Poker vs job

Hello guys,

 

Efter en sjov samtale med en kammerat hen over en øl og en fodboldkamp, er vi sgu blevet nysgerrig efter at høre hvad PN ville vælge...

 

Hvis I kunne leve 10 år af poker og have den samme indtjening som på jeres nuværende job, men at det var garanteret at I ikke ville slå spillet om 10 år. Hvad ville I så vælge?

1) Blive på jobmarkedet. Stige i løntrin osv...

2) Opsige stillingen - grinde den samme skilling hjem gennemsnitligt i måneden, men efter 10 år måtte i ud at søge job igen med et stort hul i ens cv, men derimod have fået en masse af det pokeren giver.... 

Vi kan overhovedet ikke blive enige, så vi behøver PNs hjælp til at finde ud af hvem der sejler.... :)

Jeg ville klart vælge 1. Og den er ikke engang close..

Det kommer helt klart an på hvilken type job man har.

2, selvom jeg faktisk er rigtig tilfreds med mit job, men hvor kunne det da være fedt selv at bestemme hvornår man skulle arbejde, holde ferie osv:)

Helt klart 2.

 

Nedrivning er hårdt. :(

Helt klart 2. Den er ikke engang close.

 

De oplevelser du kan få ved at rejse rundt og spille poker i 10 år og den frihed det giver. Ej at forglemme at du på de 10 år kan han boet i et land der er meget billigere end Danmark og pludselig stå med en kæmpe opsparing som du kan investere i at starte din egen forretning eller lignende. +EV siger jeg bare.

Uden tvivl nummer 1, men jeg er også risikoavers. 

Der er adskillige nedsider ved poker/betting, som man bør tage en "risikopræmie" for. Med andre ord ville jeg være sikker på, at min forventede indtjening ved option nummer 2 var signifikant højere, før jeg ville overveje det. 

1... Jeg keder mig efter 4-5 timers poker, så at skulle spille fuld tid, ville være dræbende. Og så elsker jeg mit job 🙂

Har næsten altid arbejdet som håndværker, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at poker er en million gange federe, om så man vidste med sikkerhed, at det var på lånt tid. 

Jeg er så meget på nummer 1, som man kan være!

Forsøgte i 3-4 måneder mellem studier for år tilbage at leve som prof, og det hang mig ganske enkelt langt ud af halsen allerede halvvejs igennem.

At skulle sidde 7 timer om dagen foran den samme skærm og trykke på de samme knapper i de samme spil var røvsygt.

Naturligvis er der tale om personlige præferencer, men skulle jeg bytte mit job ud med en pokertilværelse på lånt tid, skulle jeg som minimum være garanteret en tre gange så høj løn.

Helt sikkert nr. 1. 

Hvis fu havde spurgt mig for 12-14 år siden kan det godt være at svaret havde været anderledes men jeg vil mene at pokeren skulle give markant mere end jobmulighedmodellen, måske en 3-4 gange eller noget i noget den stil, før jeg personligt ville overveje det.

 

Jobbet giver noget socialt, tilfredstilledelse i at udføre nogen arbejdsopgaver, rytme, muligheder senerehen osv. Hvis man måske kunne lave en deal med nedsat tid og noget gambling indover kunne vi snakke :)

111111, syntes ikke engang den er close, så længe man har færdiggjort en uddannelse og benytter sig af denne. Den manglede erfaring, for ikke at tale om udviklingen indenfor ens felt, vil sætte en meget langt tilbage.

 

 

Stod jeg med et ufaglært job og tjent 500k året inden :P så havde jeg snappet poker. Havde jeg haft en løn på 250-300k havde jeg nok forsat mit normale arbejde... Tabet af den daglige kontakt med andre mennesker i løbet af arbejdsdagen ville være for stor .

 

 

I sidste ende vil det afhænge af tidsforbruget.
Hvis det kræver 40 timers poker om ugen at opretholde samme månedsløn som jeg har på mit job,
så blev jeg uden tvivl i mit job.

Kunne jeg opretholde samme løn ved 3-4 timers poker om dagen, så tager jeg til gengæld den ekstra frihed.

Der mangler vel også faktorer som alder: Skulle det være tidligt i et livforløb eller i nogle sene "nedtrapningsår" - ved godt at ægte lønslaver/trækdyr ingen nedtrapning har, men det bliver trods alt fortsat mere udbredt.

Er omkostningssiden så også sammenlignelig, eller vil 1,5 bil og 0,75 vovser og 4Xgældsgearing i en generisk forstadsby være en typisk dansk levestandard, der ville kunne fås højere/lavere til en relativt lavere pris på anden vis? Måske en vis grad af finansiel uafhængighed har bedre muligheder for at sikre frie valg på sigt under den ene eller den anden livsform. 

Vigtigst af alt er det vel den personlige udvikling. Er selvsamme person i stand til at udvikle sig fagligt/personlig relativt mere ved siden af poker/betting grinden end ved siden af alm. jobgrind. 

Et uden tvivl, medmindre du er stuck i et eller andet random kassemedarbejder job i netto, så ville det være gigantisk selvmål at vælge to...

Og ja har som leo87 også levet af pokeren et lille års tid, det blev ret hurtigt absurd kedeligt...

Helt klart #1 - og det er ikke close.
Folk undervurderer værdien af den erfaring, der oparbejdes på jobmarkedet.

Nummer 1. 

Tror hvis jeg kunne  tjene 1mil om året skattefrit på poker ville jeg vælge det istedet. 

Har prøvet. Hullet i cv var et problem. Med lidt held lykkedes det alligevel at komme ordentligt tilbage på arbejdsmarkedet. Skal aldrig prøve igen, at bruge al sin tid på poker og penge bliver tomt i længden.

Nummer 1. 

Som flere er inde på, så er den slet, slet, slet ikke tæt.

 

Det er et kæmpe selvmål at være pokerpro med en indtægt svarende til en nogenlunde normal lønindkomst. Du opbygger ikke erfaring på jobmarkedet, det kan være bøvlet at låne til bolig etc.

 

Skal det give mening at være pokerpro i en 10-årig periode, kræver det en indtægt i en helt, helt anden skala. Jeg ville sige, at jeg nok som minimum skulle spare en 5-6 millioner kroner op, så jeg kunne købe bolig med ret lille belåning og derudover havde friheden til at have en periode med ret lille indtægt, mens jeg investerede i min fremtidige karrierevej.

 

Og jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at hvis man teoretisk kunne tilbyde mig 10 år som pro pokerspiller - samt garanti for, at jeg havde fem millioner efterfølgende - ja så ville jeg sige pænt nej tak.

 

Men det afhænger også af, hvor man er i livet. 

Havde jeg fået samme tilbud i midten af 00'erne, havde jeg snapcallet - velvidende, at jeg derefter kunne tage en uni-uddannelse og komme ud på jobmarkedet som 35-årig-ish med en solid kapital på bogen. 

Men på intet tidspunkt i livet giver det mening at være pokerpro i 10 år med en indtægt svarende til 40-ish k før skat.

Aurvandil skrev:

I sidste ende vil det afhænge af tidsforbruget.
Hvis det kræver 40 timers poker om ugen at opretholde samme månedsløn som jeg har på mit job,
så blev jeg uden tvivl i mit job.

Kunne jeg opretholde samme løn ved 3-4 timers poker om dagen, så tager jeg til gengæld den ekstra frihed.

 

Hvis man kunne det, så ville jeg både blive i mit job, og så placere de 3-4 timer i min fritid. Dobbelt indtjening!
Så ville du kunne spare de ekstra pokerpenge op, investere og kunne gå tidligere på pension. 

I forhold til OP, så er det klaaart #1.

ludvig skrev:

Har prøvet. Hullet i cv var et problem.

Helt uvidenskabeligt vil jeg gerne påstå, at der er en del pokerspillere rundt omkring, der døjer med større eller mindre huller i cv'et. Selvfølgelig hvis man er rig som Peter Eastgate, kan man være ligeglad (selv om han jo også har et hul i cv'et, kan man sige).

 

Nåja, jeg vælger også #1. Der skulle en del penge til, for at #2 skulle være interessant.

Ingen tvivl - poker som primære indtægt er jo ikke "sjovt" - det er hårdt arbejde, og bliver hurtigt trivielt. 

Så hvis der ikke er nogen ekstra gulerod, giver det ingen mening at spille poker som sit hovederhverv i 10 år, hvorefter man skulle ud og finde noget andet. 

 

Personligt... klart 1. De bedste dage på arbejde, er hvor jeg lærer noget nyt, og jeg bliver udfordret med komplicerede problemstillinger. Derudover har jeg gode kollegaer, og vi har et godt humør på arbejde. 

Den slags ville man jo ikke have foran computeren.

 

Det ville måske være lidt anderledes, hvis man rejste rundt og spille "brick and mortar" poker, da man så ville rejse rundt og opleve verden, hvis man da har tid til at være andre steder end pokerrummet. Så er vi igen ved den der ekstra gulerod. 

Men selv her, ville det ikke give mening for mig, da min markedsværdi ville falde, og jeg muligvis ikke ville kunne finde lignende arbejde igen - og hvis jeg gerne ville rejse, kunne jeg jo "bare" tage freelance stillinger på 3-6 måneder ad gangen i andre lande.

Hvis man er træt af sit job og har 10 år til pensionen, så kan jeg se fidusen i en poker deal med djævelen. 

 

Hvis man skal tilbage på arbejdsmarkedet bagefter kan det kun være - EV at gå glip af erfaring. Og selvom jeg aldrig har spillet fuld tid poker kan jeg umuligt tro at det er fedt i lang tid ad gangen. Så hvis ens job er så skidt at man hellere vil spille poker, så skulle man nok finde et andet job eller videre uddanne sig hvis man er ung nok til at det giver mening. 

Når I nævner hul i CV, er det så fordi I mener at en 34-årig nyuddannet står værre end en 23 årig eller hvad er det der gør, at en tidligere pokerspiller står skidt? 

kentkay skrev:

Når I nævner hul i CV, er det så fordi I mener at en 34-årig nyuddannet står værre end en 23 årig eller hvad er det der gør, at en tidligere pokerspiller står skidt? 

 Hvis du er færdiguddannet som 23 årig, men har et hul i CV’et til du er 33. Ja så vil jeg mene at man står dårligere end en nyuddannet.  

Der findes vel ikke mange PN'ere eller andre der kunne leve de næste 10 år af poker.

 

Udover det må 1 by far være det klogste valg.

kentkay skrev:

Når I nævner hul i CV, er det så fordi I mener at en 34-årig nyuddannet står værre end en 23 årig eller hvad er det der gør, at en tidligere pokerspiller står skidt? 

Det er i hvert fald sikkert, at en 34-årig med ti års relevant erhvervserfaring står bedre end en 34-årig nyuddannet. ;)

Løpenthin skrev: 

Og jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at hvis man teoretisk kunne tilbyde mig 10 år som pro pokerspiller - samt garanti for, at jeg havde fem millioner efterfølgende - ja så ville jeg sige pænt nej tak. 

 

500.000kr. sparet op om året, imens du laver det du er vild med(antages) vil du sige nej tak til? Så er du da også helt brændt af.

 

 

fedesen skrev:

Det er i hvert fald sikkert, at en 34-årig med ti års relevant erhvervserfaring står bedre end en 34-årig nyuddannet. ;)

 

 

  

Altså alting er jo relativt. Det kommer vel også an på en række andre faktorer end lige som så. Personlige kompetencer og erfaring kan vel ikke bare afskrives relevans, og evnen til at bruge retskrivningsordbogen korrekt kan jo også have stor betydning hvis beskæftigelsen handler om formidling :)

Matjø skrev:

 

500.000kr. sparet op om året, imens du laver det du er vild med(antages) vil du sige nej tak til? Så er du da også helt brændt af.

 

 

 

 Jeg tror ikke nogen er brændt af om man vælger den ene eller den anden vej, det er et spørgsmål om accept af de forskelligheder vi har som mennesker og hvad vi vil med livet og hvordan vi vil leve det.

 

Der er helt sikkert en regning at betale senere i livet med et liv som spiller hvor du tit har årslønne i ringe og svings der ikke er til at forstå for almindelige mennesker og det er noget jeg tror slider utrolig meget på ens system og som skal betales senere i livet.

Tankevækkende hvor mange brugere der er på et pokerforum, som tilsyneladende hader poker så meget, at de til enhver tid ville vælge et nedslidende 7-16 job, uanset hvor mange penge ekstra de kunne tjene ved poker. Mindblowing 

Tsunemi skrev:

Tankevækkende hvor mange brugere der er på et pokerforum, som tilsyneladende hader poker så meget, at de til enhver tid ville vælge et nedslidende 7-16 job, uanset hvor mange penge ekstra de kunne tjene ved poker. Mindblowing 

 Eller også har folk bare fede jobs? 

Tsunemi skrev:

Tankevækkende hvor mange brugere der er på et pokerforum, som tilsyneladende hader poker så meget, at de til enhver tid ville vælge et nedslidende 7-16 job, uanset hvor mange penge ekstra de kunne tjene ved poker. Mindblowing 

 

 OP gik vel ikke ud på et scenarie, hvor man kunne grinde millioner ind som man lyster. 

 

Mange herinde har vel allerede prøvet det, og fundet ud af hvor meget man risikerer at meste socialt. Rejser man rundt i verden som pokerbums er det selvfølgelig en anden snak. 

Tsunemi skrev:

Tankevækkende hvor mange brugere der er på et pokerforum, som tilsyneladende hader poker så meget, at de til enhver tid ville vælge et nedslidende 7-16 job, uanset hvor mange penge ekstra de kunne tjene ved poker. Mindblowing 

Hvorfor antager du at folk har nedslidende 7-16 jobs?

StonieN skrev:

Hvorfor antager du at folk har nedslidende 7-16 jobs?

Jeg tænker det er det langt mest normale, at have et job som er nedslidende på den ene eller den anden måde.

Nilsson skrev:

 Eller også har folk bare fede jobs? 

 

 Det kan selvfølgeligt være, men tvivler nu på at alle dem som har kommenteret i denne tråd har direktørjobs i google eller lign.

Tsunemi skrev:

Tankevækkende hvor mange brugere der er på et pokerforum, som tilsyneladende hader poker så meget, at de til enhver tid ville vælge et nedslidende 7-16 job, uanset hvor mange penge ekstra de kunne tjene ved poker. Mindblowing 

Tesen var vel at man ville de tjene det samme som sit nuværende job, ikke skovle millioner ind...

Derudover så har mange der har svaret nok selv prøvet at være proer eller semiproer i en periode og ved hvor opslidende og røvsygt det hurtigt bliver...

Og ja måske folk bare har fede jobs hvor der er muligheder for at gøre karriere, med medfølgende lønstigninger og nye muligheder...

Er klart at hvis man sad som kassemedarbejder i netto eller random håndværker, hvor jeg antager nye muligheder er begrænset, så ville det nok være et snap Call hvis man var træt af sit job...

Matjø skrev:

 

500.000kr. sparet op om året, imens du laver det du er vild med(antages) vil du sige nej tak til? Så er du da også helt brændt af.

 

 

 

Tja. Det er ret simpelt. Jeg ville ikke elske at skulle spille kort dag ud og dag ind. Det ville tværtimod æde mig op indefra.

 

Poker er et sjovt spil, og jeg nyder da også at hygge mig med lidt strategi og spille et par hænder i ny og næ. Men jeg ville hade, at min profession de kommende 10 år skulle være at at spille kort på skattefrie sites på internettet. 

 

Det ville have så stor negativ indflydelse på min tilværelse, at de ekstra penge slet, slet ikke ville være det værd.

 

Men jeg er naturligvis også præget af, at poker allerede har haft negativ indflydelse på min karriere. 

 

På uni var studiekammeraterne ofte lidt misundelige over, at jeg aldrig bekymrede mig om penge og ikke behøvede studiejob. I starten sled folk i 7Eleven og som bartendere. Men efterhånden blev de studentermedhjælpere i relevante stillinger, mens jeg sad i mine underhakkere og ventede på næste mtt-klonk. Ind i mellem skippede jeg også forelæsninger, fordi jeg havde været oppe det meste af natten. Man skulle jo bare skrive et eller andet bestået/ikke bestået-essay sidst på semestret.

Det jeg ikke fangede var, at de fleste andre på min årgang var ved at disciplinere dem selv til voksenlivet og etablere kontakter i den virkelige verden. Så da vi efter 3-4 år skulle i nogle vigtige praktikforløb, havde alle mine konkurrenter alverdens studierelevant arbejde. Så de fik de fede pladser, som også gav gode job, da specialet var afleveret.

 

Jeg kunne slet ikke klare de CV-optimerende slanger i starten af min studietid. Men i perioden efter jeg blev færdig, måtte jeg sande, at de var en markant mere eftertragtet vare for arbejdsgiverne. Alle var sådan set en mere eftertragtet vare end en pokerbums med studierelevante meritter, der snildt kunne være på et stykke lokumspapir.

 

Så jeg skulle til kompensere for manglende erfaring og netværk. Det tog tid, især fordi jeg jo hele tiden var i konkurrence med nye årgange, som trak på en studietid og et praktikforløb med mere pondus.

 

Som i alle andre sammenhænge betaler flid og tålmodighed sig til sidst - ligesom det netværk, jeg trods alt havde, gav nogle små åbninger. Så det lykkedes mig efter nogle mellemstationer at lande en stilling, jeg er pisseglad for. Og som sikkert bliver et springbræt til et eller andet nyt og spændende om et par år.

I perioder kan jeg nu føle mig decideret priviligeret over det, jeg laver.

Derfor er det en røvsyg tanke at skulle hakke tokortstexas for life.

 

Efter at have prøvet begge vil jeg sige at poker er stærkt overvurderet som decideret karriere, og det sociale og tilfredsstillelse ved et traditionelt job er stærkt undervurderet. 

Under alle omstændigheder er det et individuelt spørgsmål, og kommer 100% an på hvordan man fungerer. 

Ramulate skrev:

Hello guys,

 

Efter en sjov samtale med en kammerat hen over en øl og en fodboldkamp, er vi sgu blevet nysgerrig efter at høre hvad PN ville vælge...

 

Hvis I kunne leve 10 år af poker og have den samme indtjening som på jeres nuværende job, men at det var garanteret at I ikke ville slå spillet om 10 år. Hvad ville I så vælge?

 

1) Blive på jobmarkedet. Stige i løntrin osv...

 

2) Opsige stillingen - grinde den samme skilling hjem gennemsnitligt i måneden, men efter 10 år måtte i ud at søge job igen med et stort hul i ens cv, men derimod have fået en masse af det pokeren giver.... 

 

Vi kan overhovedet ikke blive enige, så vi behøver PNs hjælp til at finde ud af hvem der sejler.... :)

For lige at forstå præmissen bør vi kende indholdet af denne her del: "men derimod have fået en masse af det pokeren giver.... "

Kan vi ikke definere hvad der er OP mener med dette og hvordan økonomien omkring dette er.

Hvis der menes at man får en masse rejser, parties etc. OG samtidig har det samme at leve for hver måned så har man jo reelt en markant højere indtægt end ved at arbejde

Hvis der menes at disse oplevelser pokeren giver skal dækkes ud af ens økonomi som netto er det samme som ved et arbejde, er ligningen jo en anden

Hvis man ser det lifetime wise så er et arbejde nok det der på sigt giver den bedste økonomi ud fra OP opstilling da de 10 års erfaring på arbejdsmarkede må forventes at blive omsat til en højere løn end en der kommer fra 10 års poker og nu vil ud på arbejdsmarkedet.

Men igen - uden at kende OP's præcise præmis er det for nogen et svært valg .... for mig vil det altid være et fast arbejde, men sådan er vi jo forskellige  :)

 

Løpenthin skrev:

 

Tja. Det er ret simpelt. Jeg ville ikke elske at skulle spille kort dag ud og dag ind. Det ville tværtimod æde mig op indefra.

 

Poker er et sjovt spil, og jeg nyder da også at hygge mig med lidt strategi og spille et par hænder i ny og næ. Men jeg ville hade, at min profession de kommende 10 år skulle være at at spille kort på skattefrie sites på internettet. 

 

Det ville have så stor negativ indflydelse på min tilværelse, at de ekstra penge slet, slet ikke ville være det værd. 

 Sådan er vi forskellige, men da vi er på et pokerforum, går jeg ud fra at brugerne elsker poker. Ikke at det ville æde folk op indefra at skulle spille hver dag. Jeg tror OP henvender sig til dem der rent faktisk kan lide spillet.

For mig er der stor forskel på hvilket scenarie du sætter op.
- Ville jeg leve af poker i 10 år foran skærmen? Nej
- Ville jeg leve af poker i 10 år ved rejser + live poker? Ja

Afhænger også af afslutningen på de 10 år :) - Et massivt downswing det sidste år, som giver erkendelsen af at måtte stoppe, vil tage rigtigt tungt på én psykisk - og kan dermed betyde at det aldrig vil være det værd, enig. 

 

Matjø skrev:

 Sådan er vi forskellige, men da vi er på et pokerforum, går jeg ud fra at brugerne elsker poker. Ikke at det ville æde folk op indefra at skulle spille hver dag. Jeg tror OP henvender sig til dem der rent faktisk kan lide spillet.

For mig er der stor forskel på hvilket scenarie du sætter op.
- Ville jeg leve af poker i 10 år foran skærmen? Nej
- Ville jeg leve af poker i 10 år ved rejser + live poker? Ja

Afhænger også af afslutningen på de 10 år :) - Et massivt downswing det sidste år, som giver erkendelsen af at måtte stoppe, vil tage rigtigt tungt på én psykisk - og kan dermed betyde at det aldrig vil være det værd, enig. 

 

Tror også det kommer meget an på hvor man er i livet, nu kender jeg jo løppen lidt og ved han er gammelt røvhul som mig. Og ja som en der også fik brugt rigeligt lang tid på at komme igang med voksenlivet og karriere grundet poker( blandt andet) så bliver det altså også mindre fedt jo ældre du bliver at være at være korthakker...

Og jo elsker da stadigvæk spillet, og var f.eks ude at spille lidt firekorts igår og det var da vældigt hyggeligt, men godt nok glad for diverse pokerbuler og dertilhørende klientel ikke skal være mine primære bekendtskaber:)

djoffer skrev:

Tror også det kommer meget an på hvor man er i livet, nu kender jeg jo løppen lidt og ved han er gammelt røvhul som mig. Og ja som en der også fik brugt rigeligt lang tid på at komme igang med voksenlivet og karriere grundet poker( blandt andet) så bliver det altså også mindre fedt jo ældre du bliver at være at være korthakker...

Og jo elsker da stadigvæk spillet, og var f.eks ude at spille lidt firekorts igår og det var da vældigt hyggeligt, men godt nok glad for diverse pokerbuler og dertilhørende klientel ikke skal være mine primære bekendtskaber:)

 

 Og selvfølgeligt skal der lige sluttes af med at svine folk som godt kan lide poker. Så hold dig dog væk fra PN, og pokerklubber, hvis det er så slemt.

Kommer nok meget an på hvor hårdt man slår spillet? For tager det 3 timer om dagen, må det være et Easy snap. 

 

Hvis man bruger 37 timer om ugen, ville jeg hellere beholde mit job og gode kollegaer. 

Jeg vælger nr 2 (poker) da det er en drøm - Carpe Diem.

Så kan jeg være henvist til slavearbejde resten af livet, men med mindet om at jeg fulgte hjertet og gennemførte missionen.

Det har nok også noget at gøre med at jeg ikke har prøvet det og at jeg højst sandsynlig heller ikke får muligheden/evnerne.

lassej skrev:

Jeg vælger nr 2 (poker) da det er en drøm - Carpe Diem.


Så kan jeg være henvist til slavearbejde resten af livet, men med mindet om at jeg fulgte hjertet og gennemførte missionen.


Det har nok også noget at gøre med at jeg ikke har prøvet det og at jeg højst sandsynlig heller ikke får muligheden/evnerne.

Du har helt sikkert evnerne. Og jeg tror også du har muligheden. Men hvis det virkelig er din drøm, så griber du det nok lidt forkert an her i 2019 regi. Det er mit indtryk af dig......jeg har fulgt lidt med i analysetrådene.

Tsunemi skrev:

 

 Og selvfølgeligt skal der lige sluttes af med at svine folk som godt kan lide poker. Så hold dig dog væk fra PN, og pokerklubber, hvis det er så slemt.

 

 Huh, er masser af fantastiske folk på både PN og diverse klubber, men ville bare være træt af at de var mit primære sociale indput, det kan jeg ikke se er så slemt??

djoffer skrev:

Tesen var vel at man ville de tjene det samme som sit nuværende job, ikke skovle millioner ind...

Derudover så har mange der har svaret nok selv prøvet at være proer eller semiproer i en periode og ved hvor opslidende og røvsygt det hurtigt bliver...

Og ja måske folk bare har fede jobs hvor der er muligheder for at gøre karriere, med medfølgende lønstigninger og nye muligheder...

Er klart at hvis man sad som kassemedarbejder i netto eller random håndværker, hvor jeg antager nye muligheder er begrænset, så ville det nok være et snap Call hvis man var træt af sit job...

 

Eller hvis man bare var en random bankrådgiver, som var ved at falde i søvn hver dag på arbejde fordi jobbet som bankrådgiver er røv kedeligt

 

 

Hvis man lavede en poll på gastromand om hvor mange som ville kvitte deres job for at være chefkok i ti år, så tror jeg heller ikke at alle alle med kedelige bankjob ville springe til, selvom de elsker at lave mad i weekenden.

 

Det er forskel på at elske noget som hobby og så at ville leve af det. 

chrismm skrev:

 

Eller hvis man bare var en random bankrådgiver, som var ved at falde i søvn hver dag på arbejde fordi jobbet som bankrådgiver er røv kedeligt

 

 

 

 Jeg er ikke bankrådgiver, men ramte jeg en nerve?

Tsunemi skrev:

Tankevækkende hvor mange brugere der er på et pokerforum, som tilsyneladende hader poker så meget, at de til enhver tid ville vælge et nedslidende 7-16 job, uanset hvor mange penge ekstra de kunne tjene ved poker. Mindblowing 

 

 Jeg opfatter mit job som væsentligt mindre nedslidende end at skulle spille poker 8 timer dagligt.

Jeg kan have en off-day i ny og næ uden at det går ud over min løn.

Det kan være meget dyrt i poker at være ufokuseret i 8 timer.

 

OPs eksempel er dog heller ikke voldsomt attraktivt.

De færreste går vel pro i poker med målet om at matche en dansk gennemsnitsløn.

Tsunemi skrev:

Tankevækkende hvor mange brugere der er på et pokerforum, som tilsyneladende hader poker så meget, at de til enhver tid ville vælge et nedslidende 7-16 job, uanset hvor mange penge ekstra de kunne tjene ved poker. Mindblowing 

 

 Eller måske er størsteparten af PN's brugere folk som alle mere eller mindre har oplevet pokerboomet, hvor det ikke krævede den helt store pokervidenskab at kunne lave overskud med alle de deals/rakebackaftaler/bonus'er der var dengang.

 

I takt med disse deals/rakebackaftaler/bonus'er med tiden nærmest er blevet ikke eksisterende, samtidig med spillerne er blevet langt bedre + en masse hjælpeværktøjer er kommet til, som gør at det er blevet langt sværere at lave profit, gør vel at pokeren ikke har helt den samme interesse som før hos størsteparten.

Har personligt altid syntes pokerspillet i sig selv var røvsygt, men så længe der kunne laves lidt skilling på, var det nu meget sjovt. 

 

Hawkeye skrev:

 

 Eller måske er størsteparten af PN's brugere folk som alle mere eller mindre har oplevet pokerboomet, hvor det ikke krævede den helt store pokervidenskab at kunne lave overskud med alle de deals/rakebackaftaler/bonus'er der var dengang.

 

I takt med disse deals/rakebackaftaler/bonus'er med tiden nærmest er blevet ikke eksisterende, samtidig med spillerne er blevet langt bedre + en masse hjælpeværktøjer er kommet til, som gør at det er blevet langt sværere at lave profit, gør vel at pokeren ikke har helt den samme interesse som før hos størsteparten.

 

Har personligt altid syntes pokerspillet i sig selv var røvsygt, men så længe der kunne laves lidt skilling på, var det nu meget sjovt. 

 

 

Nu er det jo også mest i highrollers hvor spillerne er mere uddannede end dengang. Men det er også helt fair at ikke kunne lide poker. Jeg undrer mig bare over hvorfor man er på et pokerforum, når poker og pokerspillere tilsyneladende vækker direkte afsky hos nogen :)

djoffer skrev:

Tror også det kommer meget an på hvor man er i livet, nu kender jeg jo løppen lidt og ved han er gammelt røvhul som mig. Og ja som en der også fik brugt rigeligt lang tid på at komme igang med voksenlivet og karriere grundet poker( blandt andet) så bliver det altså også mindre fedt jo ældre du bliver at være at være korthakker...

Og jo elsker da stadigvæk spillet, og var f.eks ude at spille lidt firekorts igår og det var da vældigt hyggeligt, men godt nok glad for diverse pokerbuler og dertilhørende klientel ikke skal være mine primære bekendtskaber:)

 

 Du rammer den imo meget godt her. 

Det kommer nok rigtig meget an på, hvor man er i livet. 

I mine start tyvere ville jeg have overvejet det kraftigt. Nu her i mit sidste år i 30’erne er jeg slet ikke i tvivl om at et “rigtigt job” er det rigtige valg. 

Der er ikke noget sjov i at hakke poker 37 timer om ugen, for en gennemsnitlig indtægt. Ikke engang hvis præmissen var at om 10 år kunne man tjene det samme som nu og fortsætte.

Måske græsset bare er grønnere, men så vidt jeg kan se siger stort set alle i den her tråd, der faktisk har prøvet det, at livet som poker pro ikke er så fedt igen (antaget at vi ikke renser som Hecklen).

Jeg kan kun sige at jeg er enig!

Jeg synes det er sjovt at læse folks syn på det. Jeg var først selv meget afvisende og sagde mange af de ting der bliver nævnt i tråden.
Jeg vil sige, at med to små børn og en konstant fornemmelse af ikke at have tid nok til det hele ville det måske være et af de steder, hvor en pro tilværelse ville kunne hjælpe. Jeg møder tidligt hver morgen og nogle gange føler jeg at jeg skider blod. Jeg jorder rundt for at få ender til at mødes og har nogle gange en fornemmelse af at man mangler et eller andet sted.
Der kunne det være rart nogengange at hænge ud med familien et par timer mere om morgenen og så "møde" når man ville og bare en generel fleksibilitet... Men hvad fanden det bliver alligevel aldrig en mulighed 😁

Ramulate skrev:

Jeg synes det er sjovt at læse folks syn på det. Jeg var først selv meget afvisende og sagde mange af de ting der bliver nævnt i tråden.
Jeg vil sige, at med to små børn og en konstant fornemmelse af ikke at have tid nok til det hele ville det måske være et af de steder, hvor en pro tilværelse ville kunne hjælpe. Jeg møder tidligt hver morgen og nogle gange føler jeg at jeg skider blod. Jeg jorder rundt for at få ender til at mødes og har nogle gange en fornemmelse af at man mangler et eller andet sted.
Der kunne det være rart nogengange at hænge ud med familien et par timer mere om morgenen og så "møde" når man ville og bare en generel fleksibilitet... Men hvad fanden det bliver alligevel aldrig en mulighed

 

 Hvor gammel er du og hvad arbejder du med? At prioritere sine penge anderledes eller gå på nedsat tid/skifte job/videreuddanne sig kan jo være en omend langsigtet løsning på dine tanker. Forstår godt dine frustrationer omkring tid, det er den mest dyrebare valuta vi har, så den skal bruges fornuftigt. Se evt. tråden om tips til opsparing for generel debat om emnet :) 

Arbejdsmarkedet, men jeg har taget en længere videreuddannelse... Måske valgt poker om jeg ikke havde.

 

Jeg tjente 4X min arbejdsmarkeds løn på poker i 2017, men overvejede ikke engang at gå pro.. Poker er en utrolig dejlig hobby, men skal helst også have den faste løn ved siden af 😊

4streetbluff skrev:

Du har helt sikkert evnerne. Og jeg tror også du har muligheden. Men hvis det virkelig er din drøm, så griber du det nok lidt forkert an her i 2019 regi. Det er mit indtryk af dig......jeg har fulgt lidt med i analysetrådene.

Tak for tiltroen :-) Og ja, jeg griber det helt sikkert forkert an hvis det skulle være første prioritet. Pt. Er job, hus og børn en højere prioritet.
Det var måske også en anelse forkert formuleret - Jeg har ikke muligheden for at hoppe direkte ud i scenarie 2:

“

 

2) Opsige stillingen - grinde den samme skilling hjem gennemsnitligt i måneden,”

IMO et urealistisk scenarie at kunne leve af poker i 10 år og så pludselig ikke kunne slå spillet - Altså ens indtjening på poker burde da stige over 10 år med al den analyse osv.

Fejl

lassej skrev:

Tak for tiltroen :-) Og ja, jeg griber det helt sikkert forkert an hvis det skulle være første prioritet. Pt. Er job, hus og børn en højere prioritet.
Det var måske også en anelse forkert formuleret - Jeg har ikke muligheden for at hoppe direkte ud i scenarie 2:

“

 

2) Opsige stillingen - grinde den samme skilling hjem gennemsnitligt i måneden,”

IMO et urealistisk scenarie at kunne leve af poker i 10 år og så pludselig ikke kunne slå spillet - Altså ens indtjening på poker burde da stige over 10 år med al den analyse osv.

 

 Tror der er mange, som i rigtig mange, der levede af spillet og pludselig ikke kunne slå det længere. Så nej, det er bestemt ikke urealistisk. Verden er fuld af tidligere highrollers der gik broke er jeg ret sikker på.

djoffer skrev:

Tror også det kommer meget an på hvor man er i livet, nu kender jeg jo løppen lidt og ved han er gammelt røvhul som mig. Og ja som en der også fik brugt rigeligt lang tid på at komme igang med voksenlivet og karriere grundet poker( blandt andet) så bliver det altså også mindre fedt jo ældre du bliver at være at være korthakker...

Og jo elsker da stadigvæk spillet, og var f.eks ude at spille lidt firekorts igår og det var da vældigt hyggeligt, men godt nok glad for diverse pokerbuler og dertilhørende klientel ikke skal være mine primære bekendtskaber:)

 

 Din sidste mht. klientellet, så afhænger det meget af, hvor du spiller. Der er mange fine og hyggelige mennesker i diverse klubber.

GodPreben skrev:

 

 Din sidste mht. klientellet, så afhænger det meget af, hvor du spiller. Der er mange fine og hyggelige mennesker i diverse klubber.

 

Det er vel en smagssag :)

 

Majaline skrev:

 

 Tror der er mange, som i rigtig mange, der levede af spillet og pludselig ikke kunne slå det længere. Så nej, det er bestemt ikke urealistisk. Verden er fuld af tidligere highrollers der gik broke er jeg ret sikker på.

 

Ja, ifølge dem er det blevet meget sværere. Ikke mange som indrømmer mangel på disciplin osv. :)

Tsunemi skrev:

 

Ja, ifølge dem er det blevet meget sværere. Ikke mange som indrømmer mangel på disciplin osv. :)

 

 Så du mener simpelthen ikke det er blevet sværere :) Selvfølgelig har disciplin noget at sige, men spillene har da ændret sig helt vildt.

Selv jeg kunne vinde for 10 år siden, og enhver med lidt omløb i hovedet kunne slå 20$ SNG, NL 50 osv. Det tror jeg de færreste vil påstå er tilfældet idag.

 

Udbudet af spil er langt lavere, hjælpeprogrammer langt bedre, ligesom antallet af spillere der bare lige skulle prøve var meget større deng. Så at det ikke er mærkbart sværere er nok lidt naivt at tro.

Majaline skrev:

 

 Så du mener simpelthen ikke det er blevet sværere :) Selvfølgelig har disciplin noget at sige, men spillene har da ændret sig helt vildt.

 

Selv jeg kunne vinde for 10 år siden, og enhver med lidt omløb i hovedet kunne slå 20$ SNG, NL 50 osv. Det tror jeg de færreste vil påstå er tilfældet idag.

 

Udbudet af spil er langt lavere, hjælpeprogrammer langt bedre, ligesom antallet af spillere der bare lige skulle prøve var meget større deng. Så at det ikke er mærkbart sværere er nok lidt naivt at tro.

Hvor har jeg skrevet at det ikke er blevet sværere? 

Spillene har ændret sig meget, har flyttet sig til forskellige formater, og niveauet er nok også generelt højere, men jeg tror man skal passe på med at man ikke overdriver den faktor. Med hensyn til hjælpeprogrammer, så er det stadig mennesker som skal processere den info, og det er de bestemt ikke lige gode til, og så er det altså også frit for enhver om man vil benytte sig af det. 

Det hele kommer ned til mennesker i sidste ende, og de er forskellige. Så man kan aldrig undskylde sig med at spillene er blevet umulige. Det vil jo altid være de mest snu der vinder i længden, uanset hjælpeprogrammer og whatever. Hvis man forventer andet, så er man også lidt naiv, vil jeg mene :)

Tsunemi skrev:

Hvor har jeg skrevet at det ikke er blevet sværere? 

Spillene har ændret sig meget, har flyttet sig til forskellige formater, og niveauet er nok også generelt højere, men jeg tror man skal passe på med at man ikke overdriver den faktor. Med hensyn til hjælpeprogrammer, så er det stadig mennesker som skal processere den info, og det er de bestemt ikke lige gode til, og så er det altså også frit for enhver om man vil benytte sig af det. 

Det hele kommer ned til mennesker i sidste ende, og de er forskellige. Så man kan aldrig undskylde sig med at spillene er blevet umulige. Det vil jo altid være de mest snu der vinder i længden, uanset hjælpeprogrammer og whatever. Hvis man forventer andet, så er man også lidt naiv, vil jeg mene :)

 Ikke 100% enig. Marginerne kan blive så små, at både den snu og den dumme taber. Dette kan ske hvis "elementet af skill" ikke overstiger den effektive rake. Jo flere hjælpemidler og andet der introduceres, jo mindre bliver marginen, og der har også været en tendens til at justere raken efter spillernes niveau (rakeback og rake har ændret sig rigtig meget gennem årene).

 

Jeg vil ikke sige vi er der endnu, men især på de lavere/mellemste takster er marginerne blevet meget små, og det er der mange bidragende grunde til.

Tsunemi skrev:

 

 Det kan selvfølgeligt være, men tvivler nu på at alle dem som har kommenteret i denne tråd har direktørjobs i google eller lign.

 

 Sådan umiddelbart tror jeg et Google direktør job er noget mere nedslidende end det jeg har.

Og ja, jeg er ganske tilfreds med mit job. Jeg tjener dog ikke i nærheden af hvad Googles direktører tjener.

Nitrrrrrram skrev:

Kommer nok meget an på hvor hårdt man slår spillet? For tager det 3 timer om dagen, må det være et Easy snap. 

 

Hvis man bruger 37 timer om ugen, ville jeg hellere beholde mit job og gode kollegaer. 

 

 Jamen, hvis man kan tjene det samme som man får i løn i dag på bare 3 timer om dagen (antaget at det kun er 5 dages arbejdsuge), så er der jo rige muligheder for at arbejde ved siden af - eventuelt bare på deltid, eller en 4 dages arbejdsuge - det er vel alligevel i weekenden omsætningen for en pokerspiller er i top. Så de 15 timer om ugen du snakker om kunne jo være over weekenden, og så ellers fortsætte med sin karriere.

 

Se, det ville være en fin løsning, da man så ville have råd til alle de oplevelser man gerne vil have. Men præmissen er jo noget anderledes, end hvad OP spørger til.

Torstens skrev:

 

 Sådan umiddelbart tror jeg et Google direktør job er noget mere nedslidende end det jeg har.

Og ja, jeg er ganske tilfreds med mit job. Jeg tjener dog ikke i nærheden af hvad Googles direktører tjener.

 

 Haha, det kan der nok være noget om.

Majaline skrev:

 

 Tror der er mange, som i rigtig mange, der levede af spillet og pludselig ikke kunne slå det længere. Så nej, det er bestemt ikke urealistisk. Verden er fuld af tidligere highrollers der gik broke er jeg ret sikker på.

 

 Det kan du have ret i, på den anden side:

Tror du ikke at mange, af de rigtig mange, selv valgte anden karriere fordi de fx. havde oplevet det kæmpe opsving pokerboomet gav dem og dermed havde vænnet sig til de meget lukrative pokertider med gode rakeback deals og en høj indtjening pr. Time uden den helt store indsats på analyse delen. Der er vel stor forskel på at starte som Pro dengang og så at starte som Pro i dag, altså i pokerspillerens lavkonjunktur/finanskrise.

Eller tror du, jf OPs scenarie, at man gik fra (nuværende løn) på fx 6000 USD/md. Til PLUDSELIG ikke at kunne slå spillet?
Det kunne være en nl500 Pro med 30k hænder/md. Og 4bb/100.

 

Så hvis man, modsat over 90% af andre pokerspillere, arbejder fuld tid med at forbedre sit spil over 10 år, er det IMO mere realistisk at man slår spillet med langt mere end da man startede som Pro end at man pludselig ikke skulle kunne slå det.