Investering pension

Hej PN.

 

Ved godt der har været mange tråde om emnet.

 

Men er bare ikke særligt godt inde i tingene.

 

Min situation. Jeg 52 år gammel. Regner med at skulle gå på pension om ca. 15 år.

 

Jeg har en fin økonomi, med få udgifter og rimelig luft i budgetet.

 

Vil gerne investere ca. 3 K om måneden, samt har en start på omkring 100 K

 

Det er mit indtryk at diverse pensions selskaber samt bankerne tager sig meget godt betalt for de pensions ordninger de tilbyder og at det derfor kan være meget bedre at f.eks oprette en konto på Nordnet og selv stå for tingene. Men er som sagt ikke særligt meget inde i tingene.

 

Hvordan ville i gøre det ?

Jeg er i tvivl om diverse regler, omkring skat osv.

Helt kort: Nordnets månedsopsparing er løsningen. Nemt, minimale omkostninger, og mulighed for at investere løbende (igen, uden ektra omkostninger) for på den måde at undgå at timing i markedet har signifikant betydning.

Hvis din risiko er lav, så ville jeg starte en Saxo bank konto og indbetale 100k på en aktiesparekonto og dele det ud på nogle etf’er der dækker bredt i verdensøkonomien.

Er det dig far?

iamrockybalboa skrev:

Hvis din risiko er lav, så ville jeg starte en Saxo bank konto og indbetale 100k på en aktiesparekonto og dele det ud på nogle etf’er der dækker bredt i verdensøkonomien.

 

 +1 til denne. 

I hvert fald hvad angår de 100k.

Du kan eventuelt kombinere med Nordnets månedsopsparing, så du slipper for kurtage (og tidsforbrug) hver måned, men vær opmærksom på at ETF'er altid lagerbeskattes. 

 

Du er opmærksom på, at der er skattemæssige fordele ved at have en pensionsordning hvor indskud trækkes fra din løn før beskatning, i stedet for det setup du beskriver hvor pensionsopsparingen består af beskattede midler? 

Månedsopsparing som pensionskonto nordnet. 

ishares etf.

du kan op til 50.000/md.

næste år får de aktiesparekonto så kan du flytte 100.000 derover 

klondike skrev:

Hej PN.

 

Ved godt der har været mange tråde om emnet.

 

Men er bare ikke særligt godt inde i tingene.

 

Min situation. Jeg 52 år gammel. Regner med at skulle gå på pension om ca. 15 år.

 

Jeg har en fin økonomi, med få udgifter og rimelig luft i budgetet.

 

Vil gerne investere ca. 3 K om måneden, samt har en start på omkring 100 K

 

Det er mit indtryk at diverse pensions selskaber samt bankerne tager sig meget godt betalt for de pensions ordninger de tilbyder og at det derfor kan være meget bedre at f.eks oprette en konto på Nordnet og selv stå for tingene. Men er som sagt ikke særligt meget inde i tingene.

 

Hvordan ville i gøre det ?

 

Jeg er i tvivl om diverse regler, omkring skat osv.

 

 Du kan vælge mellem at spare op i en pensionsordning eller i frie midler. Opsparing i en pensionsordning er selvfølgelig kun relevant, hvis du først skal bruge pengene efter pensionering. Du skal være indstillet på, at pengene udbetales over mindst 10 år. Hvis du i forvejen har store pensionsindbetalinger, kan ekstraindbetalingen kun gå til livrente, dvs. livsvarige udbetalinger efter pensionering.

De skattemæssige fordele ved at gå efter meropsparing i en pensionsordning er dels, at skatten først beregnes ved udbetalingen til sin tid. Er din trækprocent høj nu, f.eks. på grund af topskat, er det en fordel at få udbetalt pengene til en lav trækprocent. Den anden skattefordel er, at afkastet på opsparingen kun beskattes med 16,5% pal-skat hvilket er lavere end nogen anden mulighed. Det nemmeste er at tage fat i dit arbejde og aftale ekstraindbetalinger på pensionen. Alternativ kan du oprette et ratepensionsdepot hos Nordnet og indbetale der og selv styre det. Du skal så meddele dit arbejdes pensionsordning, at du indbetaler på en ekstern ratepension, fordi der er et samlet maks for dette, og alt overskydende skal over på en livrente.

Sparer du op i frie midler, bør du prioritere at få opsparingen ind på følgende ordninger (i rækkefølge):

1. Aldersopsparing. Kan kun tage 5xxx kr. pr år, men der kan sættes damp på de sidste år før pensionering. Skat: 16,5%. Pengene er dog bundet til pensioneringstidspunktet!
2. Aktiesparekonto. Samlet maks på 100.000 kr. Skat: 17%.
3. Almindeligt depot. Ubegrænset maks. Skat: Ved aktier: 27% af de første 5x.xxx kr. afkast, herefter 42%.

 

Du kunne formentlig have godt af et rådgivningsmøde.

 

 

dankjar skrev:

Du er opmærksom på, at der er skattemæssige fordele ved at have en pensionsordning hvor indskud trækkes fra din løn før beskatning, i stedet for det setup du beskriver hvor pensionsopsparingen består af beskattede midler? 

 

 Men det er vel en balancegang - hvis man i dag er på topskat og har en trækprocent på ca. 39-43%, og lægger til side, skal der ikke betales skat af det du smider til pensionsopsparingen nu, men når du får den udbetalt, vi ldu jo stadig have en høj trækprocent - er denne højere eller lavere, end de 17% man har ved aktiesparekonto (maks indskud 100K) plud de 27% du betaler for alle aktiegevinster på op til 55K om året?

Ja, den er sandsynligvis lavere end de 42% man betaler for overskud over 55K om året.

Hvordan er det i øvrigt akkumuleret ved skat?

Hvis man har 100K i indskud på ASK, som f.eks. om 10 år giver 55K i overskud. Dem skal man selvfølgelig betale 17% i skat af 

Hvis man derudover har man en normal konto - starter man så fra 0 på den normale konto, eller bliver overskud fra ASK talt med, og man skal lagerbeskattes med 42% fra den første krone man har i overskud fra den normale konto?

Eller er de 100% separerede?

henry skrev:

 

 Du kan vælge mellem at spare op i en pensionsordning eller i frie midler. Opsparing i en pensionsordning er selvfølgelig kun relevant, hvis du først skal bruge pengene efter pensionering. Du skal være indstillet på, at pengene udbetales over mindst 10 år. Hvis du i forvejen har store pensionsindbetalinger, kan ekstraindbetalingen kun gå til livrente, dvs. livsvarige udbetalinger efter pensionering.

De skattemæssige fordele ved at gå efter meropsparing i en pensionsordning er dels, at skatten først beregnes ved udbetalingen til sin tid. Er din trækprocent høj nu, f.eks. på grund af topskat, er det en fordel at få udbetalt pengene til en lav trækprocent. Den anden skattefordel er, at afkastet på opsparingen kun beskattes med 16,5% pal-skat hvilket er lavere end nogen anden mulighed. Det nemmeste er at tage fat i dit arbejde og aftale ekstraindbetalinger på pensionen. Alternativ kan du oprette et ratepensionsdepot hos Nordnet og indbetale der og selv styre det. Du skal så meddele dit arbejdes pensionsordning, at du indbetaler på en ekstern ratepension, fordi der er et samlet maks for dette, og alt overskydende skal over på en livrente.

 

Sparer du op i frie midler, bør du prioritere at få opsparingen ind på følgende ordninger (i rækkefølge):

1. Aldersopsparing. Kan kun tage 5xxx kr. pr år, men der kan sættes damp på de sidste år før pensionering. Skat: 16,5%. Pengene er dog bundet til pensioneringstidspunktet!
2. Aktiesparekonto. Samlet maks på 100.000 kr. Skat: 17%.
3. Almindeligt depot. Ubegrænset maks. Skat: Ved aktier: 27% af de første 5x.xxx kr. afkast, herefter 42%.

 

Du kunne formentlig have godt af et rådgivningsmøde.

 

 

 

 

 

 

Jeg følger med i tråden og håber du har tid til at fortælle hvordan det forholder sig med skat - her tænker jeg på investering i ETF. Er der forskel på udbetalende og akk i hver af de 4 muligheder? Er der nogle af mulighederne hvor det ikke kan svarer sig at investere i ETFs frem for andre investeringsforeninger eller er det samme regler?

1. Aldersopsparing. Kan kun tage 5xxx kr. pr år, men der kan sættes damp på de sidste år før pensionering. Skat: 16,5%. Pengene er dog bundet til pensioneringstidspunktet!
2. Aktiesparekonto. Samlet maks på 100.000 kr. Skat: 17%.
3. Almindeligt depot. Ubegrænset maks. Skat: Ved aktier: 27% af de første 5x.xxx kr. afkast, herefter 42%. 4.
4. Ratepension
   

 

Torstens skrev:

 

 Men det er vel en balancegang - hvis man i dag er på topskat og har en trækprocent på ca. 39-43%, og lægger til side, skal der ikke betales skat af det du smider til pensionsopsparingen nu, men når du får den udbetalt, vi ldu jo stadig have en høj trækprocent - er denne højere eller lavere, end de 17% man har ved aktiesparekonto (maks indskud 100K) plud de 27% du betaler for alle aktiegevinster på op til 55K om året?

 

Ja, den er sandsynligvis lavere end de 42% man betaler for overskud over 55K om året.

 

Hvordan er det i øvrigt akkumuleret ved skat?

Hvis man har 100K i indskud på ASK, som f.eks. om 10 år giver 55K i overskud. Dem skal man selvfølgelig betale 17% i skat af 

Hvis man derudover har man en normal konto - starter man så fra 0 på den normale konto, eller bliver overskud fra ASK talt med, og man skal lagerbeskattes med 42% fra den første krone man har i overskud fra den normale konto?

Eller er de 100% separerede?

 

 

Separerede ordninger. Husk også at aktiesparekonto er lagerbeskattet.

Jigra skrev:

Jeg følger med i tråden og håber du har tid til at fortælle hvordan det forholder sig med skat - her tænker jeg på investering i ETF. Er der forskel på udbetalende og akk i hver af de 4 muligheder? Er der nogle af mulighederne hvor det ikke kan svarer sig at investere i ETFs frem for andre investeringsforeninger eller er det samme regler?

1. Aldersopsparing. Kan kun tage 5xxx kr. pr år, men der kan sættes damp på de sidste år før pensionering. Skat: 16,5%. Pengene er dog bundet til pensioneringstidspunktet!
2. Aktiesparekonto. Samlet maks på 100.000 kr. Skat: 17%.
3. Almindeligt depot. Ubegrænset maks. Skat: Ved aktier: 27% af de første 5x.xxx kr. afkast, herefter 42%. 4.
4. Ratepension
   

 

 

 

I pensionsordningerne (1&4) og aktiesparekonto (2) er der lagerbeskatning med en fast procentsats på 16,5% henholdsvis 17% af afkast, uanset hvad man har investeret i.

I et almindeligt aktiedepot er beskatningen:
Danske udbyttebetalende foreninger/ETF'er: Aktieindkomst (27/42%), realisationsbeskattet i forhold til kursgevinster. Aktieindkomstskat af udbytte.
Visse udenlandske ETF'er, der er aktiebeskattede og står på Skattestyrelsens særlige liste: Aktieindkomst (27/42%), lagerbeskattet
Danske akkumulerende foreninger, fonde, alle øvrige udenlandske ETF'er: Kapitalindkomstbeskattet (33,x%), lagerbeskattet

henry skrev:

 

 

I pensionsordningerne (1&4) og aktiesparekonto (2) er der lagerbeskatning med en fast procentsats på 16,5% henholdsvis 17% af afkast, uanset hvad man har investeret i.

I et almindeligt aktiedepot er beskatningen:
Danske udbyttebetalende foreninger/ETF'er: Aktieindkomst (27/42%), realisationsbeskattet i forhold til kursgevinster. Aktieindkomstskat af udbytte.
Visse udenlandske ETF'er, der er aktiebeskattede og står på Skattestyrelsens særlige liste: Aktieindkomst (27/42%), lagerbeskattet
Danske akkumulerende foreninger, fonde, alle øvrige udenlandske ETF'er: Kapitalindkomstbeskattet (33,x%), lagerbeskattet

 Tusind tak - det er en jungle for os der ikke kender reglerne.

 

henry skrev:

 

 

Separerede ordninger. Husk også at aktiesparekonto er lagerbeskattet.

 

 OK, tak for info. Yes, jeg vidste godt den er lagerbeskattet. 

Jeg har ikke regnet på ulemper ved det, men det er jo fint man har betalt regningen kontinuerligt, og ikke står med en større bon, når man realiserer .

henry skrev:

 

I et almindeligt aktiedepot er beskatningen:

Danske udbyttebetalende foreninger/ETF'er: Aktieindkomst (27/42%), realisationsbeskattet i forhold til kursgevinster. Aktieindkomstskat af udbytte.
Visse udenlandske ETF'er, der er aktiebeskattede og står på Skattestyrelsens særlige liste: Aktieindkomst (27/42%), lagerbeskattet
Danske akkumulerende foreninger, fonde, alle øvrige udenlandske ETF'er: Kapitalindkomstbeskattet (33,x%), lagerbeskattet

 Hvordan med Nordnets månedsopsparing - har de udelukkende valgt ETF'er der er Aktieindkomstbeskattede?

henry skrev:

 

 Du kan vælge mellem at spare op i en pensionsordning eller i frie midler. Opsparing i en pensionsordning er selvfølgelig kun relevant, hvis du først skal bruge pengene efter pensionering. Du skal være indstillet på, at pengene udbetales over mindst 10 år. Hvis du i forvejen har store pensionsindbetalinger, kan ekstraindbetalingen kun gå til livrente, dvs. livsvarige udbetalinger efter pensionering.

De skattemæssige fordele ved at gå efter meropsparing i en pensionsordning er dels, at skatten først beregnes ved udbetalingen til sin tid. Er din trækprocent høj nu, f.eks. på grund af topskat, er det en fordel at få udbetalt pengene til en lav trækprocent. Den anden skattefordel er, at afkastet på opsparingen kun beskattes med 16,5% pal-skat hvilket er lavere end nogen anden mulighed. Det nemmeste er at tage fat i dit arbejde og aftale ekstraindbetalinger på pensionen. Alternativ kan du oprette et ratepensionsdepot hos Nordnet og indbetale der og selv styre det. Du skal så meddele dit arbejdes pensionsordning, at du indbetaler på en ekstern ratepension, fordi der er et samlet maks for dette, og alt overskydende skal over på en livrente.

 

Sparer du op i frie midler, bør du prioritere at få opsparingen ind på følgende ordninger (i rækkefølge):

1. Aldersopsparing. Kan kun tage 5xxx kr. pr år, men der kan sættes damp på de sidste år før pensionering. Skat: 16,5%. Pengene er dog bundet til pensioneringstidspunktet!
2. Aktiesparekonto. Samlet maks på 100.000 kr. Skat: 17%.
3. Almindeligt depot. Ubegrænset maks. Skat: Ved aktier: 27% af de første 5x.xxx kr. afkast, herefter 42%.

 

Du kunne formentlig have godt af et rådgivningsmøde.

 

 

 

 

 

 

 

 PAL-skatten lyder på 15,3% og ikke de 16,5% som du har skrevet flere steder.

Og vær nu lige obs. på eventuel modregning i folkepensionstillæg. 

cDavids skrev:

 

 PAL-skatten lyder på 15,3% og ikke de 16,5% som du har skrevet flere steder.

Og vær nu lige obs. på eventuel modregning i folkepensionstillæg. 

 

 Alderspension modregnes da ikke i folkepension?

cDavids skrev:

 

 PAL-skatten lyder på 15,3% og ikke de 16,5% som du har skrevet flere steder.

Og vær nu lige obs. på eventuel modregning i folkepensionstillæg. 

 

 

Hov ja, ved ikke lige hvorfor jeg fik 16,5 ind i hovedet. 15,3 selvfølgelig.
Aldersopsparing giver ikke anledning til nogen modregninger. Det kan være tilfældet for andre pensionsopsparingstyper, og derfor foreslog jeg et rådgivningsmøde (hvis det kan være relevant at øge pensionsopsparingen).

Junior skrev:

 

 Alderspension modregnes da ikke i folkepension?

 

 Nej, har jeg skrevet det?

Der blev nævnt ekstra indbetaling på ratepension, og der bør man være opmærksom på eventuel modregning. 

cDavids skrev:

 

 Nej, har jeg skrevet det?

Der blev nævnt ekstra indbetaling på ratepension, og der bør man være opmærksom på eventuel modregning. 

 Puha - jeg blev lige nervøs :)

jeg misforstod dig så.

 

Junior skrev:

 Puha - jeg blev lige nervøs :)

jeg misforstod dig så.

 

 

 Beklager ;) 

henry skrev:

 

 

Hov ja, ved ikke lige hvorfor jeg fik 16,5 ind i hovedet. 15,3 selvfølgelig.
Aldersopsparing giver ikke anledning til nogen modregninger. Det kan være tilfældet for andre pensionsopsparingstyper, og derfor foreslog jeg et rådgivningsmøde (hvis det kan være relevant at øge pensionsopsparingen).

 

 Passer ikke. Den modregnes i efterløn. 

Generelt er der rigtig mange udsagn i denne tråd der ikke passer eller er meget holdningspræget. 

Bedste råd er at søge uvildig rådgivning. 

Clawfinger skrev:

 

 Passer ikke. Den modregnes i efterløn. 

 

 

 

 Taget ud af kontekst. Jeg svarede på folkepensionstillæg.

henry skrev:

 

 Taget ud af kontekst. Jeg svarede på folkepensionstillæg.

 ok min fejl - i så fald har du ret. 

Så vil jeg benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at aldersopsparing modregnes i efterløn 😁

De her tråde bekræfter mig i behovet for et mere enkelt skattesystem. 

prangstar skrev:

De her tråde bekræfter mig i behovet for et mere enkelt skattesystem. 

 

 Beklageligvis er enkelthed og rimelighed på "individniveau" hinandens modsætninger.

Ja jeg takker for de mange bidrag :-)

 

Problemet er nok at jeg stadig er meget forvirret. over alle de forskelige ting. 

Jeg kan gå på pension når jeg bliver 68 år.... OMG (:(:

 

Heldigvis er jeg stadig med i efterløns ordningen så har en option på at trække mig når jeg er 65.

 

Derfor er det meget relevant at kende de forskelige regler for evt modregning i skat / pension eller andet der kan komme til den tid

 

Jeg har i forvejen en rate pension på min arbejdsplads, hvor jeg kan se at det samlede for i år indtil videre er.

 

Arbejdsgiver indbetaling = 57513

Medarbejder bidrag = 26142

 

Så samlet bliver det nok ca 90000 for i år.

 

Jeg kan google mig til at man kan indbetale 57200 max pr år for at få fuldt fradrag. Men er det max på egen betaling eller samlet i alt ?

 

Også hvor ville i anbefale at søge uvildig rådgivning, og hvad er rimeligt at betale for den slags ?

klondike skrev:

Ja jeg takker for de mange bidrag :-)

 

Problemet er nok at jeg stadig er meget forvirret. over alle de forskelige ting. 

 

Jeg kan gå på pension når jeg bliver 68 år.... OMG (:(:

 

Heldigvis er jeg stadig med i efterløns ordningen så har en option på at trække mig når jeg er 65.

 

Derfor er det meget relevant at kende de forskelige regler for evt modregning i skat / pension eller andet der kan komme til den tid

 

Jeg har i forvejen en rate pension på min arbejdsplads, hvor jeg kan se at det samlede for i år indtil videre er.

 

Arbejdsgiver indbetaling = 57513

Medarbejder bidrag = 26142

 

Så samlet bliver det nok ca 90000 for i år.

 

Jeg kan google mig til at man kan indbetale 57200 max pr år for at få fuldt fradrag. Men er det max på egen betaling eller samlet i alt ?

 

Også hvor ville i anbefale at søge uvildig rådgivning, og hvad er rimeligt at betale for den slags ?

 

 Det er et samlet beløb, som både inkluderer din og din arbejdsgivers andel + eventuel privat ordning ved siden af arbejdet.

henry skrev:

 

 Beklageligvis er enkelthed og rimelighed på "individniveau" hinandens modsætninger.

Rimelighed er et subjektivt begreb og kender ikke din referenceramme. 

 

Udover det så husker jeg en nu afdød skatteprofessor, der fortalte om hvor lidt skatteret fyldte i skattelovgivningen i 60´erne, da han som en af de første skrev speciale om det (er gode venner med han søn).

Jeg har en god ven der fik at skattesmæk, da den danske stat ikke mente han betalte skat det rigtige sted. Hvis han havde tabt sagen stod han til trækprocent på omkring 100 - han arbejder og bor i Italien og ingen advokater ville røre ved hans sag. De sagde han godt kunne glemme alt om, at få penge tilbage af den italienske stat og at al fremtidig skat stadig automatisk ville gå til Italien. Han var heldig med at han også kendte skatteprofessoren, der kunne hjælpe med kontakter til landets bedste skatteadvokat, der tog sagen til vennepris og vandt den efter der nærmest var slået plat eller krone om hvilken lov man skulle gå efter. 

Jeg kender en nu tidligere jurist i Skat, der kunne fortælle hvor få mennesker i sag der egentligt forstod den lovgivning de sad med. I store dele af selskabslovgivningen var der reelt kun tre personer i etaten der kunne den til fingerspidserne.

 

For mig at se har vi skabt et monster der er så kompleks, at almindelige dødelige er sat fuldstændigt på sidelinjen. Jeg ville gerne give køb på lidt "rimelighed" til fordel for gennemskuelighed. 

Problemet med skattelovgivningen i DK (og meget andet lovgivning), er at lovgiverne ikke rigtigt tør reformere, og vi ender dermed ud med lappeløsning på lappeløsning, hvilket gør lovgivningen tung og uigennemskuelig. 

henry skrev:

 

 Du kan vælge mellem at spare op i en pensionsordning eller i frie midler. Opsparing i en pensionsordning er selvfølgelig kun relevant, hvis du først skal bruge pengene efter pensionering. Du skal være indstillet på, at pengene udbetales over mindst 10 år. Hvis du i forvejen har store pensionsindbetalinger, kan ekstraindbetalingen kun gå til livrente, dvs. livsvarige udbetalinger efter pensionering.

De skattemæssige fordele ved at gå efter meropsparing i en pensionsordning er dels, at skatten først beregnes ved udbetalingen til sin tid. Er din trækprocent høj nu, f.eks. på grund af topskat, er det en fordel at få udbetalt pengene til en lav trækprocent. Den anden skattefordel er, at afkastet på opsparingen kun beskattes med 16,5% pal-skat hvilket er lavere end nogen anden mulighed. Det nemmeste er at tage fat i dit arbejde og aftale ekstraindbetalinger på pensionen. Alternativ kan du oprette et ratepensionsdepot hos Nordnet og indbetale der og selv styre det. Du skal så meddele dit arbejdes pensionsordning, at du indbetaler på en ekstern ratepension, fordi der er et samlet maks for dette, og alt overskydende skal over på en livrente.

 

Sparer du op i frie midler, bør du prioritere at få opsparingen ind på følgende ordninger (i rækkefølge):

1. Aldersopsparing. Kan kun tage 5xxx kr. pr år, men der kan sættes damp på de sidste år før pensionering. Skat: 16,5%. Pengene er dog bundet til pensioneringstidspunktet!
2. Aktiesparekonto. Samlet maks på 100.000 kr. Skat: 17%.
3. Almindeligt depot. Ubegrænset maks. Skat: Ved aktier: 27% af de første 5x.xxx kr. afkast, herefter 42%.

 

Du kunne formentlig have godt af et rådgivningsmøde.

 

 Hvordan placerer du "ratepension" på din liste, hvis man ikke betaler topskat nu? Og ændres det hvis man betaler topskat på et senere tidspunkt?

Jeg overvejer at lave en "aldersopsparing", da jeg indtil nu kun har investeret via et almindeligt depot. Hvordan betaler man i praksis "pal-skat"? (jeg bruger Nordnet nu)

 

 

 

Krisdahl skrev:

 

 

 

Jeg overvejer at lave en "aldersopsparing", da jeg indtil nu kun har investeret via et almindeligt depot. Hvordan betaler man i praksis "pal-skat"? (jeg bruger Nordnet nu)

 

 

 

 

 

 

 

 De trækker skatten automatisk fra dit depot i starten af året. Så du skal gerne have lidt kontanter stående til at dække det. 

Krisdahl skrev:

 Hvordan placerer du "ratepension" på din liste, hvis man ikke betaler topskat nu? Og ændres det hvis man betaler topskat på et senere tidspunkt?

 

 

Jeg overvejer at lave en "aldersopsparing", da jeg indtil nu kun har investeret via et almindeligt depot. Hvordan betaler man i praksis "pal-skat"? (jeg bruger Nordnet nu)

 

 

 

 

 

 

 

 Ratepension er jo en pensionsopsparing med fradragsret (bortseelsesret) og skat på udbetalingerne. Den hører ikke ind på listen over opsparingsmuligheder for frie midler. Hvis du er alm lønmodtager, går pensionsindbetalingerne typisk først ind på en ratepension. Hvis loftet på 5x.xxx kr., der gælder samlet for alle ens ratepensioner, nås, ryger resten ind på en livrente. Om/hvornår det er smart at foretage ekstra pensionsindbetalinger, er en kompliceret og samlet vurdering af ens økonomiske situation. 

 

På en aldersopsparing afregnes pal-skat hvert år i januar for det foregående år. Det sker automatisk ved at beløbet trækkes fra ens aldersopsparingskontantkonto. En aldersopsparing består dels af en kontantkonto, dels et værdipapirdepot.

cDavids skrev:

 

 De trækker skatten automatisk fra dit depot i starten af året. Så du skal gerne have lidt kontanter stående til at dække det. 

 

 

Tak. Hvad sker der hvis man ikke har kontanter stående til at dække pal-skatten? For hvis man kun få indsætte 5300kr indtil 5 år før pensionen kan man jo komme i situationer hvor pal-skatten i januar er større end det beløb man må sætte ind.

henry skrev:

 

 Ratepension er jo en pensionsopsparing med fradragsret (bortseelsesret) og skat på udbetalingerne. Den hører ikke ind på listen over opsparingsmuligheder for frie midler. Hvis du er alm lønmodtager, går pensionsindbetalingerne typisk først ind på en ratepension. Hvis loftet på 5x.xxx kr., der gælder samlet for alle ens ratepensioner, nås, ryger resten ind på en livrente. Om/hvornår det er smart at foretage ekstra pensionsindbetalinger, er en kompliceret og samlet vurdering af ens økonomiske situation. 

 

På en aldersopsparing afregnes pal-skat hvert år i januar for det foregående år. Det sker automatisk ved at beløbet trækkes fra ens aldersopsparingskontantkonto. En aldersopsparing består dels af en kontantkonto, dels et værdipapirdepot.

 

 Tak.

Krisdahl skrev:

 

 

Hvad sker der hvis man ikke har kontanter stående til at dække pal-skatten? For hvis man kun få indsætte 5300kr indtil 5 år før pensionen kan man jo komme i situationer hvor pal-skatten i januar er større end det beløb man må sætte ind.

 

 

I min bank sker der umiddelbart ikke noget. Kontantkontoen er blot i minus, men der er ingen rente af overtrækket. Det har jeg haft i en periode.

Om det er sådan alle steder, ved jeg dog ikke. Jeg ved heller ikke, om banken har ret til at kræve salg af investeringer for at dække den negative saldo, hvis banken bliver træt af det.

 

Krisdahl skrev:

 

 

Tak. Hvad sker der hvis man ikke har kontanter stående til at dække pal-skatten? For hvis man kun få indsætte 5300kr indtil 5 år før pensionen kan man jo komme i situationer hvor pal-skatten i januar er større end det beløb man må sætte ind.

 

 Tak.

 

 Så kan du blot sælge lidt ud af din beholdning. Du kommer til at betale renter af din negative saldo.

Boyz in the hood

jeg påtænker at rykke min ratepension fra PFA til Nordnet, da jeg er stoppet på en arbejdsplads.

Ved I om det er muligt at omlægge ratepension til alderspension, eller skal den følge med hele vejen?

vh

Ooksn

ooksn skrev:

Boyz in the hood

jeg påtænker at rykke min ratepension fra PFA til Nordnet, da jeg er stoppet på en arbejdsplads.

 

Ved I om det er muligt at omlægge ratepension til alderspension, eller skal den følge med hele vejen?

ikke muligt 1 til 1 pga. skat.  

sæt de 100k på Rød..

Jeg tror at jeg ville købe noget til investering

Torstens skrev:

 

 OK, tak for info. Yes, jeg vidste godt den er lagerbeskattet. 

Jeg har ikke regnet på ulemper ved det, men det er jo fint man har betalt regningen kontinuerligt, og ikke står med en større bon, når man realiserer .

 Ulempen er at du skal betale løbende skat af et urealiseret overskud.

 

@OP husk nu på at pensionsselskaberne mv. har dygtige forvaltere siddende, som også investerer ned i unoterede projekter mm. og har et bedre udgangspunkt for at slå markedsrenten.

 

arigold skrev:

 Ulempen er at du skal betale løbende skat af et urealiseret overskud.

 

@OP husk nu på at pensionsselskaberne mv. har dygtige forvaltere siddende, som også investerer ned i unoterede projekter mm. og har et bedre udgangspunkt for at slå markedsrenten.

 

 

Kan du give et par eksempler på pensionsselskaber som "slår markedet" over en betydende række år? (inkl. deres gebyr)

arigold skrev:

 Ulempen er at du skal betale løbende skat af et urealiseret overskud.

 

@OP husk nu på at pensionsselskaberne mv. har dygtige forvaltere siddende, som også investerer ned i unoterede projekter mm. og har et bedre udgangspunkt for at slå markedsrenten.

 

 

 

wombart skrev:

 

Kan du give et par eksempler på pensionsselskaber som "slår markedet" over en betydende række år? (inkl. deres gebyr)

 

Det er tæt sikkert, at de ikke kan slå det noterede marked efter gebyrer. 

 

Til gengæld er det helt umuligt at svare på tilstanden i det unoterede marked, ejendomsprojekter, infrastruktur mm. Hvad er risikoen og hvad skal det benchmarkes op i mod? 

 

Og så er det værd at bemærke at Vellivs indeks-baserede pension har slået konkurrenterne gang på gang.

 

 

ooksn skrev:

Boyz in the hood

jeg påtænker at rykke min ratepension fra PFA til Nordnet, da jeg er stoppet på en arbejdsplads.

 

Ved I om det er muligt at omlægge ratepension til alderspension, eller skal den følge med hele vejen?

 

vh

Ooksn

Hvorfor vil du dog også lave den om til en aldersopsparing? Nu er det jo ikke muligt, men forstår slet ikke hvorfor du ville overveje det.

 

@Prangstar

Man skal så vælge det rigtige velliv produkt åbenbart. Sakset fra dagens avis. 

Kongs skrev:

Hvorfor vil du dog også lave den om til en aldersopsparing? Nu er det jo ikke muligt, men forstår slet ikke hvorfor du ville overveje det.

This!
 
Det er altså helt sort at omlægge din ratepension til en aldersopsparing. Den omlægning kan/bør du vente med at overveje/lave til pensionerings tidspunktet.

Du kan altid konvertere fra Rate til Aldersopsparing, men ikke den anden vej, hvis du fortryder …

 

hermod skrev:

 

@Prangstar

Man skal så vælge det rigtige velliv produkt åbenbart. Sakset fra dagens avis. 

 

 Jeg skrev indeksbaserede. Jeg kan ikke læse af ovenstående, hvilket produkt der er tale om.

 

Uanset hvad så ændrer det ikke på det store billede. 

Kongs skrev:

Hvorfor vil du dog også lave den om til en aldersopsparing? Nu er det jo ikke muligt, men forstår slet ikke hvorfor du ville overveje det.

 

 Aldersopsparing er da det mest fleksible, hvor man selv kan bestemme, om der skal udbetales som sum, rater eller livsvarigt. Samtidig er det svjv det mest fordelagtige i forhold til modregningsregler.

rickrick skrev:

 

This!
 
Det er altså helt sort at omlægge din ratepension til en aldersopsparing. Den omlægning kan/bør du vente med at overveje/lave til pensionerings tidspunktet.

Du kan altid konvertere fra Rate til Aldersopsparing, men ikke den anden vej, hvis du fortryder …

 

 

 Forveksler du ikke aldersopsparing og alderspension?

henry skrev:

 

 Forveksler du ikke aldersopsparing og alderspension?

Det håber jeg ikke 😂

I og med loftet på en aldersopsparing er 5.400 om året, mens ratemax er 58.500, så er det næppe muligt at konvertere (hele) sin ratepension til en aldersopsparing, da aldersopsparingen har meget mere fleksibilitet (som du fint illustrerer i dit andet indlæg). 

Aldersopsparing - Alderspension det er jo i bund og grund det samme 😉. 

Den generelle regel er, at man kun kan konvertere ned i skattekoder, hvor aldersopsparingen selvfølgelig er lidt speciel …

Livrente = Skat 1

Ratepension = Skat 2

Aldersopsparing = Skat 33/6/8 afhængig af selskab

Kapitalpension = Skat 8

rickrick skrev:

 

Det håber jeg ikke

 

 Okay.

Jeg er vant til en terminologi, hvor en alderspension = en livrente, mens aldersopsparing og aldersforsikring (livsvarig udbetaling) dækker over denne særlige ordning, hvor der allerede er afregnet skat.

 

At indbetale på en aldersopsparing i stedet for på en ratepension kan vist være en fordel i visse tilfælde, hvis man ikke betaler topskat.

 

Jeg er helt enig i, at man ikke kan konvertere en ratepension til en aldersopsparing. Men hvis det var muligt at gøre dette f.eks. ved at betale 40 % afgift, så ville det vel være et snap call.

henry skrev:

 

 Okay.

Jeg er vant til en terminologi, hvor en alderspension = en livrente, mens aldersopsparing og aldersforsikring (livsvarig udbetaling) dækker over denne særlige ordning, hvor der allerede er afregnet skat.

 

At indbetale på en aldersopsparing i stedet for på en ratepension kan vist være en fordel i visse tilfælde, hvis man ikke betaler topskat.

 

Jeg er helt enig i, at man ikke kan konvertere en ratepension til en aldersopsparing. Men hvis det var muligt at gøre dette f.eks. ved at betale 40 % afgift, så ville det vel være et snap call.

 

Indrømmet, jeg måtte også lige konsultere en kollega for at høre om jeg var helt off :-)

Jep, det er muligt, at der kan være en skatteteknisk fordel hvis man ikke betaler topskat. Ud over det tæller en aldersopsparing ikke med i modregning af offentlige ydelser, så man burde nok bare smide de 5.400 kroner ind årligt ;-)

Og btw helt enig i din sidste pointe.

henry skrev:

 

 Aldersopsparing er da det mest fleksible, hvor man selv kan bestemme, om der skal udbetales som sum, rater eller livsvarigt. Samtidig er det svjv det mest fordelagtige i forhold til modregningsregler.

 

 Jeg er enig i når du stillet det op på den måde. Det handler jo også meget om ens alder og der vil jeg mene, at hvis man er i en aldersgruppe aktuelt mellem 20-40 år, er der for det første stor risiko for ingen folkepension og hvertfald ikke folkepensionstillæg når vi skal på pension. Derudover er gennemsnitsalderen steget væsentligt og derfor bliver Livrente bare et mere og mere lukrativt valgt for mange. Men det handler generelt om ens sammensætning af formue samt, hvordan man ønsker at bruge den og hvornår. 

 

Men som Rickrick også siger max. indbetaling på 5.400 om året og heller ikke nogle fradragsmæssige fordele som er oplagte hvis vi betaler topskat :)

Har selv indtil videre valgt en løsning med en fornuftig ratepension de første 15 år og en fornuftig livrente, så jeg ikke er afhængig af folkepension.

Aldersopsparingen er noget vingeskudt med det lave beløb indtil 5 år før pensionsalderen, men for mange giver det god mening alligevel lige at tage det med. Det giver en %-mæssig klar skattefordel i forhold til opsparing i frie midler, og opsparingen kan udbetales på en gang, når pensionsalderen nås.

Livrente er fint nok, men mange har dog et faldende pengebehov når de kommer et stykke hen i pensionisttilværelsen. En ratepension kan udbetales over 30 år, og der er ingen grund til ikke altid at lade pensionsindbetalingerne indgå på raten, indtil loftet herfor er nået. Jeg vurderer, at en livrente ikke er specielt attraktiv for mig sådan som mine omstændigheder aktuelt er.