Uheldig situation omkring ansvar?

Tråden skal lukkes.

Jespers far lyder som en idiot, bange for autister.. c'mon, lige præcis autister og kun autister.

Håber det var hjælp nok.

Jeg synes ikke det er dit problem at Jesper er bange for autister. Jespers far burde imo tage en snak med Jesper om autister så hans 'fobi' går væk.

Du får sikkert mange og gode råd i denne tråd, men du bør orientere din nærmeste foresatte om denne problemstilling asap.

Bange for autister? Wtf?

Jespers far kan ikke forlange noget som helst. Han skulle i stedet forklare sin søn, hvad autisme er, og at der ikke er noget farligt i det. Hvis han ikke magter det, kan Jesper jo ikke komme længere. End of story imo.

Desuden er det vel ikke sikkert, at Markus og den anden dreng synes det er vildt fedt, at du har 'outed' dem for resten af holdet? De vil vel altid blive kigget lidt skævt til fra nu af. Anyway, gjort er gjort, og forstår godt, at du havde brug for at forklare Markus' reaktion overfor holdet, men det var nok ikke det smarteste imo.

#Klavs00: Præcis er det min pointe hvis jeg skulle gå til en evt. bestyrelsesmand. Hvordan kan jeg i min sygeste fantasi forestille mig at et barn på 13 år overhovedet skulle vide hvad en autist var og samtidig være bange for personen?

#Andro: Vil det være korrekt af mig, som træner ikke at gøre plads til alle? - Jeg sagde til faren at jeg måtte se hvad jeg kunne gøre, men at mit mål stadig var holdets bedste og derfor vil det være forkert at sætte Jesper ind mod spillere der er ham langt overlegne.

#toesinger: Mine nærmeste foresatte?

#Alle: Ligger det sande problem oprigtigt ikke i at samfundet er blevet så fokuseret på at forældre straks skyder skylden på samfundet og ikke på opdragelsen af deres børn? - Burde faren ikke som Luuuund pointere opdrage sin søn bedre i stedet for at skyde skylden på mig som jo egentlig bare er ansat for at træne ungdomsspillere, og ikke er ansat til at klare de unges problemer i hverdagen?

jespers far skal ingen indflydelse at all have på hvem jesper spiller sammen med, det styrer du 100 %.

Kontakt den træneransvarlige i din klub og gør dem bekendt med problemet så den ikke "hænger" på dig.

Til dit svar længere op Orty:
Jeg pointerede overfor alle at de ikke skulle ses anderledes på. Derudover er Markus og hans ven ikke klar over at jeg nu har snakket med de andre spillere om det.

En anden ting er også, da jeg snakkede med spillerne, var der flere af personerne som faktisk ikke anede at de var halv-autister. Da jeg så sagde deres navn, var der personer der ikke kunne sige hvem det var. Dermed prøver jeg at sige at de ikke har lagt mærke til dem og højst sandsynlig heller ikke vil gøre det bagefter.

Men for at undgå situationer igen, mente jeg at det var bedst at holdet vidste det, så vi kunne undgå ting som disse.

Og ja, jeg mener nemlig at samfundet har bevæget sig det forkerte sted hen. Nu om dage når politiet kommet hjem med familiens Hansens søn, fordi han har stjålet i brugsen, ringer forældrene jo straks til f.eks. skolen og spørger hvordan de dog behandler deres søn. Og er det ikke netop hvad der er sket i overstående?

1. Det kommer an på hvordan du definerer det, det er din opgave at få træningen til at fungere vil jeg sige, så kan du selv vurdere hvor meget 'pædagog' det kræver.

2. Ikke hvis du har accepteret det andet.

3. NEJ NEJ NEJ, Jesper skal ikke have særbehandlig i alle livets aspekter, som rigtig mange forældre i dag fejlagtigt tror. NØØJ en skideballe (EDIT: venlig opsang er mere ordet :)) han havde fået ved at ringe til mig (ingen kritik, jeg er næsten dobbelt så gammel som dig og har lang erfaring med både pædagogik og træning af børn/unge). Hvad nu hvis en af de andre forældre ringer og kræver at Jesper ikke skal være i nærheden, eller for den sags skyld slet ikke være med??? Man MÅ være med til badminton, man har ikke krav på det. Og SLET ikke på at bestemme hvem der ellers må være hvor. Hvad F***** bilder den far sig ind??? Hans søn er 'bange for autister' WTF??? Da kun hvis han 'får lov' af forældrene. De store problemer/polariseringer i dagens opdragelse kommer jo meget godt til udtryk i at han kan spille 'smart' og drille, men når det går ham i mod løber han hjem og tuder og skal have farmand på banen. (Det er obv fair nok han bliver bange for een som går agurk, og sparker på alle døre. Men han er vel ikke bange for danskere nu, vel? Eller 13 årige?)

4. Den er svær at hjælpe med, når man ikke er 'med i det'. Men det er her du kan træde i karakter, og tage en snak med dem om hvordan man opfører sig til træning. Hvordan DU vil have det, for det er faktisk dig der bestemmer det (klubbens folk har obv et say her, og dem kan du også henvise evt. utilfredse forældre til. Bare DU står inde for dine 'regler'). Sæt regler for omgangstone, nul drilleri mmm. Tag endelig andre med ind over hvis du synes, der må være nogle folk i klubben der kan være med i det.

5. Den er lidt svær. Men hvis han ikke kan deltage på de vilkår du/klubben sætter op, kan han altså ikke være med. Det tror jeg nu sagtens han kan. Men du kan forklare ham reglerne ekstra godt, og bede ham komme til dig lige før han 'går bananas'. Har du evt. nogle med pædagogisk erfaring i din familie/omgangskreds kan du sikkert få gode råd.

Det kan være en røvirriterende situation at stå med, og da du er forholdsvis ung bør du ikke stå alene med det (evt. en hjælpe-/medtræner?). Træk på hele arsenalet af venner, famile, forældre, klubbens folk, evt. andre trænere, kort sagt alle.

Og rigtig god vind med det :)

@ OP


Den ansvarlige for dit ansættelsesforhold.

Din første post lyder som om du har en reel problemstilling du er usikker overfor, og så er det da bare at bruge de tråde der er i vores samfund.

Din sidste post minder så lidt mere om at det er en problemstilling du har taget stilling til.

i så fald har jeg ingen gode råd til dig --- kun undren!

#Fryden:
Du tog netop fat i min alder. Jeg har hele tiden ment under min oplæring som træner (har op imod 4-5 kurser), at en ældre træner vil få mere respekt både fra børnene, men også fra deres forældre.

Et andet aspekt i sagen er imidlertid også tilmeldingsbeløbet, klubben ligger i Skive, ikke verdens største klub, men dog en klub. Beløbet for to ugentlige træninger og det koster 1500 kr. (Dyrt, men ja, sådan er træning nu om dage).

Derudover gik Markus ikke amok, han forlod hallen i raseri uden at sige et ord, og sparkede således til dørene udenfor hallen. Han viste ikke på den måde tegn på at han ville gå amok. (Har ikke snakket med ham til andet end træning, så ved ikke direkte om hvordan hans livssituation er).

#Toesinger:

Det er ikke en direkte problemstilling for mig selv, men bare for at hive samfundet indover i problemstillingen.

Problemet ligger i at ting kan ske, både for holdet, men for mig som træner, hvis ikke jeg griber situationen rigtigt an. Derudover vil jeg holdets bedste (hvilket jeg altid har ville), og det er derfor jeg spørger til råds rundt omkring. Har netop skrevet en mail til min træneransvarlige omkring situationen.

Jeg synes det er rigtigt fint, at du nu har kontaktet klubbens træneransvarlige. Find ud af, hvordan situationen skal gribes an fremover sammen med ham. Det er obv vigtigt at have opbakning fra klubben, så der ikke bliver noget pjat når/hvis Jespers far gør mere ud af det her.

Men sørg for, at det er igennem dig, at kontakt til Jesper forældre foregår. Det ville virke helt forkert, hvis den efterfølgende kommunikation kommer fra andre i klubben. Og du mister ligeledes en del autoritet, hvis det sker imo.

@OP

Du vil få/har fået en del forskellige råd og holdninger fra diverse PN'ere. De er uden tvivl velmente.

MEN:
I din situationen er det hensigtsmæssigt, at du først og fremmest tage en snak med din arbejdsgiver - om ikke andet for at orienterer dem om den nuværende forløb.

De fleste arbejdsgivere vil gerne høre om en sådan sag. Både for at være orienteret ved evt. forældreklager - men også for at støtte dig. Alt andet lige er det ret tydeligt, at du er i tvivl og berørt af sagen.

Selv om vedkommende ikke skulle være imødekommende ved din henvendelse, vil du derved have din ryg fri - og derigennem have en vis legitimitet bag hvad enten du vælger at gøre fremadrettet.

Vend den evt. med andre og ældre trænere i klubben,

Cliffs:
Orienter din arbejdsgiver og tal med ham/hende om dine videre handling.

Enig med Flodslag.

Involver først og fremmest den overordnet ansvarlige. Det kunne tyde på at klubben måske har en historik med ungerne/forældrene som også skal tages i betragtning.

Jeg har selv været ungdomstræner i mange år (for flere her på PokerNet endda), og kender godt lidt til de forskellige problematikker. Forældre er ikke nemmere i Vedbæk, skulle jeg hilse at sige...

Desuden tænker jeg lidt at er man i en mental tilstand hvor man decideret er bange for autister, så kan jeg ikke tro at det er det eneste der halter lidt inde i gryden, og så er badmintontræning næppe éns største problem, hvis det endelig kommer dertil.

Jeg overværede engang en samtale mellem en person der var bange for delfiner vs. en person der var bange for personer der var bange for delfiner. www.kolbøttefabrik.ftw

@ steens

Og så har du gjort det fornuftige.

flodslag skriver det jo rimeligt godt, bortset fra at jeg syntes pointen burde være at hvis din chef ikke var interesseret i at hjælpe skulle du løbe skrigende væk.

Man kan ikke forlange at en ungdomstræner er rustet til at klare de konflikter som en diagnogesygdom kan fremkalde. Måske Autistens Daddy skulle være den første at henvende sig til... konstruktivt. Han burde jo ikke være ukendt med problemet, og sikkert interesseret i at opnå en givtig løsning.

#Alle: Jeg har hermed kontaktet min overordnede, samt en gammel ræv i Skives badminton klub. På den måde kan i som jeg siger få situationen over på de personer der har erfaringer med de utilfredse forældre.

Har i øvrigt før oplevet en forælder der kom til træning. Havde sendt hendes dreng ud og slap af i 5 min. Han blev sur og gik og 20 min. senere kom hans mor hamrende ind i hallen og sagde: "Hvorfor smed du min søn hjem fra træning?" - Og måske jeg ikke tænkte helt klart i situationen, men hun fik i hvert fald et svar der sagde spar 2; "Det var ikke hvad der skete, jeg har 20 vidner der siger noget andet, så hvis du vil gå til bestyrelsen, så tror jeg de vil sige det samme som mig; et medlem fra eller til."

Så jeg har faktisk før tacklet nogle situationer med forældre, men denne her synes jeg kræver noget mere erfaring og pædagogik, fordi udslaget kan få betydning for 2 forskellige unge.

Jeg kan slet ikke glemme den der... Bange for autister... Vi er altså ude i en meget eksotisk lidelse her!

Jespers far mener jo bestemt at hans "guldklump" skal føres gennem livet pakket ind i vat. Det er sørgeligt og synd både for Jesper og Faderen, og samfundet for den sags skyld, da det er jo er et eksempel på en tendens i samfundet.

Du kunne eventuelt også få din far til at ringe til Jespers far, og skælde ham ud.

2. Forlang flere penge og Du ville committe dig til at stå med ansvar og problemer til halsen i sådanne situationer. Lad være med det for usle håndører, det er ikke der dit problem er.

(Regner med du gør det mest fordi du kan lide det...)

#Phact: Jeg har altid trænet unge, fordi det ser godt ud på et fremtidigt cv, samtidig med at det giver en vis glæde at se andre lærer. Enhver vundet kamp er succes.

@stens

Jeg synes du bør overveje om du ikke skal lukke denne tråd.
Du fremstår med navn og by i din profil.
Du skriver om personer du er anvarlige for i forbindelse med dit job.

Jeg vil vove at påstår du har noget tavshedspligt.

Du har sikkert skrevet her i god tro, men jeg mener de har oveskredet nogle grænser som en del forældre nok ikke vil synes om

@ stens888 Du får lige et virtuelt skulderklap. :) Super engagement!

Men hvis du ska til og ta' en diskussion eller bare overlevere Jespers far nogle facts, så start ud med at i begge to vil Jesper det bedst og gør det med et smil på læben. Måske faderen ka' lære noget af dig?! ♥

Jeg har brugt folks forslag og har egnetlig ikke behov for flere kommentarer, jeg har skrevet til mine "mentorer" og så må vi se hvad tiden bringer. Tak for hjælpen til de der har skrevet!