Tinnitus

#1| 0

Hej alle
Desværre er det ikke lyden af jetoner der vælter min vej, men derimod en konstant høj hyletone der har plaget mig siden i Januar.

Jeg prøver i mindre desperation at række ud diverse steder for gode råd eller det gyldne råd der kan fjerne det.

Jeg har selvfølgelig været ved egen læge og en ørelære, der ikke kunne konstatere noget usædvanligt, så konklusionen er umiddelbart... lær at leve med det :-(

Hyletonen begyndte at vise sig uprovokeret engang i Januar 2018, hvor jeg i starten ikke lagde så meget i det. Jeg begyndte dog så småt at indse det ikke bare var en forbigående irritation.
Heldigvis har jeg mange dage hvor hyletonen bare ligger som en svag baggrund, hvor jeg ikke tillægger den meget gene. Desværre er der også de dage hvor den fylder det hele, og det tager lidt hårdt på psyken.

Er der andre lidelsesfæller i dette forum, der har nogle gode råd, ser jeg meget frem til at høre om det :-)

P.s jeg har prøvet diverse apps med baggrundslyde, men det fungere ikke rigtig for mig.
Mvh/ Thomas

12-11-2018 10:28 #2| 0
12-11-2018 10:45 #3| 0

Jeg har siden jeg var 15ish haft en konstant summen i ørerne. Det er ikke en ægte hylen, men mere sådan en højfrekvent summen. 

 

Jeg husker tydeligt, at jeg i lang tid derefter var psykisk meget påvirket. Jeg var så påvirket, at jeg aldrig kom til læge med det i frygt for at få dommen -> der er intet at gøre, så lev med det. 

 

Nu lever jeg med det og har gjort det i mere end 20 år. Hvis det kan være nogen trøst for dig, så kan jeg godt negligere min summen. Så jeg fokuserer faktisk nærmest aldrig på det længere. 

 

Har du overvejet evt at søge mod en ægte specialist og ikke bare en random ørelæge?

12-11-2018 10:59 #4| 0

Min historie er ret tæt på Ceres', bortset fra at jeg hører en hyletone.

 

Jeg har ét råd: Lad være med at gøre noget, der kan gøre det værre. Ingen koncert eller fuld skrue på hørebøfferne eller lignende er en forværring værd.

Redigeret af skizomick d. 12-11-2018 10:59
12-11-2018 13:45 #5| 0

Jeg har en kronisk sygdom, som medfører konstant tinnitus på det ene øre. Jeg har en høj konstant ensartet pibelyd, som jeg har haft i snart 4 år. 

 

Mine erfaringer er, at tinnitussen er ekstremt påvirket af stressniveau og generel kropslig/mental selvværd. Jeg har derfor arbejdet meget med mig selv, men lever også efter vaner og ting, som påvirker mig positivt, fx søvn- og spisemønster og det har haft en markant effekt. 

 

Ellers som de andre skriver, så vender man sig til den og i dagligdagen ligger jeg ikke mærke til det. Men så snart der kommer stress på - bang så er den der!

12-11-2018 14:45 #6| 0

Jeg takker indtil videre :-)
Jeg har selvfølgelig selvstuderet lidt på fænomenet, men jeg syntes ikke rigtig at jeg kan pege på nogle bestemte ting der tricker det. Jeg kan sagtens sidde fuldstændig afslappet, hvor det lige pludselig stiger i styrke.
Det var en specialist i tinnitus jeg var til konsultation hos, så jeg tænker jeg har fået den ekspertise på det punkt.
Mht til øvelsen med fingrene, som vises i ovenstående video, så har jeg prøvet flere af de øvelser, men uden nogen form for succes desværre.
Jeg tænkte om nogen af jer har prøvet at kaste penge efter alternativ behandling, akupunktur, laser, naturmedicin etc. og har haft succes med det ??

12-11-2018 14:48 #7| 0

@ceres
Når du siger at, du faktisk ikke ligger mærke til det længere, betyder det at du ikke høre det, eller at du accepteret at lyden er der ?

Du har fuldstændig ret i at det kan være en psykisk mavepuster at få :-(

12-11-2018 19:01 #8| 0

Døjet med tinitus i 30+ år.

 

Lært at leve med den.

 

Hos mig varierer det mellem summen og høj hyletone.

 

Høj hyletone kommer som oftest i forbindelse med meget larm, eller hører en sirene....der kan den høje tone hænge i meget lang tid, og jo mere jeg tænker over det, jo værre bliver det, så self vil jeg mene der er noget psykisk indover.

 

I dagligdagen bemærker jeg nærmest ikke noget, men når får sat mig ned i en helt afslappet tilstand, og der ingen lyd ellers er som sådan, så kommer det som en summen, nærmest som noget underlægningsmusik.

12-11-2018 21:06 #9| 0

Kommende ØNH-læge her.

 

Tinnitus er desværre et af de handicaps, vi ikke rigtigt kan gøre noget ved. Der er forsøgt høreapparater med frekvenser der gerne skulle udvaske tinnitus-lyden, men effekten er langt fra optimal. Eneste behandling jeg ellers har hørt om, er at cutte nerven, enten medicinsk eller kirurgisk. Men det medfører både balanceproblemer og døvhed på det pågældende øre.

13-11-2018 02:33 #10| 1
Bad3xo skrev:

Kommende ØNH-læge her.

 

Tinnitus er desværre et af de handicaps, vi ikke rigtigt kan gøre noget ved. Der er forsøgt høreapparater med frekvenser der gerne skulle udvaske tinnitus-lyden, men effekten er langt fra optimal. Eneste behandling jeg ellers har hørt om, er at cutte nerven, enten medicinsk eller kirurgisk. Men det medfører både balanceproblemer og døvhed på det pågældende øre.

 

 “Men det medfører både balanceproblemer og døvhed på det pågældende øre + at folk stadig kan høre deres tinnitus, men nu kan den ikke overdøves!,


← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar