AceKing4more skrev:Okay, indrømmet; jeg er bare en lowroller studerende, MEN... Det kan da simpelthen ikke være normalt at spille for 50-100 kroner pr. spin?!
Hvor meget sætter I ind? Hvor meget spiller I for om måneden? Hvor meget trækker I ud efter en god/heldig session? Måske det bare forekommer mig absurd fordi jeg er vant til SU.. Enlighten me plz.
Jeg kører normalt 40-50 kr/spin. Jeg vil hellere lave nogle store klonks og så tage de udsving, der måtte komme.
Dog spiller jeg ikke så meget mere. Jeg har helt klart et ludogen og sidste efterår tog det lidt overhånd. Når jeg først er i gang med at spille, har jeg MEGET svært ved at stoppe igen. Jeg har en daglig grænse på 3.000 kr ved danskespil. Inden jeg satte mig til at spille, kunne jeg sige til mig selv, at jeg kun måtte spille for 1.000 - herefter ikke sætte flere penge ind. Men hver eneste gang, kunne jeg ikke holde det. Jeg kunne simpelthen ikke. Så der røg 3.000 hver gang, med mindre jeg ramte noget inden og fik hævet. Og herefter kunne må så skifte til LeoVegas...
LeoVegas var flink at overøse mig med bonusser. Eksempelvis bonus fredag, lørdag og søndag, hvor jeg hver dag satte 6.000 ind og fik 3.000 i bonus.
Det giver et fornuftigt spillerum til 50 kr/spin, men ligemeget hjalp det. Jeg har holdt regnskab i hele 2017 og det samlede udsving var 5.000 i mit favør, da jeg nåede november. Her gik alt galt. Jeg ramte ingenting. Ofte når jeg tidligere satte den sidste tusse ind op til grænsen på 3000 ved danskespil, ramte man en gang freespins og vandt det tabte hjem. Men ikke i november - intet lykkedes. Og da jeg så spillede mere og mere for at vinde det tabte hjem gik det rigtig skidt, og jeg endte på -34.000 for måneden. Da jeg tastede de sidste tal ind i regnskabet for november var jeg meget lidt stolt af mig selv. Udtalt selvlede er nok meget rammende.
Jeg fortsatte dog ufortrødent i december, for det måtte jo vende ! Og det gik lige så skidt. Op mod jul hed den -20.000 for måneden og den sved lidt at holde jul på. Mellem jul og nytår lavede jeg nogle vilde hits og endte faktisk på +2.000 for december.
Mit nytårsfortsæt var så, at jeg ikke skulle bruge så meget tid og penge på slots, men det holdt ikke længe...
3. januar sad ludoen igen ved tasterne og spille Bonanza på LeoVegas. Her ramte jeg freespins, der gav 27.000. Desværre var jeg røget i omsætningskrav på bonus og skulle i gang med at omsætte et kæmpe beløb. Jeg var næsten igennem - og saldoen nede på 14.000 - da jeg ramte bonus i Wild Rabbit. Den gav solide 55.000, som holdt til udbetaling.
Dette måtte være et tegn til at stoppe mens legen var godt, hvilket jeg (næsten) også har kunnet holde.
Herefter spillede jeg enkelte gange for en tusse eller to i januar og endte på +63.000 for måneden.
I starten af februar lykkes det mig næsten at holde mig i skindet. Jeg spiller for et par tusind og har et lille plus. I sidste uge satte jeg 1000 kr på LeoVegas og ramte de freespins, jeg indledte tråden her med - så +25.000 for februar.
Så økonomisk ser det samlet meget positivt ud. Siden gevinsten på de 25K satte jeg 2K ind på danskespil i weekenden og tabte dem. Men stadig fint.
Dog har ærgelsen over de tabte 2000 af en eller grund været større end glæden over at vinde 25.000.
Også derfor vil jeg fortsætte nedtrapningen til et minimum. Jeg er begyndt at få det helt skidt, når jeg taber. En knude af irritation i maven. Og nok også skam over, at jeg ikke kunne lade være med at spille, når jeg nu havde lovet mig selv at lade være.
Jeg har en sund økonomi og kan tåle de udsving, spillene måtte give mig. Jeg elsker spændingen ved at ramme en gang freespins og se, om det er NU, jeg rammer en megagevinst. Især de nye spil fra Big Time Gaming er svære at holde sig fra, synes jeg !
Men jeg har brugt alt for meget tid på maskinerne, hvilket jeg kunne have brugt på meget andet meget mere fornuftigt. Og jeg husker også aftenerne i efteråret, hvor man lå i sengen og bandede sig selv væk for at have tabt endnu 3.000.
Sammenholdt med det faktum, at ærgelsen over et tab efterhånden langt overstiger glæden ved en gevinst gør, at det skal være slut. Håber jeg.
Beklager at spamme tråden med denne lange tekst, men det kom lige til mig.
Og måske hjælper det mig til at overholde mit stop at have det på tryk :-)