Øde Ø Albums

En top ti over Desert Island albums fortæller ikke blot noget om musiksmag, men også noget om ens alder. Et nyere studie har vist, at især mænds musiksmag skabes i de formative år. Typisk i de sene teenageår. Derefter ændrer nogle smag, men langt hovedparten gør ikke.

Vi ser her bort fra klassisk musik og jazz.

GRAN TORINO’s TOP TEN

01. Led Zeppelin: Physical Grafitti (1974)

02. Black Sabbath: IV (1971)

03. The Velvet Underground: The Velvet Underground & Nico (1967)

04. The Rolling Stones: Exile On Main Street (1972)

05. Bob Dylan: Blood On The Tracks (1974)

06. Neutral Milk Hotel: In The Aeroplane Over The Sea (1998)

07. Radiohead: Kid A (2000)

08. Tom Waits: Raindogs (1986)

09. Grateful Dead: Workingman’s Death (1970)

10. Pink Floyd: Animals (1976)

Bobler: Nirvana: In Utero (1994)

En næsten umulig opgave, men here we go.

1. U2: Achtung Baby

2. Leonard Cohen: Live In London

3. David Bowie: The singles collection

4. Pink Floyd: Wish You Were Here

5. Pink Floyd: Dark Side of The Moon

6. Prince: Purple Rain

7. The Killers: Day & Age

8. U2: The Joshua Tree

9 Johnny Cash: American V

10. Bryan Ferry: Slave to Love

Jeg har ikke hørt alle album, så jeg kan ikke lave en top10.

Musiker: Lesser Key

Udgivelsesdato: 1. april 2014

Genre: Rock

Pladeselskab: Sumerian Records

Denne er dog genial...

@Onob

Stærk liste. Har dem alle i min pladesamling. Med Prince ville jeg nok have valgt dobbeltalbummet “Sign ‘O The Times.” Med Ferry ville jeg have valgt “Another Time, Another Place.”
“Achtung Baby” er et uafrysteligt mesterværk, som jeg nok også burde have haft på listen.

@Miller
For mig at se er det helt OK hvis man nævner færre albums eller 1.
Jeg vil se frem til at lytte til dit album.

Mine helt personlige største album, sådan cirka.

Pink floyd - The wall

Electric light orchestra - Time

Electric light orchestra - Out of the blue

Genesis - Duke

Gerry Rafferty - City to city

Kent - Vapen & ammunition

Mr. Mister - Welcome to the real world

Muse - Origin of symmetry

Supertramp - Breakfast in America

Toto - IV

Puha det er svært, der er sgu lige et par andre som jeg også havde svært ved at sortere fra, lol:

Kent - Röd

Yes - 90125

Eagles - Hotel California

Eagles - One of these nights

Kent - Då som nu for altid

Kent - Tigerdrottningen

Kent - Du & jag döden

Electric light orchestra - Secret messages

Electric light orchestra - A new world record

Muse - The 2nd law

Muse - Drones

Muse - Black holes and revelations

Muse - The resistance

Muse - Absolution

Muse - Hullabaloo soundtrack

Muse - Showbiz

Oh no ono - Eggs

Porcupine tree - Fear of a blank planet

Steven Wilson - The raven that refused to sing

Steven Wilson - To the bone

Radiohead - Ok computer

Radiohead - The bends

Phil Collins - But seriously

Billy Joel - The stranger

Keane - Hopes and fears

The traveling Wilburys - Vol. 1

Og jeg kunne blive ved. Jeg vil gætte på at jeg snildt kunne nævne et par hundrede album, som jeg vil have svært ved at sortere fra til den slags lister :)

GranTorino skrev:
Vi ser her bort fra klassisk musik og jazz.

Hvad skal vi så gøre med Miles Davis - Kind Of Blue?

Måske vi kunne lave en jazzliste senere. Kind Of Blue må nødvendigvis toppe her. Jeg ville også finde plads til både In A Silent Way og Bitches Brew, som bliver ved med at forbavse mig

Dark side of the moon Pink Floyd

Grace Jeff Buckley

Wish you werehere Pink Floyd

The Wall Pink Floyd (Jep er ret vild med Pink Floyd)

Kind of blue Miles Davis( Jeg er en rebel og tager ham med)

Adrian Belew Young Lions

Living Colour Stain

Alice in chains Dirt

David Gilmour On an island

Beatles, Bowie, Stevie Wonder, Steve ray Vaughan, Hendrix, Cohen,
Police, Led Zeppelin, Prince, The The, Tears for Fears, Genesis, Peter Gabriel, Frank Zappa, Kan jeg simpelhen ikke leve uden, så de
indtager 10 pladsen 😊!

@Som Onob skrev er sådanne lister næsten en umulig opgave. Det er en del af charmen ved listerne i.m.o. - I min verden er “rebel” et positivt ladet ord, så det får du ingen knubs for. Bortset fra Gilmour har jeg dine øvrige albums Sinynio.

Jeg er ikke så begejstret for The Wall. Kunne godt have tænkt den som et enkeltalbum. Dit valg viser mig, at vi er nogenlunde på samme side musikalsk. Jeff Buckleys version af Cohens Hallelujah giver mig gåsehud. Det gøres simpelthen ikke mere skrøbeligt og smukt.

Nægter at skamme mig over min musiksmag 🙈 Bee gee ( spirits having flown ) og Elton John ( goodbye yellow roed ) kommer hel sikkert ind i min top 10

@En helt rigtig approach. Der er sgu ikke noget at skamme sig over. Goodbye Yellow Brick Road er i dag anerkendt som et mesterværk. Og selv om det ikke var, kan det også være lige meget. Man har den musiksmag man har. Basta!

De fleste af os har nok en hel del lyttedevices. Måske afhængigt af i hvilket format vi lytter. Jeg har brugt op mod et år på at overføre mine albums, så jeg har dem digitalt. På iTunes. Jeg bruger - til ny musik - Apple Music, da al musikken så er på alle devices.

Hvis man virkelig vil lytte optimalt til et album foretrækker jeg Over Ear Headphones. Jeg ved godt, det lyder pralende, men det får så være: For et års tid siden investerede jeg i P9 Signature Over Ear Headphones fra Bowers & Wilkins. Jeg fik den til en fornuftig pris, da jeg lovede eneleverandøren at skrive en anmeldelse, når jeg havde lyttet 1.000 timer. Jeg er kke helt i mål. Jeg synes, den er alle pengene værd. Også selv om salgsprisen er 6.799 moneter. Det lyder som en million

Hører gerne om andres yndlingsgear.

i vilkårlig rækkefølge da den afhænger helt af mit humør :-)

Dark side of the moon - Pink Floyd

The wall - Pink Floyd

The pros and cons of hitch hiking - Roger waters

Tusk - Fleetwood Mac

Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy - <elton >John

Out of the blue - Electric Light Orchestre

Dire Straits - Dire Straits

Making movies - Dire Straits

Hotel California - Eagles

Dont look back - Boston

@ Torstens. Det er rigtigt, at humør - og nok også tidspunktet på dagen -betyder meget. Det er jo bare en perlerække af mesterværker. Jeg er især glad for, at du nævner Makin Movies af Dire Straits. Det er blandt de albums, jeg kan lytte til på alle tider af døgnet. Det er Mark Knopfler i sit absolutte zenit. Jeg er nok mere til Rumous med Fleetwood Mac. Synes faktisk, at det er det bedste break up album, der er lavet, hvis vi lige glemmer “Blood On The Tracks”

Jeg har en bog - fra 1994 - om de 1000 bedste albums. Den er inddelt i genrer. Det kan måske undre, hvem der har flest albums på listen. Måske verdens bedste sanger nogensinde (jeg fraregner opera). Det er såmænd Frank Sinatra. Jeg mener, han har 7 albums på listen.

Han skrev ikke sangene selv, men var den første, der udgav konceptalbum. Hans hovedværk er Songs For Swinging Lovers. Det lyder næsten som en Greatest Hits album, men det er bare Ol’ Blue Eyes in rare form

Top 6 denne er lavet ud fra minder og steder man har været i livet

Metallica (vertigo) eller Black album om man vil

Europe (The Final Countdown) det album har bare så mange minder

AC/DC (Back in Black)super album

Eagles (Hotel California)

Boyz ll men (Cooleyhighharmony)

Guns N' Rose (Use Your Illusion I)

Minder er en af årsagerne til, at man har sine helt egne favoritalbums. Samtidigt er det en årsag til, at man ikke bør revse folk for deres musiksmag. Jeg har eksempelvis stærke billeder i hovedet, når jeg hører den enestående Hotel California. Det samme med Use Your Illusions. Det samme kan jeg sige om Vertigo og Back in Black. Disse minder vil naturligvis være helt andre end dine, nikzz

Det helt suverænt nummer 1 album for mig er DAD - Everything Glows.

Jeg sad og prøvede at regne lidt på hvor mange gange jeg har hørt det, og jeg tror det er mellem 1000-1500 gange. Hver gang jeg hører en sang fra albummet synes jeg stadig, at den er fantastisk, selvom jeg har hørt den så mange gange. Jeg er flyttet 2 gange inden for det sidste år, og stået med CDen i hånden. Selvom jeg ikke har noget der kan afspille en CD mere og jeg har smidt alle mine andre CDer ud, og min CD med albummet er ridset, så flere numre ikke duer - så har jeg alligevel gemt min elskede DAD CD 😀 (den og så Povl Dissings greatest, dem kan man sgu ikke smide ud!).

@Mar1in. Det forstår jeg så udmærket. CD’en e ikke bare et stykke plastik for dig. Som memorabilia har den en umålelig affektionsværdi for dig. Jeg har det på samme måde med “Mor Danmark” med Povl Dissing.

Den var en periode i 90’erne svær at få fat på, og jeg tror, jeg må have været forbi mindst 30 pladeforretninger, før jeg fandt den i en second hand shop på Nørrebrogade. Den var endda billig, men jeg havde købt den for næsten hvad som helst.

Jeg er ret sikker på, at du også om 30 år, har den samme affektionsværdi over for netop din plade

Mange fede albums nævt. Dem jeg ikke kender glæder jeg mig til at lytte igennem :-)

Kan ikke rigtigt nævne en top 10, Da min skifter meget alt efter mood.

Enkelte gode i ikke har med ( og jeg har sikkert glemt noget ).

Af lidt ældre...

Der mangler noget med Kiss, Supertramp, The Beatles, Tom Petty, The Doors, Talk Talk.

Kunne helt sikkert også sagtes finde noget nyere med...

Arcade Fire, Live, Kendrick Lamar, The Weeknd, Dr. Dre, Aaliyah.

@Klondike. Ja, det er underligt, at The Beatles ikke er nævnt. Sgt. Pepper synes jeg ikke har overlevet tidens tand Derimod fortjener Revolver og Abbey Road også betegnelsen uomtvisteligt mesterværk.

Spirit of Eden med Talk Talk er en sjælden perle. En meget helstøbt plade. Arcade Fire’s Funeral må gså siges at være et hovedværk i 00’erne.

Jeg har de sidste tre med Kendrick Lamar. Han er vel tidens største navn og på toppen af sin karriere.

Kiss Alive er der også godt gang i

Jeg har det generelt lidt svært med at holde fast i album fra før 70'erne. Der blev lavet rigeligt med godt materiale, men det var stadig ikke rigtigt muligt at optage lækker lyd. Udelukkende derfor jeg ikke har Beatles og andre med.

Det samme her. Jeg begyndte først at købe musik, da Beatles var gået i opløsning. Jeg har mange plader fra 1960’erne, men jeg får aldrig det samme forhold til dem som til de bands og plader, jeg dyrkede i mine unge år i 1970’erne

Jeg er ikke i stand til at lave en top10, men tre der i hvert fald ville være på listen:

Tool - Ænima

Metallica - Metallica (The Black Album)

Led Zeppelin - Led Zeppelin IV

Nogle af de albums jeg hørte mest i min ungdom

Pearl Jam - Ten

Oasis - (What's the story) Morning Glory

Nirvana - Nevermind

Kashmir - The good life

Dizzy Mizz Lizzy - Dizzy Mizz Lizzy

Jeg er også til Pink Floyd - i uvilkårlig rækkefølge:

Dark Side of the Moon

Wish you were here

Unplugged - Nirvana

Rubber Soul - Beatles

Ok computer - Radiohead

Har svært ved at lave en top 10, men Kid A (Radiohead) ville nok ligge nummer 1. Derudover ville der være en del albums med hip-hop eller elektronisk musik - som oftest ikke udgives som LP-albums. Og ganske rigtigt, det er det jeg hørte mest i de sene teenageår.

Apropos folks lister, der er ikke mange kvindelige kunstnere (Aaliyah nævnes dog i post #19), jeg er heller ikke sikker på at jeg kunne nævne en kvindelig kunstner i min album top-10. Men hvis I skulle have en kvindelig kunsters album som nummer 11 ;-) - hvem ville I så vælge?

Her får i en 20 årig hiphop fanatikers syn på emnet:

1 J. Cole - 2014 Forest Hills Drive (2014)
2 Chance The Rapper - Coloring Book (2016)

3 Kanye West - The College Dropout (2004)

4 Joey Badass - All Amerikkkan Badass (2017)

5 Childish Gambino - Because the Internet (2013)

6 Drake - Nothing Was The Same (2013)

7 Kendrick Lamar - good kid, m.A.Ad City (2012)

8 Post Malone - Stoney (2016)

9 Ukendt Kunstner - Forbandede Ungdom (2014)

10 Kanye West - 808s & Heartbreak (2008)

Bobler: Alle andre af Kanyes albums, med undtagelse af Yeezus som fra min side var et flop...

@Argyle: Toole kender jeg ikke. Er det hård rock?

@ Seahawks.Du er en 90‘er dreng, kan jeg se. Stærke albums. Pearl Jans Ten var ligefrem med til at definere grungen fra Seattle. Holder den dag i dag.

@Prangstar: Musik fra øverste hylde. Jeg anbefaler som regel “Rubber Soul” til nye Beatles-lyttere, da den er meget opløftende. Ovre i Californien hørte syrehovedet Brian Wilson også pladen. Mens han lod sit band, The Beach Boys turnere, satte Wilson sig til at lave en plade, der skulle overgå Rubber Soul. Resultatet blev Pet Sounds, der topper mange magasiners All Time Greats.

@Pneets: God pointe med de fraværende kvinder. Joni Mitchells “Blue” fra 1972 er næppe overgået af andre kvinder. Albummet er så stærkt og nøgent, at det næsten gør ondt at høre. På den gode måde. Hendes høje niveau er i dag videreført af især Joan Newsom, hvis tre album jeg lytter en del til. Hun kan ikke lejes i de private pladebutikker som fx Spotify. Er tilgængelig ved køb på iTunes

@ DyGoNg: Godt at få unge lyttere på banen. Hip-hop har passeret rocken som den mest populære genre. Hvorfor ældre ikke vil lytte til det, forstår jeg ikke. Jeg er dybt imponeret over Coloring Book og hvordan Chance The Rapper får bragt gospel ind i genren. Et fantastisk inspirerende album. Også når man er gammel,

Størstedelen af den bedste musik laves af unge og yngre. Mozart blev blot 37 år, og fik trods alt en del fra hånden

Jeg er nok også mest til hip hop/rap genren hvor jeg fandt frem til følgende 10 albums:

1. Snowgoons - Black Snow
2. Army Of The Pharaohs - Ritual Of Battle

3. Kno - Death Is Silent

4. Demigodz - Killmatic

5. Jedi Mind Tricks - Visions Of Gandhi

6. Vinnie Paz - God Of The Serengeti

7. R.A. The Rugged Man - Legends Never Die

8. Immortal Technique - The Martyr

9. Mr. Green & Pacewon - The Only Color That Matters is Green

10. William Cooper - God's Will

Og så en masse andre jeg ville ønske jeg kunne finde plads til :)

GranTorino skrev:@Argyle: Toole kender jeg ikke. Er det hård rock?

@ Seahawks.Du er en 90‘er dreng, kan jeg se. Stærke albums. Pearl Jans Ten var ligefrem med til at definere grungen fra Seattle. Holder den dag i dag.

@Prangstar: Musik fra øverste hylde. Jeg anbefaler som regel “Rubber Soul” til nye Beatles-lyttere, da den er meget opløftende. Ovre i Californien hørte syrehovedet Brian Wilson også pladen. Mens han lod sit band, The Beach Boys turnere, satte Wilson sig til at lave en plade, der skulle overgå Rubber Soul. Resultatet blev Pet Sounds, der topper mange magasiners All Time Greats.

@Pneets: God pointe med de fraværende kvinder. Joni Mitchells “Blue” fra 1972 er næppe overgået af andre kvinder. Albummet er så stærkt og nøgent, at det næsten gør ondt at høre. På den gode måde.

@ DyGoNg: Godt at få unge lyttere på banen. Hip-hop har passeret rocken som den mest populære genre. Hvorfor ældre ikke vil lytte til det, forstår jeg ikke. Jeg er dybt imponeret over Coloring Book og hvordan Chance The Rapper får bragt gospel ind i genren. Et fantastisk inspirerende album. Også når man er gammel,

Størstedelen af den bedste musik laves af unge og yngre. Mozart blev blot 37 år, og fik trods alt en del fra hånden

Tool

Pretty much.

@Argyle: ty.

@Tobias M: Det er en avanceret smag, du har. Jeg kender fire af dem. Resten skal jeg nok få i hørebøfferne inden længe

Jeg er enig i næsten alt i de ovenstående posts. Der er dog en eklatant mangel på damer i dette game.

Hvad med: The miseducation of Lauryn Hill, Lauryn Hill.

Jagged little pill, Alanis Morrisette.

Pearl, Janis Joplin

Back to Black, Amy Winehouse.

(Baduizm, Erykah Badu)

Mange er forresten nævnt af radioheads albums, men er personligt ret glad for, Pablo Honey selvom de selv ikke er så glade for den.

2h3c skrev:Jeg er enig i næsten alt i de ovenstående posts. Der er dog en eklatant mangel på damer i dette game.
Hvad med: The miseducation of Lauryn Hill, Lauryn Hill.
Jagged little pill, Alanis Morrisette.
Pearl, Janis Joplin
Back to Black, Amy Winehouse.
(Baduizm, Erykah Badu)

Jagged little pill +1

Gider ikke rigtigt det der med at man skal tvinge sig selv til, at kunne lide noget andet pga en forestilling om at kvinder ikke er ligestillede indenfor musik. Men ja, Jagged little pill blandt andre, er super fed, jeg synes bare ikke den er et af mine favoritalbum.

Langt henad vejen tror jeg, at kvinder er underrepræsenterede i toppen af musik, fordi de ikke er ligeså interesserede i at spille i bands, som mænd/drenge er(Det er ihvertfald mit klare indtryk). Bands er nu engang nok den fedeste vej til at skabe noget virkeligt interessant, hvor alle medlemmer er dybt engagerede i hele projektet, fremfor solomusikere, som er den ensomme kreative kraft, med en flok hyrede levebrødsmusikere, som kun er der for at backe chefen. Ikke fordi det ikke nogen gange er fint, men oftest vil et band af venner nok være det bedste valg, hvis man vil gøre karriere indenfor musik.

Tjek selv hvor mange af folks favoritter der kommer fra bands, og ikke solomusikere.

SKAL jeg nævne et album fra en kvinde, som har hængt ved her, så kunne det være Imogen Heap - Speak for yourself(2005). Helt skåret ind til benet, findes nogen af de bedste popsange og melodier, jeg nogensinde har hørt, på det album. Men samlet set, er det bare stadig ikke et af mine absolut favorit album :)

The Streets: Original Pirate Material

Sufjan Stevens: Come on Feel the Illinois
Mew: And the Glasshanded Kites
Spleen United: Godspeed Into The Mainstream
Kent: Du & jag döden
Death Cab for Cutie: Plans
Kanye West: My Beatiful Dark Twisted Fantasy
Sigur Ros: Takk
Bon Iver: Bon Iver
The Postal Service: Give Up

MIn top 10 over rap albums.

1. Illmatic (NAS)

2. The Chronic (Dr. Dre)

3. Reasonable Doubt (Jay Z)

4. Life After Death (Biggie)

5. The Marshall Mathers LP (Eminem)

6. 2001 (Dr. Dre)

7. Doggystyle (Snoop Dogg)

8. The Infamous (Mobb Deep)

9. Get Rich Or Die Tryin' (50 Cent)

10. It Was Written (NAS)

Jeg er blevet utrolig overrasket over, hvor mange, der har deltaget i denne ikke helt enkle disciplin. Der er stor bredde i musikvalget, naturligvis, men i mine øjne er kvaliteten i listerne særdeles høj. Det er naturligvis en subjektiv vurdering, men sådan må det nødvendigvis være.

Det er næppe en overdrivelse at sige, at jeg har været hyperaktiv i den uges tid, jeg har været bruger på Pokernet. Det har været en meget inspirerende oplevelse at udveksle synspunkter med så mange begavede mennesker.

Jeg vil fortsat læse på Pokernet dagligt og ikke mindst i denne tråd. VM-tråden er jeg også meget optaget af.

Jeg ser frem til igen på et tidspunkt at blive aktiv poster på Pokernet. Og det bliver allerede nu, for jeg får abstinenser. Og det går jo ikke

1: The Beatles - Revolver

2: The Eagles - Hotel California

2: The Beatles - Abbey Road

3: Simon&Garfunkel - Bridge over troubled water

4: Simon&Garfunkel - Sound of Silence

5: The Beatles - Rubber Soul

6: The Eagles - Long road out of Eden

7: Nirvana - Nevermind

8: Kendrick Lamar - good kid, m.A.Ad City

9: Kanye West - Graduation

10: Folkeklubben - Fedterøv

Min liste bære præg af at det efterhånden er mange år siden jeg lyttede til albummer. Må, desværre, se I øjnene at det i dag næsten udelukkende er playlister jeg lytter til.

I vilkårlig rækkefølge:

Wu tang clan - Enter the 36 chambers
The streets - Original pirate material
Clemens - Regnskabets time
Clemens - Den anden verden
Kanye West - MBDTF
Dogmelistic

Mest inden for punk rock
1: Bad religion: Generator
2: Bad Religion: Stranger than Fiction
3: The Lawrence Arms: Oh Calcutta
4: No Use For a Name; Hard Rock Bottom
5: Good Riddance: Ballads From the Revolution
6: Dropkick Murphys: Going out in Style
7: NOFX: So long a thanks for all the shoes
8: Frank Turner: England Keep my Bones
9: Metallica: The Black Album
10: Lagwagon: Hang

@ The Dust. Absolut god smag ifølge mine ører.

@AlexHest. - Illmatic blev for et par år siden af hipstermagasinet The New Yorker kåret til at være The most New Yorkian Albums of All Times. Den havde også fået min stemme.

@Liderdider. Findes der mon skarpere albums end Revolver fra 1966. Også godt med noget citar. Jeg er personligt ikke så vild med The Long Road Out of Eden, men det er jo en smagssag. Ellers er det top notch. Jeg holder også af Folkeklubben

@Bits. Kanye modne mesterværk er uomgængelig. Jeg holder også meget af Wu Tung Clan. Der er en helt særlig attitude og stemning over den plade.

@Graffin. Ja, det er musik med knojern. Kender du mon punkens egentlige oprindelse. Fun House med The Stooges er et godt bud.

Jeg tillader mig nu med en anden genre, som i virkeligheden er en undergenre under electronic music, som jeg lytter til hver dag. Der bør nu være frit genrevalg

Torinos Top Tem Ambient Albums.

01. Aphex Twin: Selected Ambient Works Vol. 2

02. Brian Eno: Apollo

03: Stars Of The Lid: The Tired Sounds Of Tired Of The Lids

04. Tangerine Dream: Rubycon

05. Klaus Schulze: Timewind

06. Chris Watson: El Tren Fantasma

07. Can: Future Days

08. Lustmord: Other

09. William Basinski: The Disintegration Loops

10. Fennesz: Venice

Bobler: The Haxan Cloak: Excavation

1: Pink Floyd - Animals

2: The Beatles - Let it be

3: Led Zeppelin - II

4: Janis Joplin - Pearl

5: The Doors - The Doors

6: Bob Dylan - The Freewheelin' Bob Dylan

7: Rolling Stones - Exile on Main Street

8: Jethro Tull - Aqualung

9: Cream - Disraeli Gears

10: The Who - Who's next?

Min liste er random og ikke nødvendigvis udtryk for top 1-2-3...osv. Endvidere vil jeg kun lade et band have 1 plade på listen, selv om Floyd, Beatles og Zeppelin sagtens kunne have mere end 1 album med på listen. De ville komme med på en top-50. Endvidere er der masser af fede kunstnere, der ikke kunne blive plads til. Min liste bærer nok præg af, at jeg er en gammel geezer(52), hvis musiksmag bestemt ikke har ændret sig meget de sidste 30-40 år.

Edit: Blandt boblere, der desværre ikke kunne komme med i top ti, er: Johnny Cash, Elvis Presley, Frank Sinatra, Nirvana, White stripes, U2, Jefferson Airplane, Queen, Gasolin, The band og mange flere.

@Onde Andy: Det er nok den liste, der ligger tættest op af min smag. Jeg har også valgt kun at have et album pr band eller kunstner. Animals er også min favorit med Floyd. Jeg elsker ligelede Aqualong på listen, men min favorit med Jethro Tull er Thick As A Brick. Så fik vi endnu en kvinde med på listen.

GranTorino skrev:
Det er næppe en overdrivelse at sige, at jeg har været hyperaktiv i den uges tid, jeg har været bruger på Pokernet. Det har været en meget inspirerende oplevelse at udveksle synspunkter med så mange begavede mennesker.

På én uge har du skrevet lige så mange indlæg, som jeg har skrevet i 11 år :)

GranTorino skrev:@Onde Andy: Det er nok den liste, der ligger tættest op af min smag. Jeg har også valgt kun at have et album pr band eller kunstner. Animals er også min favorit med Floyd. Jeg elsker ligelede Aqualong på listen, men min favorit med Jethro Tull er Thick As A Brick. Så fik vi endnu en kvinde med på listen.

Pink Floyd's Animals kaldes også "The forgotten album", fordi den blev udgivet efter Dark Side of the Moon og Wish You Were Here, og før The Wall, der jo alle regnes for de bedste Floyd-albums. Men jeg kan bedre lide den mere rå punk-agtige sound på Animals.

Endvidere er jeg fuldstændig addicted til Roger Waters' første soloalbum The Pros and Cons of Hitchhiking. Hvis du ikke kender det, så har du noget at se frem til. Det er fantastisk. Historien er, at Waters præsenterede Floyd for to grydeklare koncepter: The Wall og Pros and Cons. Så kunne bandet vælge hvilken de ville lave som et Floyd-album, og Waters ville så lave den anden som solo-projekt. Bandet valgte The Wall.

Onde Andy

Helt korrekt the pros and cons er et helt fantastisk album.

Vedr. Jetro Tull er min favorit songs from the wood

Songs from the Wood er også et fedt album - dog mangler der imo de helt store hits i stil med Aqualung, Cross-eyed Mary, Locomotive Breath osv. Kender du denne her video-snas med "A song for Jeffrey"?:

Fra "The Rolling Stones Rock and Roll Circus 1968"

OndeAndy: Vidste ikke de kaldte Animals The Forgotten Album. Jeg havde øgenavnet “Pink Floyd,” da jeg underviste i gymnasieskolen. Jeg fulgte Waters efter opløsningen. Han var nu engang drivkraften rent kreativt, mens Gilmours guitarspil er afklaret og præcist. Der er nogle fantastiske passager på Animals. Pros and Cons synes jeg bedre om end The Wall.

Torstendk: Songs From The Wood er jeg også meget begejstret for Det er selve indbegrebet af Jethro Tull. Tak for linket. Det skal straks høres. Sangen er en af deres klassikere. Jeg er lidt underfrankeret med videoer. Her er det mest Grateful Dead jeg chiller ud til.

Onde Andy : Nej den havde jeg ikke set, takker

Ikke lige min favorit, men synes det er lidt vildt Michael Jackson: Thriller ikke er nævnt endnu.

Jeg vil slå et slag for Linkin Park: Hybrid Theory.

Der er stort set ikke andet end monsterhits på det album. Er relativt simpelt sådan musikmæssigt, men det synes jeg ikke gør noget.

Linkin Parks Hybrid Theory er en modigt tænkt og stærk plade i dens særegne originalitet. En klassiker.

Du har en pointe med Michael Jackson,skod. Thriller er vel fortsat verdens mest solgte album. Personligt heller ikke lige min smag. Og ikke så god som Prince Roger Nelson’s Sign ‘0 The Times, der udkom samme år.

Baseret på de albums jeg har hørt allermest, men i vilkårlig rækkefølge:

1. St. Germain - Tourist

2. Daft Punk - Discovery

3. Rhye - Woman

4. Jungle - Jungle

5. Common - Be

6. George Michael - Older

7. Future Islands - Singles

8. Michael Jackson - Off the Wall

9. Moby - Play: The B side

10. MF Doom - MM... Food

Bobler: Nicolas Conte - Rituals, The prodigy - Fat of the land, Kanye West - College dropout, Moloko - Catalogue, Red hot chili peppers - Californication

Oasis - morning story

Bob marley - legend

Public enemy - fear of a Black planet

Public enemy - it takes a million to hold US back

U2 - joshua tree

Coldplay - a rush of blood To the head

TheMilkMan: Du har en sofistikeret smag og bringer nye navne med: Future Islands - Singles er i denne sammenhæng en ny plade. Det er en af de nyere plader, jeg lytter mest til. Den er fremragende. Købte den samme dag som They Want My Soul med Spoon. Har lidt af den samme afklarethed og friskhed over sig. Jungle fik dårlige anmeldelser, men jeg synes, at det er en stærk feel-good-plade. Older købte jeg, da jeg fyldte 40. Den er fuldstændig flawless og pop fra allerøverste hylde. Gøres ikke meget bedre.

Matvic: De to klassikere med Public Enemy har ikke mistet noget af sin attitude med tiden. Milepæle inden for hip-hop. Bob Marley, hvad kan man sige. Ordet geni rækker ikke. Legend er en fornem compilation. Min favorit er dog Bob Marley - Live.

Flere har nævnt Joshua Tree. Vandt en Grammy i 1987, der var et meget stærkt år. Kommer især til at tænke på nummeret “In God’s Country” og The Edge’s fænomenale guitarspil

AC/DC - Back in Black (fordi sådan ER det bare!)

Motörhead - Overkill (fordi sådan er det OGSÅ bare!)

Iron Maiden - Number of the Beast

Mercenary - 11 Dreams (Jeg synes ikke der er begået noget bedre inden for genren melodeath)

Robert Johnson - The Complete Recordings (Den "rigtige" blues' stamfader)

Black Sabbath - Paranoid

Opeth - Blackwater Park

Metallica - Master of Puppets

Rage Against the Machine - Rage Against the Machine

Nirvana - In Utero

Jeg kan ikke rangere dem. Jeg kunne sansynligvis lave en liste på 50 albums, jeg ser som lige så fantastiske. Dette var blot dem jeg fandt frem til ved en hurtig brainstorm.

Ikke nemt..:

Top10:

Doors – Doors

Van Morrison – Astral Weeks

Rage against the Machine- Rage against the Machine

Pink Floyd – The Piper at Gates of Dawn

Neil Young – Everybody know this is Nowhere

Metallica - …and Justice for All

Burnin Red Ivanhoe – M144

Leonard Cohen – The Future

Sonic Youth - NYC Ghosts and Flowers

Steppeulvene – HIP

Boblere:

Beastie Boys – Hello Nasty

Black Sabbath – Paranoid

Nirvana – unplugged

Bob Dylan – Highway 69 Rev.

Pixies – Surfer Rosa

Queens of The Stone Age – Lullabies to Paralyze

Lou Reed – Transformer

Crosby, Still, Nash & Young – Déjá Vu

Cream – Disraeli Gears

Guns’n’Roses – Appetite for Destruction

Har ventet på at se din lidte, NanoQ. Det er helt rigtigt en næsten umulig opgave. Hvilket humør er man i? Og hvordan lige finde 10, når man måske kunne nævne 50 yndlingsalbum. De må ses som et øjebliksbillede, der dog alligevel giver en klar indikation af ens musiksmag. Den liste jeg indledte tråden med, ville være ændret lidt, hvis jeg skulle lave listen nu. Men netop det gør det til en - omend umulig - fascinerende øvelse.

Din liste er udelukkende musik, der vil andet end bare underholde. Jeg vil blot nævne een - Robert Johnson. Det er nemlig rigtigt. Det var her det hele startede. En mand og en akustisk guitar. Blues i sin reneste og pureste form. Det er en plade alle, uanset musiksmag, burde lytte til.

Everybody Knows This Is Nowhere: Halvindianeren, sportsjournalistsønnen og canadieren Neil Young leverer her et guitarspil af en så forrykt klasse og vildskab, at man forstår, hvorfor Young kaldes The Godfather of Grunge.

Ingen ved rigtigt, hvad der skete, da irske Van Morrison indspillede Astral Weeks i USA. Man finder ikke et rockmagasin, hvor Astral Weeks ikke er i top fem over all time greats. Indiskutabelt det bedste singer/songwriter album ever made.

Bowie tog til New York, opsøgte Lou og producerede Reeds gennembrudsplade - efter Velvet Underground - med den retvisende titel - Transformer. Det er her, vi hører klassikeren Walk On The Wild Side. Året efter laver han sit hovedværk. Et album, der næppe kan overvurderes.

Meget kunne skrives om din perlerække af topalbums, Wizard. Du kan din musik. Og mere til

NanoQ skrev:AC/DC - Back in Black (fordi sådan ER det bare!)
Motörhead - Overkill (fordi sådan er det OGSÅ bare!)
Iron Maiden - Number of the Beast
Mercenary - 11 Dreams (Jeg synes ikke der er begået noget bedre inden for genren melodeath)
Robert Johnson - The Complete Recordings (Den "rigtige" blues' stamfader)
Black Sabbath - Paranoid
Opeth - Blackwater Park
Metallica - Master of Puppets
Rage Against the Machine - Rage Against the Machine
Nirvana - In Utero

Jeg kan ikke rangere dem. Jeg kunne sansynligvis lave en liste på 50 albums, jeg ser som lige så fantastiske. Dette var blot dem jeg fandt frem til ved en hurtig brainstorm.

Paster of Muppets. Det er gerne det album purister vælger :)

Argyle_dk: Det kan der være noget om. Men jeg har nu en svaghed for purister, der holder fanen højt.

Der er een bestemt musiker, der slet ikke er på nogen af listerne. Og det forbavser - måske ligefrem ryster - mig

Bruce Springsteen

John Lennon

Frank zappa

@ Matvic: Det er en trio, der er svær at overgå. Jeg har Nebraska med Bruce som min favorit med ham. Med Zappa er det One Size Fitz All og Joe’s Garage. Zappa var alsidig som få og som guitarist havde han sit helt unikke udtryk. Jeg kan også godt lide Plastic Ono Band med Working Class Hero som en af Lennons bedste sange. Og det siger som bekendt ikke så lidt.

@grantorino

Hvem tænker du mangler?

Fejl. Beklager

Matvic: Jeg tænker på Jimi Hendrix

Sinysnip havde ham som bobler😉

Jeg er selv guitarnørd og holder meget af Hendrix. Jeg ser dog ingen af hans albums som værende blandt de største.

Der er mange stilskabende solister og bands, der måske burde være iblandt.

Mike Oldfield
Elvis Costello
Elvis Presley
Jerry Lee Lewis
Michael Jackson
Marc Bolan
Daniel Lanois
Muddy Waters
Beck
David Bowie
Rolling Stones
Lou Reed
Tom Waits
Ramones
Sex Pistols
Johnny Cash
Hank Williams
osv. osv.

Og man burde også tilføje de store klassiske navne. Mozart, Beethoven, Wagner, Rachmaninov, Tjajkovskij osv...

Tak. Det havde jeg overset, desværre. Jeg savner også Yes. Især dobbeltalbummet Tales From The Topographic Ocean. Todd Rundgren er også en guitarist, der har inspireret mange.

Tak for input NanoQ: Med Oldfield er det ubegribeligt, at han lavede Tubular Bells. Min favorit med ham er Ommadawn. Costello er helt sikker også uomgåelig. Han viser klassen uanset hvilken genre.

Jeg er stor fan af T.Rex. Det er den unge amerikanske guitarist Ty Seagel også. Han lavede et fantastisk coveralbum, Ty Rex, for et par år siden.. og jeg kunne blive ved :)

Torinos All Time Great Jazz Albums

01: Miles Davis: Kind of Blue

02. John Coltrane: A Love

03. Miles Davis: Bitches Brew

04. John McLaughlin: My Inner Mountain Flame

05. Chick Corea: My Spanish Heart

06. Keith Jarrett: The Koeln Concert

07. Weather Report. 8:30

08. Return To Forever: Romantic Warrior

09. Mahavishnu Orchestra: Visions of The Emerald Beyond

10. Herbie Hancock: Headhunters.

Vildt nok, at Wizards var den første der nævnte Appetite for Destruction, og det oven i købet som en boble.

Tror det er meget godt beskrevet ved Jack Blacks beskrivelse af Stevie Wonder:

Top 5 crimes perpetrated bye Stevie Wonder in the 80s and 90s - SUBQUISTION: Is it in fact unfair to criticize a formely great artist for his latter day sins? Is it better to burn out than fade away?

...

Pretty much spot on for Guns N Roses.

Bloche::I titelnummeret på Rust Never Sleeps synger Neil Young: It’s better to burn out than fade away. Det passer fint på Stevie Wonder. Hans album fra 1970’ernemvar et overflødighedshorn af genialitete. Jeg husker fortsat den dag i 1976, hvor jeg købte Songs In The Keys of Life. En dobbeltalbum med en indlagt single. Det var kræs.

Tror min meget subjektive liste ville se noget a la sådan her ud i vilkårlig rækkefølge:

- Guns N Roses: Appetite for Destruction

- Kent: Du och jeg döden (eller Vapen & Ammunition)

- The Killers: Hot Fuzz

- Moby: Play

- EmInEm: The Marshall Mathers LP

- Tom Waits: Small Change

- Pink Floyd: Dark Side of the Moon

- Red Hot Chili Peppers: Californication (ved godt kendere vil sige Blood Sugar Sex Magic)

- Smashing Pumpkins: Mellon Collie and the Infinte Sadness

- Dave Matthews and Tim Reynalds: Live at Luthor College

Ud fra denne liste gætter jeg på, at OP ret præcist kan pin-pointe min alder :)

Bobler: TV-2: Verdens Lykkeligste Band, live 1999

@Bloche. Jeg spørger lige dumt: Hvad/Hvem er OP?

Det er tydeligt, at du ved en del om god musik og listen er også ret varieret.

Mit gæt vil være, at du er 35ish op til 40

OP er den der har startet tråden - ved ikke om det måske står for Original Post...

Jeg er 32, så ret tæt på:) Især EmInEm, Red Hot og Dave Matthews var stort da jeg var 15-18 år.

Tak for svaret. Jeg troede det betød “on page” :)

Jeg noterer, at du har Tom Waits med også. Albummet er blandt hans allerbedste. Dave Matthew synes jeg lavede ærlig og ligefrem rock af høj kvalitet. Smashing Pumpkins husker jeg også som værende store dengang. Rendyrket indie

GranTorino skrev:@Onob

Stærk liste. Har dem alle i min pladesamling. Med Prince ville jeg nok have valgt dobbeltalbummet “Sign ‘O The Times.” Med Ferry ville jeg have valgt “Another Time, Another Place.”
“Achtung Baby” er et uafrysteligt mesterværk, som jeg nok også burde have haft på listen.

Jeg kan sagens følge dig vedr. Sign O The Times, men Purple Rain var den første LP jeg hørte med ham. Fik albummet i en musik klub, vor jeg glemte at afbestille månedens LP, og tak for det😂. Overvejede også at sætte Around the World in a Day, da det også er et fantastisk album.

Nogle af boblerne er Queen: Live at Wembley og A Night at the opera, Roger Waters: Amused to Death, Lana Del Ray: Born to Die.

Og en masse musik med Depech Mode, Lars Hug/Kliché, Allan Olsen

Jeg kan umuligt lave en top 10 liste, men idet det godt nok er en noget tynd omgang når det kommer til dansk musik, vil jeg lige nævne at Gasolins dobbeltalbum "LIve Sådan" vil ligge meget højt på min. Måske ikke som #1, men uden tvivl den mest lyttede.

Men ok, jeg er gammel, og de fleste af jer ved vel ikke hvem Gasolin er :-P

Skal jeg så lige nævne en der klart konkurrerer med Gasolin om højeste placering, må det være Jerry Lee Lewis "Live at Starclub"

Det er ikke helt let, men hvis jeg skal vælge, ser det nok nogenlunde således ud:

1. Bob Dylan: Bringing It All Back Home

2. Bob Dylan: Highway 61 Revisited
3. Bob Dylan: Blonde on Blonde

4. Bob Dylan: Blood on the Tracks

5. Bob Dylan: The Freewheelin' Bob Dylan

6. Pink Floyd: Dark Side of the Moon

7. Fleetwood Mac: Rumours
8. The Velvet Underground & Nico: The Velvet Underground
9. David Bowie: Ziggy Stardust
10. Bob Dylan: Time Out of Mind

Jeg vil dog også meget gerne have plads til Pink Floyd: The Piper at the Gates of Dawn og Jefferson Airplane: Surrealistic Pillow. Argh, og Love: Forever Changes og The United States of America: The United States of America.

GranTorino skrev:Måske vi kunne lave en jazzliste senere. Kind Of Blue må nødvendigvis toppe her. Jeg ville også finde plads til både In A Silent Way og Bitches Brew, som bliver ved med at forbavse mig

Her er min top t...fire:

Alice 'Chimmy' Cooper - Billion Dollar Pizza Babies

Elton 'Spartacus' John - Goodbye Yellow PokerNet

Rod 'SpartacusReloaded' Stewart - Every Post Tells a Story

Marvin "GranTorino" Gaye - Whats going on?!?!

Tantum ut tu indignans sit.

@Hesten Tony: He he. Meget originalt lavet.. Jeg havde glæde mig til nogen ville list What’s Going On Med Marvin Gaye. Et fuldstændigt nytænkende album, der altid ligger højt på all time greats. Gætter på, at jeg har hørt den omkring 50 gange. Egentligt for lidt.

@Søren Snegl: Tung fokus på nobelprismodtageren Robert Zimmerman. Det skal jeg ingenlunde beklage. Og så er jeg glad for at du nævner et andet album, der også ofte er med i Top 10 of all time greats: Forever Changes. Jeg vil anbefale alle fra 12-99 at nyde dette mesterværk, der er lyden af sommer for mig. Et dybt originalt værk.

LongeRangR: Godt at vi endelig får Gasolin med. Danmarks største rock band ever. Håber sandelig ikke, at de er glemt. Jerry Lee Lewis var før min tid, men har senere lyttet til Great Balls of Fire og andre Tracks med den store klavervirtuos,

@Onob: Jeg forstår så også dig, når du nævner sammenhængen. Prince var så langt foran i midten af firserne, at de fleste andre mindede om nogle, der var kommet ind med 4-toget. Jeg er også meget begejstret for Parade fra 1986

Top 10 Målt På Hele Albumkataloget

(Fraregnet klassisk musik)

01. Miles Davis

02. Led Zeppelin

03. The Beatles

04. Bob Dylan

05. Weather Report

06. David Bowie

07. Lou Reed

08. Yes

09. Jethro Tull

10. Steely Dan

GranTorino skrev:Top 10 Målt På Hele Albumkataloget
(Fraregnet klassisk musik)

01. Miles Davis
02. Led Zeppelin

03. The Beatles
04. Bob Dylan
05. Weather Report
06. David Bowie
07. Lou Reed
08. Yes
09. Jethro Tull
10. Steely Dan

Nu bliver det jo bare fjollet...

Profil ovenfor er desværre på min ignore-list, der er uomstødelig

GranTorino skrev:Profil er desværre på min ignore-list

Du havde ikke Yes på din oprindelige liste men har dem med når du måler på hele kataloget .....?

Profil ovenfor er desværre på min ignore-list, der er uomstødelig

Torino’s Favourite Guitar Players

1. Jimi Hendrix

2. Jerry Garcia

3. John McLaughlin

4. Frank Zappa

5. Carlos Santana.

6. Robert Johnson

7. Muddy Waters

8. Jimmy Page

9. B.B. King

10. Prince Roger Nelson

Bobler: Jeff Beck

Sumsang skrev:

Du havde ikke Yes på din oprindelige liste men har dem med når du måler på hele kataloget .....?

SørenSnegl. Jeg ser heller ikke problemet. Yes har udgivet mange plader på et flot kunstnerisk niveau, som jeg vurderer det. Og de har en helt unik lyd. Det giver jeg dem credit for.

Genesis er nævnt af flere, for det er en gruppe, der i den grad sadlede om medvtiden. Nogen ville sige solgte ud. I mit univers - i min ungdom var Selling By The Pound og dobbeltalbummet The Light Lies Down On Broadway det rene guld på gymnasiet. Fantastiske og meget progressive plader.

Så forlod Peter Gabriel gruppen. Efter at have mere end 100 sangere valgte man alligevel en fra bandet. Navnkundige Phil Collins, der var trommeslager. På det ganske fornuftige album A Trick of The Tail lød Collins næsten identisk med Gabriel. Derefter blev det mere og mere poppet. Med stor succes. Jeg var dog forlængst stået af.

1: Simon&Garfunkel

1: The Eagles

2: The Beatles
3: Dire Straits

4: Pink Floyd

5: Sixto Rodriguez

6: Johnny Cash

7: Eric Clapton

8: Bob Dylan

9: Oasis

10: CCR

Guitarister

1: Mark Knopfler

2: Eric Clapton

3: David Gilmour

4: Joe Walsh

5: Carlos Santana

Liderdider: Så fik vi endelig - hvis jeg ikke har overset det - Creedence Clearwater Revival listet op. Dem bliver jeg aldrig træt af at lytte til.
Stærke, meget stærke, navne omend jeg må trække blankt på Sixto Rodriguez.

Savner vi ikke også The Band. Little Feat. Ry Cooder. Det kan være de dukker op, for det er tunge navne. For os der var unge i 70’erne i alt fald.

Nu gider OP jo ikke se min liste, da han har valgt at ignorere mig. Men i andre kan få den alligevel:

1. Steve Vai

2. Jimi Hendrix

3. Joe Satriani

4. Carlos Santana

5. Ry Cooder

6. Jimmi Page

7. Eric Clapton

8. Kerry King

9. Robert Johnson

10. BB King

Boblere: Yngvie Malmsteen Joe Bonamassa, Bjørn Berge, Walter Trout - og så kunne jeg godt finde på at tilføje James Hetfield... Han mangler alsidighed og er ikke stor på soli. Men ingen overgår ham i powerfull rythm.

Jeg vil nu også fremhæve vores egen Knud Møller. Hans teknik er fremragende.

Fejl. beklager

GranTorino skrev:

I hvilken årstidsrelevant roman møder vi den onde Lektor Blomme?

SørenSnegl skrev:
Hvad er problemet i det?

Mener ikke det er et problem.

Beatles Albums Ranked

1. Abbey Road
2. Revolver
3. Rubber Soul
4. The White Album
5. Help!
6. Beatles For Sale
7. A Hard Day’s Night
8. With The Beatles
9. Sgt. Pepper’s Lonely Heart Club Band
10. Magical Mystery Tour

@GranTorino

I de 12 år jeg har haft en profil på PN har jeg endnu ikke sat nogle på ignorelisten, men der skal jo være en first time for alt. Du er/var ellers et frisk pust, men måden du vælger at smide om dig med ignores er kvalmende. Og at du valgte at sætte NanoQ, en af de mest respekterede og saglige PN'ere, på ignore for ingenting viser jo bare, at du ikke har fattet meget af hvad PN egentlig er.

Så skal vi se hvem af os, der først kan sætte den anden på ignore - BUM - jeg vandt. Farveeel......

Streamlinin

GranTorino skrev:SørenSnegl. Jeg ser heller ikke problemet. Yes har udgivet mange plader på et flot kunstnerisk niveau, som jeg vurderer det. Og de har en helt unik lyd. Det giver jeg dem credit for.

Nå det gør du alligevel! Nu ved jeg godt du er oldgammel og har undervist i hiphop på gymnasieskolen. Min påstand er du aldrig har hørt et helt album med Yes. Hvis du har skete det for nylig.

GranTorino skrev:
04. John McLaughlin: My Inner Mountain Flame

Nej. Bare nej.

Du er dygtig til at komme med løse påstande. Hvad du synes og tror, interesserer mig lige så lidt som at se maling tørre.

GranTorino skrev:Du er dygtig til at komme med løse påstande. Hvad du synes og tror, interesserer mig lige så lidt som at se maling tørre.

Lige over gamle. Opret en tråd omkring emnet. Please.

Jeg har sådan set oprette tråde. Har din fyr lige forladt dig? Du synes at være så trist. Jeg synes, det er synd for dig.

GranTorino skrev:Jeg har sådan set oprette tråde. Har din fyr lige forladt dig? Du synes at være så trist. Jeg synes, det er synd for dig.

Okay jeg må give mig. Alt i din post stinker af pensioneret Cand.mag i latin & historie.

Øv, nu blev der dårlig stemning.

Top 10 i uvilkårlig rækkefølge:

Tame Impala - Currents

Red Hot Chili Peppers - Californication

Linkin Park - Hybrid Theory

Rage Against The Machine - Rage Against The Machine

Pantera - Vulgar Display of Power

Vulfpeck - Thrill of the Arts

Arctic Monkeys - AM

Broken Bells - Broken Bells

Outkast - Stankonia

Royal Republic - Weekend Man

Så fik vi to nye og meget stærke bands på banen: Tame Impala fra New Zealand og Arctic Monkeys fra UK. De to albums oser af tårnhøj klasse

Der svares på saglige og faglige spørgsmål, men naturligvis ikke på personfnidde.

https://www.youtube.com/watch?v=kxopViU98Xo

Tak for link, lilleper. Meget opføftende video her den årle morgenstund.

Min klassiske top 12.

Bemærkning: Samtlige nedenstående værker er med verdens indiskutabelt bedste orkester: Berlinerphilharmonikerne. Pladeselskabet er Deutsche Grammophon. Har samme status som Blue Note har for jazzen.

1. W.A. Mozart: Don Giovanni (opera)
2. Richard Wagner: Der Ring des Niebelungen (operacyklus: Das Rheingold/Die Walkuerie/Siegfried/Goetterdaemmerung)
3. Ludwig van Beethoven: Symphony. No. 9.
4. Gustav Mahler: Symphony No. 5
5. Igor Stravinsky: Le Sacre du Printemps
6. Dmitri Shostakovich: Symphony No. 10.
7. Anton Bruckner: Symphony No. 4.
8. Sergei Rachmaninov: Symphony No. 3.
9. Henryck: Gorecki: Symphony No. 3.
10. Gioachino Rossini: Il Barbiere di Siviglia (Opera)
11. Jean Sibelius: Symphony No. 2
12. Antonin Dvorak: Cello Concerto In B. Minor, Opus 104

Jeg har valgt ikke at have flere værker af samme komponist med på listen. Ellers havde den set noget anderswo aus.

Guitar listen døde... Den havde jeg ellers set frem til.

Jeg er ganske enig i din klassiske liste. Dog vil Sibelius komme op på en top 4-5 stykker for mit vedkommende. Niebelungs Ring vil jeg nok have på førstepladsen, lige over Don Giovanni.

Jeg savner Strauss, Also Sprach Zarathustra samt vores egen Nielsen - omend han er knap så bombastisk.

Jeg er på lidt dybere vand, når det kommer til det klassiske. Der er flere på listen jeg ikke har godt nok kendskab til. Sjostakovitj, Henryck, Brūckner og Dvorak har jeg kun overfladisk kendskab til. Dvorak forstår jeg vist ikke. Jeg har forsøgt.

Kan du ikke genoplive den NanoQ? Jeg har i den grad set frem til din liste. Min liste over klassisk musik har på ingen måde til hensigt at lade andre genrer eller kommentarer dø hen. Som OP ser jeg gerne, at der er frit slag, bare det handler om musik.

Og vi er nok nogen, der kan trænge til at blive mindet om, at spade ikke bare er engelsk for Spar.

Also Sprach.....var med i overvejelserne. Noget af der første klassiske, jeg købte. Carl Nielsens 6 symfonier og Maskarade synes jeg vældig godt om, men der er svært, når man skal begrænse sig. Jeg tror, du vil synes om Goreckis tredje symfoni, også kendt som The Symphony of Sorrowful Songs. Ubegribeligt smuk musik.

Men lad os få noget spade, NanoQ. Nogle af de hårde drenge.

Min liste er deroppe... Blev postet da du ikke gad se mine indlæg 😀

Jeg har meget at komme efter på det klassiske. Heldigvis har jeg mange år til at efterkomme det på.

Min store passion er den helt tunge metal. De fleste i min omgangskreds synes det er sært, da jeg ikke ligefrem er arketypen på et metalhoved. Men jeg er dybt fascineret af Friheden i metallen. Især de mere outrere genrer. Der er plads til at eksperimentere. Man skal ikke overholde standard 12 takter. Man behøver ikke holde sig til normer om intro, vers, omkvæd, outro. Alt er tilladt og alt bliver prøvet. Meget lig den mere eksperimenterende jazz. Især i den nyere metal. Franske Gojira er et forrygende eksempel.

NanoQ skrev:Jeg har meget at komme efter på det klassiske. Heldigvis har jeg mange år til at efterkomme det på.

Min store passion er den helt tunge metal. De fleste i min omgangskreds synes det er sært, da jeg ikke ligefrem er arketypen på et metalhoved. Men jeg er dybt fascineret af Friheden i metallen. Især de mere outrere genrer. Der er plads til at eksperimentere. Man skal ikke overholde standard 12 takter. Man behøver ikke holde sig til normer om intro, vers, omkvæd, outro. Alt er tilladt og alt bliver prøvet. Meget lig den mere eksperimenterende jazz. Især i den nyere metal. Franske Gojira er et forrygende eksempel.

Jeg blev metaltræt for mange år siden, netop fordi jeg syntes det var ret ensformigt. Idag er det vist mest den progressive gren, som jeg er på, hvor metal oftest bliver brugt til at lave skarpe kontraster i musikken.

Nu skal det også lige nævnes at jeg har arbejdet en del med livemusik, og der var en del dage med amatør metalbands fra middag til midnat agtigt, og det var ret svært at se nogen forskel på de fleste af dem, bare dobbeltpedal derud af hele dagen lang, og 4 lag shredguitarer, og så var jeg bare sådan lidt tom i hjernen når jeg kom hjem. Muligvist var det der jeg mistede lysten lidt til at sætte metal på :)

Tsunemi skrev:

Jeg blev metaltræt for mange år siden, netop fordi jeg syntes det var ret ensformigt. Idag er det vist mest den progressive gren, som jeg er på, hvor metal oftest bliver brugt til at lave skarpe kontraster i musikken.

Nu skal det også lige nævnes at jeg har arbejdet en del med livemusik, og der var en del dage med amatør metalbands fra middag til midnat agtigt, og det var ret svært at se nogen forskel på de fleste af dem, bare dobbeltpedal derud af hele dagen lang, og 4 lag shredguitarer, og så var jeg bare sådan lidt tom i hjernen når jeg kom hjem. Muligvist var det der jeg mistede lysten lidt til at sætte metal på :)

Nanoq: Fantastisk liste. Meget alsidig også. Jeg har ikke din viden inden for lead guitarister, men har dog albums med dem alle. Også godt at få nævnt Yngwie. Havde en elev, der talte om ham hele tiden. Hans begejstring for Yngwie smittede af på mig.

Det er faktisk interessant med de tanker du gør dig om den helt tunge metal. Der er nemlig det specielle at ikke så få klassiske solister og fans foretrækker den tunge metal mere end nogen anden genre. Jeg kender pianisten Rikke Sandberg. Hun mener, at der er et stort sammenfald med de voldsomme udladninger man oplever i den klassiske musik - fx Rachmaninovs tredje klaverkoncert - og de tilsvarende energiudbrud man har i tung metal.

Jeg vil også påstå, at den tredje opera i Wagners Niebelungens Ring - Siegfried - er heavy metal på allerhøjeste niveau. Den kan ikke opføres hvert år, da der gennemsnitligt kun er 1 til 2 i verden, der har fysikken, stemmepragten og psyken til denne operaens kongeetape. 4 timer på scenen, ingen mikrofon, tak.

Tsunemi: Jeg kan godt genkende det du skriver fra egen lytning og hjemlig basguitar i det små, at der er perioder - ofte ret lange - hvor jeg ikke lytter til en bestemt genre. Det er ikke en beslutning, jeg aktivt har truffet. Det er bare sådan, det er. Lige nu lytter jeg meget til elektronisk musik, mens jeg er gået sukkerkold på folk.

Folk er en udpumpet genre. Det er også rigtigt meget 1-2-3-4 musik. Ikke så meget plads til udfoldelse der.

GranTorino skrev:

Jeg vil også påstå, at den tredje opera i Wagners Niebelungens Ring - Siegfried - er heavy metal på allerhøjeste niveau. Den kan ikke opføres hvert år, da der gennemsnitligt kun er 1 til 2 i verden, der har fysikken, stemmepragten og psyken til denne operaens kongeetape. 4 timer på scenen, ingen mikrofon, tak.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Og det er helt korrekt, at mange klassiske musikere har en forkærlighed for metallen. Det har da også født nogle interessante mashups. Apocalyptica er et godt eksempel, omend jeg mener, de springer over hvor gærdet er lavest.

Jeg er ikke uenig. Men jeg har en svaghed for især Fairport Convention. Guitaristen her, Richard Thompson, er en af de bedste i Europa i.m.o.

Jeg må blankt erkende, at jeg ikke har lyttet til Apocalyptics.

Jeg vil også fremhæve den søde Myrkur. Hun har en tendens til at blive lidt for prætentiøs. Hun vil rigtigt meget, og det lykkedes næsten. Hun blander det klassiske med black metal. Dog tør hun ikke tage den helt derud, hvor det for alvor bliver spændende. Desværre sælger det ikke plader.

Når vi nu er i det elitære hjørne:

Ray Charles er ikke nævnt. Uden ham ville halvdelen af listen ikke eksistere

Maria Callas der kan få voksne mænd til at græde - fx. O mio babbino caro

Oscar Peterson the big 4 (+Joe Pass, NHØP og Martin Drew) - Live from japan fx. https://www.youtube.com/watch?v=xxpOiy7YbMo

Ellers pretty much All the above :)

Først: Jeg forstår ikke hvordan jeg i mit første svar(8), kunne glemme albummet Deadwing med Porcupine tree!

Bedste Guitarist, som jeg ofte lytter til:

1. David Gilmour

2. Jimi Hendrix

3 Stevie ray vaughan

4 Jimmi Page

5 Steve Vai

6. Prince

NanoQ: Enig med Myrkyr: Hun har fået flotte anmeldelser hos fx toneangivende Pitchfork. Selv om det er en smule prætentiøst, er det interessant og opløftende at lytte til. Forstår ikke, at hun ikke har en større appel hos publikum.

Iznogood: “The Genius of Ray Charles” for blot at nævne et af hans hovedværker. Jeg er enig i, at hans indflydelse ikke kan overvurderes.

sinysnip: Godt vi fik Porcupin Tree med. Synes alt de laver tager arven fra den progressive rock op på bedste vis. Man kun fx nævne Fear of a Blank Planet og The Sky Moves Sideways.

Kyuss - Blues for the red sun
Queens of the stoneage - Queens of the stoneage
Slayer - South of heaven
Monster magnet - Dopes to infinity
Pink Floyd - Dark side of the moon
Frank Zappa - Zoot Allures
Entombed - Wolverine blues
King Diamond - Them
Electric wizard - Let us prey
Russian Circles - Enter

LarsK: Stærk liste med høj kvalitet over hele linjen. Du er til rock og metal, der bider fra sig.

Russian Circles opdagede jeg for nogle år siden. Det er ikke ofte man møder ren guitarbåret instrumentalmusik. Men de kan deres kram. Og mere til.

Zoot Allures med Zappa har status som en klassiker, der ofte ses på lister over all time greats. Zappa kunne så mange ting. Men først og fremmest var han en gudsbenådet guitarist. Kan fx også høres på Shut Up and Play Yer Guitar og pladen, der meget præcist hedder Guitar. Begge albums er ren guitar uden sang og andre forstyrrende elementer.

Ja Russian Circles er klasse.
Har set dem live et par gange eller tre, og der stråler de virkelig.
Zappa har en særlig plads i mit hjerte, og der var en del andre skiver der kunne have været på listen.

LarsK skrev:Kyuss - Blues for the red sun
Queens of the stoneage - Queens of the stoneage
Slayer - South of heaven
Monster magnet - Dopes to infinity
Pink Floyd - Dark side of the moon
Frank Zappa - Zoot Allures
Entombed - Wolverine blues
King Diamond - Them
Electric wizard - Let us prey
Russian Circles - Enter

Monster Magnet har aldrig fanget mig. Jeg synes de er jævnt kedelige. De flytter ingen grænser.

Men ellers en awesome liste 🙂

Vil også skyde Jack White ind på listen med Blunderbuss. Specielt efter han var med i dokumentaren “It might get loud”, sammen med The Edge og Jimmy Page fik jeg øjnene( ørene) op for ham. Synes han laver en fantastisk fortolkning af U2`s Love is blindness.

https://g.co/kgs/wRAZGu

Onob: Ja, det er en stærk musikdokumentar. Jeg har set den nogle gange. Især er kemien mellem Jack White og Jimi Page med sit polerede engelsk. Men det er nogle scener med The Edge, der står klarest i min erindring.

Jep the Edge er på ingen måde en verdensklasse guitarist, men lige som Brian Eno, er han musik arkitekt. Det er ikke uden grund at Eno har produceret nogle af de bedste albums med U2

Netop. The Edge har skabt sin unikke lyd, som jeg er stor fan af. Eno producerede også Bowies hovedværker. Han er medskabet af genren ambient. Jeg så, at hans enestående Another Green World i en re-review scorede et sjældent 10 tal. Dem uddeler de hverken hvert år eller hvert andet.

sinysnip skrev:Først: Jeg forstår ikke hvordan jeg i mit første svar(8), kunne glemme albummet Deadwing med Porcupine tree!

Bedste Guitarist, som jeg ofte lytter til:
1. David Gilmour
2. Jimi Hendrix
3 Stevie ray vaughan
4 Jimmi Page
5 Steve Vai
6. Prince

Enig med hensyn til Deadwing. Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg ikke tog den med, det er en fejl. I den anledning skal vi da lige have den her brilliante livevideo 😀

Tsunemi skrev:
Enig med hensyn til Deadwing. Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg ikke tog den med, det er en fejl. I den anledning skal vi da lige have den her brilliante livevideo

Det er sgu også svært med så stort et katalog! Deadwing bliver desuden genudgivet inden længe!!!!

Du nævner Steven Wilson på din liste - ranker du To The Bone højere end hand.cannot.erase?

Har godt set den. Det sjove omkring Porcupine Tree er, at de egentlig betragtede det som et fritidsprojekt. Heldigvis var interessen så stor, at de kan leve fint af musikken. Vil i øvrigt også nævne et andet progressivt rockband - svenske The Flower Kings. Har lavet flere stærke albums.

Sumsang skrev:
Det er sgu også svært med så stort et katalog! Deadwing bliver desuden genudgivet inden længe!!!!

Du nævner Steven Wilson på din liste - ranker du To The Bone højere end hand.cannot.erase?

Ja det er sgu vildt, og nej det gør jeg ikke rigtigt. Som jeg også nævnte er der rigtigt meget andet som jeg ligeså godt kunne have puttet ind.

Hand cannot erase er ganske legendarisk. Spørg mig ikke hvorfor den ikke blev nævnt :)

Den triste sandhed er, at guitarrocken lider i disse år. De fleste unge lytter ikke til rock. Hip-hop har overtaget førstepladsen, electronic er nummer to. Jazz og klassisk ligger hver på omkring 1k%, som de efterhånden har gjort i mange år.

Selvom de heller ikke er helt ligeså guitarbaserede som tidligere, synes jeg at Muse skiller sig ud af mængderne, når man kigger på tidens mainstream, altså hvis man ser på de kommercielle mastodonter. Man må nok også nævne Foo fighters i den sammenhæng. Deres seneste album fyrer den af med guitar, og det er jo bare altid kæmpe når de udgiver noget. Men ja, jeg er enig, der er mindre guitarbaseret rock som slår igennem til masserne, og har ofte fået en mere diskret rolle i den dominerende elektroniske musik.

Helt enig med Muse og Foo Fighters. Man kunne også nævne Arcade Fire og især Arctic Monkeys. Jeg tror vi får en rock revival inden for maks fem år. Guitaren er simpelthen et for stærkt instrument til at blive en nicheting. Heldigvis er der også en del unge, der rewinder i jagten efter stærk musik.

GranTorino skrev:Den triste sandhed er, at guitarrocken lider i disse år. De fleste unge lytter ikke til rock. Hip-hop har overtaget førstepladsen, electronic er nummer to. Jazz og klassisk ligger hver på omkring 1k%, som de efterhånden har gjort i mange år.

Havde det været for 5 år siden, ville jeg give dig ret. Men der rør sig ekstremt meget i undergrunden for tiden.

Min ældste datter på knap 15, har altid været en poptøs. Hun spiller selv musik, og drejer mere og mere mod den alternative rock. Ikke pga farens indflydelse, men fordi det er der det sner, i ungdomsklubben og blandt hendes musikvenner.

Det varmer mit hjerte 😀

Fra min egen sfære, som primært drejer sig om metal og den hårdere rock, følger jeg, som tidligere nævnt, ganske meget med i de nye danske upcomers. Jeg husker ikke, der har været så meget interessant på vej nogensinde - eller i hvert fald ikke siden jeg blev musiknørd engang i 80'erne.

En prligt tilbagevendende begivenhed er landets ældste festival. Mosstock. Den er udelukkende for amatørmusik. Niveauet har aldrig været højere end de seneste 5 år. Og det er ikke mainstream pop og hiphop der fylder programmet.

Et eksempel... Tjek Royal Air force punk på YouTube. Unge gutter der spiller punk som blev de pisket til det. Med nerve, der vil gøre selv Sex Pistols misundelige.

Det forstår jeg godt varmer dit hjerte. Der et meget godt alt-rock. Og det kommer fra alle verdensdele. Ok måske ikke fra Asien. Alt-rocken er de intellektuelle unges foretrukne.

Du har ret i, at niveauet simpelthen er blevet så ekstremt højt. Men disse dygtige musikere står på skuldrene af de gamle giganter, som man siger.

Jeg er nu langtfra enig med iTunes måde a genrebestemme på. De er dog blevet lidt skarpere. Algoritmerne.

Og når man efter 45 års køb har fået skrabet sig en stor samling til, er det næsten nødvendigt, for overskuelighedens skyld, at bruge genresystemet.

NanoQ skrev:Nu gider OP jo ikke se min liste, da han har valgt at ignorere mig. Men i andre kan få den alligevel:



1. Steve Vai

2. Jimi Hendrix

3. Joe Satriani

4. Carlos Santana

5. Ry Cooder

6. Jimmi Page

7. Eric Clapton

8. Kerry King

9. Robert Johnson

10. BB King



Boblere: Yngvie Malmsteen Joe Bonamassa, Bjørn Berge, Walter Trout - og så kunne jeg godt finde på at tilføje James Hetfield... Han mangler alsidighed og er ikke stor på soli. Men ingen overgår ham i powerfull rythm.

Props for at medtage en af drengene fra de alltime største i metal. Men King og ikke Hanneman...? UGH! Det er sq en ommer ;). Ensformige soloer der næsten altid bygget op omkring samme struktur modsat Hannemans kaotiske, umulige og "falske" infernoer. Ikke at forglemme, så er samtlige store Slayer numre skrevet af Hanneman. Slayer var Hanneman og Hanneman var Slayer. King var med på en badebillet og Slayer døde da Hannemans lever sagde stop. RIP!

Min liste

1) Maiden, The Number of the Beast

2) Slayer, Reign in Blood.

3) Puppets

4) Death, Human.

5) Meshuggah, The Violent Sleep of Reason

Slayer, Reign in Blood er nok det bedst hard rock album, jeg ejer. God at rase ud til - eller at få renset sindet. De øvrige er også hård tråd uden for Genevekonventionens rækkevidde.
Tak for input HolchKnudsen.

HolchKnudsen skrev: Props for at medtage en af drengene fra de alltime største i metal. Men King og ikke Hanneman...? UGH! Det er sq en ommer ;). Ensformige soloer der næsten altid bygget op omkring samme struktur modsat Hannemans kaotiske, umulige og "falske" infernoer. Ikke at forglemme, så er samtlige store Slayer numre skrevet af Hanneman. Slayer var Hanneman og Hanneman var Slayer. King var med på en badebillet og Slayer døde da Hannemans lever sagde stop. RIP!

Min liste

1) Maiden, The Number of the Beast
2) Slayer, Reign in Blood.
3) Puppets
4) Death, Human.
5) Meshuggah, The Violent Sleep of Reason

Det var faktisk en brainfart... Jeg er helt enig mht. Hanneman.

Jeg er glad for Meshuggah... Men jeg har alligevel svært ved at få den så højt op.

Reign in blood er et af de største metalalbums nogensinde. Så \m/ for den!

@nanoq

Du er tilgivet. Meshuggah deler i øvrigt vandene. Jeg forstår de ikke er for alle, men jeg skal have mit daglige fix af polyrytmer fra helvede.

Hvis det i ørvigt skal være 10 albums, fylder jeg lige listen ud.

6) Led Zeppelin, Led Zeppelin II

7) The Clash, London Calling

8) ZZ Top, Tres Hombres

9) Beastie Boys, Ill Communication

10) Neil Young & Crazy Horse, Everybody Knows This Is Nowhere

ZZ Tops Tres Hombres er sydstatsrock, når det er bedst.

London Calling er en af de få punkassocierede plader, der har klaret tidens tand. Rudie Can’t Fail.

De øvrige har vi vist været omkring. Houses of The Holy og især Zeppelin eget favoritalbum, Physical Grafitti er mine foretrukne. Men jeg husker tydeligt, da Zep II kom. Den havde en impact som et jordskælv.

Jeg vil godt lige repetere, at jeg synes vi mangler kritikernes kæledækker, Little Feat. Alle deres album er rent ud sagt perfekte, men stadig med kant.

Jeg ser dog King som en af de store. Som med Hetfield, ikke så meget på soli. King er en ultraskarp maskine. Præcisionen på hans riffs er ulastelig. Det er

HolchKnudsen skrev:@nanoq

Du er tilgivet. Meshuggah deler i øvrigt vandene. Jeg forstår de ikke er for alle, men jeg skal have mit daglige fix af polyrytmer fra helvede.

Hvis det i ørvigt skal være 10 albums, fylder jeg lige listen ud.

6) Led Zeppelin, Led Zeppelin II
7) The Clash, London Calling

8) ZZ Top, Tres Hombres

9) Beastie Boys, Ill Communication
10) Neil Young & Crazy Horse, Everybody Knows This Is Nowhere

Ooohh... Ja tak til nr. 9! - den fyldte meget for mig på den tid. 😀

En lille tilføjelse til sydstatsrocken... Dan Baird. Både fra sin tid i Georgia Sattelites, men også solo. Han definerer imo genren, og ligger rigtigt højt på min personlige toplister.

Enig i Dan Bird og Georgia Sattelites. Deres inspirationskilde var Little Feat og især Frontfiguren Lowell George. Bedste album er nok Feats Don’t Fail Me Now og Down On The Farm. Livepladen Waiting For Columbus har det hele.

Jeg synes godt om, at musikerne vedkender sig deres inspirationskilder. Selv en Bob Dylan kom jo ikke bare ud af det blå.

Meshuggah var også indeover hos mig. Fantastisk at lytte til så fede riffs der tager tid at finde ud ud og splitte ad.
Husker tydeligt hvor meget jeg blev blæst bagover da jeg blev introduceret til Destroy Erase Improve. Jeg har ugentligt et par numre fra Obzen i bøfferne

Undskyld for derail, men tænker at mit problem nok kan løses hurtigt i denne tråd.
Et nummer fra 90'erne starter som jeg husker det stort set pp samme måde som Zappa's Little Umbrella's, men kan ik komme på hvilket?

Måske jeg lige skulle smide link til little umbrellas
youtu.be/0W0fzsJMzAM

Jeg troede ellers jeg kunne min Zappa, Lars K. Men her er jeg lidt på bar bund. Men mon ikke en anden af posterne knækker koden.

Q&A

Hvad hedder den store by cirka 500 kilometer nord for Los Angeles?

Fejlplaceret, sorry

Jeg tænker lidt en ny liste... Artister/bands der bryder med gengrenormer. Dei innovative. De der laver musik for musikkens skyld.

Jeg fifler min liste sammen. Men det kræver lidt tænkeboks tid.

En rigtig god ide, nano Q. Det vil være meget interessant. Men du har ret, det tager tid at lave en liste af en sådan slags.

Grundet engagement og bredtfavnende musikforståelse udnævner jeg NanoQ til Pro-Op. Der følger ingen forpligtelser med denne uofficielle udnævnelse.

Eksempel: Rektor Carlsen er på studietur, hvorfor man bedes henvende sig til prorektor Høst.

TI GODE POPALBUMS i vilkårlig rækkefølge

Lorde: Pure Heroine

ABBA: Gold

Madonna: Like A Prayer

Michael Jackson: Bad

Human League: Dare

Paul Simon: Graceland

Cat Stevens: Foreigner

Serge Gainsbourg: Ballade de Melody Nelson

Justin Timberlake: Future Sex/Love Songs

George Michael: Listen Without Prejudice

Der skal også være en ventil imod alt det gode musik. Kunstnere, man hader af et ondt hjerte. Det er OK at nævne flere. Jeg nævner eet: Nickelback. De er vel verdens mest hadede band og begrundelse er overflødig. Kommer jeg i et hjem, hvor man hare bare 1 album med Nickelback, går jeg straks for aldrig at vende tilbage.

GranTorino skrev:Cirka hvor mange gange er Grønland større end Danmark. Et rundt tal

Forkerte tråd makker :-)

Jeg erstattede med ovenstående, mate

Bare iorden, kan godt blive uoverskueligt som tovholder for så mange tråde - I guess

Ja, jeg kører kun et par aktive nu, så jeg burde kunne undgå fejl. Men en god cognac kan give driftsforstyrrelser

Jeg nævnte artister/bands der skubber grænser. Fra hoften og usorteret:

Nick Cave

Korpiklaani (ikke voldsomt avanceret. Men de er imo bannerførere for mixet mellem metal og klassisk finsk folk)

Balstyrko

Beck

Gorgol Bordello

Sort Sol

Myrkur (Der var hun igen)

Sume (traditionel grønlandsk og syrerock)

Opeth

Picnic (eksisterer desværre ikke længere. Blandede jazzen med punk)

Enig med Cave, sods/sort sol, Beck, Myrkyr. De andre kender jeg ikke. Jeg kunne fx nævne

Bowie

Roxy Music

Steely Dan

Chicago

Mahavishnu Orchestra

Miles med både cool jazz og jazzrock

Ry Cooder

Kraftwerk

Burial

Flying Lotus

Tom Waits

Fairport Convention

Tame Impala

GranTorino skrev:Enig med Cave, sods/sort sol, Beck, Myrkyr. De andre kender jeg ikke. Jeg kunne fx nævne

Bowie
Roxy Music

Steely Dan

Chicago

Mahavishnu Orchestra

Miles med både cool jazz og jazzrock

Ry Cooder

Kraftwerk

Burial

Flying Lotus
Tom Waits
Fairport Convention
Tame Impala

Jeg er kæmpe Tom Waits fan... Muligvis den artist jeg lytter mest til. Men flytter han grænser?

Han er helt sin egen. Men også en ret konstant klippe imo.

Krafwerk burde jeg have haft på min liste. De var banebrydende. Nok den primære inspiration for Depeche Mode (lidt senere Yazoo) og vores egne Kliché.

Og så kommer jeg til at tænke på Det Neodepressioniske Danseorkester... De fyldte en del for mig i 80'erne

De var også vanvittigt banebrydende. Helt enig med Kraftwerk. De er fædrene til elektronisk musik og også indflydelsesrige inden for andre genrer,

Hende her flytter også grænser

1.Queen - Greatest Hits

2.Electric Light Orchestra - Balance Of Power
3.Katrina & The Waves - Break Of Hearts
4.Gnags - Mr. Swingking
5.Robbie Williams live at knebworth
6.Bruce Springsteen - Born In The U.S.A
7.Westlife - 1999
8.Prince - Purple Rain
9.Bon Jovi - New Jersey
10.Dire Straits - Brothers In Arms

boblen må være Kim Larsen/Gasolin, men synes det er svært med et album her.

Nu har OP fået slettet sin profil😂 troede at han havde en verdensrekord i post’s han skulle nå inden:

OP var rigtig nok meget aktiv, til tider manisk. Men specielt denne tråd gav mig, meget value.

GranTorino skrev:Kommer jeg i et hjem, hvor man hare bare 1 album med Nickelback, går jeg straks for aldrig at vende tilbage.

Det kan jo være KrestenRT er inkarneret Nickelback fan og tog den der personligt :-D.

Ellers er det egentlig relativt underligt ikke lige at melde ud hvorfor en så aktiv bruger er slettet lige så pludseligt som han ankom, aint it?

Bonamassa er lækkert 🙂