Sælge picket aktiebeholdning og skifte til indexes

jeg har i de senere år leget børshandler og købt aktier og har nu en beholdning på 9 danske aktier her af dog uheldigvis 4 bank aktier

i starten af året var min beholdning neden med ca 4 % og i marts med 25 % men i dag er jeg i plus med et par procent.

det skal siges at det er udbytte aktier så jeg har siden jeg begyndte i 2017 pånær i år grundet cononna fået ca 5 % i udbytte af beholdningen pr år, så det samlede udbytte er ok uden at være prangende

 

men  da jeg endelig er i plus overvejer jeg at sælge det hele og købe en world index hos nordea men før det kan betale sig, skal de være bedre end fremtidsudsigterne på min nuværende portefølge og de ca 5 % årlig forrentning via udbytte

 

jer der har index, hvad ligger jeres årligt forretningen ca på og kan det betale sig at gå 100 % index

 

 

Det bredeste index du kan købe er MSCI World Index. 

Al info samt performance de sidste mange år kan findes her: https://www.msci.com/documents/10199/149ed7bc-316e-4b4c-8ea4-43fcb5bd6523

 

Mange vil argumentere for at det IKKE kan svare sig at investere i andet end index. Der er 10000 eksempler på dette. Det mest kendte er nok væddemålet med Warren Buffet: https://www.investopedia.com/articles/investing/030916/buffetts-bet-hedge-funds-year-eight-brka-brkb.asp

 

God vind :) 

hold da kæft det er lige mine cykleriske aktier som stiger som en raket her over rmiddag

Jeg har selv 80% af min beholdning i MSCI indexet, og den er også oppe 4.5% idag. Det er helt hjernedødt, når man ser på hvor bredt MSCI dækker. 

Når der bliver råbt vaccine, så skyder alt i vejret :) 

og bankerne + iss forsætter kursen mod himlen -)

Jeg ville bare sælge aktierne og investere i udlejningsejendomme i Ikast.

Mrcharming skrev:

Det bredeste index du kan købe er MSCI World Index. 

Al info samt performance de sidste mange år kan findes her: https://www.msci.com/documents/10199/149ed7bc-316e-4b4c-8ea4-43fcb5bd6523

 

Mange vil argumentere for at det IKKE kan svare sig at investere i andet end index. Der er 10000 eksempler på dette. Det mest kendte er nok væddemålet med Warren Buffet: https://www.investopedia.com/articles/investing/030916/buffetts-bet-hedge-funds-year-eight-brka-brkb.asp

 

God vind :) 

 

Hvilket inden af disse er det?

synes ikke jeg kan finde det på Nordnet?

"

Jeg ville bare sælge aktierne og investere i udlejningsejendomme i Ikast.

"

 

ikke tale om mine valueaktier er en guldgruppe i den kommende tid- jeg er 8 % oppe i denne uge -)

moniulven skrev:

"

Jeg ville bare sælge aktierne og investere i udlejningsejendomme i Ikast.

"

 

ikke tale om mine valueaktier er en guldgruppe i den kommende tid- jeg er 8 % oppe i denne uge -)

Nu er du formentlig også lidt bagud - skal dog ikke kunne sige om du slår Udlejningsejendomme i Ikast over en længere periode ;-)

Hvordan investerer du i MSCI?

Den her understøtter din teori!

https://finans.dk/debat/ECE9395902/saadan-scorer-du-en-sikker-gevinst-sats-paa-at-investeringsforeningerne-flopper/?ctxref=ext

@MrCharming

Hvis man slår investeringsforeninger (Danske Bank og Nordea) op og ser annualiseret over 10 år slår de da næsten alle sammen MSCI?

Hedge funde (som Buffet omtalte) er vist noget dyrere i omkostninger

Junior skrev:

@MrCharming

Hvis man slår investeringsforeninger (Danske Bank og Nordea) op og ser annualiseret over 10 år slår de da næsten alle sammen MSCI?

Hedge funde (som Buffet omtalte) er vist noget dyrere i omkostninger

 

Jeg siger ikke at MSCI nødvendigvis er den, som har genereret det højeste afkast, men det er den som dækker bredest(Hvilket essentielt betyder at den følger verdens markedet). 

Det er den her jeg er inde i.. Man kan både købe den i USD og EUR, jeg foretrækker EUR, da jeg ikke gider at være eksponeret overfor en vild USD på samme tid :)  

 

Mrcharming skrev:

 

Jeg siger ikke at MSCI nødvendigvis er den, som har genereret det højeste afkast, men det er den som dækker bredest(Hvilket essentielt betyder at den følger verdens markedet). 

Det er den her jeg er inde i.. Man kan både købe den i USD og EUR, jeg foretrækker EUR, da jeg ikke gider at være eksponeret overfor en vild USD på samme tid :)  

 

Et verdensindeks (eller hvilket som helst andet indeks) har eksponering mod de børsnoterede virksomheder det indeholder og *ikke* den valuta det handles i.

 

Køber du for samme værdi i verdensindex noteret i USD og et noteret i EUR og dollaren falder 50% ift. euroen, vil de to positioner stadig have samme værdi (antaget at det er samme underliggende aktiver, vægtning og omkostninger i indekserne). Det samme gælder desuden enkelte virksomheder.

Det er en misforståelse der er enormt udbredt, men der er ingen forskel på valutaeksponering her. Den eneste valutaeksponering virksomheden har, er som følge af dens drift, og denne påvirkes ikke af hvad du købte deres aktier for - hvad end det så var USD, EUR eller Zimbabwe dollars.

 

De eneste ummidelbare forskelle kan være ting some:

• Likviditetsforskelle (børs A kan have større likviditet end børs B og dermed forventeligt mindre spread og slippage) 
• Forskelle på handelsvilkår (kurtage, depotgebyr, vekselgebyr etc.)
• Skattemæssige forskelle mellem juridisktioner de er noteret i

birdshake skrev:

Et verdensindeks (eller hvilket som helst andet indeks) har eksponering mod de børsnoterede virksomheder det indeholder og *ikke* den valuta det handles i.

 

Køber du for samme værdi i verdensindex noteret i USD og et noteret i EUR og dollaren falder 50% ift. euroen, vil de to positioner stadig have samme værdi (antaget at det er samme underliggende aktiver, vægtning og omkostninger i indekserne). Det samme gælder desuden enkelte virksomheder.

 

Det er en misforståelse der er enormt udbredt, men der er ingen forskel på valutaeksponering her. Den eneste valutaeksponering virksomheden har, er som følge af dens drift, og denne påvirkes ikke af hvad du købte deres aktier for - hvad end det så var USD, EUR eller Zimbabwe dollars.

 

De eneste ummidelbare forskelle kan være ting some:

 

• Likviditetsforskelle (børs A kan have større likviditet end børs B og dermed forventeligt mindre spread og slippage) 
• Forskelle på handelsvilkår (kurtage, depotgebyr, vekselgebyr etc.)
• Skattemæssige forskelle mellem juridisktioner de er noteret i

 

 Hvis det er enkeltaktier og ikke indeks er det en helt anden sag. 

prangstar skrev:

 

 Hvis det er enkeltaktier og ikke indeks er det en helt anden sag. 

Nope. En aktie er en ejerandel i en virksomhed, om denne er målt i EUR, USD eller kilo cornflakes er ligegyldigt - værdien findes ud fra det underliggende og ikke hvad den handles i.

Hvis du havde ret, og aktien blev billigere af at valutaen som den var noteret i på den ene børs faldt ift. valutaen den var noteret i på den anden børs, ville der opstå en mulighed for arbitrage (risikofri profit), som ville blive udnyttet indtil den ikke eksisterede længere.

birdshake skrev:

Nope. En aktie er en ejerandel i en virksomhed, om denne er målt i EUR, USD eller kilo cornflakes er ligegyldigt - værdien findes ud fra det underliggende og ikke hvad den handles i.

Hvis du havde ret, og aktien blev billigere af at valutaen som den var noteret i på den ene børs faldt ift. valutaen den var noteret i på den anden børs, ville der opstå en mulighed for arbitrage (risikofri profit), som ville blive udnyttet indtil den ikke eksisterede længere.

 

I den virkelige verden så er din investering 10 pct. mindre værd i kroner og ører hvis du har købt en Tesla-aktie på Nasdaq og dollaren falder 10 pct. selvom kursen ikke har rykket på sig. 

 

Uanset hvordan du end vender og drejer det så handler det ikke blot om hvordan kursen ændrer sig men også hvordan valutaen ændrer sig overfor den danske krone.

 

Du køber en Tesla-aktie igennem Nordnet. Den er købt med dollars. Prisen står i dollars på Nordnet. Kursudviklingen du kan følge på Nordnet er kursudviklingen er i dollars. Kursen stiger 10 pct., men dollar falder 10 pct. Du sælger og har tjent 0 kroner.

 

PS: Forstår i øvrigt ikke hvad du mener med "værdien findes ud fra det underliggende" - det giver ganske enkelt ikke nogen mening. En værdi/kurs findes ud fra udbud og efterspørgsel og intet andet.  

 

Edit:

Nu ved jeg ikke om jeg læser dig forkert, men du ved vel godt at kursbevægelsen på Novo Nordisk ikke er identisk alt efter om du kigger på noteringen i NYSE eller København.

 

prangstar skrev:

 

I den virkelige verden så er din investering 10 pct. mindre værd i kroner og ører hvis du har købt en Tesla-aktie på Nasdaq og dollaren falder 10 pct. selvom kursen ikke har rykket på sig. 

 

Uanset hvordan du end vender og drejer det så handler det ikke blot om hvordan kursen ændrer sig men også hvordan valutaen ændrer sig overfor den danske krone.

 

Du køber en Tesla-aktie igennem Nordnet. Den er købt med dollars. Prisen står i dollars på Nordnet. Kursudviklingen du kan følge på Nordnet er kursudviklingen er i dollars. Kursen stiger 10 pct., men dollar falder 10 pct. Du sælger og har tjent 0 kroner.

 

PS: Forstår i øvrigt ikke hvad du mener med "værdien findes ud fra det underliggende" - det giver ganske enkelt ikke nogen mening. En værdi/kurs findes ud fra udbud og efterspørgsel og intet andet.  

 

Edit:

Nu ved jeg ikke om jeg læser dig forkert, men du ved vel godt at kursbevægelsen på Novo Nordisk ikke er identisk alt efter om du kigger på noteringen i NYSE eller København.

 

Tidspunkt 1:

Aktie A og B til kurs 200 og 300 USD

1 USD koster 6 kroner

Laver US indeks-beholdning med 1 af hver aktie; pris 500 USD.      Laver 5 indeks-aktier af 100 USD. (600 KR)

Laver DK indeks-beholdning med 1 af hver aktie; pris 3000 kroner.  Laver 30 indeks-aktier af 100 KR.

Køb 1 US indeks-aktie (600 kroner) og 6 DK indeks-aktier (600 kroner)

 

 

Tidspunkt 2:

1 USD koster 12 kroner.

Aktier stiger 20% (240 og 360 USD /2880KR og 4320 KR)
US Indeksbeholdning har nu værdier for 600 USD => Kurs 120 USD / 1440 KR

DK Indeksbeholdning har nu værdier 7200 kroner => Kurs 240 kroner

Din US indeks-aktie er nu 1440 kroner værd.

Men det er dine DK indeks-aktier også værd.

 

Jeg tror birdshake har ret.

 

 

Mrcharming - den du er inde i bliver beskattet som akkumulerende? (altså du betaler skat selvom du ikke sælger)

 

Junior skrev:

Tidspunkt 1:

Aktie A og B til kurs 200 og 300 USD

1 USD koster 6 kroner

Laver US indeks-beholdning med 1 af hver aktie; pris 500 USD.      Laver 5 indeks-aktier af 100 USD. (600 KR)

Laver DK indeks-beholdning med 1 af hver aktie; pris 3000 kroner.  Laver 30 indeks-aktier af 100 KR.

Køb 1 US indeks-aktie (600 kroner) og 6 DK indeks-aktier (600 kroner)

 

 

Tidspunkt 2:

1 USD koster 12 kroner.

Aktier stiger 20% (240 og 360 USD /2880KR og 4320 KR)
US Indeksbeholdning har nu værdier for 600 USD => Kurs 120 USD / 1440 KR

DK Indeksbeholdning har nu værdier 7200 kroner => Kurs 240 kroner

 

Din US indeks-aktie er nu 1440 kroner værd.

Men det er dine DK indeks-aktier også værd.

 

Jeg tror birdshake har ret.

 

 

Mrcharming - den du er inde i bliver beskattet som akkumulerende? (altså du betaler skat selvom du ikke sælger)

 

 

Jeg har lidt svært ved at forstå hvad Birdshake helt præcist mener, men tror hans tilgang er mere en overordnet betragtning (som jeg ikke er enig i).

 

Men uanset hvordan du vender og drejer det med enkeltaktier (indeks er en noget mere kompleks størrelse) så tager du en valutarisiko når du handler et værdipapir på udenlandske børser. Hvis de er noteret på flere børser så er det noget andet.

 

Hvis du køber en Tesla-aktie for 1000 dollar og kursen på dollar falder 10 pct. og kursen stadig er 1000 dollar når du sælger så står du tilbage med et tab i kroner og ører på godt og vel 620 kroner. Det er fakta og ikke noget der kan diskuteres.

 

Hvis vi nu alligevel antager der ikke er valutaeksponering så kan du eller birdshake måske svare på hvorfor finanshuse bruger millioner på at dække deres valutaeksponering i udenlandske papirer? Det er helt normalt praksis enten at hedge eller betale en slags valutaforsikring for de store investorer. I øvrigt ligesom de fleste store virksomheder også forsikrer sig mod valutaudsving og priser på råvarer såsom guld, sølv og olie.

 

Edit: 

Hurtig google-søgning - Miranova er et ret brugt hus når det kommer til ETF´ere:

https://www.miranova.dk/nyheder/boer-jeg-valutasikre-mine-investeringer/

 

 

Det er netop fordi det er et indeks! 

Dvs. du køber en del af en portefølje - de aktier der er i porteføljen er du valuta-eksponeret overfor.

 

For at bruge dit eksempel så forestil dig at der laves et dk-indeks og us-indeks, som begge består af Tesla-aktier. 

 

Når Tesla stiger 10 %, stiger begge indeksers porteføljer 10 % og derfor også kursen på begge indeks-aktier.

 

Når dollaren falder 10% falder dk-indeks-porteføljens værdi i kroner og derfor falder dk-indeks-kursen 10% 
us-indeks kursen er uændret kursen er i dollars (den er jo ligeglad med dk-us-kurs..)

 

Men når du sælger us-indeks-aktien indtræffer et tab på 10%

 

Tesla er det underliggende aktiv - og dens valuta er du følsom overfor.

 

.

Junior skrev:

Det er netop fordi det er et indeks! 

Dvs. du køber en del af en portefølje - de aktier der er i porteføljen er du valuta-eksponeret overfor.

 

For at bruge dit eksempel så forestil dig at der laves et dk-indeks og us-indeks, som begge består af Tesla-aktier. 

 

Når Tesla stiger 10 %, stiger begge indeksers porteføljer 10 % og derfor også kursen på begge indeks-aktier.

 

Når dollaren falder 10% falder dk-indeks-porteføljens værdi i kroner og derfor falder dk-indeks-kursen 10% 
us-indeks kursen er uændret kursen er i dollars (den er jo ligeglad med dk-us-kurs..)

 

Men når du sælger us-indeks-aktien indtræffer et tab på 10%

 

Tesla er det underliggende aktiv - og dens valuta er du følsom overfor.

 

"Hvis det er enkeltaktier og ikke indeks er det en helt anden sag." (se indlæg 14)

 

Mine indlæg med Birdhake har hele tiden været baseret på enkeltaktier og ikke indeks - det er også det birdshake har responderet på. 

 

EDIT:

Og i øvrigt vil jeg vædde min gamle hat på at du med en række indeks kan betale en meromkostning for at afdække din valutarisiko - altså den som åbenbart ikke findes....

Haha - jeg overså lige hele indeks/enkelt-aktie betragtning.

Jeg har ikke en gammel hat, men det kan da godt være at det i praksis er forskelligt.

 

Det gik bare op for mig at i et perfekt marked havde birdshake ret (med indeks). 

Og det efter at jeg ville til at pointere at han tog fejl :D 

prangstar skrev:

 

I den virkelige verden så er din investering 10 pct. mindre værd i kroner og ører hvis du har købt en Tesla-aktie på Nasdaq og dollaren falder 10 pct. selvom kursen ikke har rykket på sig. 

 

Uanset hvordan du end vender og drejer det så handler det ikke blot om hvordan kursen ændrer sig men også hvordan valutaen ændrer sig overfor den danske krone.

 

Du køber en Tesla-aktie igennem Nordnet. Den er købt med dollars. Prisen står i dollars på Nordnet. Kursudviklingen du kan følge på Nordnet er kursudviklingen er i dollars. Kursen stiger 10 pct., men dollar falder 10 pct. Du sælger og har tjent 0 kroner.

 

PS: Forstår i øvrigt ikke hvad du mener med "værdien findes ud fra det underliggende" - det giver ganske enkelt ikke nogen mening. En værdi/kurs findes ud fra udbud og efterspørgsel og intet andet.  

 

Edit:

Nu ved jeg ikke om jeg læser dig forkert, men du ved vel godt at kursbevægelsen på Novo Nordisk ikke er identisk alt efter om du kigger på noteringen i NYSE eller København.

 

 

 I har begge ret men snakker om to forskellige ting

prangstar skrev:

"Hvis det er enkeltaktier og ikke indeks er det en helt anden sag." (se indlæg 14)

 

Mine indlæg med Birdhake har hele tiden været baseret på enkeltaktier og ikke indeks - det er også det birdshake har responderet på. 

 

Det virker til at pointen lidt bliver overtænkt i denne tråd. Effekten er nøjagtig den samme for enkeltaktier og indeks. Man kan simpelthen ikke ændre sin valutaeksponering ved at vælge børs i tilfælde med flere noteringer.

Lad os bruge VW som eksempel. De har vidst både en notering i Tyskland i EUR og i USA i USD. Din forventning til udviklingen i USD vs. EUR bør dog ikke afgøre hvilken du vælger at købe. Du har naturligvis valutaeksponering som følge af virksomhedens drift og balanceposter, men denne er akkurat den samme uanset hvor du køber aktien.

Når værdien af VW findes, er der tale om en kollektiv opfattelse af markedsdeltagere (købere og sælgeres villighed til at mødes om en pris). Det må dermed forventes at de forskellige børser der handles på, konvergerer mod den samme værdi for en given andel i samme virksomhed - uanset hvilken valuta den gøres op i. Hvis der var meningsfuld forskel på to børser, og man kunne købe en given andel af VW 20% billigere ved at gøre det på den ene børs, så ville købere strømme til det billige marked og sælgere til det dyre. Markedet ville være voldsomt uefficient såfremt der opstod en meningsfuld skævvridning af den værdiansættelse markedsdeltagere på to børser (med forskellig valuta der blev handlet i) fandt på samme underliggende aktiv (her en given ejerandel i VW).

Jeg tror forvirringen kommer af at der oftest er sammenhæng mellem den naturlige valutaeksopnering som følge af en given virksomheds drift og den valuta aktien er noteret i. Altså, amerikanske aktier er typisk noteret på amerikanske børser og vil typisk have overvægt af valutaeksponering mod USD da de oftest opererer mest på det amerikanske marked. Så det er helt korrekt at man, generelt set, ved køb af amerikanske aktier, har eksponering mod udviklingen i USD – det er denne eksponering som kan være værd at hedge. Det vil den så dog være i akkurat samme grad hvis den amerikanske virksomhed var noteret i EUR og man havde købt dem her. Så der hvor kæden hopper af, er ved troen på at børsen du handler en given aktie på ændrer på denne valutaeksponering.

birdshake skrev:

 

Det virker til at pointen lidt bliver overtænkt i denne tråd. Effekten er nøjagtig den samme for enkeltaktier og indeks. Man kan simpelthen ikke ændre sin valutaeksponering ved at vælge børs i tilfælde med flere noteringer.

Lad os bruge VW som eksempel. De har vidst både en notering i Tyskland i EUR og i USA i USD. Din forventning til udviklingen i USD vs. EUR bør dog ikke afgøre hvilken du vælger at købe. Du har naturligvis valutaeksponering som følge af virksomhedens drift og balanceposter, men denne er akkurat den samme uanset hvor du køber aktien.

Når værdien af VW findes, er der tale om en kollektiv opfattelse af markedsdeltagere (købere og sælgeres villighed til at mødes om en pris). Det må dermed forventes at de forskellige børser der handles på, konvergerer mod den samme værdi for en given andel i samme virksomhed - uanset hvilken valuta den gøres op i. Hvis der var meningsfuld forskel på to børser, og man kunne købe en given andel af VW 20% billigere ved at gøre det på den ene børs, så ville købere strømme til det billige marked og sælgere til det dyre. Markedet ville være voldsomt uefficient såfremt der opstod en meningsfuld skævvridning af den værdiansættelse markedsdeltagere på to børser (med forskellig valuta der blev handlet i) fandt på samme underliggende aktiv (her en given ejerandel i VW).

Jeg tror forvirringen kommer af at der oftest er sammenhæng mellem den naturlige valutaeksopnering som følge af en given virksomheds drift og den valuta aktien er noteret i. Altså, amerikanske aktier er typisk noteret på amerikanske børser og vil typisk have overvægt af valutaeksponering mod USD da de oftest opererer mest på det amerikanske marked. Så det er helt korrekt at man, generelt set, ved køb af amerikanske aktier, har eksponering mod udviklingen i USD – det er denne eksponering som kan være værd at hedge. Det vil den så dog være i akkurat samme grad hvis den amerikanske virksomhed var noteret i EUR og man havde købt dem her. Så der hvor kæden hopper af, er ved troen på at børsen du handler en given aktie på ændrer på denne valutaeksponering.

 

 Vi ar talt forbi hinanden - jeg nævner også eksemplet med Novo Nordisk i min argumentation "imod" dig, men kan jo i det ovenstående læse at vi er enige:

 

Indlæg 16:

Nu ved jeg ikke om jeg læser dig forkert, men du ved vel godt at kursbevægelsen på Novo Nordisk ikke er identisk alt efter om du kigger på noteringen i NYSE eller København.

 

Jeg talte i øvrigt udelukkende (som også var klart) ud fra den kurs som aktien er noteret i. Dog er jeg ikke helt enig i at virksomheder normal er eksponeret imod sin "hjemmekurs". Det er nok i høj grad gældende for amerikanske aktier, mens DK er en eksportnation og virksomheder som Novo og de andre giganter er mere eksponeret mod dollar end krone (de hedger eller forsikrer så i høj grad).

 

prangstar skrev:

 

Vi ar talt forbi hinanden - jeg nævner også eksemplet med Novo Nordisk i min argumentation "imod" dig, men kan jo i det ovenstående læse at vi er enige: 

 

 Godt at der endelig er afklaring.

 

prangstar skrev:

 

Indlæg 16:

Nu ved jeg ikke om jeg læser dig forkert, men du ved vel godt at kursbevægelsen på Novo Nordisk ikke er identisk alt efter om du kigger på noteringen i NYSE eller København.

 

Kursbevægelserne er lige præcis ikke ens da de påvirkes af ændringer i værdi af den kurs der bliver handlet i. Men værdien af aktierne og eksponeringen er tilnærmelsesvis identisk for investoren.

 

prangstar skrev:

 

Jeg talte i øvrigt udelukkende (som også var klart) ud fra den kurs som aktien er noteret i. 

 

Min oprindelige kommentar gik på at der ikke var forskel på den valutaeksponering man havde ved at købe verdensindeks handlet i EUR eller USD og at det samme gælder enkeltaktier. Du svarede at det var helt anderledes for enkeltaktier, så at skrive at det "også var klart" at du talte om noget andet end mig (forskelle på kurssvingninger og ikke på valutarisiko) synes jeg er lidt billigt sluppet.

 

prangstar skrev:

 

Dog er jeg ikke helt enig i at virksomheder normal er eksponeret imod sin "hjemmekurs". Det er nok i høj grad gældende for amerikanske aktier, mens DK er en eksportnation og virksomheder som Novo og de andre giganter er mere eksponeret mod dollar end krone (de hedger eller forsikrer så i høj grad).

 

Jeg nævnte valutaeksponering for at forklare hvor den reelle valutarisko er, når nu der ikke er forskel på om du køber Novo i DKK eller USD. Det var ikke for at tage hul på en diskussion om generelle tendenser for kurseksponering i forskellige markeder. Jeg er helt med på at virksomheder med store andele af omsætningen i eksportmarkeder typisk har større valutaeksponering de markedes valuta end hjemmemarkedet.

birdshake skrev:

 

 Godt at der endelig er afklaring.

 

Kursbevægelserne er lige præcis ikke ens da de påvirkes af ændringer i værdi af den kurs der bliver handlet i. Men værdien af aktierne og eksponeringen er tilnærmelsesvis identisk for investoren.

 

Min oprindelige kommentar gik på at der ikke var forskel på den valutaeksponering man havde ved at købe verdensindeks handlet i EUR eller USD og at det samme gælder enkeltaktier. Du svarede at det var helt anderledes for enkeltaktier, så at skrive at det "også var klart" at du talte om noget andet end mig (forskelle på kurssvingninger og ikke på valutarisiko) synes jeg er lidt billigt sluppet.

 

Jeg nævnte valutaeksponering for at forklare hvor den reelle valutarisko er, når nu der ikke er forskel på om du køber Novo i DKK eller USD. Det var ikke for at tage hul på en diskussion om generelle tendenser for kurseksponering i forskellige markeder. Jeg er helt med på at virksomheder med store andele af omsætningen i eksportmarkeder typisk har større valutaeksponering de markedes valuta end hjemmemarkedet.

Har læst tilbage og kan godt se det ikke var klart.

Men udover det så findes der indeks i kroner som følger kursudviklingen uanset udsving i valuta. Det burde nok også have fremgået af dit oprindelige skriv. Her betales selvfølgelig en merpris i ÅOP for afdækningen.

 

Altså uanset hvad... indeks eller aktie

Hvis du investerer i en virksomhed som handler globalt så er du exponeret imod valuta risko 

det uanset om du køber amerkansk eller dansk novo

wannooks skrev:

Altså uanset hvad... indeks eller aktie

Hvis du investerer i en virksomhed som handler globalt så er du exponeret imod valuta risko 

det uanset om du køber amerkansk eller dansk novo

 

 Ja men indeks er bare mere kompleks og du skal tjekke “indholdsfortegnelsen” hvis du køber en passiv fond. Valutarisikoen kan være dækket ind. 

prangstar skrev:

 

 Ja men indeks er bare mere kompleks og du skal tjekke “indholdsfortegnelsen” hvis du køber en passiv fond. Valutarisikoen kan være dækket ind. 

 
Indexfond har X virksomhed i deres beholdning. Denne sælger meget i US og tjener derfor typisk mindre hvis dollaren crasher.

 

Afdækker nogle investeringsforeningen den valutarisiko for hver af deres undderliggende aktier?

 

 

wannooks skrev:

 
Indexfond har X virksomhed i deres beholdning. Denne sælger meget i US og tjener derfor typisk mindre hvis dollaren crasher.

 

Afdækker nogle investeringsforeningen den valutarisiko for hver af deres undderliggende aktier?

 

 

 

 

 Ja men du betaler også højere åop

 

wannooks skrev:

 
Indexfond har X virksomhed i deres beholdning. Denne sælger meget i US og tjener derfor typisk mindre hvis dollaren crasher.

 

Afdækker nogle investeringsforeningen den valutarisiko for hver af deres undderliggende aktier?

 

 

 

 

 

 

Nu afdækker virksomheder med betydelig valutarisiko på andre markeder jo typisk selv denne med diverse optioner etc.

Men der er investeringsforeninger og ETF'er der hedger valuta til EUR og DKK, så du ikke får valutarisiko på lokalvaluta. Dog som Prangster nævner, så betaler du også ekstra for den hedge.

prangstar skrev:

 Ja men du betaler også højere åop

 

 

 Okay. Tak for info. :)

ha solgte i tirsdags mine pandora aktier efter en 95 % stigning siden jeg købte- siden tirsdag er de forsat 4 % i vejret- måske man bare skulle lade proffer om at handle for en -)

moniulven skrev:

ha solgte i tirsdags mine pandora aktier efter en 95 % stigning siden jeg købte- siden tirsdag er de forsat 4 % i vejret- måske man bare skulle lade proffer om at handle for en -)

 

 De fleste proffer laver ikke et afkast på 95% - i hvert fald ikke om året ;) 

Mrcharming skrev:

 

Jeg siger ikke at MSCI nødvendigvis er den, som har genereret det højeste afkast, men det er den som dækker bredest(Hvilket essentielt betyder at den følger verdens markedet). 

Det er den her jeg er inde i.. Man kan både købe den i USD og EUR, jeg foretrækker EUR, da jeg ikke gider at være eksponeret overfor en vild USD på samme tid :)  

 

 

@Mrcharming husker du at hjemsøge udenlandsk udbytteskat? (og i så fald er det besværligt? hvis det er kan det jo bedre betale sig at købe de akkumulerende)

 

Junior skrev:

 

@Mrcharming husker du at hjemsøge udenlandsk udbytteskat? (og i så fald er det besværligt? hvis det er kan det jo bedre betale sig at købe de akkumulerende)

 

 

 Der bliver ikke tilbageholdt udbytteskat eftersom de har domicil i Irland.

cDavids skrev:

 

 Der bliver ikke tilbageholdt udbytteskat eftersom de har domicil i Irland.

Jeg aner intet om det, men det lader da til man kan få 5%?

 

 https://www.shareholders.dk/guide/104210/regler-for-udbytteskat-i-europa-og-nordamerika

 

cDavids skrev:

 

 Der bliver ikke tilbageholdt udbytteskat eftersom de har domicil i Irland.

 

 Du har vist ret! Det link jeg henviser til ovenfor er ikke for ETF'er.

 

Som jeg forstår det har hverken Luxemburg eller Irland udbytteskat på ETF'er. Nogen der kan bekræfte? 

Jeg har oprettet en "aldersopsparing" på Nordnet, hvor jeg bestemt mig for at købe en ETF der følger SP500.

Er der forskel på udbyderne af disse ETF'ere? For "Invesco" koster 0,05 % i årlig omkostning, mens fx "iShares" og "Vanguard" koster 0,07 %.

Krisdahl skrev:

Jeg har oprettet en "aldersopsparing" på Nordnet, hvor jeg bestemt mig for at købe en ETF der følger SP500.

Er der forskel på udbyderne af disse ETF'ere? For "Invesco" koster 0,05 % i årlig omkostning, mens fx "iShares" og "Vanguard" koster 0,07 %.

 

 

 

Hvis du har tænkt dig at udnytte loftet (pt 100.000) så bør du vælge en der betaler udbytte.
De andre er akkumulerende og derfor stiger kursen hvilket vil tvinge dig til at sælge lidt af den igen!

Denne forsøger vist mest muligt at sælge udbytter (og er den eneste med "yield" i navnet på skats positivliste du kan købe ETF'er til aktiesparekonto fra den liste)
https://www.nordnet.dk/markedet/etf-lister/16848508-xtrackers-msci-world

Junior skrev:

 

 

Hvis du har tænkt dig at udnytte loftet (pt 100.000) så bør du vælge en der betaler udbytte.
De andre er akkumulerende og derfor stiger kursen hvilket vil tvinge dig til at sælge lidt af den igen!

Denne forsøger vist mest muligt at sælge udbytter (og er den eneste med "yield" i navnet på skats positivliste du kan købe ETF'er til aktiesparekonto fra den liste)
https://www.nordnet.dk/markedet/etf-lister/16848508-xtrackers-msci-world

Forveksler du aldersopsparing og ASK? Eller hvilken 100.000 grænse på aldersopsparing henviser du til? 

 

Hehe ja der læste jeg da forkert 😐

Junior skrev:

Hehe ja der læste jeg da forkert

 

 :) ift ASK så må du indsætte det beløb som trækkes i skat, så du behøver ikke at sælge ud af akkumulerende fonde

toganim skrev:

 

 :) ift ASK så må du indsætte det beløb som trækkes i skat, så du behøver ikke at sælge ud af akkumulerende fonde

Jeg mener at hvis du sætter 100.000, køber aktie der stiger til 150.000, så skal du enten reducere beholdningen eller betale 3% i 'bøde' af det overskydende (50.000) til skat.

Junior skrev:Jeg mener at hvis du sætter 100.000, køber aktie der stiger til 150.000, så skal du enten reducere beholdningen eller betale 3% i 'bøde' af det overskydende (50.000) til skat.

 

Jeg ved ikke lige hvor du har de 3% fra. I ovenstående scenarie, hvis du i år indbetalte 100k og har 150k ved årets udgang, skal du betale 0,17 * 50 = 8,5k i skat. 

Dette kan enten gøres ved at sælge ud af beholdningen eller ved at lave en kontant indbetaling på de 8,5k til at dække skatten. Sidste løsning er naturligvis mere fordelagtig da man der beholder et større beløb i det skattemæssigt gunstige ASK miljø.

Junior jeg tror du skal sætte dig grundigt ind i tingene- du kunne godt risikere at træffe suboptimale beslutninger på et forkert grundlag. 

Birdshakes regnestykke er korrekt 

birdshake skrev:

 

Jeg ved ikke lige hvor du har de 3% fra. I ovenstående scenarie, hvis du i år indbetalte 100k og har 150k ved årets udgang, skal du betale 0,17 * 50 = 8,5k i skat. 

 

Dette kan enten gøres ved at sælge ud af beholdningen eller ved at lave en kontant indbetaling på de 8,5k til at dække skatten. Sidste løsning er naturligvis mere fordelagtig da man der beholder et større beløb i det skattemæssigt gunstige ASK miljø.

 

Junior skrev:

 

 

 

Nu ved jeg ikke hvor det er sakset fra, men du har ikke tolket det korrekt. Det henviser tydeligvis til gevinst fra værdipapirer som ikke længere overholder visse restriktioner. Disse betragtes så som kontant indskud. Hvis disse indskud får dig over grænsen for nettoindskud skal du betale gebyr af dette.

 

Har du ikke handlet med værdipapirer som ikke længere overholder investeringsrestriktionerne, er du ikke påvirket og betaler blot 17% af gevinster efter lagerbeskatning.

birdshake skrev:

 

Nu ved jeg ikke hvor det er sakset fra, men du har ikke tolket det korrekt. Det henviser tydeligvis til gevinst fra værdipapirer som ikke længere overholder visse restriktioner. Disse betragtes så som kontant indskud. Hvis disse indskud får dig over grænsen for nettoindskud skal du betale gebyr af dette.

 

Har du ikke handlet med værdipapirer som ikke længere overholder investeringsrestriktionerne, er du ikke påvirket og betaler blot 17% af gevinster efter lagerbeskatning.

 

 Fedt - jeg snakkede med en bankmand, som ikke var imoneret over ASK, men vi snakkede åbenbart forbi hinanden.

 

Er dette rigtig forstået?

100.000 i aktier. Aktien stiger ikke men giver 100.000 i udbytte. Skylder 17.000 i skat - må man så indbetale 17000 til skat på kontoen, så der et øjeblik står 117.000 i kontanter og 100.000 i aktier?

 

PS: Hvordan mht ETF der giver udbytte i euro? Hvis de automatisk bliver vekslet taler det vel for en akkumulerende ETF

 

 

 

 

 

Junior skrev:

 

 Fedt - jeg snakkede med en bankmand, som ikke var imoneret over ASK, men vi snakkede åbenbart forbi hinanden.

 

Er dette rigtig forstået?

100.000 i aktier. Aktien stiger ikke men giver 100.000 i udbytte. Skylder 17.000 i skat - må man så indbetale 17000 til skat på kontoen, så der et øjeblik står 117.000 i kontanter og 100.000 i aktier?

Yes, hvorvidt gevinsten kommer i form af udbytte eller urealiseret kursgevinster spiller ikke ind på skatteregnskabet. 

Jeg har selv ASK igennem Saxo Bank og det fungerer som du beskriver. De sender en skatteopgørelse efter årets udgang med udestående skattebetaling og en deadline for kontantindbetaling såfremt man ønsker afregning denne vej rundt. Hvorvidt din ASK udbyder har samme brugervenlighed aner jeg naturligvis ikke.

Nice - hvordan er det gået? :)

Har du nogle udenlandske papirer?

Hehe, det er gået ganske fint. Jeg har makset den ud årligt og været godt med på tech bølgen over de sidste to år. Den står nu i 150k med nettoindbetalinger (inkl. skattebetaling for 2019) på 85k og er pt. udelukkende i amerikanske værdipapirer. 

 

Min store invending mod de folk der hurtigt var ude og sige "det kan ikke svare sig, da det blot er 50-100k" ift. aktiesparekontoen, er at de ikke tog højde for at afkast fortsat forbliver i det gunstige miljø. Har du 10 mio.+ i porteføljen, er det naturligvis ikke super interessant fra start, men da intet tyder på at ASK nedlægges (blot at loftet for nettoindbetalinger ikke stiger) kan det dog med renters rente godt blive spændende over tid - specielt hvis man rammer nogle høje afkast. 

Den måde de har skruet det sammen på skaber jo nogle "raket" incitamenter som jeg ikke tror var tiltænkte, men hvis man alligevel har spekulative enkeltaktier med stort afkastpotentiale i sin portefølje, giver det bare super god mening at placere disse i ASKen. Jeg vil dog ikke opfordre nogen til at ændre deres tilgang til investering pga. dette.

birdshake skrev:

Hehe, det er gået ganske fint. Jeg har makset den ud årligt og været godt med på tech bølgen over de sidste to år. Den står nu i 150k med nettoindbetalinger (inkl. skattebetaling for 2019) på 85k og er pt. udelukkende i amerikanske værdipapirer. 

 

Min store invending mod de folk der hurtigt var ude og sige "det kan ikke svare sig, da det blot er 50-100k" ift. aktiesparekontoen, er at de ikke tog højde for at afkast fortsat forbliver i det gunstige miljø. Har du 10 mio.+ i porteføljen, er det naturligvis ikke super interessant fra start, men da intet tyder på at ASK nedlægges (blot at loftet for nettoindbetalinger ikke stiger) kan det dog med renters rente godt blive spændende over tid - specielt hvis man rammer nogle høje afkast. 

Den måde de har skruet det sammen på skaber jo nogle "raket" incitamenter som jeg ikke tror var tiltænkte, men hvis man alligevel har spekulative enkeltaktier med stort afkastpotentiale i sin portefølje, giver det bare super god mening at placere disse i ASKen. Jeg vil dog ikke opfordre nogen til at ændre deres tilgang til investering pga. dette.

 

 Tillykke - godt gået :) 

Angående dine amerikanske aktier:

 

1. Når du får udbytte, veksler Saxo dem så til dkr?
2. Er dette relevant?: https://www.shareholders.dk/guide/104210/regler-for-udbytteskat-i-europa-og-nordamerika
   

 

birdshake skrev:

Hehe, det er gået ganske fint. Jeg har makset den ud årligt og været godt med på tech bølgen over de sidste to år. Den står nu i 150k med nettoindbetalinger (inkl. skattebetaling for 2019) på 85k og er pt. udelukkende i amerikanske værdipapirer. 

 

Min store invending mod de folk der hurtigt var ude og sige "det kan ikke svare sig, da det blot er 50-100k" ift. aktiesparekontoen, er at de ikke tog højde for at afkast fortsat forbliver i det gunstige miljø. Har du 10 mio.+ i porteføljen, er det naturligvis ikke super interessant fra start, men da intet tyder på at ASK nedlægges (blot at loftet for nettoindbetalinger ikke stiger) kan det dog med renters rente godt blive spændende over tid - specielt hvis man rammer nogle høje afkast. 

Den måde de har skruet det sammen på skaber jo nogle "raket" incitamenter som jeg ikke tror var tiltænkte, men hvis man alligevel har spekulative enkeltaktier med stort afkastpotentiale i sin portefølje, giver det bare super god mening at placere disse i ASKen. Jeg vil dog ikke opfordre nogen til at ændre deres tilgang til investering pga. dette.

 

 

Godt gået!
Jeg er ikke sikker på det med raket-incitamenter - det er i hvert fald ikke oplagt. Problemet med at gå risikabelt i ASK er, at tab ikke kan fradrages noget andet sted end i et eventuelt senere overskud på ASK. Det virker fjollet, hvis man betaler sin skat i den almindelige portefølje, og man samtidig måske skal æde 100% af tabet i ASK selv, når raketten styrter. Jeg har selv valgt at købe index i min ASK og lade enkeltaktier indgå i min almindelige portefølje.

Junior skrev:

 

 Tillykke - godt gået :) 

Angående dine amerikanske aktier:

 

1. Når du får udbytte, veksler Saxo dem så til dkr?
2. Er dette relevant?: https://www.shareholders.dk/guide/104210/regler-for-udbytteskat-i-europa-og-nordamerika
   

 

 

Ja, Saxo veksler automatisk udbytte til DKK (man kan ikke have andre valutakonto end DKK på sin ASK). Jeg er ret sikker på at Shareholders.dk er galt på den i ovenstående. Der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem DK og US således at der kun tilbageholdes 15% og du slipper for at søge refusion. Dette modregnes så automatisk beskatningen i ASK.

henry skrev:

 

 

Godt gået!
Jeg er ikke sikker på det med raket-incitamenter - det er i hvert fald ikke oplagt. Problemet med at gå risikabelt i ASK er, at tab ikke kan fradrages noget andet sted end i et eventuelt senere overskud på ASK. Det virker fjollet, hvis man betaler sin skat i den almindelige portefølje, og man samtidig måske skal æde 100% af tabet i ASK selv, når raketten styrter. Jeg har selv valgt at købe index i min ASK og lade enkeltaktier indgå i min almindelige portefølje.

Tja, det fradrag kan jo så benyttes når man klonker den 5x i næste skatteår når man på ny for mulighed for at udnytte det fulde loft for nettoindbetalinger ;)

 

Men ja, raket er måske lidt sat på spidsen da det uden gearing og derivater jo næppe er et binært udfald.

<edit: måske noget sludder ift nettoindbetalingerne>

 

toganim skrev:

Jeg er meget imod raketter på ASK.
Jeg antager samlet EV er ens så det bare er variansen der er høj. 

- ASK lagerreguleres så man risikerer at betale skat af et 2020 resultat som er væk i 2021

- tab kan kun bruges i ASK. 

Absolut worst case er at den stiger i 2020 og crasher 2021 og du har betalt en masse skat og ikke kan udbytte tabet før om mange års overskud. 

Ja, det er jo risikoen ved lagerbeskatning. Worst case scenarios (skat betalt af afkast der efterfølgende tabes) kan dog i høj grad afbødes ved blot at køre "raket" et skatteår ad gangen og såfremt man rammer et stort afkast i et givent år, rebalancere så midlerne i ASKen placeres hvor der er mindre risiko for store fald.

 

Igen, raket-terminologien er lidt sat på spidsen, man bør naturligvis ikke købe noget skrald bare fordi det er volatilt.

 

For den mere konservative investor, vil jeg mene at aktier som man agter at holde på lang tidshorisont som udbetaler en relativ stor del af det forventede afkast som udbytte (f.eks. bankaktier) giver mening. Da udbyttebetalingen jo i et ordinært depot, skattemæssigt kan sidestilles med lagerbeskatning (så bare til 10/25 procent point højere sats).

birdshake skrev:

Ja, det er jo risikoen ved lagerbeskatning. Worst case scenarios (skat betalt af afkast der efterfølgende tabes) kan dog i høj grad afbødes ved blot at køre "raket" et skatteår ad gangen og såfremt man rammer et stort afkast i et givent år, rebalancere så midlerne i ASKen placeres hvor der er mindre risiko for store fald.

 

Igen, raket-terminologien er lidt sat på spidsen, man bør naturligvis ikke købe noget skrald bare fordi det er volatilt.

 

For den mere konservative investor, vil jeg mene at aktier som man agter at holde på lang tidshorisont som udbetaler en relativ stor del af det forventede afkast som udbytte (f.eks. bankaktier) giver mening. Da udbyttebetalingen jo i et ordinært depot, skattemæssigt kan sidestilles med lagerbeskatning (så bare til 10/25 procent point højere sats).

 

 Jeg vil mene den konservative bør hoppe på en akkumulerende ETF'er (såfremt man har råd til at betale skat af urealiseret kurs-gevinst), fordi man sparer kurtagen ved geninvestering af udbytte. (Et udbytte på 1000 kroner geninvesteret vil være meget dyrt i kurtage)

Jeg tænker sådan en som denne: https://www.nordnet.dk/markedet/etf-lister/16309430-i-shares-core-msci (til en konservativ...)

Bird, jeg har ikke helt regnet på fordel ved at kunne indbetale “igen” ved tabt så du har måske ret. Derfor jeg rettede mit indlæg men du var åbenbart for hurtig :) 

jeg mener at have læst der kan være en udfordring i udbyttebetalende fonde da man ikke nødvendigvis kan indbetale skatten af det som andre har tilbageholdt. Har dog ikke nærlæst loven endnu så ved det ikke- men alene af hensyn til geninvesteringsomkostninger er jeg mest på ikke-udbetalende fonde

toganim skrev:

Bird, jeg har ikke helt regnet på fordel ved at kunne indbetale “igen” ved tabt så du har måske ret. Derfor jeg rettede mit indlæg men du var åbenbart for hurtig :) 

jeg mener at have læst der kan være en udfordring i udbyttebetalende fonde da man ikke nødvendigvis kan indbetale skatten af det som andre har tilbageholdt. Har dog ikke nærlæst loven endnu så ved det ikke- men alene af hensyn til geninvesteringsomkostninger er jeg mest på ikke-udbetalende fonde

Helt fint :) Jeg synes nu det var nogle fine betragtninger du kom med (godt at få pointeret den negative side af lagerbeskatning som man bør være ekstra opmærksom på ved investering i volatile aktiver).

 

Ift. indbetalinger på ASKen ved tab, er det min forståelse at det fungerer præcis som med gevinst. Det gældende indskudsloft minus værdien af din ASK pr. 31. december, bestemmer hvad du kan indbetale året efter. Så man har mulighed for at "toppe op" ved tab, som jo naturligvis bør udnyttes uagtet af ens strategi.