Valg af ETF

#1| 0

Hej 

Jeg ved, at der har været en del tråde om emnet men siden, at det virker til, at der er kommet nye skatteregler på området i det nye år så laver jeg alligevel en ny. 

Jeg har tidligere forsøgt mig med stockpicking - desværre uden den store succes så derfor tænker jeg nu at gå over til ETF'er som er passivt forvaltet og følger markedet bredt. Derudover vil jeg gerne have at de ikke er lagerbeskattet men normalt aktiebeskattede. 

Jeg tænker umiddelbart en fordeling der hedder 40% S&P500, 20% C25, 20% DAX og 20% Emerging Markets. Hvad siger folk til det? og hvilke ETF'er skal jeg vælge?

 

Derudover har jeg lige to generelle tillægsspørgsmål i forhold til ETF'er. 

Hvis vi nu siger, at det viser at personen som driver ETF'er er inspireret af Bernie Madoff's ponze scheme hvordan er man så dækket? Eller er det et scenarie som ikke kan ske ?  

 

Hvis jeg køber en ETF som følger f.eks. C25 indekset så vil der jo være virksomheder som Danske Bank der udbetaler udbytte - Får man stadig udbetalt udbyttet selvom man indirekte ejer dem gennem en ETF eller er udbyttevirksomheder typisk ikke en del af ETF'er?

 

 

På forhånd tak :) 

 

 

 

19-03-2020 12:30 #2| 0

Sry for rookiespørgsmål, men er ETF'er ikke pr. Automatik lagerbeskattede?

19-03-2020 14:00 #3| 0
Vanvid skrev:

Hej 

Jeg ved, at der har været en del tråde om emnet men siden, at det virker til, at der er kommet nye skatteregler på området i det nye år så laver jeg alligevel en ny. 

Jeg har tidligere forsøgt mig med stockpicking - desværre uden den store succes så derfor tænker jeg nu at gå over til ETF'er som er passivt forvaltet og følger markedet bredt. Derudover vil jeg gerne have at de ikke er lagerbeskattet men normalt aktiebeskattede. 

Jeg tænker umiddelbart en fordeling der hedder 40% S&P500, 20% C25, 20% DAX og 20% Emerging Markets. Hvad siger folk til det? og hvilke ETF'er skal jeg vælge?

 

Derudover har jeg lige to generelle tillægsspørgsmål i forhold til ETF'er. 

Hvis vi nu siger, at det viser at personen som driver ETF'er er inspireret af Bernie Madoff's ponze scheme hvordan er man så dækket? Eller er det et scenarie som ikke kan ske ?  

 

Hvis jeg køber en ETF som følger f.eks. C25 indekset så vil der jo være virksomheder som Danske Bank der udbetaler udbytte - Får man stadig udbetalt udbyttet selvom man indirekte ejer dem gennem en ETF eller er udbyttevirksomheder typisk ikke en del af ETF'er?

 

 

På forhånd tak :) 

 

 

 

 

I forhold den profil du viser med de valg, kunne du nok godt nøjes med en ETF der følger MSCI World; alle indeksene er yderst korrelerede. Måske 70% World / 30% EM.

 

Udbytter bliver enten udbetalt direkte eller også bliver de akkumuleret, dvs. automatisk re-investering i indekset. Kan have en skattevinkel (jeg kender ikke til danske regler), men som minimum giver det mening at undgå transaktionsomkostningerne i at skulle gøre det selv. 

 

 

19-03-2020 14:30 #4| 0

+1 til MSCI World frem for SP500, hvis det er til at holde meget langsigtet. 
Lige her og nu er amerikansk økonomi en meget stor del af verdensøkonomien, men det vil jo næsten uundgåeligt ændre sig markant i de kommende årtier. SP500 er selvsagt ikke diversificeret udenfor USA.

Det er ikke et kæmpe problem lige nu, da amerikansk økonomi fylder så meget, og USA har jo historisk også leveret overnormale afkast sammenlignet med resten af verden, men dels kan overnormale afkast ikke forventes fremtidigt, dels vil din portefølje jo blive fortsat mere skæv sammenlignet med verdensøkonomien, hvis dine SP500 ETF'er vokser som andel af dit depot, men i virkeligheden er en fortsat mindre del af den samlede verdensøkonomi.

Personligt kan jeg dog også godt lide at have lidt ekstra eksponering mod Emerging Markets, men i princippet får du det jo også i en neutral mængde via MSCI World, der langt mere dynamisk tilpasser sig udviklingen i verdensøkonomien sammenlignet med SP500.

Redigeret af ElMalo d. 19-03-2020 14:32
19-03-2020 17:44 #5| 0
Vanvid skrev:

Hej 

Jeg ved, at der har været en del tråde om emnet men siden, at det virker til, at der er kommet nye skatteregler på området i det nye år så laver jeg alligevel en ny. 

Jeg har tidligere forsøgt mig med stockpicking - desværre uden den store succes så derfor tænker jeg nu at gå over til ETF'er som er passivt forvaltet og følger markedet bredt. Derudover vil jeg gerne have at de ikke er lagerbeskattet men normalt aktiebeskattede. 

Jeg tænker umiddelbart en fordeling der hedder 40% S&P500, 20% C25, 20% DAX og 20% Emerging Markets. Hvad siger folk til det? og hvilke ETF'er skal jeg vælge? 
  

Mange af de store ETF'er er aktiebeskattede(men IKKE på en aktiesparekonto). Listen kan findes på skats hjemmeside.

 

Er selv kæmpe fan af det amerikanske marked, så er nok lidt farvet. Har haft en månedsopsparing gennem nordnet i SP500, som jeg solgte i mandags. Køber ind igen når markedet viser lidt stabilitet.


Det lyder som om du bør kigge på MSCI world index ETF. Husk der er omkostninger forbundet med salg og køb(Du sparer købsomkostninger med en månedsopsparing).


Vanvid skrev:

Derudover har jeg lige to generelle tillægsspørgsmål i forhold til ETF'er. 

Hvis vi nu siger, at det viser at personen som driver ETF'er er inspireret af Bernie Madoff's ponze scheme hvordan er man så dækket? Eller er det et scenarie som ikke kan ske ?   

En ETF er som regel baseret på assets, en ETF der følger SP500 opkøber aktier i indekset i samme ratios. 

 

Vanvid skrev:

Hvis jeg køber en ETF som følger f.eks. C25 indekset så vil der jo være virksomheder som Danske Bank der udbetaler udbytte - Får man stadig udbetalt udbyttet selvom man indirekte ejer dem gennem en ETF eller er udbyttevirksomheder typisk ikke en del af ETF'er?   

ETF'en giver udbytte af de indeholdende aktier. ETF'er mærket med dist(distributed) betaler udbytte direkte, dem med acc(accumulated) geninvesterer udbyttet i ETF'en som tilsvarende stiger i værdi.  

19-03-2020 21:34 #6| 0

@Ivanoff

med aktiebeskattede mener du efter realisationssprincip?

 

er nordnet at foretrække til at købe ETF?

20-03-2020 11:52 #7| 0

Alle Etf'er er vel default lagerbeskattet, også dem som beskattes som aktier, de følger bare skattesatserne for aktier? 

28-03-2020 10:34 #8| 0
123_All-in skrev:

Alle Etf'er er vel default lagerbeskattet, også dem som beskattes som aktier, de følger bare skattesatserne for aktier? 

 

 Nej ny lovgivning åbner op for skat efter realisations princippet, hvis den pågældende ETF er over eksporneret mod aktier og oplyser skat herom.

 

skattesatsen vil alt andet lige altid være den samme ved børsnoterede aktier, men udskyder blot beskatnings tidspunktet.

 

link til de nysgerrige om de nye regler pr 01 01 2020

https://blog.nordnet.dk/nye-regler-for-beskatning-af-investeringsfonde/

28-03-2020 10:55 #9| 0
Nasjack skrev:

 

 Nej ny lovgivning åbner op for skat efter realisations princippet, hvis den pågældende ETF er over eksporneret mod aktier og oplyser skat herom.

 

skattesatsen vil alt andet lige altid være den samme ved børsnoterede aktier, men udskyder blot beskatnings tidspunktet.

 

link til de nysgerrige om de nye regler pr 01 01 2020

https://blog.nordnet.dk/nye-regler-for-beskatning-af-investeringsfonde/

 Du burde læse det link du henviser til. 

ETF’ere med +50% aktier bliver forsat lagerbeskattet men som aktieindkomst 27/42%. 

 


 

28-03-2020 12:04 #10| 0

https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-09-04/michael-burry-explains-why-index-funds-are-like-subprime-cdos

28-03-2020 16:58 #11| 0

ETF's der udbetaler udbytte er realisationsbeskattet (der betales obv skat af udbytter)

 

ETF's der er akkumulerende er lagerbeskattet

28-03-2020 17:45 #12| 0
cDavids skrev:

 Du burde læse det link du henviser til. 

ETF’ere med +50% aktier bliver forsat lagerbeskattet men som aktieindkomst 27/42%. 

 

 

 

 Ikke hvis det er en dansk. :-)

 

Det burde være muligt at finde en, med et "mix" man bryder sig om :-). Selvom det begrænser lidt :-)

 

 

 "Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ETF’er og udenlandske investeringsfonde fortsat vil blive beskattet i henhold til lagerbeskatningen (dvs. en løbende årlig beskatning af værdistigning/værditab), i modsætning til de danske aktiebaserede investeringsforeninger, hvor afkastet først beskattes ved salg (det såkaldte realisationsprincip)."

28-03-2020 18:11 #13| 0
Nasjack skrev:

 Ikke hvis det er en dansk. :-)

 

Det burde være muligt at finde en, med et "mix" man bryder sig om :-). Selvom det begrænser lidt :-)

 

 

 "Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ETF’er og udenlandske investeringsfonde fortsat vil blive beskattet i henhold til lagerbeskatningen (dvs. en løbende årlig beskatning af værdistigning/værditab), i modsætning til de danske aktiebaserede investeringsforeninger, hvor afkastet først beskattes ved salg (det såkaldte realisationsprincip)."


What? :D

Jeg tror du blander ETF'ere og investeringsforeninger sammen.

Du skriver:

Nej ny lovgivning åbner op for skat efter realisations princippet, hvis den pågældende ETF er over eksporneret mod aktier og oplyser skat herom.


Du henviser jo netop selv til i ovenstående:

ETF’er og udenlandske investeringsfonde fortsat vil blive beskattet i henhold til lagerbeskatningen




RuudGullit skrev:

ETF's der udbetaler udbytte er realisationsbeskattet (der betales obv skat af udbytter)

 

ETF's der er akkumulerende er lagerbeskattet

Det er jo heller ikke korrekt? Det er underordnet om ETF'en er akkumulerende eller udbyttebetalende, den bliver beskattet efter lagerprincippet.

Hvis du derimod henviser til danske investeringsforeninger, så er det korrekt. 


 

28-03-2020 18:41 #14| 0
cDavids skrev:


What? :D

Jeg tror du blander ETF'ere og investeringsforeninger sammen.

Du skriver:

Nej ny lovgivning åbner op for skat efter realisations princippet, hvis den pågældende ETF er over eksporneret mod aktier og oplyser skat herom.


Du henviser jo netop selv til i ovenstående:

ETF’er og udenlandske investeringsfonde fortsat vil blive beskattet i henhold til lagerbeskatningen




Det er jo heller ikke korrekt? Det er underordnet om ETF'en er akkumulerende eller udbyttebetalende, den bliver beskattet efter lagerprincippet.

Hvis du derimod henviser til danske investeringsforeninger, så er det korrekt. 


 

 

 Det bliver hurtigt rodet. Men en investeringsfonening kan være passiv og aktiv. Så en passiv dansk investeringsforening eller en udenlandsk ETF kan vel have de samme underliggende aktiver og blive skattemæssigt forskelligt behandlet?

 

Så der vel netop mulighed for skatte optimering her?

Redigeret af Nasjack d. 28-03-2020 18:41
28-03-2020 19:59 #15| 0
cDavids skrev:


What? :D

Jeg tror du blander ETF'ere og investeringsforeninger sammen.

Du skriver:

Nej ny lovgivning åbner op for skat efter realisations princippet, hvis den pågældende ETF er over eksporneret mod aktier og oplyser skat herom.


Du henviser jo netop selv til i ovenstående:

ETF’er og udenlandske investeringsfonde fortsat vil blive beskattet i henhold til lagerbeskatningen




Det er jo heller ikke korrekt? Det er underordnet om ETF'en er akkumulerende eller udbyttebetalende, den bliver beskattet efter lagerprincippet.

Hvis du derimod henviser til danske investeringsforeninger, så er det korrekt. 


 


 

 

Jeg medgiver det sikkert definitionsmæssigt ikke er korrekt at kalde dem begge ETF’s, så vil gerne for forståelsens skyld kalde dem fonde. Det er nok fordi Saxo kalder dem alle ETF’s at jeg får skrevet det.

 

Men jeg skal bare lige forstå dig korrekt - mener du at en dansk indeksfond der er akkumulerende beskattes efter realisationsprincippet?

 

Og mener du tilsvarende at en udenlandsk fond der er udbyttebetalende er lagerbeskattet?

 

Redigeret af RuudGullit d. 28-03-2020 20:01
28-03-2020 20:04 #16| 0
RuudGullit skrev:

Jeg medgiver det sikkert definitionsmæssigt ikke er korrekt at kalde dem begge ETF’s, så vil gerne for forståelsens skyld kalde dem fonde. Det er nok fordi Saxo kalder dem alle ETF’s at jeg får skrevet det.

Men jeg skal bare lige forstå dig korrekt - mener du at en dansk i indeksfond der er akkumulerende beskattes efter realisationsprincippet?

Og mener du tilsvarende at en udenlandsk fond der er udbytte betalende er lagerbeskattet?

 

Fair nok.

Som jeg også skrev til dig, så er jeg enig, hvis du snakkede om danske investeringsforeninger. Altså akk = lagerprincippet og udb. = realisationprincippet.


For ETF'ere, så er det efter lagerprincippet og det gælder både akk. og udb.

Redigeret af cDavids d. 28-03-2020 20:06
28-03-2020 20:09 #17| 0
Nasjack skrev:

 

 Det bliver hurtigt rodet. Men en investeringsfonening kan være passiv og aktiv. Så en passiv dansk investeringsforening eller en udenlandsk ETF kan vel have de samme underliggende aktiver og blive skattemæssigt forskelligt behandlet?

 

Så der vel netop mulighed for skatte optimering her?

 

 

Det er korrekt. Men det er jo heller ikke det jeg har kommenteret på.

Du skrev et svar til #7, hvor du siger:

Nej ny lovgivning åbner op for skat efter realisations princippet, hvis
den pågældende ETF er over eksporneret mod aktier og oplyser skat
herom.


Det er blot det jeg skriver er forkert. ETF'ere bliver beskattet efter lagerprincippet, men nu som aktieindkomst. Du skal have fat i udbyttebetalende danske investeringsforeninger før det er efter realisationsprincippet.
28-03-2020 21:08 #18| 0
cDavids skrev:

 

 

Det er korrekt. Men det er jo heller ikke det jeg har kommenteret på.

Du skrev et svar til #7, hvor du siger:

Nej ny lovgivning åbner op for skat efter realisations princippet, hvis
den pågældende ETF er over eksporneret mod aktier og oplyser skat
herom.


Det er blot det jeg skriver er forkert. ETF'ere bliver beskattet efter lagerprincippet, men nu som aktieindkomst. Du skal have fat i udbyttebetalende danske investeringsforeninger før det er efter realisationsprincippet.

 

 Jeg betvivler skam ikke du har ret. :-)

 

Jeg er overhovedet ikke skarp i investerings produkter, men har lidt viden om skat. Mit formål var nu bare at pointere, at man kan få de samme underliggende aktiver og undgå lagerbeskatning. Dog formoder jeg udenlandske ETF'er har et større udbud end den danske pendant :-)

 

Jeg prøvede bare at give et bidrag til en mulige løsning, for at opnå noget der tilnærmede sig hans ønskede investerings form, med den rette type beskatning. 


Det er altid dejligt at lære lidt ved at deltage aktivt i gode fora som dette :-)

 



29-03-2020 18:23 #19| 0

Hvis man er total investerings noob, og egentlig bare vil investere 100k i en 3+ årig periode, er der så nogle passive investeringsfonde folk kan anbefale, eller er det bare at finde en hvor risiko profil og bæredygtighed passer til ens profil?

Pt. tænker jeg at smide 80k efter en sådan, og så beholde de sidste 20k til nogle udvalgte aktier, hvor jeg så kan "lege" lidt med dem, og så måske lære lidt undervejs omkring det.

29-03-2020 22:04 #20| 0
djoffer skrev:

Hvis man er total investerings noob, og egentlig bare vil investere 100k i en 3+ årig periode, er der så nogle passive investeringsfonde folk kan anbefale, eller er det bare at finde en hvor risiko profil og bæredygtighed passer til ens profil?

Pt. tænker jeg at smide 80k efter en sådan, og så beholde de sidste 20k til nogle udvalgte aktier, hvor jeg så kan "lege" lidt med dem, og så måske lære lidt undervejs omkring det. 

Du kan evt. smide 80k i en ETF gennem Nordnets månedsopsparing, og resten i aktier hos Saxo/Revolut, hvor der ikke er nogen minimumskurtage så man har mulighed for at sprede sig ud over mange forskellige uden at blive ædt op af gebyrer. . 

Jeg har selv købt en del aktier da jeg tror markedet er ved at have nået bunden, og synes det er spændende at rode med.
29-03-2020 22:08 #21| 0
Ivanoff skrev:
Du kan evt. smide 80k i en ETF gennem Nordnets månedsopsparing, og resten i aktier hos Saxo/Revolut, hvor der ikke er nogen minimumskurtage så man har mulighed for at sprede sig ud over mange forskellige uden at blive ædt op af gebyrer. . 

Jeg har selv købt en del aktier da jeg tror markedet er ved at have nået bunden, og synes det er spændende at rode med.


Takker, hvad er forskellen egentlig på en etf og en investeringsforening??

Arbejder i en bank, så må desværre kun have depot hos dem!
29-03-2020 22:18 #22| 0
djoffer skrev:

Takker, hvad er forskellen egentlig på en etf og en investeringsforening??

En investeringsforening er typisk aktivt forvaltet og har ofte højere omkostninger. 

 

En ETF følger et index, eks. SP500 eller et af MSCI's globale index.

 

djoffer skrev:
Arbejder i en bank, så må desværre kun have depot hos dem!

 Det lyder underligt. Hvilket bank er det?

 

29-03-2020 22:29 #23| 1
adritchpoker skrev:

https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-09-04/michael-burry-explains-why-index-funds-are-like-subprime-cdos

 

 Pudsigt. Læste denne for ca 2 måneder siden. Det er ret interessant. Nogle credit ETF’er har været priset 6 kurs lavere end benchmarks i dette selloff, simpelthen fordi likviditeten i markedet ikke har været der. Fint at have ETF’er som følger markedet, men lettere fucked når man så vil ud, og så skal betale 6 kurspoint for at det sker. Så er det i hvert fald let at være billig i administrationsomkostninger. Lad os sige man er inde i 5 år i sådan en fund, så er det lige 1.20% pr år det har kostet oveni løbende omkostningner, hvis man vil realisere nu.

 

PS: Jeg er lidt biased af at jeg har læst og set The Big Short sygt mange gange, og lige kørt den igennem tre gange de seneste to måneder.

29-03-2020 22:36 #24| 0

 

Hvad jeg har læst mig til er at hvis du kun vil have pengene stående i 3år så råder de kloge til at bare smide dem ind på en konto med så høj rente så muligt.

Aktier har ret store op og nedture så det er rimelig risikofyldt med så kort en investeringshorisont.

 

 (til Djoffer)

Redigeret af Allundberg d. 29-03-2020 22:37
29-03-2020 22:41 #25| 0
Allundberg skrev:

 


Hvad jeg har læst mig til er at hvis du kun vil have pengene stående i 3år så råder de kloge til at bare smide dem ind på en konto med så høj rente så muligt.


Aktier har ret store op og nedture så det er rimelig risikofyldt med så kort en investeringshorisont.


 


 (til Djoffer)




Men hvor kan man få nogen som helst rente disse her dage?? Ved heller ikke nødvendigvis om det kun er tre år, lige pt har vi bare pengene stående på et billån med 2,25% i rente, så skal jo helst være mere end det..

29-03-2020 22:43 #26| 0
Ivanoff skrev:

En investeringsforening er typisk aktivt forvaltet og har ofte højere omkostninger. 

 

En ETF følger et index, eks. SP500 eller et af MSCI's globale index.

 

 Det lyder underligt. Hvilket bank er det?

 




Men findes jo både passive og aktive investerings foreninger? Er etf’er altid passive?

Tror det er ret standard at man i banker kræver de ansatte har depot i banken, så man kan sikre sig mod insider handel osv...
29-03-2020 22:45 #27| 0
djoffer skrev:

Men findes jo både passive og aktive investerings foreninger? Er etf’er altid passive?

Tror det er ret standard at man i banker kræver de ansatte har depot i banken, så man kan sikre sig mod insider handel osv...

 

 Du kan få begge dele, men de fleste ETF’er er passive.

 

En rente over 2.25% på indlån får du ingen steder, så post endelig hvis du finder noget bare i nærheden af det ;-)

29-03-2020 22:57 #28| 0
djoffer skrev:

Men hvor kan man få nogen som helst rente disse her dage?? Ved heller ikke nødvendigvis om det kun er tre år, lige pt har vi bare pengene stående på et billån med 2,25% i rente, så skal jo helst være mere end det..

altså ville da helt sikkert personligt tage de 2,25% i rente hvis var mig. Men jeg bor i lejet hus (fleksibilitet) og bilerne ejer vi den ene og Leaser den anden så har ikke lige den mulighed.


har selv lidt i Msci world A0RPWH men det er kun fordi jeg ingen gæld har og har nok kontanter stående til at klare mig hvis der kommer uforudsete udgifter. Køber også pt. lidt op igen da jeg synes priserne er fine nok uden dog at være prængende. og jeg er med på de sagtens kan falde yderligere 20-30% det næste år. 

 

30-03-2020 15:15 #29| 0
Allundberg skrev:

 


Hvad jeg har læst mig til er at hvis du kun vil have pengene stående i 3år så råder de kloge til at bare smide dem ind på en konto med så høj rente så muligt.


Aktier har ret store op og nedture så det er rimelig risikofyldt med så kort en investeringshorisont.



 


 (til Djoffer)




Findes ikke. Du kan købe obligationer dog. Det er stadig lav rente dog, og det bliver ikke bedre med den nye krise.
Redigeret af ForSjovt d. 30-03-2020 15:16
30-03-2020 15:20 #30| 0
ForSjovt skrev:

Findes ikke. Du kan købe obligationer dog. Det er stadig lav rente dog, og det bliver ikke bedre med den nye krise.

 

 Man kan nu også finde obligationer med høj rente. I størrelse om privatkunder kan købe, så har Ørsted en obligation til 3.3% med call i juni 2022. Hvis de ikke kalder den, så kommer den dog til at tage et pænt tungt kurstab på den korte bane.

30-03-2020 15:23 #31| 2

ETF er en fantastisk måde at investere på. Som uddannet økonom kan jeg kun give thumbs up til den tilgang. Mange andre investeringer drukner i omkostninger. Lager beskatning er ikke optimalt, men det er ikke noget der bør afholde folk fra det.

Aktiv daytrading er kort fortalt ikke noget man kan lære sig selv. Al forskning viser at selv professionelle investorer statistisk set ikke slår markedet. Glem alt om de røver historier i har hørt. Det er vores tid alkymi.

30-03-2020 15:26 #32| 0
Jensen skrev:

 


 Man kan nu også finde obligationer med høj rente. I størrelse om privatkunder kan købe, så har Ørsted en obligation til 3.3% med call i juni 2022. Hvis de ikke kalder den, så kommer den dog til at tage et pænt tungt kurstab på den korte bane.



Der findes masser af erhvervsobligationer med høj rente. Det skyldes de har høj risiko. Jeg tænker ikke, at det er et særlig godt alternativ til aktier for en privatperson.

Det generelle rentemarked er historisk lavt. Både de korte og lange renter. Det kan folk fx føle selv med de negative renter, som mange banker har indført på alminde bank konti.
Redigeret af ForSjovt d. 30-03-2020 15:31
30-03-2020 15:29 #33| 1

Hvis der er nogle, der har en liste over ETFs, der opfylder de danske skatteregler for at blive beskattet efter realisationsprincippet, så vil jeg gerne se den :-)

30-03-2020 15:35 #34| 0
ForSjovt skrev:

Hvis der er nogle, der har en liste over ETFs, der opfylder de danske skatteregler for at blive beskattet efter realisationsprincippet, så vil jeg gerne se den :-)

 

Der eksisterer ikke sådan en liste, da ETF'ere beskattes efter lagerprincippet.

30-03-2020 15:58 #35| 0
ForSjovt skrev:
Der findes masser af erhvervsobligationer med høj rente. Det skyldes de har høj risiko. Jeg tænker ikke, at det er et særlig godt alternativ til aktier for en privatperson.

Det generelle rentemarked er historisk lavt. Både de korte og lange renter. Det kan folk fx føle selv med de negative renter, som mange banker har indført på alminde bank konti.

 

 Aktiemarkedet var historisk højt for 4 uger siden, og har ligeledes høj risiko. En to-årig obligation fra Ørsted er ikke just jordens vildeste investering, og går den i hullet (midlertidigt, da de næppe går konkurs), så er den nok alligevel at foretrække over aktier.

30-03-2020 16:00 #36| 0
ForSjovt skrev:
Der findes masser af erhvervsobligationer med høj rente. Det skyldes de har høj risiko. Jeg tænker ikke, at det er et særlig godt alternativ til aktier for en privatperson.

Det generelle rentemarked er historisk lavt. Både de korte og lange renter. Det kan folk fx føle selv med de negative renter, som mange banker har indført på alminde bank konti.

 

 Og så lige for at være mere præcis, så er din konkurs risiko større på aktien end på obligationen, da der kan være recovery på sidstnævnte, eller den kan overleve en restrukturering. Det risikojusterede afkast kan vi altid diskutere, men vist ikke præmissen siden obligationer og lave renter som helhed ikke har interesse uanset hvad det risikojusterede afkast måtte være.

31-03-2020 01:26 #37| 0

Liste hos skat
skat.dk/getfile.aspx?id=140780

Siden hos skat:
skat.dk/skat.aspx?oid=2244641

Som jeg ser det så er dem på listen beskattet som aktier. Fx iShares

31-03-2020 06:15 #38| 0
Jensen skrev:

 

 Aktiemarkedet var historisk højt for 4 uger siden, og har ligeledes høj risiko. En to-årig obligation fra Ørsted er ikke just jordens vildeste investering, og går den i hullet (midlertidigt, da de næppe går konkurs), så er den nok alligevel at foretrække over aktier.

  Ej, det giver simpelthen ingen mening at sige at en 2-årig obligation fra Ørsted er at foretrække frem for at investere i aktier. Jeg går næsten ud fra at du mente noget andet.

 

Og det giver altså heller ikke nogen mening at sammenligne et historisk lavt rentemarked med at et aktieindeks sætter en rekord. Aktieindeks sætter hele tiden nye rekorder, som virksomhederne stiger i værdi. Det er en meget speciel situation vi befinder i os med rentemarkedet. Det er ikke helt japanske tilstande i vesten, men vi så dog stadigvæk negative renter for pandemien. Det bliver yderst interessant at se hvordan centralbankerne agerer de kommende måneder, og hvilken effekt det får på rentemarkedet. 

Redigeret af ForSjovt d. 31-03-2020 06:47
31-03-2020 06:46 #39| 0
Jensen skrev:

 

 Og så lige for at være mere præcis, så er din konkurs risiko større på aktien end på obligationen, da der kan være recovery på sidstnævnte, eller den kan overleve en restrukturering. Det risikojusterede afkast kan vi altid diskutere, men vist ikke præmissen siden obligationer og lave renter som helhed ikke har interesse uanset hvad det risikojusterede afkast måtte være.

 

 Jeg skrev, at erhvervsobligationer ikke er særlig godt alternativ for en privatperson. Jeg skrev ikke at en aktie i det underliggende selskab er mindre risikofyldt en obligation, hvilket er det du argumenter for.

 

Du har ret i at man som ejer af en obligation har en fortrinsret foran aktieejere ved afvikling. Det ændrer dog ikke på, at du kun kan få en højere rente på obligationen ved at påtage dig højere risiko.

 

Pointen er, at rentemarkedet er historisk lavt. Det giver udfordringer for kortsigtede investorer, der normalt ikke ville investere i aktier, da renten fra alle obligationer er lavere ift. risikoniveau end de historisk set har været. For tiden betaler man for at holde sin penge på en bankkonto - både realt set og nominelt. 

 

Jeg vil som økonom, der har undervist i en lang række finansieringsfag på universitet, fraråde alle privat investorer at investere i individuelle securites. Det inkluder både individuelle aktier, og i særdeleshed ting som ervhervsobligationer, eller optioner og mere eksotiske ting. 

 

Som investor gælder det om at investere bredt - diversificing. Al empiri viser desuden, at du aldrig skal betale for at få aktiv forvaltet din investering. Det gælder både aktivt forvaltet fonde, og i særdeleshed rådgivere fra din bank. En passiv investering som en ETF er et fantastisk investeringsobjekt for privatpersoner, da det fjerner omkostninger og nemt giver en god diversificing. 


Der findes både ETF til aktier, obligation og commodities. 


Søger du en kortsigtet investering, og derfor fravælger at investere i aktier, så er en ETF på obligationer en rigtig god mulighed.

 

31-03-2020 09:08 #40| 0

Hvad er problemet i en to-årig obligationsinvestering i Ørsted til 3.3% i rente. Det er da et fint alternativ til at smide pengene på en opsparingskonto til nul i rente, hvis man har en to-årig horisont, og kan tåle at den ikke bliver kaldt om to år.

31-03-2020 09:16 #41| 0
Jensen skrev:

 

 Pudsigt. Læste denne for ca 2 måneder siden. Det er ret interessant. Nogle credit ETF’er har været priset 6 kurs lavere end benchmarks i dette selloff, simpelthen fordi likviditeten i markedet ikke har været der. Fint at have ETF’er som følger markedet, men lettere fucked når man så vil ud, og så skal betale 6 kurspoint for at det sker. Så er det i hvert fald let at være billig i administrationsomkostninger. Lad os sige man er inde i 5 år i sådan en fund, så er det lige 1.20% pr år det har kostet oveni løbende omkostningner, hvis man vil realisere nu.

 

PS: Jeg er lidt biased af at jeg har læst og set The Big Short sygt mange gange, og lige kørt den igennem tre gange de seneste to måneder.

Det danske Finanstilsyn har også beskrevet problematikken i en af deres nyere rapporter. Men grundreglen er at jo “mindre” en ETF er jo mindre likvid er den. Så det er noget man skal være obs på.

 

31-03-2020 09:52 #42| 0
prangstar skrev:

Det danske Finanstilsyn har også beskrevet problematikken i en af deres nyere rapporter. Men grundreglen er at jo “mindre” en ETF er jo mindre likvid er den. Så det er noget man skal være obs på.

 

 

 Det er omvendt. Hvis du er lille kan du let sælge EUR 1mio i markedet hvis du har outflow, mens du er prisgivet hvis du skal sælge for EUR 100mio. De bids sidstnævnte får bliver bare dårligere og dårligere (endnu mere hvis de kommer til markedet igen og igen - hvad enten det er to gange på en dag, eller bare det daglige outflow der skal rejses cash til). Street er trods alt ikke dumme, og ved godt hvad der sker, og tager sig betalt. Likviditeten er væk, så size hjælper dig ikke, tværtimod.

31-03-2020 10:49 #43| 1
Jensen skrev:

Hvad er problemet i en to-årig obligationsinvestering i Ørsted til 3.3% i rente. Det er da et fint alternativ til at smide pengene på en opsparingskonto til nul i rente, hvis man har en to-årig horisont, og kan tåle at den ikke bliver kaldt om to år.

 

 Der er jo ikke et problem i den specifikke obligation som sådan. Den kan være ganske fin. Der er dog et problem i tilgangen med at privat personer går ind og prøver at vælge en konkret obligation (eller aktie).


Problemet er 2-delt. For det første, er det vigtigste for enhver investor at deres portefølje har stor diversifikation. Groft sagt, så viser små tal eksempler at man skal op på mindst 30 individuelle investeringer i lige andele for opnå en rimelig risikospredning. Det giver simpelthen ingen mening at have en stor risiko overfor en enkelt virksomhed. Det gælder særlig selvfølgelig især aktier, der i sig selv er risikable instrumenter, men det er lige så sandt for erhvervsobligationer. Den eneste undtagelse er måske statsobligationer fra USA. Hvis de går under, så skal man nok forestille sig et globalt scenarie, hvor det sidste man vil bekymre sig om er ens portefølje.


For det andet, så viser al forskning, at hverken individer eller investeringsselskaber kan slå markedet. Dvs. tanken om at man kan spotte at Apple eller Carlsberg en god købsmulighed er simpelthen bullshit. Det er ikke noget man kan lære. Du kan dog investere i masse penge og tid i det, og der findes rigeligt med folk, der gerne vil bilde dig ind, at du kan tjene en masse penge på at udvælge aktier, hvis du bare køber deres online kursus eller bog. Samme argumentation gælder for erhvervsobligation. Den kan måske passe din risiko profil, men du kan simpelthen ikke vide om det er en god eller dårlig rente, som markedet tilbyder.


Du kan selvfølgelig vælge at købe 50 erhvervsobligationer, der passer din risikoprofil. På den måde har du diversificeret din risiko. Holder du dem længe, og undgår day-trading så er dine omkostninger også små. Din Ørsted obligation kan sagtens indgå her. Det samme princip gælder for aktie investering selvfølgelig. Spørgsmålet er så bare, hvorfor du ikke bare køber en ETF på erhvervsobligationer. Der har du garanti for diversificering, dine omkostninger er så små som det nu kan lade sig gøre, og det tager heller ikke din tid. 

 

31-03-2020 10:55 #44| 0
Jensen skrev:

 

 Det er omvendt. Hvis du er lille kan du let sælge EUR 1mio i markedet hvis du har outflow, mens du er prisgivet hvis du skal sælge for EUR 100mio. De bids sidstnævnte får bliver bare dårligere og dårligere (endnu mere hvis de kommer til markedet igen og igen - hvad enten det er to gange på en dag, eller bare det daglige outflow der skal rejses cash til). Street er trods alt ikke dumme, og ved godt hvad der sker, og tager sig betalt. Likviditeten er væk, så size hjælper dig ikke, tværtimod.

 

 Du blander tingene sammen. Likviditeten af et værdipapir er et mål for nemt det er at omsætte en enkelt af det værdipapir. Det er fuldstændig korrekt, som der blev sagt. Større ETFs er ETFs, der bliver handlet meget, og dermed har en dyb likviditet. Valutamarkedet for USD er verdens mest likvide marked.  

 

Det du snakker om er, hvor likvid ens egen investering er, hvis man vil af med den. Det afhænger selvfølgelig af hvor meget man ejer af den, og markedets likviditet for værdipapiret.

 

Her er en guide til meget livkide ETFs: 
https://www.nasdaq.com/articles/guide-to-25-most-liquid-etfs-2019-09-12

Som du kan se, så er de store i den forstand at de følger et bredt og populært indeks. Vælger man ETFs fra fx Vanguard, Blackrocks iShares eller Deutsche Banks x-trackers så er man garanteret god likviditet den dag man skal af med dem, i modsætning til andre små mere niche ETFs, der er under management af mindre virksomheder.

Redigeret af ForSjovt d. 31-03-2020 11:06
31-03-2020 11:22 #45| 4

For lige at følge op på den her, så valgte jeg at smide 60k i en passiv forvaltet investeringsfond, da jeg ikke formået at finde ud af hvordan man fandt etf’er i Nordeas investerings platform, så smed jeg 20k i danske bank, 10k i DSV og 10k i Genmab. Er oppe lidt over 4K på to dage, så overvejer nu at sige mit job op og blive daytrader:)

31-03-2020 12:54 #46| 0
OP

Tak for alle svar. Jeg er blevet lidt mere lunken ved ideen om at købe ETF'er nu grundet ilikviditet samt lagerbeskatning. 

Hvad hvis man istedet køber i en Danske Invest passiv fond? Omkostningerne er omkring 0,40 % ÅOP. Den er vel beskattet ved realisation? Og likvid? Hvis man går efter en passiv fond som udlodder udbytte i begrænset grad er der så en specifik som folk vil gå efter? 

31-03-2020 15:53 #47| 0

Der findes jo en del af den slags efterhånden. Der findes også https://sparindex.dk/

 

Jeg er nysgerrig hvad folk har information omkring de fonde. Jeg ville foretrække ETFs pga. lavere omkostninger, hvis det ikke skyldtes de irriterende danske skatteregler. Lagerbeskatning er formentlig ikke et problem for langt de fleste mennesker. Jeg er ingen ekspert i det her dog, så det er sagt med reservationer.

 

Såfremt man sikrer sig, at de fonde faktisk er passivt forvaltet, og at de faktisk har lave omkostninger, så tænker jeg de er fornuftige investeringsobjekter.

 

Likviditeten på populære ETFs fra fx Vanguard eller Deutsche Bank vil typisk være mange gange højere end på en tilfældig fond fra Danske bank.

 

Redigeret af ForSjovt d. 31-03-2020 15:54
01-04-2020 17:38 #48| 0
ForSjovt skrev:

 

 Der er jo ikke et problem i den specifikke obligation som sådan. Den kan være ganske fin. Der er dog et problem i tilgangen med at privat personer går ind og prøver at vælge en konkret obligation (eller aktie).

 

Problemet er 2-delt. For det første, er det vigtigste for enhver investor at deres portefølje har stor diversifikation. Groft sagt, så viser små tal eksempler at man skal op på mindst 30 individuelle investeringer i lige andele for opnå en rimelig risikospredning. Det giver simpelthen ingen mening at have en stor risiko overfor en enkelt virksomhed. Det gælder særlig selvfølgelig især aktier, der i sig selv er risikable instrumenter, men det er lige så sandt for erhvervsobligationer. Den eneste undtagelse er måske statsobligationer fra USA. Hvis de går under, så skal man nok forestille sig et globalt scenarie, hvor det sidste man vil bekymre sig om er ens portefølje.

 

For det andet, så viser al forskning, at hverken individer eller investeringsselskaber kan slå markedet. Dvs. tanken om at man kan spotte at Apple eller Carlsberg en god købsmulighed er simpelthen bullshit. Det er ikke noget man kan lære. Du kan dog investere i masse penge og tid i det, og der findes rigeligt med folk, der gerne vil bilde dig ind, at du kan tjene en masse penge på at udvælge aktier, hvis du bare køber deres online kursus eller bog. Samme argumentation gælder for erhvervsobligation. Den kan måske passe din risiko profil, men du kan simpelthen ikke vide om det er en god eller dårlig rente, som markedet tilbyder.

 

Du kan selvfølgelig vælge at købe 50 erhvervsobligationer, der passer din risikoprofil. På den måde har du diversificeret din risiko. Holder du dem længe, og undgår day-trading så er dine omkostninger også små. Din Ørsted obligation kan sagtens indgå her. Det samme princip gælder for aktie investering selvfølgelig. Spørgsmålet er så bare, hvorfor du ikke bare køber en ETF på erhvervsobligationer. Der har du garanti for diversificering, dine omkostninger er så små som det nu kan lade sig gøre, og det tager heller ikke din tid. 

 

 Altså hvad man investerer i er vel op til den enkelte, men ja, enig diversifikation er at foretrække, med mindre man har peanuts investeret, og/eller kan tåle at tabe en større del af det.

 

Er det ikke et nulsumsmarked vi er i, dvs det er ex omkostninger ligeså svært at tabe som det er at “vinde“. Jeg ville faktisk gerne se aktive aktieforvaltere få det mandat at de skulle tabe så mange penge som muligt på aktier (ex handelsomkostninger). Tror ikke den øvelse er lettere end at tjene penge. Ellers har vi da en en solid hedgefond. Så nej, men jeg har vist heller aldrig sagt at man kan slå aktiemarkedet. Hvis man ikke kan spotte vinderne, så kan man jo heller ikke spotte taberne. Derfor kan det dog af andre grunde godt være interessant selv at vælge sine aktier.

 

Redigeret af Jensen d. 01-04-2020 18:17
01-04-2020 17:53 #49| 0
ForSjovt skrev:

 

 Du blander tingene sammen. Likviditeten af et værdipapir er et mål for nemt det er at omsætte en enkelt af det værdipapir. Det er fuldstændig korrekt, som der blev sagt. Større ETFs er ETFs, der bliver handlet meget, og dermed har en dyb likviditet. Valutamarkedet for USD er verdens mest likvide marked.  

 

Det du snakker om er, hvor likvid ens egen investering er, hvis man vil af med den. Det afhænger selvfølgelig af hvor meget man ejer af den, og markedets likviditet for værdipapiret.

 

Her er en guide til meget livkide ETFs: 
https://www.nasdaq.com/articles/guide-to-25-most-liquid-etfs-2019-09-12

Som du kan se, så er de store i den forstand at de følger et bredt og populært indeks. Vælger man ETFs fra fx Vanguard, Blackrocks iShares eller Deutsche Banks x-trackers så er man garanteret god likviditet den dag man skal af med dem, i modsætning til andre små mere niche ETFs, der er under management af mindre virksomheder.

 Det er dig der blander tingene sammen. Det pågældende ETF kan handles, men jo større den er, jo sværere er det for den at sælge aktiver, såfremt der er stort outflow. Lige nu er der ingen likviditet i kreditmarkedet udover det som ECB stiller til rådighed (i 1/3 af markedet), resten er super illikvidt i øjeblikket. Men hvis du mener at likviditeten er fint selvom du kommer ud på en pris som er 6% skæv af det som markedet reelt burde handle på, så er vi enige, men har så bare hver sin opfattelse af hvad likviditet er.

 

Og lige for at pensle ud. En ETF på som skal sælge EUR100mn i kreditobligationer i dag er markant dårligere stillet en den som er 100 gange mindre, og kun skal sælge for EUR1mn. Dette rammer naturligvis kunderne i ETF’en.


Med hensyn til din guide, så er den jo skrevet på et tidspunkt hvor der var rigeligt med likviditet:


Nedenstående beskriver på ca samme tidspunkt at der kan komme problemer hvis der bliver run på en ETF:


https://www.investopedia.com/why-passive-etfs-face-big-risks-in-liquidity-crisis-4767714

 

Hvis vi går frem til i dag, hvor markedet nu er blevet testet, så viser det sig jo tydeligt at der er et likviditetsproblem

 

https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-03-13/fixed-income-etfs-are-trapped-in-bond-market-s-liquidity-crunch

 

Jeg ved ikke om der er nogle ETF’er der er lukket pga outflow, fordi de ikke kan prise de underliggende aktiver korrekt, men at komme ud 4.4% eller mere under den underliggende værdi, viser jo tydeligt at likviditeten i det underliggende ikke er tilstede. Og ja, ETF’en er (måske) likvid, så længe der ikke lukkes for outflow.

 

01-04-2020 20:53 #50| 0
Jensen skrev:

 Det er dig der blander tingene sammen. Det pågældende ETF kan handles, men jo større den er, jo sværere er det for den at sælge aktiver, såfremt der er stort outflow. Lige nu er der ingen likviditet i kreditmarkedet udover det som ECB stiller til rådighed (i 1/3 af markedet), resten er super illikvidt i øjeblikket. Men hvis du mener at likviditeten er fint selvom du kommer ud på en pris som er 6% skæv af det som markedet reelt burde handle på, så er vi enige, men har så bare hver sin opfattelse af hvad likviditet er.

 

Og lige for at pensle ud. En ETF på som skal sælge EUR100mn i kreditobligationer i dag er markant dårligere stillet en den som er 100 gange mindre, og kun skal sælge for EUR1mn. Dette rammer naturligvis kunderne i ETF’en.

 

Med hensyn til din guide, så er den jo skrevet på et tidspunkt hvor der var rigeligt med likviditet:

 

Nedenstående beskriver på ca samme tidspunkt at der kan komme problemer hvis der bliver run på en ETF:

 

https://www.investopedia.com/why-passive-etfs-face-big-risks-in-liquidity-crisis-4767714

 

Hvis vi går frem til i dag, hvor markedet nu er blevet testet, så viser det sig jo tydeligt at der er et likviditetsproblem

 

https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-03-13/fixed-income-etfs-are-trapped-in-bond-market-s-liquidity-crunch

 

Jeg ved ikke om der er nogle ETF’er der er lukket pga outflow, fordi de ikke kan prise de underliggende aktiver korrekt, men at komme ud 4.4% eller mere under den underliggende værdi, viser jo tydeligt at likviditeten i det underliggende ikke er tilstede. Og ja, ETF’en er (måske) likvid, så længe der ikke lukkes for outflow.

 

 

 Min pointe var blot at en lille ETF´er er sværere at komme ud af til kursen end en stor. Det tror jeg ikke har ændret sig markant under krisen. På samme måde som en Apple-aktie er hyperlikvid og sælges tll kursen mens en lille aktie til tider skal sælges markant under kursen fordi der ikke er en købsside.

 

Edit:

Og der i øvrigt intet odiøst i at ETF´eren ikke følger indre værdi i de markeder vi ser her og tror ikke på at tabene er mindre i de små ETF´ere. Som tidligere skrevet så har Finanstilsynet lavet flere skriv om emnet - også inden det ramlede hvor problematikken er beskrevet.

Redigeret af prangstar d. 01-04-2020 21:03
02-04-2020 08:04 #51| 0

Jeg tror der bliver talt forbi hinanden fordi en lille/stor ETF selvfølgelig ikke er tekniske begreber, og de er blevet opfattet forskelligt.

Med en stor ETF mente Prangstar i følge mig ikke en stor handel af de specifikke papir. Blot, at det er en niche ETF, der ikke handles ofte. Dermed er lille næsten per defintion mindre likvid end stor.

Og igen. Per definitionen er likviditeten af et værdipapir, hvor nemt det er at omsætte en enkelt af det papir i markedet.

Selvfølglig er det svære at omsætte et større antal værdipapir end et mindre antal uden at påvirke markedsprisen. Det gælder jo for alting og har intet at gøre med ETFs.

Redigeret af ForSjovt d. 02-04-2020 10:59
03-04-2020 11:28 #52| 0

Jeg står, som en del andre, og vil investere i ETF'er. Jeg har ikke den store indsigt til at udvælge dem, men kan udfra de forskellige tråde herinde forstå det gælder om at have så lave årlige omkostninger, som muligt og sprede risikoen - måske i form af tre forskellige ETF'er.

Jeg vil gå ETF'er der akkumulerer afkastet og en tidshorisont der er 20 år - ?? og så smide et beløb ekstra ind hver måned.

Umiddelbart er det måneds-opsparing ved Nordnet, der virker til at være det oplagte valg. Men er usikker på hvilke tre ETF'er jeg skal vælge. Eller har jeg misforstået princippet omkring måneds-opsparingen?

Er der noget der er oplagt af vælge af ETF'er med feks. 35% - 35%- 30 %?


En bekendt har smidt penge i NORD Investments, som har en lidt højere årlige omkostning end hvis jeg selv står får at udvælge ETF'erne.

Er det den mest sikre måde at gøre det på eller et ligegyldigt mellemled ? 

https://stabilokonomi.dk/stor-guide-anmeldelse-af-nord-investments/

 

Faldt også over muligheden for at lave børneopsparing når man er oprettet ved NORD-investments. Har fire børn i alderen 12-16 med 'almindelige' børneopsparinger. Ville det kunne svare sig at ændre deres børneopsparing til en opsparing igennem NORDinvestments ? Det er et krav at man også selv skyder 30.000kr afsted hos dem for at kunne lave de børneopsparinger.

03-04-2020 11:42 #53| 0

Som jeg læser med får jeg alligevel nogle spørgsmål

 

Jeg fravalgt ETF pga. skattemæssig ting.(Orkede ikke sætte mig ind i det når jeg bare kunne bruge en investeringsforening / gider ikke skattemæssig bøvl)

 

Spørgsmål 1)

Mht. investeringsforeninger - så kommer de nogle gange i to versioner. En hvor der står "akk" ved. Jeg altid troet det betød akkumuler - altså at "udbyttet" fra akiter ejet af investeringsforeningen blev geninvesteret fremfor udbetalt. Synes at have læst, men nu er jeg blevet i tvivl

 

Sppørgsmål 2)

Mht. børneopsparing - har det egentlig nogne skattemæssig fordel at investere i noget som er lagerbeskattet versus realisationsbeskattes?

Spørgsmål 3)

Mht. aldersopsparing - siden det er lagerbeskattes er det vel ligegyldigt her hvad man vælge?

Redigeret af wannooks d. 03-04-2020 11:43
03-04-2020 12:14 #54| 0
wannooks skrev:

Som jeg læser med får jeg alligevel nogle spørgsmål

 

Jeg fravalgt ETF pga. skattemæssig ting.(Orkede ikke sætte mig ind i det når jeg bare kunne bruge en investeringsforening / gider ikke skattemæssig bøvl)

 

Spørgsmål 1)

Mht. investeringsforeninger - så kommer de nogle gange i to versioner. En hvor der står "akk" ved. Jeg altid troet det betød akkumuler - altså at "udbyttet" fra akiter ejet af investeringsforeningen blev geninvesteret fremfor udbetalt. Synes at have læst, men nu er jeg blevet i tvivl

 

Sppørgsmål 2)

Mht. børneopsparing - har det egentlig nogne skattemæssig fordel at investere i noget som er lagerbeskattet versus realisationsbeskattes?

Spørgsmål 3)

Mht. aldersopsparing - siden det er lagerbeskattes er det vel ligegyldigt her hvad man vælge?

 

 1) Korrekt akk. er en akkumulerende forening som geninvesterer udbyttet.

 

2) Pas

 

3) Her er ETF'er en fordel, det samme gør sig gældende for aktiesparekontoer som default er 17% lagerbeskattet.

03-04-2020 12:28 #55| 0

Ad 2) Det er en fordel ved børneopsparing at vælge papirer, der lagerbeskattes som kapitalindkomst, for så kan man bruge frikortet hvert år til i praksis at få skattefrit afkast (medmindre der er afkast over de 3x.xxx kr., som frikortet lyder på).

Dvs. man skal vælge akkumulerende danske investeringsforeninger, obligationsbaserede foreninger eller udenlandske ETF'er, der ikke står på skattemyndighedernes liste over ETF'er, der beskattes som aktieindkomst efter lagerprincippet (den nye beskatningsform fra i år). Måske kan andre præcisere, hvilke papirer der præcis er lagerbeskattede som kapitalindkomst.


Ad 3) Aldersopsparing beskattes med pensionsafkastskat på 16,5% - lagerbeskattet uanset hvilke papirer man har. Aktiesparekonto lagerbeskattes med 17% - der er grænser for hvilke papirer, man kan have i en aktiesparekonto. Måske ved andre mere om det.

 

03-04-2020 12:47 #56| 0

@henry @123_All-in

Tak for jeres svar:

 

Bare lige for at være 100% sikker kommer spørgsmål #4

 

Hvis jeg har en investeringsforening der hedder "akk", altså en akkumulerende danske investeringsforeninger (som geninvesterer udbytte) i privat likvide frie midler.... er den så lagerbeskattet eller er den realisationsbeskattet (altså når jeg sælger investeringsforeningen)

 

Jeg troede nemlig at alle investeringsforeninger som udgangspunkt var realisationsbeskattet som fx aktier (undtagen selvfølgelig hvis fx købt i en aldersopsparing hvor hele kontoen er lagerbeskattet)

.....

@henry

Ang. spørgsmål #2

Jeg troede egentligt dette første spillede ind i det øjeblik man opsparere udover den almindelige børneopsparingskontoen? (Såfremt man gør det virker meget tillokkende at bruge barnets årlige frikort til at betale den løbende lagerbeskatning)

 


For på almindelig børneopsparingskonto - jJeg har en toårig hvor jeg pt. har sat alt (12K kun - max 2år* 6K) ind på:

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL
https://www.nordnet.dk/markedet/investeringsforeninger-liste/16100293-sparindex-index-globale
s.v. jeg havde forstået ville alle gevinster her (sælg hvis først solgt om fx 18 år) være skattefrit

 

 



Redigeret af wannooks d. 03-04-2020 12:48
03-04-2020 13:14 #57| 0

Ja, for den almindelige børneopsparing gør det ingen forskel. Den tænkte jeg ikke på. Vi har droppet den almindelige børneopsparing til vores børn, fordi de har fået pengegaver fra bedsteforældre. Man skal i øvrigt passe på, for hvis opsparingen til børnene (uden for den almindelige ordning) kommer fra børnenes forældre, beskattes forældrene af afkastet.

03-04-2020 13:23 #58| 0

Tak for svar :)

 

@123_all-in

 

https://www.pokernet.dk/forum/nordnet-opsparing.html#post4332986

 

Er det som nævnt her i tråden du har dine investeringer ? 

03-04-2020 13:37 #59| 0
ElTalente skrev:

Tak for svar :)

 

@123_all-in

 

https://www.pokernet.dk/forum/nordnet-opsparing.html#post4332986

 

Er det som nævnt her i tråden du har dine investeringer ? 

 

 Ja, det er sådan jeg har sat det op.

 

Derudover køber jeg en ETF på min aktiesparekonto, som jeg ikke kunne få på min månedsopsparing.

Derudover køber jeg et par enkelte aktier som jeg synes er spændende (ikke på min aktiesparekonto).

03-04-2020 13:40 #60| 0

Hvad med

Hvis jeg har en investeringsforening der hedder "akk"

altså en akkumulerende danske investeringsforeninger (som geninvesterer udbytte) i privat likvide frie midler.... 


er den så lagerbeskattet eller er den realisationsbeskattet?

 

Jeg fundet den her som har masser af regler ang det... men de bruger udtrykket "fonde" som vel ikke er det samme som investeringsforeninger: 

https://www.sydinvest.dk/om-investering/skat.aspx

...
Men kan så se her:


https://www.sparinvest.dk/~/media/global-docs/hjaelp-til-skatten.ashx

"



Beskatningen af udbytter, gevinster og tab afhænger af, om investeringsforeningen er akkumulerende eller
udloddende. Hvis den er udloddende, afhænger beskatningen af, hvad investeringsforeningen i overvejende
grad investerer i.
Gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede udloddende investeringsafdelinger beskattes som aktieindkomst efter realisationsprincippet. Gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede udloddende
investeringsafdelinger beskattes som kapitalindkomst efter realisationsprincippet.
Gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsafdelinger beskattes som udgangspunkt
som kapitalindkomst efter lagerprincippet.
Fra og med indkomståret 2020, er der indført nye skatteregler om ”aktiebaserede” akkumulerende investeringsforeninger (investeringsselskaber). Reglerne finder kun anvendelse hvis den akkumulerende investeringsforening
hovedsagelig investerer i aktier, og investeringsforeningen har meddelt Skattestyresen, at den vil være omfattet
af de nye regler. Investeringsforeningen skal desuden hvert år indsende opgørelser og oplysninger til Skattestyrelsen, der dokumenterer, at den hovedsagelig investerer i aktier. Hvis betingelserne er opfyldt, beskattes privatpersoner af afkast fra den akkumulerende investeringsforening som aktieindkomst. Beskatning sker efter
lagerprincippet. De nye regler gælder både for danske og udenlandske investeringsforeninger

"


Så lagerbeskettet for "akk" må være svaret

 

03-04-2020 21:16 #61| 0


wannooks skrev:

Hvad med

Hvis jeg har en investeringsforening der hedder "akk"

altså en akkumulerende danske investeringsforeninger (som geninvesterer udbytte) i privat likvide frie midler.... 

 

er den så lagerbeskattet eller er den realisationsbeskattet?

 

Jeg fundet den her som har masser af regler ang det... men de bruger udtrykket "fonde" som vel ikke er det samme som investeringsforeninger: 

https://www.sydinvest.dk/om-investering/skat.aspx

...
Men kan så se her:


https://www.sparinvest.dk/~/media/global-docs/hjaelp-til-skatten.ashx

"



Beskatningen af udbytter, gevinster og tab afhænger af, om investeringsforeningen er akkumulerende eller
udloddende. Hvis den er udloddende, afhænger beskatningen af, hvad investeringsforeningen i overvejende
grad investerer i.
Gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede udloddende investeringsafdelinger beskattes som aktieindkomst efter realisationsprincippet. Gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede udloddende
investeringsafdelinger beskattes som kapitalindkomst efter realisationsprincippet.
Gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsafdelinger beskattes som udgangspunkt
som kapitalindkomst efter lagerprincippet.
Fra og med indkomståret 2020, er der indført nye skatteregler om ”aktiebaserede” akkumulerende investeringsforeninger (investeringsselskaber). Reglerne finder kun anvendelse hvis den akkumulerende investeringsforening
hovedsagelig investerer i aktier, og investeringsforeningen har meddelt Skattestyresen, at den vil være omfattet
af de nye regler. Investeringsforeningen skal desuden hvert år indsende opgørelser og oplysninger til Skattestyrelsen, der dokumenterer, at den hovedsagelig investerer i aktier. Hvis betingelserne er opfyldt, beskattes privatpersoner af afkast fra den akkumulerende investeringsforening som aktieindkomst. Beskatning sker efter
lagerprincippet. De nye regler gælder både for danske og udenlandske investeringsforeninger

"

 

Så lagerbeskettet for "akk" må være svaret

 

 En investeringsforening består typisk af en række aktie- og/eller obligationsfonde. Det er typisk fondene du køber dig ind i. De fleste fonde er børsnoteret, men der er kommet en del fonde som kun er for "udvalgte" kunder. Det er på grund af ændrede regler i forhold til de omkostninger der må pålægges kunder (længere forklaring). 

 

21-04-2020 09:11 #62| 0

@forsjovt @prangstar

 

Havde helt glemt denne tråd. Forklar mig lige hvordan to ETF’er, som følger samme benchmark betyder at den største har største likviditet, hvis vi helt simpelt antager at den ene har 100mia i AUM og den anden har 1mia i AUM, og der underliggende vægte på papirniveau er det samme, i.e. den store fund har 100x flere obligationer i hver holding.

 

Det giver ikke på nogen måde mening at denne som har 100x større eksponering har bedre likviditet i markedet (jeg vil godt tage et solidt væddemål på at det ikke er tilfældet).

 

Som hint kan I jo kigge på den oil ETF som pludselig sad på 25% af alle futures kontrakter. Den burde jo havde bedste likviditet ifølge de I siger, hvilket naturligvis ikke er tilfældet.

21-04-2020 10:16 #63| 0
Jensen skrev:

@forsjovt @prangstar

 

Havde helt glemt denne tråd. Forklar mig lige hvordan to ETF’er, som følger samme benchmark betyder at den største har største likviditet, hvis vi helt simpelt antager at den ene har 100mia i AUM og den anden har 1mia i AUM, og der underliggende vægte på papirniveau er det samme, i.e. den store fund har 100x flere obligationer i hver holding.

 

Det giver ikke på nogen måde mening at denne som har 100x større eksponering har bedre likviditet i markedet (jeg vil godt tage et solidt væddemål på at det ikke er tilfældet).

 

Som hint kan I jo kigge på den oil ETF som pludselig sad på 25% af alle futures kontrakter. Den burde jo havde bedste likviditet ifølge de I siger, hvilket naturligvis ikke er tilfældet.

Jeg ved ikke om vi taler forbi hinanden eller er uenige.

 

Jeg taler om handlen i selve papiret - de underliggende aktier er, lidt hårdt stille op, ligegyldige.


Et papir med f.eks. 100.000 investerer der sammen har investeret 10 mia. er mere likvidt end et papir med 100 investorer der har investeret 10 mio. kr.


I sidste nævnte tilfælde kan det ganske enkelt være svært at skille sig af med selve papiret fordi der ikke er en særlig stor handelsvolume - papiret er ganske enkelt ikke særlig likvidt. Det er ofte sådanne fonde eller ETF´ere som bliver likvideret.


 

21-04-2020 11:38 #64| 0
prangstar skrev:

Jeg ved ikke om vi taler forbi hinanden eller er uenige.

 

Jeg taler om handlen i selve papiret - de underliggende aktier er, lidt hårdt stille op, ligegyldige.

 

Et papir med f.eks. 100.000 investerer der sammen har investeret 10 mia. er mere likvidt end et papir med 100 investorer der har investeret 10 mio. kr.

 

I sidste nævnte tilfælde kan det ganske enkelt være svært at skille sig af med selve papiret fordi der ikke er en særlig stor handelsvolume - papiret er ganske enkelt ikke særlig likvidt. Det er ofte sådanne fonde eller ETF´ere som bliver likvideret.

 

 

 Måske vi taler forbi hinanden, men kunder handler jo ikke papiret med hinanden. Er der 10% flere sælgere end købere i begge ETF’er, så skal der jo sælges fra beholdningen, og da prorata er identisk, så skal der sælges mest i nominelle størrelser i den store, i.e. det giver dårligere priser grundet likviditeten.

 

Man kan altid skille sig at med papiret. ETF’en er jo ikke en statisk størrelse. Ejer jeg 1% af en ETF, og vil sælge den, så skal man jo sælge de underliggende aktiver.

 

21-04-2020 12:22 #65| 0

@jensen

 

Der bliver talt forbi hinanden. 

 

Jensen skrev:

@forsjovt @prangstar

 

Havde helt glemt denne tråd. Forklar mig lige hvordan to ETF’er, som følger samme benchmark betyder at den største har største likviditet, hvis vi helt simpelt antager at den ene har 100mia i AUM og den anden har 1mia i AUM, og der underliggende vægte på papirniveau er det samme, i.e. den store fund har 100x flere obligationer i hver holding.

 

Det giver ikke på nogen måde mening at denne som har 100x større eksponering har bedre likviditet i markedet (jeg vil godt tage et solidt væddemål på at det ikke er tilfældet).

 

Som hint kan I jo kigge på den oil ETF som pludselig sad på 25% af alle futures kontrakter. Den burde jo havde bedste likviditet ifølge de I siger, hvilket naturligvis ikke er tilfældet.

 

 Dit eksempel er ikke beskrivende for hvad vi andre snakker. 

 

Da der blev sagt en stor ETF blev der ikke ment om det er en ETF, der følger en indre værdi af indekset som er høj eller lav. Det er jo det dit tænkte eksempel beskriver, hvor de følger det samme indeks, men det ene har 100 gange højere vægte. Det er simplethen ikke det vi snakker. I dit tænkte eksempel har du ret, men det er igen ikke det vi snakker om.

 

Med en stor ETF der blev blev der ment f.eks. en Vanguard ETF på S&P500. Hvis en mindre dansk lokalbank beslutter sig for underskrive en ETF på samme indeks med samme indeks, og sælge den i markedet, så vil det være en "lille" ETF ift. Vanguard. Der vil være langt mindre likviditet på det papir. Det er et tænkt ekspempel, men der findes jo sådanne niche ETF og andre niche værdipapir, hvor en investor kan komme i likviditetsproblemer. De "store" ETFs som Vanguard's på S&P500 har en ekstrem lav likviditetsrisiko.  


Jeg håber, at det forklarer forskellen. Igen, der blev talt forbi hinanden fordi der blev brugt udtryk som "lille", og "stor" ETF, som selvfølgelig ikke er teknisk defineret og derfor upræcise.

21-04-2020 12:49 #66| 0

Læs med fra s. 5 - og så må i selv definere om der bliver talt forbi hinanden. 

 

Det er noget tid siden jeg læste nedenstående og har haft det liggende som et fysisk print i min skrivebordsskuffe og kunne ikke huske hvad det hed - men har fundet det ad omveje:

 

https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Nyhedscenter/2018/Exchange-Traded-Funds-pdf.pdf?la=da

 

Og hvis I ikke gider er her et lille selektivt uddrag:

 

Man behøver ikke nødvendigvis at eje værdipapirene:

For at en ETF kan levere afkastet på en forudbestemt portefølje af værdipapirer, skal den naturligvis være eksponeret mod netop denne portefølje. Det
6/11
kan enten ske ved, at ETF’en ejer værdipapirerne i den pågældende portefølje, såkaldt fysisk eksponering, eller ved, at ETF’en har én eller flere derivatkontrakter, der giver den ønskede eksponering, såkaldt syntetisk eksponering. I sidstnævnte tilfælde giver derivatkontrakterne en værdiansættelse,
der svarer til den ønskede portefølje, uden at ETF’en ejer værdipapirerne.

Gældende for "fysiske" ETF´ere og altså ikke dem med syntetisk eksponering


Prisen på beviser i ETF’er og andre investeringsfonde er forankret i værdien af den bagvedliggende portefølje af værdipapirer, den såkaldt indre værdi.
Sammenhængen skal ses i lyset af, at de enkelte beviser repræsenterer en andel af den underliggende portefølje. Beviset kan derfor i princippet omsættes til de bagvedliggende værdipapirer, som dernæst kan sælges til deresmarkedsværdi.I praksis bevirker det, at hvis prisen på et ETF-bevis ligger tilpas langt vækfra bevisets indre værdi, kan en AP udnytte denne prisforskel til at tjenepenge. Hvis f.eks. ETF-beviset handles til en højere pris end dens indre
værdi, kan AP’erne købe de underliggende værdipapirer og levere dem tilETF’en mod blokke af beviser. Derefter sælger AP’erne de nye beviser til investorerne og tjener dermed forskellen mellem salgsprisen på ETF-beviserneog markedsværdien af de underliggende værdipapirer. AP’ernes udbud af ETF-beviser vil derfor stige, hvis prisen på ETF-beviserneligger for langt over den indre værdi. Det højere udbud sænker prisen, indtil ETF-bevisernes pris er tæt ved den indre værdi. Det omvendte gælder, hvis prisen ligger tilstrækkeligt under den indre værdi. De private investorer vil derfor langt størstedelen af tiden kunne købe og sælge ETF-beviser til en pristæt på indre værdi.
ETF-beviser er dog selvstændige finansielle instrumenter. Der kan derfor opstå afvigelser mellem bevisets pris og den indre værdi, f.eks. som følge af købs- og salgspres på markedet for ETF’en.
Under særlige forhold kan risikoen for prisafvigelser specielt i ETF’er med illikvide porteføljer blive betydelig, se nedenfor. Denne risiko vil dog være mindre for investorer i UCITSETF’er, da de er underlagt en række krav til bl.a. likviditetsstyring.

 

Min pointe ligger i det fremhævede - hvis man har et bevis i en lille ETF´er så er likviditeten i ens selvstændige papir ikke særlig høj og dermed kan den afvige en hel del fra indre værdi (det er selvfølgelig under forudsætning af at AP´erne ikke ordner det - men her tror jeg de tilgodeser de store fremfor de små). 

 

Redigeret af prangstar d. 21-04-2020 14:01
21-04-2020 13:52 #67| 0
ForSjovt skrev:

@jensen

 

Der bliver talt forbi hinanden. 

 

 

 Dit eksempel er ikke beskrivende for hvad vi andre snakker. 

 

Da der blev sagt en stor ETF blev der ikke ment om det er en ETF, der følger en indre værdi af indekset som er høj eller lav. Det er jo det dit tænkte eksempel beskriver, hvor de følger det samme indeks, men det ene har 100 gange højere vægte. Det er simplethen ikke det vi snakker. I dit tænkte eksempel har du ret, men det er igen ikke det vi snakker om.

 

Med en stor ETF der blev blev der ment f.eks. en Vanguard ETF på S&P500. Hvis en mindre dansk lokalbank beslutter sig for underskrive en ETF på samme indeks med samme indeks, og sælge den i markedet, så vil det være en "lille" ETF ift. Vanguard. Der vil være langt mindre likviditet på det papir. Det er et tænkt ekspempel, men der findes jo sådanne niche ETF og andre niche værdipapir, hvor en investor kan komme i likviditetsproblemer. De "store" ETFs som Vanguard's på S&P500 har en ekstrem lav likviditetsrisiko.  

 

Jeg håber, at det forklarer forskellen. Igen, der blev talt forbi hinanden fordi der blev brugt udtryk som "lille", og "stor" ETF, som selvfølgelig ikke er teknisk defineret og derfor upræcise.

 Men hvad mener du med likviditeten i papiret. Det er jo de underliggende beholdninger som er grundlaget for at kunne stille en pris som er skarp nok, og er du den store ETF, så lukker du fonden midlertidligt når der ikke er likviditet i markedet, eller sælger på elendige priser, fordi du skal sælge en stor blok et givet papir. Den lille ETF har jo markant lettere ved at finde et bid for 100.000 end den store har for 10mio, selvom det underliggende er 100% identisk. Så nej, likviditeten i den lille er bedst, i.e. den kan lettest realisere de indløsninger der er i fonden.


Som en sidenote: Hvorfor kollapsede markedet i går, når den måske største olie ETF som havde 25% af alle futures, pludselig ikke kunne finde likviditet....? Og nej, en lille ETF ville have haft meget lettere ved at agere i dette markedet.

Redigeret af Jensen d. 21-04-2020 13:54
21-04-2020 18:04 #68| 0
Jensen skrev:

 Men hvad mener du med likviditeten i papiret. Det er jo de underliggende beholdninger som er grundlaget for at kunne stille en pris som er skarp nok, og er du den store ETF, så lukker du fonden midlertidligt når der ikke er likviditet i markedet, eller sælger på elendige priser, fordi du skal sælge en stor blok et givet papir. Den lille ETF har jo markant lettere ved at finde et bid for 100.000 end den store har for 10mio, selvom det underliggende er 100% identisk. Så nej, likviditeten i den lille er bedst, i.e. den kan lettest realisere de indløsninger der er i fonden.

 

Som en sidenote: Hvorfor kollapsede markedet i går, når den måske største olie ETF som havde 25% af alle futures, pludselig ikke kunne finde likviditet....? Og nej, en lille ETF ville have haft meget lettere ved at agere i dette markedet.


Antaget at de underliggende aktiver er ens vil en større ETF vel altid have bedre likvidtet da markedet der køber og sælger den selvfølgelig er større = højere omsætningshastighed og mindre spread. 

21-04-2020 19:17 #69| 0
Ivanoff skrev:

 

Antaget at de underliggende aktiver er ens vil en større ETF vel altid have bedre likvidtet da markedet der køber og sælger den selvfølgelig er større = højere omsætningshastighed og mindre spread. 

 

 Nej. Det jeg prøver at sige, men som jeg åbenbart ikke kan få ud over rampen, og så nu kommer der et eksempel, er følgende:

 

ETF 1: 100mia under forvaltning

ETF 2: 1mia under forvaltning

 

De er 100% identiske, da det er samme index de følger, ETF 1 har bare 100 gange så store positioner i de enkelte navne end ETF 2.

 

Nu spoler vi så til 24 februar. Bunden går ud af markedet, og vi siger at der er 10% netto sælgere i begge ETF’er.

 

ETF 1: skal sælge for 10mia i markedet

ETF 2: skal sælge for 0.1mia i markedet

 

Hvilken fond har lettest ved at agere i markedet (ETF 2 selvfølgelig) og hvilken fond har størst risiko for at den faktisk lukker fonden fordi likviditeten er væk, og man ikke bare kan sælge prorata af sine papirer, således at man stadig følger indekset i morgen (ETF 1 selvfølgelig).

 

Så nej, likviditeten er by far bedre i ETF 2 i en situation hvor markedet er distressed.


Hvad så når markedet ikke er distressed? Jamen det er helt underordnet, da de begge følger samme indeks, og har let ved at handle i markedet på in- og outflow.

22-04-2020 07:57 #70| 0
Jensen skrev:

 

 Nej. Det jeg prøver at sige, men som jeg åbenbart ikke kan få ud over rampen, og så nu kommer der et eksempel, er følgende:

 

ETF 1: 100mia under forvaltning

ETF 2: 1mia under forvaltning

 

De er 100% identiske, da det er samme index de følger, ETF 1 har bare 100 gange så store positioner i de enkelte navne end ETF 2.

 

Nu spoler vi så til 24 februar. Bunden går ud af markedet, og vi siger at der er 10% netto sælgere i begge ETF’er.

 

ETF 1: skal sælge for 10mia i markedet

ETF 2: skal sælge for 0.1mia i markedet

 

Hvilken fond har lettest ved at agere i markedet (ETF 2 selvfølgelig) og hvilken fond har størst risiko for at den faktisk lukker fonden fordi likviditeten er væk, og man ikke bare kan sælge prorata af sine papirer, således at man stadig følger indekset i morgen (ETF 1 selvfølgelig).

 

Så nej, likviditeten er by far bedre i ETF 2 i en situation hvor markedet er distressed.


Hvad så når markedet ikke er distressed? Jamen det er helt underordnet, da de begge følger samme indeks, og har let ved at handle i markedet på in- og outflow.

Her er et eksempel:

 

Jeg solgte iShares S&P500 ETF'en i starten af marts. På det tidspunkt var markedet stærkt faldende.

iShares S&P500 ETF'en har en markedsværdi på 30mia+, og selvom det er en af de største ETF'er solgte jeg til en pris der var under NAV'et grundet den stærke volatilitet i markedet. 

Jeg tør næsten ikke tænke på hvordan det havde været med en ETF med en lavere omsætning/markedsværdi, hvor salgsprisen ville have været endnu længere væk fra NAV'et.

22-04-2020 08:51 #71| 0
Ivanoff skrev:

Her er et eksempel:

 

Jeg solgte iShares S&P500 ETF'en i starten af marts. På det tidspunkt var markedet stærkt faldende.

iShares S&P500 ETF'en har en markedsværdi på 30mia+, og selvom det er en af de største ETF'er solgte jeg til en pris der var under NAV'et grundet den stærke volatilitet i markedet. 

Jeg tør næsten ikke tænke på hvordan det havde været med en ETF med en lavere omsætning/markedsværdi, hvor salgsprisen ville have været endnu længere væk fra NAV'et.

 Men en ETF som er mindre har jo markant lettere ved at afsætte deres papirer.

 

Når man sælger i markedet, så får du stort set altid en dårligere pris jo mere du gerne vil af med (naturligt nok) når likviditeten er elendig, så den lille fond vil altid komme ud på bedre prisen end den store, og dermed give en mindre skæv prissætning.

 

EDIT: Det er altså de underliggende papirer som er interessante, og som udgør det som bliver til NAV’en, i.e. til hvilken pris kan disse papirer sælges. Hvordan handlen er i selve ETF papiret er underordnet, da et identisk procentvis salg i begge ETF’er betyder at der skal sælges samme protata mængde af de underliggende aktier. Dette er bare lettere i den lille ETD da det er et mindre beløb der skal sælges for (større sandsynlighed for rent faktisk at få et bud på 1mio end på 100mio i et givent papir).

Redigeret af Jensen d. 22-04-2020 10:24
22-04-2020 14:06 #72| 0

@ivanoff har ret. Jo @jensen dit eksempel går klart ind, og du har ret i det tænkte eksempel, men det er lille faktor, og markedsstørrelsen for populære værdipapir er af langt større effekt. Det her kan nemt påvises, som jeg gjorde, ved at sende links til de mest likvide ETFs.


De underliggende papir er afgørende for at holde en bund under markedsprisen. Det er antallet af købere og sælgere, der afgør likviditeten af et hvilket som helst værdipapir - ETFs, aktier mv. En meget høj pris kan selvfølgelig have en negativ effekt på likviditeten. Det er derfor aktier nogle gange splitter op så man får 10 aktier for hver man havde, men de nu koster 1/10. Det er bare en detalje, og selvom det er interessant, så er antallet af købere og sælgere den langt største faktor for likviditet.



22-04-2020 14:27 #73| 0
ForSjovt skrev:

@ivanoff har ret. Jo @jensen dit eksempel går klart ind, og du har ret i det tænkte eksempel, men det er lille faktor, og markedsstørrelsen for populære værdipapir er af langt større effekt. Det her kan nemt påvises, som jeg gjorde, ved at sende links til de mest likvide ETFs.


De underliggende papir er afgørende for at holde en bund under markedsprisen. Det er antallet af købere og sælgere, der afgør likviditeten af et hvilket som helst værdipapir - ETFs, aktier mv. En meget høj pris kan selvfølgelig have en negativ effekt på likviditeten. Det er derfor aktier nogle gange splitter op så man får 10 aktier for hver man havde, men de nu koster 1/10. Det er bare en detalje, og selvom det er interessant, så er antallet af købere og sælgere den langt største faktor for likviditet.



 Du taler stadig om en likviditet i ETF papiret, når det som er som interessant, specielt når alle vil ud og likviditeten er væk, er de underliggende aktiver.


Hvis jeg ejede 20% af en 30mia ETF kontra ejede 20% af en 300mio ETF. Mener du så seriøst at jeg har lettest ved at komme (billigst) ud af den store, i.e. lettere at sælge for 6mia underliggende aktiver end det er at sælge for 60mio underliggende aktiver?

 

22-04-2020 17:22 #74| 0
Jensen skrev:

 Du taler stadig om en likviditet i ETF papiret, når det som er som interessant, specielt når alle vil ud og likviditeten er væk, er de underliggende aktiver.


Hvis jeg ejede 20% af en 30mia ETF kontra ejede 20% af en 300mio ETF. Mener du så seriøst at jeg har lettest ved at komme (billigst) ud af den store, i.e. lettere at sælge for 6mia underliggende aktiver end det er at sælge for 60mio underliggende aktiver?

 

 

Likviditet er netop et udtryk for hvor nemt det er at handle 1 værdipapir i markedet. Det er en definition.

 

Likviditet kan gå op og ned. Målet for det er sensitiviteten af livkividiteten. Det er også interessant at diskutere, og i krisetider er det selvfølgelig ekstremt vigtigt.

 

Diskussionen bunder i at, du nævnte, at en stor ETF havde mindre likviditet end en lille - eller du irettesatte en anden bruger der sagde det modsatte. Stor/lille er ikke tekniske begreber, men han mente, at en meget populær ETF såsom Vanguard på S&P, er en af de mest likvide ETFs, hvilket er sandt fordi der er en enorm stor omsætning hver dag i det papir. Det er ikke sandt for små niche ETFs, hvor handlen altid er lille og kan forsvinde fuldstændig i perioder, og man risikere derfor at sidde tilbage med et papir, som man må sælge under en fair pris.

 

Du bliver ved at snakke om store eller små beholdninger af en ETF i dine eksempler. Jeg kan sagtens forstå dit eksempel. Og ja, selvfølgelig har du ret i at man påvirker markedsprisen signifikant, hvis man har 20% af en 30mia ETF. Hvis Zuckerberg vil sælge sine ca. 20% af Facebook på kun én dag, så vil han også påvirke markedsprisen signifikant, selvom Facebook aktien er et utrolig likvidt værdipapir. Pointen med en lille ETF (som din 300mio ETF) er ikke om man påvirker markedsprisen mere eller mindre hvis man pludselig vil sælge 20% af den. Du har ret. I langt de fleste tilfælde kunne finde købere, så man ikke påvirker markedsprisen. Men der findes simpelthen ikke altid en køber, og hvis du skal likvidere din investering hurtigt, så løber du en livkviditetsrisiko, når der ikke altid er et aktivt marked.

 

Når man der bliver sagt at en mindre ETF er mindre likvid end en stor, så er pointen at man altid kan sælge for, lad os sige 10mio, af en populær ETF som Vanguard S&P500, fordi der altid er et aktivt dybt marked, og det vil tage sekunder at komme af med en ordinær størrelse. Hvorimod for en niche ETF (eller et andet niche værdipapir) findes der simpelthen ikke altid findes en køber, og så skal man ud og tilbyde en god pris for at få det afsat, selv ved en ordinær størrelse i markedet. Netop fordi markedet ofte er inaktivt med manglende dybde.

 

Det her er ikke en teoretisk diskussion. Da jeg arbejdede i trading skulle jeg ofte købe/sælge for 100mio af en valuta for at afdække en risiko. Det tog sekunder fra jeg snakkede med USD eller RUB traderen til handlen var booked. Skal man af med et mere niche produkt for at afdække en risiko på bogen, som en ikke-vanilla option, så kunne det tage lang tid for optionstraderen - selv for en beskeden størrelse, fordi han nemt kan påvirke markedsprisen, hvis han lægger en relativ stor ordre i markedet. Det er fuldstændig tilsvarende for en ETF, hvor en Vanguard ETF på S&P500 bliver handlet konstant, og du skal op i groteske størrelser for at påvirke markedsprisen, hvorimod hvis du holder selv en beskeden beholdning af en niche ETF, så løber du en klar likviditetsrisiko ved at sænke markedsprisen, og dermed værdien af din investering, hvis du ikke har tiden til at sælge gradvist ift. markedsappetiten. 

Redigeret af ForSjovt d. 22-04-2020 17:38
22-04-2020 17:37 #75| 0

@forsjovt

 

Så hvad sker der når vi tager ovennævnte ETF på 30mia, og der pludselig er en der gerne vil sælge for 1mia, og der ikke er købere af ETF’en i markedet?

22-04-2020 17:47 #76| 0
Jensen skrev:

@forsjovt

 

Så hvad sker der når vi tager ovennævnte ETF på 30mia, og der pludselig er en der gerne vil sælge for 1mia, og der ikke er købere af ETF’en i markedet?

  
Jeg har kommenteret på dit eksempel, og jeg har også givet dig ret i den fornuftige implikation, der er ved dit eksempel.  

Jeg har også flere gange nævnt, at der for alle produkter findes en grænse for, hvornår ordrestørrelsen kan påvirke markedsprisen. Det beskrives ved dybden af markedet, og ikke likviditeten af markedet. Selv FED traders bliver nødt til at lave løbende operationer i det amerikanske Treasury marked, når de vil påvirke rentemarkedet, fordi der trods alt kun er en vis dybde i selv de mest livkide markeder i verden. Selvfølgelig er der også grænser for de mest populære ETFs - det er der også i dit 30mia ETF eksempel. Det ændrer ikke på det vi har diskuteret.

Redigeret af ForSjovt d. 22-04-2020 17:56
22-04-2020 18:23 #77| 0
Jensen skrev:

 

 Nej. Det jeg prøver at sige, men som jeg åbenbart ikke kan få ud over rampen, og så nu kommer der et eksempel, er følgende:

 

ETF 1: 100mia under forvaltning

ETF 2: 1mia under forvaltning

 

De er 100% identiske, da det er samme index de følger, ETF 1 har bare 100 gange så store positioner i de enkelte navne end ETF 2.

 

Nu spoler vi så til 24 februar. Bunden går ud af markedet, og vi siger at der er 10% netto sælgere i begge ETF’er.

 

ETF 1: skal sælge for 10mia i markedet

ETF 2: skal sælge for 0.1mia i markedet

 

Hvilken fond har lettest ved at agere i markedet (ETF 2 selvfølgelig) og hvilken fond har størst risiko for at den faktisk lukker fonden fordi likviditeten er væk, og man ikke bare kan sælge prorata af sine papirer, således at man stadig følger indekset i morgen (ETF 1 selvfølgelig).

 

Så nej, likviditeten er by far bedre i ETF 2 i en situation hvor markedet er distressed.


Hvad så når markedet ikke er distressed? Jamen det er helt underordnet, da de begge følger samme indeks, og har let ved at handle i markedet på in- og outflow.

 

 Det er ikke ETF´eren der sælger ud - sådan er konstruktionen ikke.

22-04-2020 20:04 #78| 0

@Jensen, @prangstar Ja, der et problem i det eksempel. Det er ikke beskrivende for hvad den aktivitet af fund management, der udføres for ETF'en. Den er ekstrem passiv, og består primært hvor håndteringen af dividender. I kan fx. læse her: An Inside Look at ETF Construction

 

Hvis "bunden går ud af markedet" så skal fonden slet ikke agere i markedet. Den ejer jo de underliggende aktiver. Al salg og køb af ETF'en forgår på markedet via market makers - ligesom aktier - og det forgår helt uden aktivitet fra fonden.

Redigeret af ForSjovt d. 22-04-2020 20:08
22-04-2020 20:42 #79| 0

Det er AP´ere (authorized participant) som Goldman Sachs der ofte ejer en god klump af EFT´erne. Det er dem som køber og sælger og dermed ofte fungerer som market maker.

 

Hvis prisen er lavere end den indre værdi køber de op og hvis den er højere sælger de ud. 

 

Men de er ikke forpligtet til det - der er jo bare ovennævnte incitament til at gøre det og så vil jeg tro det også er underforstået, at det fungerer sådan.

 

Men prisen på selve papiret er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel derfor kan der sagtens være forskel på indre værdi og kursen selvom det i langt de fleste tilfælde vil være minimalt. Har man dog en meget specialiseret ETF - derfor nok også mindre likviditet i papiret - så kan der være større forskel i indre værdi og værdipapiret.

 

Hvis vi så antager at der er en ETF med 1000 mia. kr og en med 1 mia kr. der gør sig i samme underliggende aktiver. Ja så kan det være AP´eren er mindre villig til at agere market maker. Men @Jensen jeg forstår stadig ikke hvorfor den lille er bedre stillet end den store - det er rigtigt at det er nemmere at komme af med en lille post end en stor post men hvorfor tror du at Goldman Sachs hellere vil hjælpe en lille fond end f.eks. Blackrock. Og har du nogen eksempler på to ens ETF´ere (en lille og stor) hvor forskellen mellem den indre værdi og selve værdipapiret har været klar i favør til den lille fond?

 

Jeg holder mig stadig til at salgsvolumen er markant større i de store ETF´ere og derfor er selve papiret mere likvidt. 

 

Edit:

Hvordan ETF´ere konstrueret er ret vigtigt i debatten - det er iøvrigt AP´erne der til at starte med køber de underliggende aktiver til ETF´en og som "betaling" får en stor klump af dem som de så kan sælge videre til deres kunder. Det er en slags win-win for begge parter. 

 

Er der iøvrigt nogen der ved hvor meget der bliver solgt på det frie marked kontra dark pools?

 

 

Redigeret af prangstar d. 22-04-2020 21:10
22-04-2020 21:58 #80| 0
prangstar skrev:

Hvis prisen er lavere end den indre værdi køber de op og hvis den er højere sælger de ud. 

 

Men de er ikke forpligtet til det - der er jo bare ovennævnte incitament til at gøre det og så vil jeg tro det også er underforstået, at det fungerer sådan. 

 

 Det er klassisk arbitrage. Så snart ETF'en kommer under den indre værdi + omkostninger, så er det rent profit at købe op. Det er klart, at hvis det er en Xtracker ETF, der kommer tilstrækkelig under den indre værdi, så vil Deutsche Bank traders konstant overvåge dem, og købe op så snart det kan betale (i praksis er det en algoritme og ikke en person). For større ETFs sidder der selvfølgelig market-makers, der stiller en konstant købspris til markedet, så i praksis er udsvingene relativt små her. Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet for mindre handlede ETFs, hvor omsætningen er for lav til, at det giver mening for investeringsbankerne at bruge ressourcer på at stille en konstant markedspris for køb og salg. Det er disse market-makers der i praksis giver likviditet til markederne (og nogle vil sige det er det eneste positive market afdelinger i investeringsbanker bidrager til samfundet), og det er manglen på dem, der gør niche investeringspapirer illikvide. 

 


 

Redigeret af ForSjovt d. 22-04-2020 21:59
22-04-2020 22:27 #81| 0
ForSjovt skrev:

 

 Det er klassisk arbitrage. Så snart ETF'en kommer under den indre værdi + omkostninger, så er det rent profit at købe op. Det er klart, at hvis det er en Xtracker ETF, der kommer tilstrækkelig under den indre værdi, så vil Deutsche Bank traders konstant overvåge dem, og købe op så snart det kan betale (i praksis er det en algoritme og ikke en person). For større ETFs sidder der selvfølgelig market-makers, der stiller en konstant købspris til markedet, så i praksis er udsvingene relativt små her. Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet for mindre handlede ETFs, hvor omsætningen er for lav til, at det giver mening for investeringsbankerne at bruge ressourcer på at stille en konstant markedspris for køb og salg. Det er disse market-makers der i praksis giver likviditet til markederne (og nogle vil sige det er det eneste positive market afdelinger i investeringsbanker bidrager til samfundet), og det er manglen på dem, der gør niche investeringspapirer illikvide. 

 


 

Jeg kender godt mekanikkerne, hvilket er hele mit hovedargument for at store ETF´ere er mere likvide end små (jeg ved godt små og store ikke er et fagligt udtryk men det er kort og sigende).

 

Er dog lidt tvivlende overfor om Jensen kender konstruktionen qua dette tidligere indlæg:

 Måske vi taler forbi hinanden, men kunder handler jo ikke papiret med hinanden. Er der 10% flere sælgere end købere i begge ETF’er, så skal der jo sælges fra beholdningen, og da prorata er identisk, så skal der sælges mest i nominelle størrelser i den store, i.e. det giver dårligere priser grundet likviditeten. Man kan altid skille sig at med papiret. ETF’en er jo ikke en statisk størrelse. Ejer jeg 1% af en ETF, og vil sælge den, så skal man jo sælge de underliggende aktiver.


Men igen - vi kan jo tale forbi hinanden selvom den sidste sætning i min optik er direkte forkert.

 

Det kan være @Jensen selv vil på banen?

Redigeret af prangstar d. 22-04-2020 22:28
22-04-2020 23:16 #82| 0
prangstar skrev:

Jeg kender godt mekanikkerne, hvilket er hele mit hovedargument for at store ETF´ere er mere likvide end små (jeg ved godt små og store ikke er et fagligt udtryk men det er kort og sigende).

 

Er dog lidt tvivlende overfor om Jensen kender konstruktionen qua dette tidligere indlæg:

 Måske vi taler forbi hinanden, men kunder handler jo ikke papiret med hinanden. Er der 10% flere sælgere end købere i begge ETF’er, så skal der jo sælges fra beholdningen, og da prorata er identisk, så skal der sælges mest i nominelle størrelser i den store, i.e. det giver dårligere priser grundet likviditeten. Man kan altid skille sig at med papiret. ETF’en er jo ikke en statisk størrelse. Ejer jeg 1% af en ETF, og vil sælge den, så skal man jo sælge de underliggende aktiver.


Men igen - vi kan jo tale forbi hinanden selvom den sidste sætning i min optik er direkte forkert.

 

Det kan være @Jensen selv vil på banen?

 

Jeg tror også, at du har fanget den kritiske fejlantagelse han laver. Det er i hvert fald forkert og misvisende. 

13-11-2020 16:12 #83| 0
Jensen skrev:

 

 Du kan få begge dele, men de fleste ETF’er er passive.

 

En rente over 2.25% på indlån får du ingen steder, så post endelig hvis du finder noget bare i nærheden af det ;-)

 

 Jeg ved dette er et ældre indlæg, men du beder om at få besked, hvis djoffer kunne finde noget i nærheden af 2,25% i indlånsrente, så here goes... 


Lån & Spar bank har en lønkonto, hvor du kan få 3% på indestående op til 50.000 - men du skal være medlem i en af de fagforeninger de samarbejder med:

https://www.lsb.dk/privat/produkter/konti/lsb-privat-loen

13-11-2020 16:46 #84| 0
Torstens skrev:

 

 Jeg ved dette er et ældre indlæg, men du beder om at få besked, hvis djoffer kunne finde noget i nærheden af 2,25% i indlånsrente, så here goes... 

 

Lån & Spar bank har en lønkonto, hvor du kan få 3% på indestående op til 50.000 - men du skal være medlem i en af de fagforeninger de samarbejder med:

https://www.lsb.dk/privat/produkter/konti/lsb-privat-loen

 

Torstens ved du om nedenstående er sandt? 

Er det ikke muligt at have en Nordnet eller Saxobank konto samtidig?! :/ 

 

 

13-11-2020 19:57 #85| 0
Junior skrev:

 

Torstens ved du om nedenstående er sandt? 

Er det ikke muligt at have en Nordnet eller Saxobank konto samtidig?! :/ 

 

 

 

Jeg tror ikkeden historie er sand.

Jeg tror jeg absolut det er muligt at have en Nordnet og/eller Saxobank konto og samtidig have en Lån & Spar bank lønkonto, og få de 3% pa på LSB kontoen. 

 

Jeg har en Nordnet aktie konto, som jge har haft i 5-6 år, uden at miste nogen rettigheder ved Lån & Spar. Jeg ved ikke med normal bankkonto ved Nordnet, da jeg ikke har andet end min standard depotkonto.

Jeg har haft mine realkreditlån i Jyske Bank/BRF (er lige skiftet til Realkredit Danmark). Jeg ved faktisk ikke helt om jeg stadig kan få de 3%, da jeg lige er skiftet til Danske Bank i forbindelse med omlægning af mine realkreditlån, og derved har min lønkonto/nemkonto ved Danske Bank.

 

Men der var ingen problemer med at have mine realkreditlån ved Jyske/BRF, og have en Nordnet aktiekonto, så længe min lønkonto (som også var min nem konto) var ved Lån og Spar.

Jeg ved ikke hvad de tjekker på, og det kan godt være, at jeg nu, hvor min Nemkonto er skiftet, ikke kan få de 3% mere.

13-11-2020 20:11 #86| 0

Jeg tror de siger du skal samle din privatøkonomi hos dem, men accepterer real-kredit-lån i andet institut.

Ved LSB at du har Nordnet konto? :) 

14-11-2020 01:02 #87| 0
Torstens skrev:

 

 Jeg ved dette er et ældre indlæg, men du beder om at få besked, hvis djoffer kunne finde noget i nærheden af 2,25% i indlånsrente, så here goes... 

 

Lån & Spar bank har en lønkonto, hvor du kan få 3% på indestående op til 50.000 - men du skal være medlem i en af de fagforeninger de samarbejder med:

https://www.lsb.dk/privat/produkter/konti/lsb-privat-loen

 Det er da fair, omend 1500 ekstra i rente vist ikke dækker fagforeningsomkostnkngen :-)

 

14-11-2020 08:46 #88| 0
Jensen skrev:

 Det er da fair, omend 1500 ekstra i rente vist ikke dækker fagforeningsomkostnkngen :-)

 

 

 Jeg har IDA - dem valgte jeg fordi jeg kunne spare ret meget i forsikringer, og det gav mig også muligheden for at få sådan en konto (jeg var i lsb i forvejen).

 

Alt i alt sparer jeg penge på at være i IDA

14-11-2020 08:54 #89| 0
Junior skrev:

Jeg tror de siger du skal samle din privatøkonomi hos dem, men accepterer real-kredit-lån i andet institut.

Ved LSB at du har Nordnet konto? :) 

 

 Jeg ved ikke om de ved hvordan resten af mine bankforretninger ser ud. Jeg har været i lsb i over 30 år, og jeg havde nogle lsb aktier på et tidspunkt (for at kunne få en "højrentekonto"). 

Men de kom ikke og fortalte mig at jeg kunne få 5% på min lønkonto - det var noget jeg selv fandt ud af, og de har også siden sat den ned til 3%

    20-11-2020 13:51 #90| 0
    OP

    Jeg har forsøgt at google uden held. 

    Men er der nogen der ved om der findes passiv forvaltede investeringsforeninger indeholdende aktier, som er udbyttede betalende og dermed realisationsbeskattede med fokus på Japan?  Gerne så de følger MSCI Japan. 

    20-11-2020 21:59 #91| 0

    Sparinvest indeks har tre afdelinger med fokus på Japan.

    21-11-2020 09:54 #92| 0
    OP
    SirThomas skrev:

    Sparinvest indeks har tre afdelinger med fokus på Japan.

     

     Ja men umiddelbart er de akkumulerende og så er det jo lagerbeskatning, og så kan man jo ligeså godt købe en ETF på positiv skattelisten. 

    21-11-2020 10:01 #93| 2

    Nej de er alle tre udbytte betalende og jeg har selv eget dem i en del år efterhånden :)

    Der er kun en lagerbeskattet afdeling i sparinvest indeks og det er den globale afdeling hvis navn slutter med akk.

    Redigeret af SirThomas d. 21-11-2020 10:02
    21-11-2020 14:29 #94| 0

    Ved investering i SparInvest er man så sikret hvis SparInvest går konkurs/stikker af med pengene..? (ejer man fondens underliggende aktiver?)

    22-11-2020 10:53 #95| 0
    OP
    SirThomas skrev:

    Nej de er alle tre udbytte betalende og jeg har selv eget dem i en del år efterhånden :)

    Der er kun en lagerbeskattet afdeling i sparinvest indeks og det er den globale afdeling hvis navn slutter med akk.

     Ahh det havde jeg misset. Tak for svar :) 

    Hvordan ville du sammensætte fordelingen mellem de tre forskellige afdelinger for at ramme MSCI Japan så godt som muligt? 33% hver eller hvordan og hvorfor har du sammensat det som du har? 

     

    22-11-2020 20:50 #96| 0
    Junior skrev:

    Ved investering i SparInvest er man så sikret hvis SparInvest går konkurs/stikker af med pengene..? (ejer man fondens underliggende aktiver?)

     De er ikke syntetiske ligesom Nordnets fonde fx. er, så umiddelbart burde man være sikret. Men alt kan vel ske ;)

     

    Vanvid skrev:

     Ahh det havde jeg misset. Tak for svar :) 

    Hvordan ville du sammensætte fordelingen mellem de tre forskellige afdelinger for at ramme MSCI Japan så godt som muligt? 33% hver eller hvordan og hvorfor har du sammensat det som du har? 

     

     Nu fylder de under 5% af min portefølje, så jeg har ikke nærstuderet det så meget :) Men hvis man ejer alle tre burde man ca. ramme et gns. afkast i Japan.

     

    Nu ved jeg ikke hvor stor en del du planlægger at Japan skal fylde i din portefølje, men historisk set vil det være bedst primært at gå efter globale foreninger og ikke lande/branche specifikke. Dette emne er også blevet drøftet i utallige tråde, hvis det skulle have interesse ;)

     

    23-11-2020 09:04 #97| 0

    Er der nogen i den her tråd der kan svare på, om det virkelig ikke er muligt som dansker at blive eksponeret imod ARK-invest ETF? 

    23-11-2020 10:22 #98| 0

    Jeg overvejer at starte en månedsopsparing ved Nordnet. 

    Er der nogen gode bud på hvilken/hvilke ETF'er jeg bør gå efter?

    23-11-2020 10:37 #99| 0
    Torstens skrev:

    Jeg overvejer at starte en månedsopsparing ved Nordnet. 

    Er der nogen gode bud på hvilken/hvilke ETF'er jeg bør gå efter?

     

     Jeg vil anbefale alle der overvejer en ETF, først at tanke op på en aktiesparekonto - skattefordelen er simpelthen kæmpestor. 


    Og ellers gælder det jo bare om at vælge en der er på positivlisten og dækker så bredt som muligt - afhængig af din risikoprofil og evt moral :) 

    23-11-2020 11:30 #100| 0
    RS172 skrev:

     

     Jeg vil anbefale alle der overvejer en ETF, først at tanke op på en aktiesparekonto - skattefordelen er simpelthen kæmpestor. 

     

    Og ellers gælder det jo bare om at vælge en der er på positivlisten og dækker så bredt som muligt - afhængig af din risikoprofil og evt moral :) 

     

    De første 50.000 jeg har i overskud på aktier kommer jeg ikke til at betale skat af, da de bliver modregnet i tidligere tab på aktie handel.

    Så lige umiddelbart er det ikke skatten jeg tænker på, da jeg næppe får så meget i overskud de næste par år (planen er at lave en månedsopsparing med 50.000 i indskud og 2500 om måneden).

     

    Min tanke var noget a la iShares Core MSCI World UCITS ETF - men skal man bare holde sig til det. Eller er der andet man kunne sætte i ?

    23-11-2020 13:11 #101| 0
    RS172 skrev:

     

     Jeg vil anbefale alle der overvejer en ETF, først at tanke op på en aktiesparekonto - skattefordelen er simpelthen kæmpestor. 

     

    Og ellers gælder det jo bare om at vælge en der er på positivlisten og dækker så bredt som muligt - afhængig af din risikoprofil og evt moral :) 

     

     Kan du kort beskrive hvorfor skattefordelen er kæmpe stor? :-) 
    Jeg havde planlagt at købe iShares på Nordnet men kan det bedre svare sig at oprette en aktiesparekonto og købe dem der? :-) 

    23-11-2020 14:05 #102| 1
    VestbjergFTW skrev:

     

     Kan du kort beskrive hvorfor skattefordelen er kæmpe stor? :-) 
    Jeg havde planlagt at købe iShares på Nordnet men kan det bedre svare sig at oprette en aktiesparekonto og købe dem der? :-) 

     

     ETF'er er altid lagerbeskattede og beskatning er fra 27-42% afhængig af afkastet. 


    Aktiesparekontoen er også lagerbeskattet - men kun med 17% - der er dog max beløb på denne konto (100k i år) 

     


    Du kan jo selv prøve at lave et regnestykke med forventet afkast og beskatning herpå.

     


    Jeg har selv oprettet en aktiesparekonto ved Saxo bank, da Nordnet ikke tilbyder denne endnu, og min egen bank simpelthen var for dyr. 

    23-11-2020 14:05 #103| 0
    VestbjergFTW skrev:

     

     Kan du kort beskrive hvorfor skattefordelen er kæmpe stor? :-) 
    Jeg havde planlagt at købe iShares på Nordnet men kan det bedre svare sig at oprette en aktiesparekonto og købe dem der? :-) 

     

    En aktiesparekonto beskattes efter lager-princippet.

    Hvis du køber ETF (udenlandske) SKAL du betale skat efter lager-princippet. Dvs. du kan lige så godt bruge din aktiesparekonto til det.

     

    Jeg tror jeg vil bruge Nordnet opsparingskonto til ETF'er og så til næste år når de indfører aktiesparekonto lave månedsopsparingskontoen til aktiesparekonto (krydser fingre for at det kan lade sig gøre)

     

    23-11-2020 14:09 #104| 0
    Torstens skrev:

     

    De første 50.000 jeg har i overskud på aktier kommer jeg ikke til at betale skat af, da de bliver modregnet i tidligere tab på aktie handel.

    Så lige umiddelbart er det ikke skatten jeg tænker på, da jeg næppe får så meget i overskud de næste par år (planen er at lave en månedsopsparing med 50.000 i indskud og 2500 om måneden).

     

    Min tanke var noget a la iShares Core MSCI World UCITS ETF - men skal man bare holde sig til det. Eller er der andet man kunne sætte i ?

     

     Hvis du er ligeglad med beskatning så bør du tage Nordnets månedsopsparing - det er jo genialt at det er uden kurtage og blot passer sig selv. 

     


    Jeg vil ikke rådgive om hvad du skal investere i - det må være op til de professionelle :) 

    23-11-2020 15:14 #105| 1
    RS172 skrev:

     

     ETF'er er altid lagerbeskattede og beskatning er fra 27-42% afhængig af afkastet. 


    Aktiesparekontoen er også lagerbeskattet - men kun med 17% - der er dog max beløb på denne konto (100k i år) 

     

     

    Du kan jo selv prøve at lave et regnestykke med forventet afkast og beskatning herpå.

     

     

    Jeg har selv oprettet en aktiesparekonto ved Saxo bank, da Nordnet ikke tilbyder denne endnu, og min egen bank simpelthen var for dyr. 

     

     Det var også Saxo banks løsning som jeg har fundet frem til må være bedste løsning, nu Nordnet ikke har en aktiesparekonto endnu. Tak for hjælpen! :-) 

    23-11-2020 17:41 #106| 0

    Er dette rigtigt:

     

    udenlandske etf'er kurs af udbud og efterspørgsel på selve etf'en.

    Mens danske investeringsbeviser kurs altid er deres indre værdi (kurs/indre værdi=1)

     

    og i så fald kan det i teorien give en skæv pris på etf'er 

    24-11-2020 08:59 #107| 0

    Jeg overvejer en udenlandsk passiv EFT med meget lav årlig omkostning for en aktiesparer konto (s.v. jeg kan se vil det reducerer ETF-lagerskat-27% til aktiesparekonto-lagerskat-17%)

    Gerne globalt sigte, muligvis med vægtning til stabil/value 

    Er det 100.000kr per år man kan indsætte? Indsatte ikke noget i 2019

    24-11-2020 09:47 #108| 0
    wannooks skrev:

    Jeg overvejer en udenlandsk passiv EFT med meget lav årlig omkostning for en aktiesparer konto (s.v. jeg kan se vil det reducerer ETF-lagerskat-27% til aktiesparekonto-lagerskat-17%)

    Gerne globalt sigte, muligvis med vægtning til stabil/value 

    Er det 100.000kr per år man kan indsætte? Indsatte ikke noget i 2019

     

     De regner med, at det bliver hævet til 200.000 om året.

    24-11-2020 09:58 #109| 0
    Torstens skrev:

     

     De regner med, at det bliver hævet til 200.000 om år 

     

    Der kommer ikke flere forhøjelser foreløbigt, så maks bliver på 100k i alt.

    Der var en del af finansieringen af Arnepensionen at man droppede det :(

     

    24-11-2020 10:16 #110| 0
    wizards skrev:

     

    Der kommer ikke flere forhøjelser foreløbigt, så maks bliver på 100k i alt.

    Der var en del af finansieringen af Arnepensionen at man droppede det :(

     

     

    Nå men så er det da godt, at de i ly af minkgate indførte en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år. Den bliver behandlet i øjeblikket:

    https://fagligsenior.dk/2020/11/18/folketinget-behandler-lovforslag-nu-haeves-pensionsalderen-igen/

    ← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
    Skriv et svar