Synspunkt: Grow a pair DS!

#1| 19

Beklager den bramfrie titel og ja den måske lidt misvisende overskrift. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle kalde tråden. Men hvis du er forvirret så er det her hvad jeg vil kalde et "læserbrev" eller hvad vi i pokersprog kunne kalde et "spillerbrev" (No pun intended)

Sagen er den at for de flestes vedkommende, så glædede de sig til liberaliseringen af online spillemarkedet kom i 2012 så vi igen kunne få ordentlige forhold og klare retningslinjer for hvad vi måtte og ikke måtte som pokerspillere i Danmark.

De fleste var også rigtigt begejstrede for at Danske Spil besluttede sig for at gå imod deres tidligere had mod poker og rent faktisk begyndte at have et pokerprodukt, da Danske Spil uden tvivl vil kunne trække en masse nye spillere til og hvis der er noget vi som pokerspillere elsker, så er det nye fisk. Derudover var det også dejligt sikkert at have en så stor spiller på det danske marked, hvor man aldrig ville være i tvivl om at ens skillinger var sikre på sitet i modsætning til tidligere små bookies.

Da Danske Spil gik kom hen mod valg af platform var der en række valg de måtte foretage i forhold til hvilket netværk de skulle vælge - der var stærkt begrænsede muligheder i det efterhånden faldende pokermarked:

Ongame Var på vej i en negativ retning og med meget lille volumen af spillere var det nok begrænset at det ville passe til Danske Spils brand. Derudover var der allerede en håndfuld andre spillere på det netværk

Ipoker Et stort netværk men stadigvæk med 3-4 andre relativt store bookies på netværket til at konkurre om kunderne.

Microgaming Et ikke alt for stort netværk - men igen med en del konkurrence om spillerne.

Derudover var der et par mindre udbydere som formodentlig ikke havde størrelsen til en spiller som DS.

Set i det lys gav det perfekt mening at man endte med at vælge:

Party Poker Verdens næststørste site og på daværende tidspunkt var der usikkerhed omkring Party selv ville komme ind på det danske marked så dermed ingen direkte konkurrenter. Det virkede som et "perfect match"

Men som med alt andet så kan det der ved første øjekast ser rigtigt godt ud ende med at være knaps så godt når man kommer tæt på.

I har igennem jeres snart 3 år på det danske marked gjort virkeligt mange gode ting for pokeren. Jeg kan på stående fod komme i tanke om WPT København/WPT National Munkebjerg, i har lavet Pokerchefen og Hold-DM og derudover har i været lydhøre nok overfor jeres brugere til at lave satelitter til DAPT og Season Tours.
I har også arbejdet på DM og selvom der har været en del uenighed omkring dette arrangement har i hvertfald forsøgt at lytte til input fra spillerne(også selvom de ikke konkret udmøntede sig til noget i år) Nogle folk er rigtigt meget efter jer - men jeg synes i fortjener ros fordi i har gjort rigtigt meget for pokeren i Danmark.

Desværre er i kommet lidt i en modvind på det seneste og jeg kan godt forstå brugerne er rigtigt vrede på jer ovenpå de seneste par ugers software nedbrud.

Men jeg kan også godt forstå det må være en enormt irriterende position for jer at skulle stå på mål for i har en producent der leverer et lorte produkt og i skal sidde ved "frontline" og tage imod salverne fra jeres vrede kunder når i dybe set ikke er skyld i at jeres leverandør ikke kan overholde deres forpligtelser.

Igennem de sidste knapt 3 år med Party som leverandør har i gentagne gange måtte ligge ryg til sager som har stillet jer i et dårligt lys uden det er jeres egen skyld (vil jeg antage) Lige på stående fod kan jeg komme i tanke om:

Party Poker ændrer VIP program og giver ikke spillerne mulighed for at få deres bonus Spillere går glip af 15K$ Cash

Cutter store dele af turneringsprogrammet Jeg kan ikke lige finde tråden men for omkring 1 år siden ødelagde Party Poker deres turneringsprogram ved at fjerne en masse tours og samtidig ændre på udbetalingsstrukturen

Generel ringe software Kig selv forummet igennem - der er næsten ikke andet end tråde med problemer med party softwaren - selvfølgelig ekstra slemt de sidste par dage, men der er virkelig også mange før de sidste par dages nedbrud

Som i kan se er der rigeligt med eksempler på ting som jeres leverandør gør som stiller jer i et dårligt lys fordi i vælger at bruge deres platform - generelt set så har Party Poker været i en nedadgående spiral de sidste 3-4 år.

Jeg er klar over at det er "nemt" at blive på Partys platform - og i har et setup der et tilpasset til det, men kan i leve med at jeres kunder skrider og den badwill i får fra jeres leverandør går ud over jeres virksomhed?

Men jeg har et foreslag - der er alternativer! I er en så stor spiller at i kan gøre hvad i vil - der er ikke nogen udbydere der ikke vil tage jer seriøs med den store spillerbase i har - så hvorfor ikke udnytte det? Lige nu er i den eneste reele konkurrent til Pokerstars på det danske marked og det er en kamp i kommer til at tabe fordi i har et så ringe stykke software.

Verdens næststørste netværk lige nu hedder 888 (http://www.pokerscout.com/). Der er sjovt nok også rigtigt mange danske spillere der vildt gerne vil spille på den platform og de må kunne noget for de har overhalet alle de andre udbydere indenom og er pt. verdens næststørste pokerplatform - til sammenligning er Party nede som nummer 7.

I vil kunne tiltrække stort set samtlige danske "grinders" der pt. ikke gider at spille ved jer fordi i har Partys software. Og de spillere som ikke er der for pokeren skyld skifter alligevel hvis i beder dem om det.

Så hvad vil jeg egentlig med alt det her?

Danske Spil - tag jeres eget brand og navn seriøst og gå i dialog med 888 om at komme over på deres netværk i stedet for at skulle ligge navn til Party Pokers uduelighed. Jeg er godt klar over at det er en stor proces og det vil kræve en pokkers masse at få igennem og sandsynligvis en masse overtalelse højt oppe i jeres virksomhed - men seriøst kan i ikke se potentialet? Grow a pair og skil jer af med en dårlig leverandør.

TLDR; Cliffs: DS er bedre tjent uden Party - skift over på 888!

Redigeret af Burnz d. 04-12-2014 18:32
04-12-2014 18:41 #2| 0

Fint indlæg Burnz!

"I vil kunne tiltrække stort set samtlige danske "grinders" der pt. ikke gider at spille ved jer fordi i har Partys software"

Såvidt jeg har forstået ud fra tidligere tråde omkring emnet, er grinders og profitable spillere ikke særlig lukrativt for et pokersite, da de skaber en dårlig pokerøkonomi trods de raker mere end den gennemsnitlige spiller. Er jeg helt gal på den med det statement?

04-12-2014 18:52 #3| 1

@ET-FoldHome

Det er ikke rigtigt forstået. Grinders er et MUST for ethvert pokersite der tager sig selv seriøst. Likviditeten på et pokersite er altafgørende for overhovede at kunne skabe en kundebase af hobbyspillere. At profitable spillere trækker penge ud af økosystemet er vel definationen på et succesfuldt produkt, fordi det jo er derfor folk spiller, for at vinde.

Det handler vel i bund og grund om at spillerbasen skal balanceres, så der er tilpas meget likviditet til at udbuddet af spil er tilfredstillende for hobbyspilleren, men samtidig skal de så også kunne tilføre/tiltrække hobbyspillere i sådan en grad at grinders finder spillene 'saftige'.

Synes BTW at det kunne være en fantastisk idé at få 888 ind på det danske marked igennem DS. Det kunne virkelig kickstarte DS' pokerforretning! Specielt i disse tider hvor folk, i højere grad end før, leder efter et alternativ til Pokerstars.

Redigeret af SpartacusDK d. 04-12-2014 19:00
04-12-2014 18:56 #4| 5

+ 1000 til at skifte over til 888.

04-12-2014 18:57 #5| 0

888 skulle os have kæmpe problemer for tiden, ser klager fra Tour grinders næsten dagligt...

04-12-2014 19:11 #6| 0

888 ville være uber nice det sker bare ikke, så vidt jeg har forstået har DS bundet sig til Partypoker over en år rækker og kan ikke bare skifte fra den ene dag til den anden.

04-12-2014 19:12 #7| 0

yeah som freakstar også nævner så er der issues med 888, disconnects manglende refunds etc.

men ja rigtig godt indlæg burnz ! :)

04-12-2014 19:43 #8| 0

888 havde 15 dage or so på det danske marked, så at få dem som partner tror jeg desværre ikke 888 er interesseret i. Medmindre de kan få DS til at lave alt det juridiske arbejde.

Man må bare erkende at den nye spillelovgivning er med til at kvæle poker, og tage muligheden fra os som spillere. Samtidig med at industrien cirkler mere og mere ind om færre udbydere.
Så er det self lidt pas at FullTilt og 888 ikke er tilgængelige.
Ipoker og Party har kæmpe issues fortiden og skider på kunden, og Stars skruer profittvingen på grundet deres monopolistiske position.

Nå ja, Boss er lukket, Ongame gået dødt og Micro forminsket kraftigt.

04-12-2014 22:09 #9| 0
OP

Min største frygt var egentlig også at Ds var bundet til Party for en længere periode.

04-12-2014 22:58 #10| 0

Det er da ellers nu 888 har alle.muligheder for at vinde en stor del af det danske marked :)

05-12-2014 02:19 #11| 1

Microgamings software er ellers lækker, og meget stabil. Desværre har der været en stor tilbagegang i action derinde. Det kunne være DS skulle sætte gang i netværket igen. Muligvis vil det dog kræve at andre bookmakere joiner før netværket bliver tilstrækkeligt likvidt.

05-12-2014 02:48 #12| 1

Jeg er med Vanvid på micro-delen! Deres softwaren er generelt god og stabil.

Er selv VIP på DanskeSpil og synes som Burnz skriver, at det er super unfair, at de bare står model til mudderkastning til den store guldmedalje fra alle PN-brugere, når problemet i virkeligheden ligger hos Party og deres konstante elendighed.

+1 til DS for at lave mange gode ting for os danskere, men let nu for helvede røven og kom videre fra Party - det kan kun gå en vej, nemlig ned.

05-12-2014 03:54 #13| 4

Jeg tror at I undervurderer omkostningerne i at skifte leverandør/netværk.

Samtidig tror jeg, at vi må se i øjenene, at poker er en forsvindende lille procentdel af indtjeningen for Danske Spil/andre. Man bruger poker som traffic feeder ind til sportsbetting og casino, hvor omsætningen er højere og profitten MARKANT bedre. F.eks kan jeg nævne, at 90% af alle deposits på online casinoer bliver tabt, altså bliver til "gratis" indtjening for det pågældende casino. Henter man pokerspillere ind jævnligt (de spiller relativt ofte), så glider en procentdel over i side games automatisk.

Jeg kan ikke se Danske Spil tjene penge på poker nogensinde, og det er 100% udelukket at de gør det nu, med de aktiviteter og gode tiltag de har foretaget. De har opbygget et stor kundedatabase, bevares, men med det formål, at udbyde disse spillere side games. Jeg ved det ikke, men jeg gætter på at Danske Spil har en shared wallet for poker og casino/skrab/sportsbetting, så midlerne er nemt tilgængelige. Andet vil overraske mig meget, og evt. kun være begrundet i regler om bekæmpelse af ludomani (hvilket jeg finder morsomt på et site, hvor man snildt kan købe sig fattig i skrabelodder).

Jeg er rusten i miljøet, og har været ude i et par år, så jeg ved ikke hvilke sportsbetting-netværk der er gode, og hvor Danske Spil kan tjene mest. Men rent teknisk er det en MEGET stor omgang at skifte væk fra Party, så hvis det alene skal begrundes i poker-delen, så ser jeg det ikke ske. Men nu har rentabilitet aldrig rigtig slået mig at være en prioritet i Danske Spil, så hvem ved.

@ET_FoldHome
Grinders er nødvendige for sites, men det er en paradoksal situation, som du selv nævner. Et site skal have en vis omsætning som giver en vis bundlinie, ellers er der ikke midler nok til at drive biksen. En del af disse omkostninger er faste, og nogle er variable, og stiger med omsætningen. Så der er en grænse, som man skal over. Samtidig taler man også om en "kritisk masse" eller et "tipping point", hvor trafikken begynder at være mere selvgenererende (selvom den nok aldrig vil blive det helt), alene af den grund, at der er mange. Det har man set med Stars i noget tid efterhånden. Få borde = meget skidt. Derfor er grinders gode, da 10 grinders kan fylde 24 borde og lægge 24 gange så meget rake, som 10 hyggespillere, der spiller 1 bord og efterlader 23 tomme.

Mange pokersites kørte med en aflønningsmodel, der gav deres poker managers bonus på baggrund af toplinien i stedet for bundlinien. Altså blev de bedømt på hvor meget rake de kunne få ind, i stedet for hvad virksomheden tjente på den trafik. Det gjorde, at de blev kreative med deals, og at vi som affiliates kunne udnytte den viden - og det gjorde vi selvfølgelig. Det var jo også derfor, at folk kunne ligge på 110% samlet rakeback igennem PokerNet deals dengang.

High stakes spillere er at gode at have for at lokke railbirds ind, men overordnet set dårlige for sitet. De spiller 1-2 borde med max rake på $3, foretager store transaktioner (som sites betaler 6% af ved hver ind- og udbetaling), og kræver mere maintenance. De små spillere er også dårlige for sitet, da de kræver meget support ift. rake lagt. De bedste spillere er selvsagt cash (tourspillere raker for lidt + meget support) på NL200 eller NL400-niveau, da de spiller mange borde, stadig capper raken hurtigt, og lægger stor omsætning.

Danske Spils strategi lader til at have været, at bruge poker som traffic feeder. Det vurderer jeg, på baggrund af at man gik på markedet med et loyalty program, som ikke var konkurrencedygtigt, og man nedprioriterede affiliates, og man brænder millioner af kroner af på bred og generel markedsføring.

Så for at opsummere: Jeg tror IKKE at Danske Spil skifter væk fra Party, men jeg kan sagtens tage fejl, og er slet ikke up to date med poker og den verden de sidste 3 år. Men omkostningerne i at skifte er større end mange tror, og det hele skal ses på baggrund af hvilken aftale man kan få på sportsbetting/casino-delen, som er den der driver værket økonomisk. Poker alene er en underskudsforretning, og bliver derfor prioriteret som sådan - men den er billigere at drive, end tilsvarende markedsføring for at få den trafik ind til sportsbetting og casino.

05-12-2014 04:30 #14| 1

Skide godt indlæg, Burnz.

God analyse, Pisfisk.

++++ herfra.

05-12-2014 10:11 #15| 0
PN MESTER 2019

Godt indlæg, og god idé! Det kunne være fedt hvis DS gad tjekke ind i tråden, og deltage i debatten.

05-12-2014 10:28 #16| 1
OP

Skide godt indlæg som altid Pisfisk - fedt at få input fra en der kender branchen indgående og jeg tager dit ord for at det sikkert er en større og dyrere process end de fleste kan forestille sig.

BassCheck> Danske Spil er rimeligt aktive herinde så det ville komme meget bag på mig hvis de ikke havde set tråden - jeg kunne dog forestille mig at de ikke offentligt kan gå ud og kommentere på den her slags ting selvom det selvfølgelig ville være fedt for os som spillere!

05-12-2014 14:43 #17| 0

Det er imo jævnt inkompetent, hvis DS har indgået en aftale med Party som binder dem over en længere årrække.

Jeg siger ikke begge parter skal have 2 ugers varsel. Men hvis man binder sig fx 3 år, så har man ikke gjort sit job godt nok.

DS skulle selvfølgelig have sikret sig en out fra Party, i de tilfælde hvor Party's produkt gik helt sydover - som det er sket. Alt andet er himmelråbende inkompetence

05-12-2014 14:45 #18| 1

Svenskerne er vidst i øvrigt ret glade for Svenska Spels model.

Hvor latterligt naivt er det at tro på et delt netværk mellem DS og SS? Cash games ville være EKSTREMT bløde. Man kan jo håbe :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar