vi var hos advokaten, fik lavet papirer, jeg husker det som om det i alt kostede 8k, hvoraf de 3k gik til tillægspapiret om de 400k.

 

Hvis vi sælger med tab er hendes 400k gone, sælger vi med gevinst er de første 400k hendes, hvorefter en evt. rest deles 50/50.

 

Derudover kom jeg med 200k studielån, som vi jo på en måde betaler fælles af på, den slags synes jeg lidt er noget småtteri jeg ville blive fornærmet over, hvis man skulle diskutere, de 400k kontanter synes jeg er helt fair.

 

Her 10 år senere tror jeg egentlig stadig jeg ville have det fint over den aftale, hvis vi skulle gå fra hinanden og realisere de måske 1-1½ mio. friværdi vi har.

 

Helt klart den løsning jeg pædagogisk ville foreslå hende. Jeg tror endda det var advokaten, som foreslog det dengang. Fokusér på det fede ved at du (I) har penge som gør et køb muligt, og så vil jeg da tillade mig at forudse flere økonomiske samlivsproblemer senere hen, hvis hun synes en sådan løsning her er uromantisk/unfair/andet. 

XSUPERBULLX skrev:

En engelsk fodboldpunker lærte mig en gang, at man skulle have to kontoer - en rød og en sort - Den røde som er en helt normal konto, og så den sorte, som er den konen ikke ved noget om. Noget kunne tyde på at OP i denne situation er kommet til at flashe 250k for meget for konen. Nå men når skaden nu er sket...

 

Som jeg ser det, er det lidt mere komplekst, som flere også er inde på, end bare gældsbrev/ikke gældsbrev, ejer forhold/ikke ejerforhold, særeje eller ej. Det helt essentielle må være, at kærligheden kommer i første række, så længe den gror, og i den forbindelse bør penge være tavse. Der kan både bevidst og ubevidst ligge en rigtig stærk signalværdi, i at foretage en papir løsning, eller ikke gøre det. Kunsten må være, at finde en løsning hvor pengene og ejerforholdene bliver sat ud af betydning, da det kan skabe incitamenter på både godt og ondt.

 

En væsentlig faktor er, at vi har med kvinder at gøre. Kvinder er et mysterie. It is as simple as that. Glem alt om at "regne" den ud. Og selvom der er nogle principielle elementer der synes at gå igen hos hunkønnet - Så er de lige så forskellige som de overhovedet kan være. Tallerken-vending er mere reglen end undtagelsen. Det kan godt være at hun giver udtryk for, at hun syntes det er helt fint at i laver et gældsbrev, hvor du er sikret dine 500K hvis kærligheden krakelerer. Men selvom hun gør det, er det ikke sikkert hun inderst inde føler det. Det kan også være at det først går op for hende senere, at "Han turde ikke satse alt på mig", "Han skulle sikre sin egen røv for usselt mammon" - Sådan en mand vil jeg ikke have. Signalværdien gør sit indtog. Omvendt vil de fleste kvinder nok bare syntes det er helt fint at du skyder hele din formue ind. Det siger sig selv. På sigt kan det også få hende til at tænke tilbage - "Wow han ofrede hver en krone han ejede for mig og os" - "That's my man". Den langsigtede signalværdis effekt igen.

 

På den anden side kan hun også pludselig stå og se sig selv komme lukrativt ud af forholdet, hvis du skyder hele molevitten afsted efter jer to sammen. Det er her kvindemysteriet kommer ind i biledet. Hun kan nemt stå om 5-10-15 år og pludselig have et behov for at udleve sig selv på alle mulige måder (Lige på det plan tror jeg at de fleste mænd er mere monogame end kvinder når magen først er fundet). Også har hun oven i købet et økonomisk incitament for at smutte ud at gøre det. Og så står du tilbage med en skindbar næse og fortryder. Ja, det er en svær størrelse.

 

Jeg tænker at en optimal løsning kunne være, at du f.eks. smider 50% i forholdet, og de 50% til dig selv. Altså undgå at gamble hele puljen. På den måde kan du undgå at tabe både hjerte og sjæl, men du viser stadig at du giver hende dit hjerte. Du sender altså god signalværdi og undgår samtidig papirforholdets proforma præmisser. Jeg er helt med på at det nok ikke kan lade sig gøre, i forhold til hvad i gerne vil købe, og måske heller ikke er en optimal økonomisk løsning. Paradokset ligger i at du både gerne vil satse alt og forsikre dig selv. Jeg tænker også, at de fleste kvinder vil finde det som en god løsning, at du siger; "Hey honey bunny sugar mummy, jeg smider 250K ind i det her og beholder 250K af mine egne surt tjente penge". På den måde sender du, efter min smag, en signalværdi om, at du gerne vil investere i hende og jer. Samtidig viser du hende også at du er fornuftig, har dig selv kært og kan sørge for at tage vare på dig selv - Det tror jeg også har en stærk effekt på de fleste kvinder.

 

Summa sumarum. Min pointe er at det her ikke kun handler om det økonomiske aspekt og der findes ingen gylden løsning da ingen kender fremtiden. Derfor vil jeg gå efter en "gylden mellemvej" som kunne være noget ala den sidstnævnte. God vind og må i leve lykkeligt til jeres dages ende, eller til usselt mammon skiller jer ad :)

 

 

 

 Godt skrevet (y)

XSUPERBULLX skrev:

En engelsk fodboldpunker lærte mig en gang, at man skulle have to kontoer - en rød og en sort - Den røde som er en helt normal konto, og så den sorte, som er den konen ikke ved noget om. Noget kunne tyde på at OP i denne situation er kommet til at flashe 250k for meget for konen. Nå men når skaden nu er sket...

 

Som jeg ser det, er det lidt mere komplekst, som flere også er inde på, end bare gældsbrev/ikke gældsbrev, ejer forhold/ikke ejerforhold, særeje eller ej. Det helt essentielle må være, at kærligheden kommer i første række, så længe den gror, og i den forbindelse bør penge være tavse. Der kan både bevidst og ubevidst ligge en rigtig stærk signalværdi, i at foretage en papir løsning, eller ikke gøre det. Kunsten må være, at finde en løsning hvor pengene og ejerforholdene bliver sat ud af betydning, da det kan skabe incitamenter på både godt og ondt.

 

En væsentlig faktor er, at vi har med kvinder at gøre. Kvinder er et mysterie. It is as simple as that. Glem alt om at "regne" den ud. Og selvom der er nogle principielle elementer der synes at gå igen hos hunkønnet - Så er de lige så forskellige som de overhovedet kan være. Tallerken-vending er mere reglen end undtagelsen. Det kan godt være at hun giver udtryk for, at hun syntes det er helt fint at i laver et gældsbrev, hvor du er sikret dine 500K hvis kærligheden krakelerer. Men selvom hun gør det, er det ikke sikkert hun inderst inde føler det. Det kan også være at det først går op for hende senere, at "Han turde ikke satse alt på mig", "Han skulle sikre sin egen røv for usselt mammon" - Sådan en mand vil jeg ikke have. Signalværdien gør sit indtog. Omvendt vil de fleste kvinder nok bare syntes det er helt fint at du skyder hele din formue ind. Det siger sig selv. På sigt kan det også få hende til at tænke tilbage - "Wow han ofrede hver en krone han ejede for mig og os" - "That's my man". Den langsigtede signalværdis effekt igen.

 

På den anden side kan hun også pludselig stå og se sig selv komme lukrativt ud af forholdet, hvis du skyder hele molevitten afsted efter jer to sammen. Det er her kvindemysteriet kommer ind i biledet. Hun kan nemt stå om 5-10-15 år og pludselig have et behov for at udleve sig selv på alle mulige måder (Lige på det plan tror jeg at de fleste mænd er mere monogame end kvinder når magen først er fundet). Også har hun oven i købet et økonomisk incitament for at smutte ud at gøre det. Og så står du tilbage med en skindbar næse og fortryder. Ja, det er en svær størrelse.

 

Jeg tænker at en optimal løsning kunne være, at du f.eks. smider 50% i forholdet, og de 50% til dig selv. Altså undgå at gamble hele puljen. På den måde kan du undgå at tabe både hjerte og sjæl, men du viser stadig at du giver hende dit hjerte. Du sender altså god signalværdi og undgår samtidig papirforholdets proforma præmisser. Jeg er helt med på at det nok ikke kan lade sig gøre, i forhold til hvad i gerne vil købe, og måske heller ikke er en optimal økonomisk løsning. Paradokset ligger i at du både gerne vil satse alt og forsikre dig selv. Jeg tænker også, at de fleste kvinder vil finde det som en god løsning, at du siger; "Hey honey bunny sugar mummy, jeg smider 250K ind i det her og beholder 250K af mine egne surt tjente penge". På den måde sender du, efter min smag, en signalværdi om, at du gerne vil investere i hende og jer. Samtidig viser du hende også at du er fornuftig, har dig selv kært og kan sørge for at tage vare på dig selv - Det tror jeg også har en stærk effekt på de fleste kvinder.

 

Summa sumarum. Min pointe er at det her ikke kun handler om det økonomiske aspekt og der findes ingen gylden løsning da ingen kender fremtiden. Derfor vil jeg gå efter en "gylden mellemvej" som kunne være noget ala den sidstnævnte. God vind og må i leve lykkeligt til jeres dages ende, eller til usselt mammon skiller jer ad :)

 

 

 Kæmpe thumbs-up til den her! =) 

 

Da min kæreste og jeg købte lejlighed sammen for nogle år siden skød vi også forskelligt ind i en blanding af formuer, familielån etc. Jeg er ikke sikker på vi har diskuteret emnet, men jeg er 100% på at hvis vi skulle ende med at gå fra hinanden ville vi få hver vores indskud tilbage. Og i det uheldige tilfælde at vi havde tabt på markedet, så ville vi finde en løsning hvor enten man fik sit indskud tilbage eller som en nævner at indskuddet også reduceres tilsvarende til det procentuelle fald på det samlede køb. 
Nu har vi bygget hus og skudt oprindeligt indskud og friværdi videre i det, men det samme gælder stadig, det er jeg ikke i tvivl om.

Jeg synes personligt ikke det er uromantisk. Tror heller ikke kæresten gør. Vi har heller ikke decideret fællesøkonomi men vi udjævner hinandens økonomi. Nu hvor jeg genlæser har jeg ingen decideret pointe, nok bare at for mig er det logik at i har hver jeres fra start (medmindre i har en aftale om at du kører karriere og tjener penge og hun er support eller lign, det er en helt anden sag imo). 

Turbofluen skrev:

Da min kæreste og jeg købte lejlighed sammen for nogle år siden skød vi også forskelligt ind i en blanding af formuer, familielån etc. Jeg er ikke sikker på vi har diskuteret emnet, men jeg er 100% på at hvis vi skulle ende med at gå fra hinanden ville vi få hver vores indskud tilbage. Og i det uheldige tilfælde at vi havde tabt på markedet, så ville vi finde en løsning hvor enten man fik sit indskud tilbage eller som en nævner at indskuddet også reduceres tilsvarende til det procentuelle fald på det samlede køb. 
Nu har vi bygget hus og skudt oprindeligt indskud og friværdi videre i det, men det samme gælder stadig, det er jeg ikke i tvivl om.

Jeg synes personligt ikke det er uromantisk. Tror heller ikke kæresten gør. Vi har heller ikke decideret fællesøkonomi men vi udjævner hinandens økonomi. Nu hvor jeg genlæser har jeg ingen decideret pointe, nok bare at for mig er det logik at i har hver jeres fra start (medmindre i har en aftale om at du kører karriere og tjener penge og hun er support eller lign, det er en helt anden sag imo). 

 

 Lur mig om ikke alle andre troede det samme indtil den dag de gik fra hinanden :)

Rambam skrev:

Gerne egne erfaringer.. Tænker der må være andre, som har være i samme situation.   

 

aLETman skrev:

 

Kan virker lidt koldt, men hvem end jeg måtte sammen med på nuværende tidspunkt i mit liv, har vedkommende ikke bidraget på nogen parameter i forhold til, hvor "langt" jeg er kommet i livet med uddannelse, job, indkomst/opsparing. Så kan ikke se hvorfor jeg skulle forære eller risikere  50% af mine formue på et forhold.

 

 

Jeg er/var i nogenlunde samme situation som dig OP og jeg synes aLETman har fat i en af de væsentligste pointer her, nemlig: hvor længe har man været sammen, og i hvor høj grad er formuen opbygget mens man har været i det pågældende forhold. Det bør efter min mening klart påvirke svaret på “gældsbrev eller ej” problematikken. 

 

I mit tilfælde havde min kæreste og jeg været sammen i cirka 8 år på tidspunktet for første køb af bolig, og min formue (og grundlaget for min indtægt i øvrigt, herunder hele min uddannelse) er opbygget mens vi har været sammen. Af den grund lavede vi ikke noget gældsbrev, men indskød bare alt hvad vi havde på den mest fordelagtige måde ift at minimere finansieringsudgifter. Alt andet ville have været underligt i lyset af, at hun fx også har “lidt under” en masser perioder hvor jeg har været meget fraværende hjemme (både ift at hjælpe med dermed praktiske og bare være der) pga særligt arbejdet men også i perioder under studiet. Se dog nedenfor ift økonomien i øvrigt. 

 

Vi er stadig ikke gift, men har nu en søn på godt 1 år. Vi har stadig ikke decideret fællesøkonomi, og selvom jeg med den største indtægt selvf betaler langt mere til fællesudgifter, behandler vi faktisk stadig på en måde ny opsparing/formue som hver vores, men dog på en samlet opsparingskonto (prioritetskonto) som vi bruger af løbende til rejser, møbler, babyting, etc uden at lave løbende regnskab, og dermed ender vores opsparing de facto med bare at være fælles midler som jeg ikke ville forlange opgjort hvis vi skulle gå fra hinanden i nogenlunde fordragelighed. Når vi på et tidspunkt gifter os giver det hele naturligvis endnu mere sig selv.

 

Havde jeg mødt hende i dag med den formue jeg har nu, så havde der ikke været nogen diskussion om at jeg skulle have en form for sikkerhed for en stor del (ikke nødvendigvis det hele) af min formue hvis den skulle skydes ind i fælles bolig. 

 

disclaimer: har ikke fået læst hele tråden så beklager hvis jeg har overset noget/gentager en masse. 

 

 

Min kæreste og jeg har været sammen i over 7 år. Dengang var vi begge lige godt/ringe stillede økonomisk. I dag har vi 2 børn og selvom jeg har stået for 80% af indtægten gennem vores forhold, så deler vi lige. I et forhold ofre man hver især for at give plads til hinanden - det kan være på mange forskellige områder. Hun har nedprioriteret karriere og tilvalgt børn i en tidlig alder, samt givet mig plads til at arbejde ekstraordinær meget. Derfor er det naturligt for mig at vi deler den økonomiske gevinst jeg har opnået herved, også selvom vi en dag skal skilles.

Når folk træder ind i et forhold, hvor den økonomiske balance er meget skæv fra start, så forstår jeg godt man lave særejeaftaler på den del.

Vi har netop købt hus, hvor jeg lagde udbetalingen uden forbehold.

Hver situation er individuel, så det er svært at svare på hvad man skal gøre over en bred kam.

wombart skrev:

 

 Lur mig om ikke alle andre troede det samme indtil den dag de gik fra hinanden :)

 Ja, den kommentar forventede jeg også. Men den passer ik på os! 😂 

 

Turbofluen skrev:

 Ja, den kommentar forventede jeg også. Men den passer ik på os!

Hvorfor egentlig? Forventer du stadigvæk at hun er et kæmpe overskuds menneske hvis hun en dag overrasker dig med snablen begravet i en anden kvinde? Eller omvendt:)

djoffer skrev:

Hvorfor egentlig? Forventer du stadigvæk at hun er et kæmpe overskuds menneske hvis hun en dag overrasker dig med snablen begravet i en anden kvinde? Eller omvendt:)

 

 

Ja, det gør jeg egentlig. Jeg forventer generelt at folk lever efter nogle fairness principper. Der kan man obv godt blive skuffet engang imellem generelt, men foretrækker at have dette livssyn. Men jeg er ikke bekymret for om min kæreste ville afvige fra mit syn på hende. Derudover har hun, og jeg, fornuftige familier og venner der ville støtte op om hvad der er fair, især nu hvor der er børn involveret. Til sidst tror jeg også at en cost benefit analyse af at bevare et godt forhold imellem os når nu vi har en vigtig fremtid sammen, om vi vil det eller ej, ville falde ud til at finde den rigtige økonomiske fordeling.

Men igen, jeg ved jo godt at folk ikke altid kan forventes at handle rationelt hvis der er store følelser involveret. Så selvom jeg påstår jeg er 100% sikker, så er det måske kun 99%.

I min vildeste fantasi har jeg også altid forestillet mig at folk kan være lidt logiske eller empatiske. sådan at man kan løse sådanne ting i fordragelighed ved et evt brud. 

Desværre er det ikke det der ofteste er tilfældet. 

Læs evt foreningen fars historie eller denne her http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-02-14-landmand-troede-soennen-ville-annoncere-sit-bryllup-i-stedet-blev-han-selv-smidt
At man i ramme alvor kan tage AAAALT fra en mand. og ikke havde dårligt samvittighed. de har været gift siden 1974 og hun smider ham ud i 2017... 
Altså 43 års ægteskab.. og han skal ikke havde en krone.... shiiit.... 

Turbofluen skrev:

 

 

Ja, det gør jeg egentlig. Jeg forventer generelt at folk lever efter nogle fairness principper. Der kan man obv godt blive skuffet engang imellem generelt, men foretrækker at have dette livssyn. Men jeg er ikke bekymret for om min kæreste ville afvige fra mit syn på hende. Derudover har hun, og jeg, fornuftige familier og venner der ville støtte op om hvad der er fair, især nu hvor der er børn involveret. Til sidst tror jeg også at en cost benefit analyse af at bevare et godt forhold imellem os når nu vi har en vigtig fremtid sammen, om vi vil det eller ej, ville falde ud til at finde den rigtige økonomiske fordeling.

Men igen, jeg ved jo godt at folk ikke altid kan forventes at handle rationelt hvis der er store følelser involveret. Så selvom jeg påstår jeg er 100% sikker, så er det måske kun 99%.

 

Der er nogle aftaler det er nemt at lave på forhånd og umuligt at lave bagefter. Ulige fordeling af aktiver fra et afsluttet parforhold er en af dem.

Turbonegeren skrev:

I min vildeste fantasi har jeg også altid forestillet mig at folk kan være lidt logiske eller empatiske. sådan at man kan løse sådanne ting i fordragelighed ved et evt brud. 

Desværre er det ikke det der ofteste er tilfældet. 

Læs evt foreningen fars historie eller denne her http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-02-14-landmand-troede-soennen-ville-annoncere-sit-bryllup-i-stedet-blev-han-selv-smidt
At man i ramme alvor kan tage AAAALT fra en mand. og ikke havde dårligt samvittighed. de har været gift siden 1974 og hun smider ham ud i 2017... 
Altså 43 års ægteskab.. og han skal ikke havde en krone.... shiiit.... 

Jeg håber ikke du bliver overrasket hvis dit forhold en dag går galt! Når det så er sagt, er det der godt nok en syg historie, men tænker også der er en del mere til den end hans udlægning..

wombart skrev:

 

Der er nogle aftaler det er nemt at lave på forhånd og umuligt at lave bagefter. Ulige fordeling af aktiver fra et afsluttet parforhold er en af dem.

 

 

Tænker du her juridisk eller bare generelt at finde en fair fordeling igennem dialog?

Turbofluen skrev:

 

 

Tænker du her juridisk eller bare generelt at finde en fair fordeling igennem dialog?

 

Begge dele.

Den økonomiske fordeling som man er enig om pt. er det en god ide at skrive ned. Jeg kan slet ikke få øje på nogen ulempe?

 

Nogle gifte par kan slet ikke tale sammen efter de er gået fra hinanden. Og det er altså folk som har lovet at elske og ære hinanden til døden dem skiller.

Der har minimum den ene part nok også tænkt at det var let at løse tingene bagefter igennem dialog.

djoffer skrev:

Jeg håber ikke du bliver overrasket hvis dit forhold en dag går galt! Når det så er sagt, er det der godt nok en syg historie, men tænker også der er en del mere til den end hans udlægning..

 

 Hvis mit forhold går galt? det var da ikke en særligt pæn ting at skrive? . skam dig ! :) 

Jeg syntes intet sted, at jeg skriver andet end jeg tror på det bedste i folk. jeg synes dog at man er tåbelig, hvis man ikke snakker nogle ting igennem. i og med at man så har større chance for at skilles i fred og fordragelighed og som "venner" . 

Jeg er ikke blå øjet romantiker som tror på ægteskab for evigt. jeg tror på kærlighed og jeg tror på at folk ændre sig. 
jeg vil langt heller mærke efter hver måned om det er dette forhold og tilværelse jeg har lyst til. og jeg regner også med at min bedre halvdel gør det. 

Et eller andet sted, vil det såre mig langt mere at hun går flere år i et forhold med mig, hvor hun ikke har sine følelser med, også ender med at være utro. End at hun er ærlig og vi løser det. 

Jeg kom blot med eksemplerne, fordi jeg i min vildeste fantasi ikke kan forestille mig at man kan opføre sig sådan som menneske. hvordan det retfærdiggør at jeg ikke må være overrasket hvis mit forhold går galt, er mig en gåde. 

/Turbo 
i samlevende forhold gennem 8år, med planer om børn,hus, fællespension og seniorbolig.

dillerhans skrev:

 

 

Jeg er/var i nogenlunde samme situation som dig OP og jeg synes aLETman har fat i en af de væsentligste pointer her, nemlig: hvor længe har man været sammen, og i hvor høj grad er formuen opbygget mens man har været i det pågældende forhold. Det bør efter min mening klart påvirke svaret på “gældsbrev eller ej” problematikken. 

 

I mit tilfælde havde min kæreste og jeg været sammen i cirka 8 år på tidspunktet for første køb af bolig, og min formue (og grundlaget for min indtægt i øvrigt, herunder hele min uddannelse) er opbygget mens vi har været sammen. Af den grund lavede vi ikke noget gældsbrev, men indskød bare alt hvad vi havde på den mest fordelagtige måde ift at minimere finansieringsudgifter. Alt andet ville have været underligt i lyset af, at hun fx også har “lidt under” en masser perioder hvor jeg har været meget fraværende hjemme (både ift at hjælpe med dermed praktiske og bare være der) pga særligt arbejdet men også i perioder under studiet. Se dog nedenfor ift økonomien i øvrigt. 

 

Vi er stadig ikke gift, men har nu en søn på godt 1 år. Vi har stadig ikke decideret fællesøkonomi, og selvom jeg med den største indtægt selvf betaler langt mere til fællesudgifter, behandler vi faktisk stadig på en måde ny opsparing/formue som hver vores, men dog på en samlet opsparingskonto (prioritetskonto) som vi bruger af løbende til rejser, møbler, babyting, etc uden at lave løbende regnskab, og dermed ender vores opsparing de facto med bare at være fælles midler som jeg ikke ville forlange opgjort hvis vi skulle gå fra hinanden i nogenlunde fordragelighed. Når vi på et tidspunkt gifter os giver det hele naturligvis endnu mere sig selv.

 

Havde jeg mødt hende i dag med den formue jeg har nu, så havde der ikke været nogen diskussion om at jeg skulle have en form for sikkerhed for en stor del (ikke nødvendigvis det hele) af min formue hvis den skulle skydes ind i fælles bolig. 

 

disclaimer: har ikke fået læst hele tråden så beklager hvis jeg har overset noget/gentager en masse. 

 

 

 

 

Vi har været sammen i 2,5 år og "formuen" er opbygget gennem de sidste 12 år. Vi har boet sammen i 11 mdr.

Rambam skrev:

 

 

Vi har været sammen i 2,5 år og "formuen" er opbygget gennem de sidste 12 år. Vi har boet sammen i 11 mdr.

 

 Gældsbrev. Og hvis hun er den rette, så kan hun godt se det.  

 

Men er du fortaler for at købe et meget dyrere hus end hun er, så kan der være lidt om snakken. 

 

Held og lykke. 

Rambam skrev:

 

 

Vi har været sammen i 2,5 år og "formuen" er opbygget gennem de sidste 12 år. Vi har boet sammen i 11 mdr.

 

Jeg vil skyde på du i de 2.5 år også har betalt ret meget mere end hende.

Hvis hun mener du skal give hende din opsparing så ud med hende, det starter jo helt galt.
Kan lige forstille mig hvis der kommer børn og hun en dag ikke vil mere, så ender du først med at blive plukket hvis du vil se dine børn

 

Når man læser om en mand, der har lavet en ægtepagt ( for at beskytte hans formue) . bliver han kaldt et koldt svin. Når man læser om en mand hvor konen tager mange millioner fra manden ved en skilsmisse, bliver han kaldt en idiot.!! 

jeg mener at hvis en samlever / ægtefælle kommer IND  til en stor formue. ja så skal den beskyttes af vedkommende der har opbygget den. 

MEN hvis man har være 2 til at opbygge den. ja så er det noget helt andet. 

 

i op´s tilfælde. ville et gældsbrev være på plads. ( hvis det var mig) . 

Jeg synes det er ret væsentligt at høre, hvor dyrt huset er i første omgang?

Hvis de 500.000 kr. udgør 40-50% af købsprisen, så synes jeg klart det er et argument, at I sammen over det kommende år sparer 100.000 kr. sammen og derpå køber for fællesmidler. Jovist bliver det så lidt dyrere at bo i huset, men I undgår både gældsbrev og at du skal lægge penge ud, du ikke har lyst til.

Hvis husets pris er meget over de 1,5 mio. kr. så vil jeg sige, at hun ikke har råd (udfra hvad der fortælles) - og at det ikke er i hendes interesse at blive afhængig af en matrikel.

Jeg har selv lige købt hus med min kæreste. Et hus til en million. I det tilfælde bad hun mig huske, at der skulle indskrives en klausul på, at jeg havde lagt indskuddet. Det er mig en gåde, at det ikke er en selvfølge for alle mennesker - uanset køn! For hun sætter dig i en træls situation...

McKusk skrev:

Jeg synes det er ret væsentligt at høre, hvor dyrt huset er i første omgang?

Hvis de 500.000 kr. udgør 40-50% af købsprisen, så synes jeg klart det er et argument, at I sammen over det kommende år sparer 100.000 kr. sammen og derpå køber for fællesmidler. Jovist bliver det så lidt dyrere at bo i huset, men I undgår både gældsbrev og at du skal lægge penge ud, du ikke har lyst til.

Hvis husets pris er meget over de 1,5 mio. kr. så vil jeg sige, at hun ikke har råd (udfra hvad der fortælles) - og at det ikke er i hendes interesse at blive afhængig af en matrikel.

Jeg har selv lige købt hus med min kæreste. Et hus til en million. I det tilfælde bad hun mig huske, at der skulle indskrives en klausul på, at jeg havde lagt indskuddet. Det er mig en gåde, at det ikke er en selvfølge for alle mennesker - uanset køn! For hun sætter dig i en træls situation...

 

 Lidt noget i samme stil jeg prøvede at skrive i min lange, dårligt formulerede post. 

Hvis det er er hus til 3-4 millioner, så har hun nok ikke råd, og det kan nok kun lade sig gøre hvis man er parat til at satse de 500k i tilfælde af prisfald, uden at forvente at hun skal tage en chance hun ikke har råd til. 

Hvis det er et hus til 1,5 millioner, så er det jo bare at købe huset og få lavet det gældsbrev. Og så kan man diskutere om hun kan tage risikoen for et mere begrænset tab hvis det falder i værdi, eller OP tør lave en aftale om at tab tages fra friværdien så hun ikke risikerer at stå man negativ formue. Det er færre penge det drejer sig om i det tilfælde.