Karriere fremfor den eneste ene

Hej

Nu synes jeg den her diskussion konstant kommer op i mit parforhold og det er sgu svært at tage stilling til. Jeg valgte i sin tid min uddannelse på den baggrund, at jeg vidste det ville blive svært at få job i Danmark efterfølgende. Derfor har jeg altid villet udenlands efter endt studie både fordi at jeg ved at konkurrencen i Danmark er intens og fordi jeg ikke ser Danmark som et særligt attraktivt sted at arbejde. Nu er jeg så blevet forlovet med min kæreste og hun er den eneste ene, men hun ønsker at jeg sætter familien højst. Det har jeg det fandens svært med at gøre i og med, at jeg ved hvor meget et godt arbejde betyder for mit velvære. Jeg ville simpelthen gå ned med depression hvis jeg skulle arbejde i et arbejde, som jeg ikke fandt spændende på nogen måde. Kæresten er også højtuddannet og ser specielt et problem, hvis hun er den der får arbejde i København først. For hvad gør jeg så hvis jeg får tilbudt et job i New York, Miami eller sågar London? Skrider jeg så bare fra det hele? Jeg ved at mange af jer er højtuddannede og højst sandsynligt har haft den her problemstilling tæt på livet. Hvordan har i løst det her problem i jeres forhold?

PS: Hun ville ikke have at jeg lagde et billede op af hende. Som den tøffelhelt jeg er må jeg jo så acceptere det.

er PN blevet det nye mads & monopolet?

Jeg ville gerne have spurgt på Hestenettet, men det er sgu kun damer der svarer så der kender man svaret :D

Evt et land hvor betting er ulovligt;)

Touché, Nimacos ;-)

Hvis din kæreste er den eneste ene,ville du aldrig være i tvivl.

Du vågnede ikke bare pludselig op og var forlovet, vel?

EDIT: For ikke at være oneliner kongen, så lyder det som om du har truffet beslutningen een gang. Og nu er kommet i tvivl. Og det KAN vi andre altså ikke hjælpe dig med. Du må sgu ind og mærke dig selv. En god gang soul searching. Hvis vi mænd ikke gør det, så kører kvinderne os ofte over. For de ved dæleme oftest godt hvor de vil hen med familie, børn og hele pivtøjet. Så måske føles det lidt som om den der forlovelse kom lidt bag på dig?

Tag jobbet i udlandet. Jeg stiller min krop til rådighed imens du er væk.

Vi har vel svært ved at svare på hvad der er vigtigst for dig.

Umiddelbart ville jeg selv gå med familien hvis hun er den eneste ene. Nægter at tro på at der kun er ét job i den her verden du vil føle dig glad for at arbejde med og at det kun kan udføres i udlandet.

Mr Miyagi skrev:Tag jobbet i udlandet. Jeg stiller min krop til rådighed imens du er væk.

GL

Jeg forstår ikke helt hvorfor i ikke har forventningsafstemt jeres fremtidsdrømme/fremtidsplaner inden i nåede til et punkt hvor i er forlovet...

Du siger at du bliver deprimeret hvis du ikke kan forfølge din drøm, mens hun gerne vil have dig til at sætte familien højst... En af jer af jo nød til at give jer, og er ingen af jer villig til dette, så er jeres fohold nok skidt ude...

Hvis det var mig ville jeg vælge kærligheden anyday... Også selvom det betød at jeg måtte gå på kompromis med nogle andre ting i mit liv...

Ingen der har bedt om et billede endnu??

On Topic.

Det kan godt være at det er svært at finde den rigtig karriere dagens Danmark. Men det er endnu sværere at finde den eneste ene, hvor i nogle tilfælde aldrig finder en. Især når man kommer op i alder.

Nu er jeg ikke nogen kvinde hvisker, men det din kæreste ønsker at vide er vel, at hun er sammen med en som vægter hende højere end noget andet. Det er vel et fair nok ønske, og har vel ikke noget med dit behov for frihed og udfordringer at gøre. Du kunne jo også vælge, at udfordre dit egen syn på det danske arbejdsmarked. Dine forklaringer omkring det danske arbejdsmarked virker lidt søgt, og bunder vel egentlig i dit behov for at have frihed i valg af fremtid. Så hvis du har mod på det vil det måske være bedst at tage fat i de underliggende problemstillinger, som ligger i alle forhold og som løses ved at snakke sammen og turde være ærlig. Good luck fremover !!

Hold dig til den eneste ene for the time being. Hun er sikkert væk når du har satset hende på Chelsea -1.5 i næste spillerunde.

@Kopenut

Som sagt drejer det sig ikke kun om at arbejdsmarkedet i Danmark er mættet indenfor mit felt. Det handler også om at jeg ikke har en interesse i at mine børn skal have en opvækst her, da jeg egentligt ser vores dejlige velfærdssamfund som en synkende skude uden nogen muligheder for hjælp. Jeg synes at der er andre lande som har nogen meget bedre systemer, som på ingen måde er begrænset til de steder jeg nævnte i mit første indlæg. Men forstår da sagtens at hun gerne vil vide at jeg vægter hende højere end noget andet, men jeg tror ikke på at vi ville få et godt liv hvis nogen af os ender med at 'nøjes'. Jeg ser os få et givende job begge to, hvor vi begge kan nå vores mål på begge fronter fremfor at nogen skal nøjes.

@Guldmageren

"Det handler også om at jeg ikke har en interesse i at mine børn skal have en opvækst her, da jeg egentligt ser vores dejlige velfærdssamfund
som en synkende skude uden nogen muligheder for hjælp."

"Jeg ser os nu begge få et givende job et sted, hvor vi begge kan nå vores mål på begge fronter."

Ser hun det samme?

For hvis hun ikke gør står hun jo med den samme usikkerhed og og negative fremtidsudsigter som du gør, og hvorfor skulle hendes problemer og frygt for fremtiden veje mindre end dine...

Som du har forklaret det, bliver du gladere hvis dit mål bliver opfyldt, men din kæreste ville nok blive lidt mere ked af det...

Bliver hendes mål om at blive i Danmark og arbejde på en familie opfyldt ville du ikke være glad...

Så det lyder som en tab/tab situation, som i skal have løst eller så skal i gå fra hinanden og finde nye partnere der er mere i overensstemmelse med jeres fremtidsplaner...

Hvis du virkelig mener din post 100% seriøst og hun virkelig er den eneste ene for dig, så kunne det måske være en ide at tale med en parterapeut, da det ikke virker som om i er særlige gode til at løse problemet i fællesskab...

Jeg er meget forundret over dit syn på danmark, veldfærdssystemer og ikke mindst arbejdsmarkedet. Hvad med lidt taknemmelighed over at du har, formoder jeg, fået en lang uddannelse gratis og endda fået SU samtidig(som du ikke skal betale tilbage, som det eneste land i verden.).

Jeg er personligt i midt tyverne og det betyder at en stor del af min omgangskreds er igang med at færdiggøre specialer, eller er blevet færdige inden for de sidste par år. Jeg har meget få venner der ikke har kunnet finde arbejde, jeg vil skyde på maks. 5% indenfor det første år, så jeg er altså ikke enig i at arbejdsmarkedet er dødt. At du sviner veldfærdssystemet i danmark, og regner med at finde langt bedre er jo bare dybt godnat, græsset er altid grønnere på den anden side, undtagen når det ikke er.

Familien først, Guldmageren, altid familien først. Det er lettere at få karrieren op at køre efter at man har stillet familien tilfreds, end det omvendte er tilfældet.

@Pellez:

Nu ved jeg ikke hvilken branche du er i. Jeg er dog pinligt bekendt med ledighedsstatistikkerne på mit studie og rådet er, at man skal søge ud i landbrugssamfundene (små og mellemstore virksomheder) for at finde arbejde. Statistikkerne tegner nemlig ikke ligefrem maks 5 % indenfor det første år i min branche, men derimod en hel del større. Udbuddet af virksomheder der beskæftiger sig med vores felt i Danmark er herudover ikke ligefrem synderligt høj. Så please ikke fortæl mig at det er åh så nemt at få et arbejde indenfor den branche jeg er i, når du ikke har den fjerneste ide om hvad jeg laver.

Åh du højtuddannede høvding, så fortæl os da hvad du laver, vi er alle ved at dø af spænding!!

Er det så forfærdeligt at tro at konkurrencen for vidensarbejde i Danmark er helt ekstremt høj (især med tanke på at politikerne skubber problemerne foran sig ved, at få flere og flere mennesker til at tage kandidatuddannelser uden at skabe jobs til dem)?

Hvilket universitet er det, der har formået at have dig gående i fem år, uden at give dig 5 % empati? (Jeg er oprigtigt nysgerrig) :)

Hvor udviser jeg manglende empati? :)

Guldmageren skrev:@Pellez:

Nu ved jeg ikke hvilken branche du er i. Jeg er dog pinligt bekendt med ledighedsstatistikkerne på mit studie og rådet er, at man skal søge ud i landbrugssamfundene (små og mellemstore virksomheder) for at finde arbejde. Statistikkerne tegner nemlig ikke ligefrem maks 5 % indenfor det første år i min branche, men derimod en hel del større. Udbuddet af virksomheder der beskæftiger sig med vores felt i Danmark er herudover ikke ligefrem synderligt høj. Så please ikke fortæl mig at det er åh så nemt at få et arbejde indenfor den branche jeg er i, når du ikke har den fjerneste ide om hvad jeg laver.

Jeg ved så meget som at hvis du virkelig brænder så meget for dit fag som du gør udtryk for, og ydermere har talentet(hvilket du også skal have i alle andre lande), så er der arbejde at få. Hvis du gerne ville flytte for at afprøve nye kulture, bedre vejrforhold eller lign. kunne jeg forstå dig. Men at tale så dårligt om et land, som er så langt foran på mange af de områder du tilsviner er bare dybt godnat.

Guldmageren skrev:Hvor udviser jeg manglende empati? :)

Bare din generelle "jeg skal fandme ikke nøjes"-attitude, som åbenbart både kan ende med at gå ud over din forlovede og den (empatiske) samfundsmodel du er vokset op under, men det kommer jo altid an på hvad man definerer som empatisk og det modsatte :)

Nå, jeg forstår så egentlig godt OP til dels, hvilket lader til at være i modsætning til flertallet her (jeg ville sgu personligt være ærgelig den dag i dag hvis jeg ikke havde flyttet til udlandet på et tidspunkt, om det så er for en længere eller kortere periode).

Men det lyder som om at hun på ingen vis er interesseret i at bo i udlandet? Vil det sige at da du indvilligede i at køre familievejen, så var hun ikke klar over dine mål? Eller er det noget der er dukket op sidenhen?

Jeg ved af personlig erfaring at det er en markant udfordring at koordinere udlandseventyr når man er i et parforhold. Den ene part skal normalt opgive noget, og tage et spring ud i usikkerheden - man skal jo være usandsynligt heldig hvis begge lander jobs i samme by/land på samme tid.

Under alle omstændigheder så ville jeg fuldstændig afdække hvad det er der i givet fald gør, at hun ikke har nogen interesse i udlandsophold. Det behøver jo ikke at være resten af livet, og det handler primært bare om at gøre det. Man kan have børn og familie de fleste steder; når de kommer i skolealder, så er det dog lidt mere kompliceret, men der er I jo ikke endnu...

Det handler vel om den gyldne middelvej. Har en ven hvis kæreste er fransk og arbejder i London. Han arbejder selv i Bejiing og de har fået det til at lykkedes. Det handler vel om at forventningsafstemme. I øvrigt virker det som om du har besluttet dig til at tage væk.

Guldmageren skrev:@Kopenut

Det handler også om at jeg ikke har en interesse i at mine børn skal have en opvækst her, da jeg egentligt ser vores dejlige velfærdssamfund som en synkende skude uden nogen muligheder for hjælp.

Det er godt nok arrogant skrevet. Har du nogensinde boet i andre lande? Jeg tror, du en dag vil se tilbage på dit udsagn som en omgang eklatant vrøvleri fra en ung mand med peakende udelængsel.

Guldmageren skrev:@Kopenut

men jeg tror ikke på at vi ville få et godt liv hvis nogen af os ender med at 'nøjes'. Jeg ser os få et givende job begge to, hvor vi begge kan nå vores mål på begge fronter fremfor at nogen skal nøjes.

Det her er simpelthen en forkælet og naiv forestilling om, at du kan det hele. At du kan have den perfekte balance mellem karriere- og familieliv.
Du skal skelne mellem det at have et (godt) job og det at have en karriere. Mor og far kan ikke begge gøre karriere (læs: kontinuerligt stræbe efter det næste trin på stien) i hver deres fag, investere 50-70 timer om ugen for at opnå større ansvar, løn og indflydelse og samtidig være hjemme til at læse godnathistorie hver aften. Det kan ikke lade sig gøre.
Langt de fleste har ikke en karriere. Langt de fleste har et job. Kan mor og far have et godt og spændende job, hvor de biddrager med deres (akademiske) viden og personlige kvaliteter uden at nedprioritere familielivet i en sådan grad, at det er på lånt tid? Ja, selvfølgelig kan de det.

At du overhovedet kan tillade dig at sige, at du mener landet er en synkende skude og at du mener at der er andre lande som er bedre til en champ som dig og dine kommende champ børn, giver mig simpelthen kvalme. (Sorry, but it does)

Men okay, du er da virkelig uheldig at være født i et land som DK. I stedet kunne du jo være født i et land hvor du allerede nu ville være død af sult, solgt som sex slave eller fysiskt slit ned, ingen uddannelse have, ingen hjælp ved sygdom eller tusinde andre ting som man kunne nævne.

Flyt dog hurtigst muligt hvis det gør dig gladere, meget simpelt? Det går også meget godt i tråd med sagens kerne. Din forlovede er IKKE den eneste ene, i så fald havde du ikke skrevet dette indlæg.

Må vi høre hvad du læser?

Kan se i andre tråde at du læser på CBS. Hvilke uddannelser har de der som har vildt meget ledighed og ikke retter sig mod arbejdsmarkedet? Er deres koncept ikke netop at der er en tæt relation mellem uddannelsen og erhvervslivet?

De har lavere ledighed både på kort og lang sigt end de to andre business skoler i Danmark (Aarhus og Aalborg).

"Efter et år er 93% af en årgang i arbejde, og efter to år er tallet 98%"

Virker som om du har taget beslutningen. Alle siger du skal vælge familien, men det virker ikke som om du vil tage det til dig.

Som flere andre siger: "Græsset er altid grønnere..."

Edit: Kan se det nærmere er på AAU du læser. Men tankestrømmen er den samme. Hvad læser du der så?

Umiddelbart har du ikke lagt klare nok linjer fra start. Eller også har du slækket på dem undervejs i forholdet. Hvilket, naturligt nok, har fået hende til at tro, at I ville det samme.

Forsøger mig selv i en branche, der kræver at jeg nogle gange vælger min kæreste/familie/venner fra. Det har jeg gjort klart lige fra start af. At hvis der pludselig dukker en mulighed op, så forfølger jeg den.

Så det er desværre nok en tabt sag, da du ikke tidligt nok i forholdet har forventningsafstemt, som flere er inde på. Så nu er der vel rundt regnet én mulighed tilbage: Snak med din kæreste om det - læg klare linjer - i stedet for at gøre det i en tråd på PokerNet. Derefter kan du træffe din beslutning.

Hvad er det for en branche du er i, hvor det er mere sandsynligt du får job i Miami end København?

Han er probetter

har lidt svært ved at se det skal ende godt hvis ikke i begge er tilfredse i hverdagen.

Lykkedes det hende nu at få dig til at droppe din oprindelige plan så fortsætter det. Så bliver du ved med at tilpasse dig hende. Til sidst har hun lavet så meget om på dig, og så er du faktisk ikke den som hun blev forelsket i. Lyder ikke til at I på nogen måde har talt igennem hvad I vil på sigt. Et forhold er selvf at støtte hinanden og kompromiser - ikke konstant at stå fast på sit eget. Gør op med dig selv hvor vigtigt det er mht job/karriere i DK. Men lidt trist trunten smutter om 10 år og I har fået børn og det er sværere at bosætte sig i et andet lan

Et parforhold er altid bygget paa diverse kompromisser. Det er der i sagens natur ikke noget nyt i.

Hvad forhindrer jer i at lave proeveperioder? Du kunne bl.a. faa tilbudt job i London og hun springer med. I kan saa revurdere (efter jeres retningslinier) efter X aar hvordan og hvorledes.

Jeg har selv staaet i en lignende situation, flere gange. Jeg er gift og er endt i USA, efter en laengere periode i London. Vi var baade i KBH, i London og slutteligt i USA igennem perioder og naaede hvor vi er gennem trial and error og kompromisser paa begge sider. Jeg har bl.a. maattet fraskrive mig et godt venne/familieliv da de fleste af venner og familie bor i KBH og jeg ikke laengere goer det. Men det er gaaet fint. Vi har snart vaeret gift i 10 aar og vi staar snart overfor at skulle skrive naeste kapitel. Dette kommer maaske til at foregaa i London. Who knows?

Min pointe er at fordi man tager en beslutning behoever den ikke vaere FOREVER AND EVER. Hvis i begge er hoejtuddannede faar i jo ikke problemer med at finde arbejde (uanset hvor pessimistisk du saa er-- hvis du er dygtig skal du nok faa arbejde). Om det saa er KBH, London eller New York.

Jeg vil i oevrigt goere mig enig i, at hvis du vaelger karriere fremfor trunten, saa er hun ikke, og har aldrig vaeret, den eneste ene.

Hun er obv ikke den eneste ene. Lur mig om du ikke kan finde bare EN kvinde i hele verden, der vil støtte dit valg om jagte karrieren og rent faktisk bakke dig op om det - og som også dit hjerte kan komme til, at banke for, når eks'en er kommet lidt på afstand (for mænd tager det op til 2 timer nogle gange)

Så jagt karrieren. Send updates, når du savner DK.

"Den eneste ene" ♥

Jeg tror skam at du ikke behøver at være bekymret.

min kæreste har arbejdet et par år og hun valgte at flytte fra et dårligt arbejdsklima hos BMW i Mücnhen til et mere personligt givende arbejde ude på det tyske bøhland. Selvom jeg ikke synes at det var det fedeste, viste det sig hurtigt at hun igennem arbejdskollegaers venner fik skaffet mig en stilling til at færdiggøre min kandidatgrad. Nu er jeg hos en af verdens største leverandøre til bilindustrien og er sgu pænt tilfreds med at jeg ikke begrænsede hende.

Hvis jeg om et par år bliver tilbudt et fedt job i f.eks. Kbh så ville hun ikke blinke med at søge efter noget der så vi kunne bo sammen og jeg kunne få lov at have lidt fokus på mine præferencer for en tid.

Vi har igennem de sidste år begge i perioder måtte ofre vores kendte omgivelser, men der er altid kommet noget godt ud af det.

Jeg er sikker på at du nok skal finde noget indenfor en rimelig afstand af din forlovede selv hvis det er i kbh, og jeg er også sikker på at du nok skal få muligheden af din kæreste for at i sammen kan tage til f.eks. Miami og arbejde lidt på et tidspunkt hvis jeres parforhold virkelig er et parforhold.

Så mit råd er at tage det lidt mere afslappet. Hvis du er skabt til en kariere skal du sgu nok få en kariere.

Du virker som en sympatisk fyr. Du snupper lige en videregående uddannelse på statens regning og har selvfølgelig også hævet en overførselsindkomst siden du blev 18 år.

Og nu er du så tilsyneladende blevet færdig og giver op på forhånd, da 'velfærdssamfundet' ikke kan reddes. Du gider ikke engang prøve at søge jobs, da det jo ikke kan lade sig gøre i din branche (lol).

Så er det meget bedre at stikke afsted til udlandet og lade de øvrige skattebetalere sejle i deres egen sø, alt imens velfærden drukner i den klamme, liberalistiske mose. Fed indstilling!

Hvis du er dygtig nok, så kan du selvfølgelig få et job, der tilsvarer dine hedeste drømme, men det lader ikke til at troen på egne evner er helt til stede.

Held og lykke med den (eller det) eneste ene (hvad end det er kæreste eller job du
tænker på).

I forlængelse af Nilssons indlæg vil jeg da gerne stille spørgsmålstegn til hvordan du kan være så ærkerød hver eneste gang du med en snært af bedrevidenhed overfald de utallige tråde der omhandler politik og i særdeleshed velfærd og samtidig nu ikke engang vil give Danmark en chance fordi KBH åbenbart ikke er en mulighed. Du giver mig kvalme og magen til dobbeltmoral skal man fandme lede længe efter.

Du kalder velfærdsdanmark en synkende skude, vil hellere bo i USA, alt imens alle dine politiske indlæg giver udtryk for, at du selv er placeret langt ude på venstrefløjen. Wtf?

Af din post kan jeg kun konkludere at Danmark og din forlovede er bedre tjent uden dig. Snylterattituden længe leve.

kan ikke helt se problemet mht at man gerne vil arbejde i et andet land efter endt uddannelse. DK har da selv godt fat i højt uddannede og andet nødvendig arbejdskraft fra Pakistan, Indien etc.

Ligeså vel som det er en af globaliseringens "negative" effekter er der ligeså mange positive effekter ved at arbejdskraften flytter sig rundt i hele verden...

Cawbow og Nilsson +1

/Thread

Kan sgu ikke lade vær med at grine - først vil du til et land hvor velfærdssamfundet er bedre, så nævner du New York - London, hvordan fanden hænger det sammen ?
Som jeg kan læse her, bør du nok flytte og droppe kæresten, da det kun er et spørgsmål om tid, før hun finder ud af du ikke er hendes eneste ene.

Forstår slet ikke du spørg, nu når du alligevel ikke kan lide svarende. Virker som om du havde troede alle vil sige flyt flyt forpokker.

Eneste ene. Is that a real?

Jamen så skriv da forhelvede hvad er det du studerer!!!!

Kan man studere porno skuespiller

Måske har jeg overset noget, men jeg læser det ikke som om OP hader velfærdssamfundet. Jeg tolker "synkende skude" som om han ikke tror på at det er holdbart i fremtiden. Og det er vel ligeså okay som dem der tror på at den kan bevares.

Så når vi har hivet det ud vi kan, så er det hele noget lort ?
Jeg tvivler stærkt på netop de lande han vil til, har et bedre velfærdssamfundet.

Ja, jeg bifalder det system vi har lige nu (eller rettere det vi havde for 5-8 år siden) og mener mennesker skal hjælpes til en vis grad. Men med den stigende ældrebyrde og den stigende pensionsalder ligner det, at det er os (min generation) der kommer til at hænge på regningen og det bliver dyrt. Især fordi at det netop er et af de felter hvor politikerne ikke rigtig ønsker at skære særligt meget i og med, at der er rigtig mange stemmer at hente der. Dertil kommer forskellige eksterne aktørers (EU, multinationale selskaber, andre lande) indflydelse på Danmark, så derfor skal der føres nødvendighedens politik som fører os til et ræs mod bunden. Vi vil kun opleve at vi får endnu mindre for pengene i fremtiden, mens vi stadig skal betale en stor kage af den løn der tjenes i skat, moms og afgifter. Så vil jeg hellere betale for egen forsikring, egen skole osv. i et andet land, hvor jeg ved at kvaliteten jeg får tilsvarer det beløb jeg betaler for det. Det mener jeg ikke jeg, min forlovede og mine børn vil få i fremtiden i Danmark.

så er kun at ønske dig god tur jo :)
Men husk nu at blive væk hvis du blive syg osv.

@Guldmageren

Du glemte at fortælle hvad du studerer..

Hvad er det for et job du tror det er nemmere at få job i usa eller uk, end i dk? med en dansk master?

Guldmageren skrev:Hej

Nu synes jeg den her diskussion konstant kommer op i mit parforhold og det er sgu svært at tage stilling til. Jeg valgte i sin tid min uddannelse på den baggrund, at jeg vidste det ville blive svært at få job i Danmark efterfølgende. Derfor har jeg altid villet udenlands efter endt studie både fordi at jeg ved at konkurrencen i Danmark er intens og fordi jeg ikke ser Danmark som et særligt attraktivt sted at arbejde. Nu er jeg så blevet forlovet med min kæreste og hun er den eneste ene, men hun ønsker at jeg sætter familien højst. Det har jeg det fandens svært med at gøre i og med, at jeg ved hvor meget et godt arbejde betyder for mit velvære. Jeg ville simpelthen gå ned med depression hvis jeg skulle arbejde i et arbejde, som jeg ikke fandt spændende på nogen måde. Kæresten er også højtuddannet og ser specielt et problem, hvis hun er den der får arbejde i København først. For hvad gør jeg så hvis jeg får tilbudt et job i New York, Miami eller sågar London? Skrider jeg så bare fra det hele? Jeg ved at mange af jer er højtuddannede og højst sandsynligt har haft den her problemstilling tæt på livet. Hvordan har i løst det her problem i jeres forhold?

PS: Hun ville ikke have at jeg lagde et billede op af hende. Som den tøffelhelt jeg er må jeg jo så acceptere det.

Guldmageren skrev:Ja, jeg bifalder det system vi har lige nu (eller rettere det vi havde for 5-8 år siden) og mener mennesker skal hjælpes til en vis grad. Men med den stigende ældrebyrde og den stigende pensionsalder ligner det, at det er os (min generation) der kommer til at hænge på regningen og det bliver dyrt. Især fordi at det netop er et af de felter hvor politikerne ikke rigtig ønsker at skære særligt meget i og med, at der er rigtig mange stemmer at hente der. Dertil kommer forskellige eksterne aktørers (EU, multinationale selskaber, andre lande) indflydelse på Danmark, så derfor skal der føres nødvendighedens politik som fører os til et ræs mod bunden. Vi vil kun opleve at vi får endnu mindre for pengene i fremtiden, mens vi stadig skal betale en stor kage af den løn der tjenes i skat, moms og afgifter. Så vil jeg hellere betale for egen forsikring, egen skole osv. i et andet land, hvor jeg ved at kvaliteten jeg får tilsvarer det beløb jeg betaler for det. Det mener jeg ikke jeg, min forlovede og mine børn vil få i fremtiden i Danmark.

Nu er jeg ingen ekspert, men det virker som en ualmindeligt tyndbenet argumentation. Faktisk ved jeg næsten ikke rigtig, hvor jeg skal starte, men jeg giver det alligevel et skud: Du snakker om multinationale selskabers stigende indflydelse som en risiko for velfærdssamfundet. Så langt så godt. Men 1) I hvilke lande gør de sig ikke gældende og afledt af det: 2) handler det i virkeligheden om, at du vil flytte et sted hen, hvor de ganske vist gør sig gældende, men hvor du vurderer, at det vil få mindre vidtrækkende konsekvenser for dig personligt?

Jeg undrer mig, fordi jeg sjældent ser folk gøre opmærksom på problemstillingen, som oftest rejses af personer med et socialistisk sindelag, for derpå at give udtryk for relativt liberale tanker, som du synes at gøre, når du fremhæver mere liberale samfund som foregangseksempler. Pokernet er jo mestendels et ulvekobbel (ofte af højtråbende idioter), som jeg sjældent tilskriver den store troværdighed, men har de i virkeligheden ret i dette tilfælde? Er du virkelig så usympatisk et menneske, at du accepterer et system, der i højere grad end mange andre tilgodeser de svage - det være sig de ældre, du selv nævner, og de studerende, som du indtil om kort tid selv har været - indtil skeen skifter hånd, og det er på tide at give noget tilbage?

I så fald er det meste jo blevet sagt om dig af ulvekoblet, men jeg tilføjer alligevel, at du er et ualmindeligt opportunistisk, nedrigt menneske.

Jeg betaler skam gerne for det samfund som vi havde kvalitetsmæssigt og prismæssigt for 5-8 år siden fremover. Jeg har dog ingen intentioner om at betale så meget som vi gør i Danmark idag for, at jeg skal stå 9-10 timer på skadestuen og vente på at få besked om min fod er brækket eller forstuvet (#detdanmarkdukender) f.eks. Kald mig bare opportunistisk for, at se til udlandet for bedre muligheder.

Uddannelse eller fuck af - last chance

Plottwist; ingen uddannelse. Ingen kæreste. Bare en masse fritid og PokerNet.

isaac vol.2

Han læser humaniora på AAU.

@Guldmagern

Fra din indlæg og tankegang i dem, har jeg meget svært ved, at se dig, begå dig i udlandet og især USA.

Hvad er din uddannelse?

Kan du ikke prøve og uddybe hvad det er for nogle ting der har ændret sig SÅ markant de seneste 5-8? Altså, hvis vi lige ser bort fra den økonomiske nedsmeltning som skete over det meste af verden?

Hvis vi kigger på pensionsalderen, så var den fx. 67 år 1957, og hvor det måske gav mindre mening dengang grundet det hårde fysiske arbejde og kortere levealder (i forhold til 65 år), så giver det jo super god mening i dag at rykke den tilbage. Vores sundhedssektor er mange gange bedre og det hårde fysiske arbejde er tæt på ikke eksisterende. Læg dertil at vi i løbet af de kommende år vil udvikle langt flere redskaber der vil hjælpe os med at være friske og aktive på arbejdsmarkedet i langt højere grad end hidtil og vores markant længere levealder. Derudover starter vi med at arbejde langt senere i dag grundet uddannelse, hvorfor vi arbejder kortere end tidligere.

Det står i øvrigt alle frit for selv at spare op til at gå på pension tidligere hvis man ønsker det. Det er jo et spørgsmål om hvordan man prioriterer sine midler. Men det er klart, at man med en høj uddannelse og deraf højere løn naturligvis er bedre stillet end folk med en lavere løn i forhold til at spare op.

Guldmageren skrev:Ja, jeg bifalder det system vi har lige nu (eller rettere det vi havde for 5-8 år siden) og mener mennesker skal hjælpes til en vis grad. Men med den stigende ældrebyrde og den stigende pensionsalder ligner det, at det er os (min generation) der kommer til at hænge på regningen og det bliver dyrt. Især fordi at det netop er et af de felter hvor politikerne ikke rigtig ønsker at skære særligt meget i og med, at der er rigtig mange stemmer at hente der. Dertil kommer forskellige eksterne aktørers (EU, multinationale selskaber, andre lande) indflydelse på Danmark, så derfor skal der føres nødvendighedens politik som fører os til et ræs mod bunden. Vi vil kun opleve at vi får endnu mindre for pengene i fremtiden, mens vi stadig skal betale en stor kage af den løn der tjenes i skat, moms og afgifter. Så vil jeg hellere betale for egen forsikring, egen skole osv. i et andet land, hvor jeg ved at kvaliteten jeg får tilsvarer det beløb jeg betaler for det. Det mener jeg ikke jeg, min forlovede og mine børn vil få i fremtiden i Danmark.

Du bliver slemt skuffet paa det tidspunkt du bliver kronisk syg i udlandet og bliver naegtet forsikring.

AceKiller88 skrev:Han læser humaniora på AAU.

FYP

Begynder faktisk at fortryde at jeg tog OP seriøst og spildte min tid på at svare på hans oprindelige spørgsmål... Suk...

God tur til USA!
"den eneste ene" looool.

Nu ved jeg ikke hvorfor AAU er et grinagtigt universitet som det lyder som, nu kender jeg personligt 2 der har kandidater i kommunikation fra AAU som har meget flotte stillinger blot få år efter deres udannelse er endt, den ene er min søster og jeg har aldrig hørt dårligt om det.

Men at det skulle være lettere at få job i NYC, London eller Miami med en humanistisk uddannelse fra AAU, Ahhhhhhhhhhhhhh.

Fornemmer en vis skepsis overfor Guldmageren fra flertallet i denne tråd (om det så er berettiget udfra tidligere tråde, eller ej, det ved jeg simpelthen ikke).

Mange angriber post #1 for at være 'arrogant' og 'snylterisk', osv.

Vil dog bare lige påpege, at OP's argumenter i første post forekommer at være aldeles legitime.

For:

1) det er vel fair at nævne, at konkurrencen i DK er hård, og

2) at man ikke ser DK som noget attraktivt sted at arbejde.

Desuden: Hvis man har det vanskeligt psykisk (OP nævner, at han ikke ville trives i et arbejde, som han ikke fandt spændende på nogen måde) så kan det være en god idé med luftforandring og en frisk start mv,

Højtuddannet er desuden ikke nødvendigvis lig godt uddannet.
Igen fornemmer jeg i første post intet tegn på, at OP skulle se sin uddannelse som mere legitim eller bedre end en almindelig håndværkeruddannelse.

Enhver ved, at man ikke kan bruge humanistiske, såkaldte uddannelser, til en fløjtende f***.

Hvis OP har taget en humanistisk uddannelse, så forstår jeg udmærket hans frustration over tingenes tilstand, for førhen prædikede man, at det var op til samfundet at finde job til humanister; at man skulle "vælge med hjertet og ikke med hjernen", osv.

Gik selv i den dybe afgrund, og valgte at have tillid til datidens såkaldte uddannelsesvejledere...

Mit indtryk er, at OP lægges ord i munden af nogle folk i denne tråd, angående sin motivation for at søge nye græsgange.

Og det var hurtigt, at dommen 'arrogant' mv. faldt!?

Hvis man sætter sig i OP's sted, så har han ikke fra fødslen valgt at være bosiddende i DK... heller ikke valgt det langt op i teenageårene, hvor man ikke bare sådan kan gøre lige som det passer een, uden forældres samtykke.

For mange mennesker begynder reflektionen over samfundet og tilværelsen osv. først når de er undervejs i- eller færdige med en uddannelse.

Nå ja, uddannelsen er betalt af skatteyderne osv., og det er prisværdigt at blive og arbejde i det land, som har givet een en mængde kort på hånden (selvom måske ikke esser).

Men helt ærligt: Det er fair at trænge til en ny start, er det ikke?

Guldmageren har ikke egenhændigt lavet skattereglerne i dette land.

Kan ikke hidse mig op over at en lovlydig borger vælger at forlade skuden, på baggrund af sin argumentation i første post.

Der er desværre mange ikke-lovlydige borgere på overførselsindkomster, og det er da fakta, at vores ændrede befolkningssammensætning, med hvad dertil kommer af passiv forsørgelse osv., truer bæredygtigheden i dette land.

Dette kan vi bebrejde de venstreorienterede partier generelt, og de radikale i særdeleshed.

Men ingen grund til at græde over spildt mælk: Vi må jo sørge for at få integrationen op at køre, og det lader til, at selv Socialdemokratiet er ved at forstå dette.

Vi har massive dannelsesmæssige og opdragelsesmæssige problemer i dette land, men at en borger vælger for en tid at flytte til udlandet og arbejde, det kan jeg altså ikke se som noget stort problem. Det er netop når man er i udlandet, at man får øjnene op for de gode sider ved det samfund man har levet i indtil sin emigration.

Tak for ordet,

/Dialektika

Igen er jeg uenig i stort set alle udsagn fra Guldmageren, som måske med fordel kan tage et valgfag i kommunikation på AAU.

Men hvad spørgsmålet angår, tænker jeg selv følgende:

Hvem kan leve i et lykkeligt forhold, hvis den ene begrænser den andens ambitioner? Jeg ser det ikke som et valg mellem ♥ (love) og ♦ (diamonds/$), hvor du skal vælge den ene. Jeg mener ikke at I på lang sigt kan blive lykkelige, hvis en ene til al evighed inderst inde bebrejder den anden, at han/hun arbejder på fiskefabrikken, fordi han/hun jo "valgte kærligheden".

Jeg mener at kærligheden skal indeholde friheden til at følge ambitionerne, og så tage de personlige kompromisser og afsavn i den periode der nu skal til, uanset om han/hun flytter med (for så er der andre afsavn).

Jeg boede selv i 3 forskellige lande, indtil jeg flyttede til det 4. (hvor jeg nu bor og er gift) mens jeg havde kæresten (nu konen) igennem 3.5 års langdistance-forhold med 9 timers tidsforskel. Så det kan lade sig gøre, og det er vel et easy choice hvis hun er den eneste ene - så vil I vel gerne ofte hvad der skal til på kort sigt, for at hinanden bliver glade på lang sigt?

Krøllen på den her historie er så, at jeg tror at du bliver negativt overrasket over at arbejde i udlandet. Ingen af de lande jeg har boet og arbejdet i har i mine øjne et "bedre" system end Danmark, og @pokerheh og andre sagde det tidligere: Hvis du er dygtig nok, skal du nok finde/skabe arbejde. Du danner dig nogle meget stærke meninger baseret på teori (som så bliver kommunikeret meget bombastisk), og det vil du også gøre i andre lande - bare ang. nogle andre ting. Hvilke lande der har gode systemer er vel op til éns personlige definition af "god", men ingen af dem du skriver er på min liste - og jeg har boet og arbejdet i begge. Læg dertil at du INTET netværk har i Miami (og bliver delvist ansat på dit netværk), og at de ikke har samme indstilling til din uddannelse som Danmark - hvor nogle trods alt til skriver den nogen relevans. Sidst men ikke mindst visum: Du kan ikke bare tage til USA for at arbejde, og du kan realistisk set ikke få et H1B visum med din uddannelse. Ja, der er andre typer visa, men de er meget vanskelige at få. Så arbejde i EU er realistisk, men udenfor er urealistisk, eller kræver meget stort arbejde, tålmodighed og held.

Zuckerberg sagde det fint på et tidspunkt: "All companies suck. It's just a matter of finding out what they suck at and see if you can live with that." En flabet udmelding, fra en fyr som mange forguder på et halvtosset grundlag, men lige her er jeg enig. Alle er gode til noget, og alle er dårlige til noget, og det gælder også lande. Her tror jeg at danskere, som er født og opvokset i et samfund hvor man ikke har set elendighed (don't argue on this one), nemt kan blive overrasket over hvor beskyttede vi er, og hvor godt vi har det, den dag de ikke har det længere (og på vej på arbejde træder henover hjemløse og døende mennesker der sover på gaden i deres jakkesæt).

Pointen er, at jeg tror at du ændrer holdning til Danmark på et tidspunkt, så pas på med at se dig for sur på landet, for jeg tror at det kommer til at holde hånden under dig på et tidspunkt igen - ligesom det allerede har postet et 7-cifret beløb i dig. Ligesom i politik er der næppe noget parti/land man er 100% enig med, så find ud af hvem der suck'er mindst, og hvad du kan leve med, og gør det ud fra et praktisk standpunkt i stedet for bare teoretisk, som mange af dine posts bærer præg af. Under alle omstændigheder giver det et mere nuanceret syn på verden at bo og arbejde forskellige steder, så tag da endelig ud i en periode og prøv livet lidt af, og se hvad der passer dig bedst.

God tur. :-)

Cliffs:

1) Det er ikke kærlighed eller ambitioner: Det er kærlighed nok til at ville hinandens ambitioner på lang sigt.

2) Tag ud - behold damen - tag savnet på kort sigt for den store kage på lang sigt.

3) Hold dig mentalt gode venner med Danmark - Det er et dejligt sted, og mit gæt er at du (og jeg selv) bor der om 10 år.

Du bliver i oevrigt hurtigt traet af det politiske miljoe i USA.

Forbrug er godt herovre, men det er saa stort set ogsaa det eneste medmindre man er et solidt udendoersmenneske med rig mulighed for at tage paa roadtrips osv.

Læst op - ikke de andre indlæg.

Jeg har mødt den eneste ene - flere gange og hvis du er under 85, vil det nok også ske igen for dig. Så karriere frem for kærlighed!

Emmaluc nailede den i #6

Tror du skal lidt udenfor Danmarks grænser...
Tænk på alle de mennesker der kæmper rundt omkring i verden, hver evig eneste dag, for at få mad, og rent drikkevand.

Herhjemme tager mange ALT for givet... Det er næppe dit arbejde der gør dig lykkelig i sidste ende. Medmindre dit arbejde er din hobby & passion.

Det virker ikke til at du har fundet den helt rette, hvis du stadig kan være i tvivl!

Kærlighed & ens nærmeste, burde altid poppe op i ens tanker først og fremmest?

Hvad nu hvis kæresten finder noget mere spændende end dig, fordi du aldrig er hjemme? Og tanken først rammer dig den dag hvor du sidder alene, -begravet i dit arbejde?

1'st world problems!

I øvrigt, Danmark er vel andet end en falleret velfærdsmodel (stik du bare af efter du har hævet en gratis uddannelse + lommepenge). Du har vel familie, venner og et forhold til forskellige steder? "Den eneste ene" er vel næppe det eneste der knytter dig til DK?

Med mindre du er social afstumpet, vil det at forlade sit hjem være en kæmpe ofring i forhold til sociale relationer. Og forestillingen om at finde et samfund der bare gør det for dig er himmelråbende forkælet og naiv.

Men kan sagtens forstå udlængslen - særligt hvis det karrieremæssigt giver rigtig god mening - og jeg kunne forestille mig at man ville få nogle fede oplevelser!

Hvis du har din eneste ene og du ellers er dygtig inden for dit fag, så ser jeg ikke hvad problematikken er? Worse case, kan i vel tage afstikkere til udlandet således muligheden opstår.

Jeg valgte at være i praktik i udlandet, for at opleve at arbejde i en virksomhed i udlandet. Inden var jeg 100% sikker på at det skulle være min fremtid, men jeg vil gerne indrømme at der skal et rigtig godt tilbud til at jeg tager flere år i udlandet fremfor familien derhjemme. Der mester man utrolig mange ting, så som opvækst af niecer og nevøer, samt andre forhold i familien.

Pellez skrev:"Nu ved jeg ikke hvorfor AAU er et grinagtigt universitet som det lyder som, nu kender jeg personligt 2 der har kandidater i kommunikation fra AAU som har meget flotte stillinger blot få år efter deres udannelse er endt, den ene er min søster og jeg har aldrig hørt dårligt om det.

Men at det skulle være lettere at få job i NYC, London eller Miami med en humanistisk uddannelse fra AAU, Ahhhhhhhhhhhhhh.

Det kan være Guldmagerens speciale omhandlede de kommunikative aspekter i forhold til legalisering af våben til civile :D det ville måske kunne redde vores "synkende skude".

Guldmageren skrev:Hej

Nu synes jeg den her diskussion konstant kommer op i mit parforhold og det er sgu svært at tage stilling til. Jeg valgte i sin tid min uddannelse på den baggrund, at jeg vidste det ville blive svært at få job i Danmark efterfølgende. Derfor har jeg altid villet udenlands efter endt studie både fordi at jeg ved at konkurrencen i Danmark er intens og fordi jeg ikke ser Danmark som et særligt attraktivt sted at arbejde. Nu er jeg så blevet forlovet med min kæreste og hun er den eneste ene, men hun ønsker at jeg sætter familien højst. Det har jeg det fandens svært med at gøre i og med, at jeg ved hvor meget et godt arbejde betyder for mit velvære. Jeg ville simpelthen gå ned med depression hvis jeg skulle arbejde i et arbejde, som jeg ikke fandt spændende på nogen måde. Kæresten er også højtuddannet og ser specielt et problem, hvis hun er den der får arbejde i København først. For hvad gør jeg så hvis jeg får tilbudt et job i New York, Miami eller sågar London? Skrider jeg så bare fra det hele? Jeg ved at mange af jer er højtuddannede og højst sandsynligt har haft den her problemstilling tæt på livet. Hvordan har i løst det her problem i jeres forhold?

PS: Hun ville ikke have at jeg lagde et billede op af hende. Som den tøffelhelt jeg er må jeg jo så acceptere det.

Hvis din kæreste er den eneste ene, er hun også villig til at tage dialogen omkring arbejdsforhold og land at bo i mv.

Hvis i ikke kan enes om jeres fælles fremtid, er hun jo ikke den eneste ene. At gå i fælles retning er en væsentlig ting for et forhold.

Tak for alle jeres svar, gutter. Jeg kan kun grine af at der er nogen der har det sjovt på

min bekostning. Det er jeg kun glad for. Jeg synes det er dejligt, at der er
nogen der har taget mit indlæg og mine spydige kommentarer seriøst. Det var
lidt pointen med dem for jeg mangler nogen til, at angribe de forestillinger
jeg har om verden. Som Pisfisk så flot siger i hans indlæg, så bygger jeg jo
min argumentation på teoretiske overvejelser fremfor praktiske oplevelser. Det
vil sige at jeg udemærket er klar over, at jeg måske er ganske naiv i mine
forestillinger og drømme. Den udfordring skal man bare have fra mænd, da kommunikationen
mellem mænd netop udstiller dem. Det har den her tråd gjort, så den har
virkeligt leveret.

I forhold til mit valg, så er jeg på ingen måde begrænset til storbyer i England og USA.
Miami, London og New York var eksempler, hvorimod jeg nok nærmere er forelsket
i lande som Canada, Norge, Schweiz, Thailand eller Australien. Der er faktisk
kun et sted i USA som jeg kunne forestille mig at bo og det er i San Francisco,
men det ville være i tilfældet af at drømmen om at starte egen virksomhed
bliver aktuel. Jeg sætter dog ret meget det døve øre til når folk siger, at jeg
ikke kan noget og må nøjes med noget sekundært. Sådan et syn på tingene når man
ikke særligt langt med i min verden. For de folk der er interesseret, så
studerer jeg mere specifikt Turisme på Aalborg Universitet. Det samme gør min
kæreste, så drømmen om udlandet er meget aktuel.

Desuden så synes jeg tråden bærer ret meget præg af at i mener min kæreste ikke er den 'eneste

ene'. Før jeg begyndte at studere arbejdede jeg fuldtid både i nationale og
internationale kontekster, hvor jeg fandt ud af at et job som ikke giver mening
for mig berører mig dybt på det personlige plan. Derfor er det så vigtigt for
mig at få et godt job som har en dybere mening, da det simpelthen vil påvirke
mit velvære og den person jeg er. Min kæreste er 'den eneste ene' og det er os
to mod verden, men jeg vil ikke begrænse mig. Vi er nødt til at finde et
kompromis for at ingen af os kommer til at holde det imod hinanden i fremtiden.
Det kompromis er bare sindssygt svært at finde, men i formår at sætte det i en god kontekst.

Vi skal ihvertfald have drøftet det med hinanden, så vi begge kan få det vi ønsker. Hun

ønsker primært at vi kan drømme og få børn, hus og vovse, mens det også er mine
drømme. Jeg er dog fast besluttet på at karrieren først skal op at stå, så man
har midlerne og livsglæden til at have netop disse ting. Jeg har nemlig set for
mange venner få disse strukturelle ting først og derefter er de endt med at
nøjes på alt for mange områder. Det er tragisk at se dem drømme tilbage, når
man sidder og hygger over noget god sprit. Det ville jeg personligt hade. Tak
for alle jeres kommentarer igen - Pokernet slår Hestenettet til enhver tid.

...

78 og 79 + 1

Dialektika skrev:Fornemmer en vis skepsis overfor Guldmageren fra flertallet i denne tråd (om det så er berettiget udfra tidligere tråde, eller ej, det ved jeg simpelthen ikke).
Mange angriber post #1 for at være 'arrogant' og 'snylterisk', osv.
Vil dog bare lige påpege, at OP's argumenter i første post forekommer at være aldeles legitime.

For:
1) det er vel fair at nævne, at konkurrencen i DK er hård, og
2) at man ikke ser DK som noget attraktivt sted at arbejde.


Desuden: Hvis man har det vanskeligt psykisk (OP nævner, at han ikke ville trives i et arbejde, som han ikke fandt spændende på nogen måde) så kan det være en god idé med luftforandring og en frisk start mv,

Højtuddannet er desuden ikke nødvendigvis lig godt uddannet.
Igen fornemmer jeg i første post intet tegn på, at OP skulle se sin uddannelse som mere legitim eller bedre end en almindelig håndværkeruddannelse.
Enhver ved, at man ikke kan bruge humanistiske, såkaldte uddannelser, til en fløjtende f***.
Hvis OP har taget en humanistisk uddannelse, så forstår jeg udmærket hans frustration over tingenes tilstand, for førhen prædikede man, at det var op til samfundet at finde job til humanister; at man skulle "vælge med hjertet og ikke med hjernen", osv.
Gik selv i den dybe afgrund, og valgte at have tillid til datidens såkaldte uddannelsesvejledere...

Mit indtryk er, at OP lægges ord i munden af nogle folk i denne tråd, angående sin motivation for at søge nye græsgange.
Og det var hurtigt, at dommen 'arrogant' mv. faldt!?

Hvis man sætter sig i OP's sted, så har han ikke fra fødslen valgt at være bosiddende i DK... heller ikke valgt det langt op i teenageårene, hvor man ikke bare sådan kan gøre lige som det passer een, uden forældres samtykke.
For mange mennesker begynder reflektionen over samfundet og tilværelsen osv. først når de er undervejs i- eller færdige med en uddannelse.
Nå ja, uddannelsen er betalt af skatteyderne osv., og det er prisværdigt at blive og arbejde i det land, som har givet een en mængde kort på hånden (selvom måske ikke esser).
Men helt ærligt: Det er fair at trænge til en ny start, er det ikke?

Guldmageren har ikke egenhændigt lavet skattereglerne i dette land.

Kan ikke hidse mig op over at en lovlydig borger vælger at forlade skuden, på baggrund af sin argumentation i første post.
Der er desværre mange ikke-lovlydige borgere på overførselsindkomster, og det er da fakta, at vores ændrede befolkningssammensætning, med hvad dertil kommer af passiv forsørgelse osv., truer bæredygtigheden i dette land.
Dette kan vi bebrejde de venstreorienterede partier generelt, og de radikale i særdeleshed.
Men ingen grund til at græde over spildt mælk: Vi må jo sørge for at få integrationen op at køre, og det lader til, at selv Socialdemokratiet er ved at forstå dette.

Vi har massive dannelsesmæssige og opdragelsesmæssige problemer i dette land, men at en borger vælger for en tid at flytte til udlandet og arbejde, det kan jeg altså ikke se som noget stort problem. Det er netop når man er i udlandet, at man får øjnene op for de gode sider ved det samfund man har levet i indtil sin emigration.

Tak for ordet,
/Dialektika

Nu er det så bare sådan at den "kære" Guldmager har tænkt sig at stemme på Alternativet - tænkt lidt over din betragtning igen ;-))))))))

OP du må forvente at folk sætte dit indlæg op mod tidligere i oplæg og derfor osse påpeger din forkælede indstilling til den verden du lever i.

iskov skrev:Nu er det så bare sådan at den "kære" Guldmager har tænkt sig at stemme på Alternativet - tænkt lidt over din betragtning igen ;-))))))))

Garanteret bias fra de humanistiske fag på universitetet :-) even though it's sad, admittedly.

Kan ikke se, hvad det parti skulle kunne gavne nogen som helst i dette land...

pokerheh skrev:Du bliver i oevrigt hurtigt traet af det politiske miljoe i USA.

Forbrug er godt herovre, men det er saa stort set ogsaa det eneste medmindre man er et solidt udendoersmenneske med rig mulighed for at tage paa roadtrips osv.

Vejret er i nogle stater også klart at foretrække fremfor det grå danske efterårs- og vinter-vejr. Selv hvis man sidder på kontor.

Turisme.... WTF altså.... Det er ikke ligefrem aktuar eller Cand. merc International Business...

Jeg har tror du sundt af at komme ud i erhvervslivet og indse at du ikke er Guds gave til arbejdsmarkedet.

Er det ikke ret almen viden at hvis man læser humaniora handler det om at finde solide praktikpladser, og studierelevant job?
Tvivler på at uden dette er man super relevant for en arbejdsplads, men kan tage fejl.

Har du ikke haft praktikplads eller studiejob under udannelse der har givet dig indblik i arbejdsmarkedet?

Har problemstillingen ikk været at du ikke kan få et job med din uddannelse i DK og derfor søger råd i forhold til om du skal vælge den eneste ene, eller job i udlandet. Da job i DK ikk er eksisterende ?
Og din kæreste prioterere nærvær med familien og venner højt.

Nu kan jeg læse at din kæreste læser det samme som dig, så har hun vel den samme problematik som du skriver i forhold til job i DK? og du skriver ydermere at hun er klar til et job i udlandet.
Så hvad er problematikken været i forhold til om det er, kæresten eller job i udlandet? Nu hvor du skriver at job i udæandet er meget aktuelt.

Jeg har arbejdet i udlandet og har også en praktikplads linet op. Vi er ikke færdige endnu, så der er lidt tid at løbe på endnu. Det ændrer dog ikke særligt meget på problemstillingen og ved at et job ikke bliver svært at få, hvis man ikke begrænser sig til kun at søge i Danmark. Men dejligt at se at janteloven stadig lever i bedste velgående herhjemme ;-) Det er ihvertfald bevist mange steder i den her tråd.

Hvor ser du janteloven i spil?

Kig tråden igennem og se hvor mange gange der bliver skrevet, at jeg ikke f.eks. er guds gave til aebejdsmarkedet. Det har jeg aldrig hævdet og slet ikke i en dansk kontekst, men internationalt står man godt med en dansk kandidat. Det virker det til et fåtal i den her tråd forstår - og lad nu vær kun at tænk internationalt som hotspots i USA og England.

Hvis det er din påstand, må det være op til dig at underbygge. For mig at se er der en konsensus i tråden om, at du opfører dig som en forkælet, ansvarsløs opportunist. Det er ikke en dom over dit ambitionsniveau men over din egoisme.

Af ren nysgerrighed: hvad er dit drømmejob?

@Kentkay

Drømmejobbet er en stilling i en mindre virksomhed hvor der ikke er et hierarki, som beskæftiger sig med et nicheprodukt indenfor destinationsudvikling eller produktudvikling. Et sted hvor der er frihed under ansvar og der er plads til at tænke store tanker.

Cool - tak for svar og gl.

Dialektika skrev:Garanteret bias fra de humanistiske fag på universitetet :-) even though it's sad, admittedly.

Lol?

Destinationsudvikling eller produktudvikling, er det ikke to helt forskellige verdener du beskriver der? de ene er noget inden for turisme, det andet kan være alt mellem himmel og jord. Hvilken slags produkter tænker du på?

Seriøst, hvorfor er det relevant?

1. Hvis det er drømmejobbet, må du da have gjort dig nogle tanker om hvilke produkter du gerne vil udvikle.

2. Hvorfor sammenstiller du to forskellige foretagender som var de ens af karakter, og hvorfor skal det være et nicheprodukt?

Guldmageren skrev:@Kentkay

Drømmejobbet er en stilling i en mindre virksomhed hvor der ikke er et hierarki, som beskæftiger sig med et nicheprodukt indenfor destinationsudvikling eller produktudvikling. Et sted hvor der er frihed under ansvar og der er plads til at tænke store tanker.

Jeg tror ikke din opfattelse af det arbejdsmaessige nirvana staar maal med virkeligheden.
Det lyder snarere som floskler.

Kan en mod lukke den her tråd? Jeg har fået det ud af den jeg gerne ville have ;-)

Så kan jeg lige nå at svare på mit eget spørgsmål. Du har ingen reel idé om hvad du vil, og dit drømmejob er løst sammenkoblet af buzzwords du har opfanget på humaniorastudiet.

powah skrev:Destinationsudvikling eller produktudvikling, er det ikke to helt forskellige verdener du beskriver der? de ene er noget inden for turisme, det andet kan være alt mellem himmel og jord. Hvilken slags produkter tænker du på?

powah skrev:1. Hvis det er drømmejobbet, må du da have gjort dig nogle tanker om hvilke produkter du gerne vil udvikle.

2. Hvorfor sammenstiller du to forskellige foretagender som var de ens af karakter, og hvorfor skal det være et nicheprodukt?

powah skrev:Så kan jeg lige nå at svare på mit eget spørgsmål. Du har ingen reel idé om hvad du vil, og dit drømmejob er løst sammenkoblet af buzzwords du har opfanget på humaniorastudiet.

Du tror simpelthen ikke der er produktudvikling inden for turismen? All-inclusive, charter-turisme, oplevelses-turisme... alt sammen produkter der har eksisteret altid og altid i deres nuværende form - eller hvad?

Måske er det bare dig, der ikke ved hvad du snakker om.

Sydafrika.

Det må være din destination i livet, så kan du få alle dine drømme opfyldt. Der kan du leve som en konge, med din lille familie i lukkede boligområder med bevæbnede vagter og hele pivtøjet. Dertil kan du få både børnepasning, sygebehandling og uddannelse og så videre til "sort" pris.

Apartheid/Alternativet Længe Leve!

Hurra, Hurra, Hurraaaa.

Du slår mig som en forholdsvis arrogant person der har meget høje tanker om sig selv, og er meget dårlig til at modtage råd eller kritik vedrørende det billede du giver andre mennesker af dig selv som person, men jeg håber du finder lykken og får succes med både job og alt andet.

Lol lol lol ....


Guldmageren:"Janteloven længe leve"... Skulle folk være misundelige over at din fremtid bliver som guide på Kos eller som sæson-medarbejder i Legoland.... ? Kom nu ned fra din piedestal... Jesus.. I starten fik du det til at lyde som om du var den nye CEO i et fortune 500 firma !!

Guldmageren skrev:@Kentkay

Drømmejobbet er en stilling i en mindre virksomhed hvor der ikke er et hierarki, som beskæftiger sig med et nicheprodukt indenfor destinationsudvikling eller produktudvikling. Et sted hvor der er frihed under ansvar og der er plads til at tænke store tanker.

At tro, det er noget man får, I sit første "rigtige" job, er bundløst naivt. Det kræver primært, at man får erfaring. Sekundært, at man opbygger et brancherelevant netværk.

Erfaring - og, ikke mindst, de faglige resultater man har opnået - er de væsentlige faktorer for at ramme drømmejobbet. At tro, drømmejobbet kommer lige efter endt studieforløb, er noget nært plain stupid....

NanoQ skrev:

At tro, det er noget man får, I sit første "rigtige" job, er bundløst naivt. Det kræver primært, at man får erfaring. Sekundært, at man opbygger et brancherelevant netværk.

Erfaring - og, ikke mindst, de faglige resultater man har opnået - er de væsentlige faktorer for at ramme drømmejobbet. At tro, drømmejobbet kommer lige efter endt studieforløb, er noget nært plain stupid....

Spot on!

gucciboyman skrev:

Gleerup skrev:

Spot on!

Mod luk nu den her tråd. Folk bliver ved med opdigte ting, som jeg efter sigende skulle have sagt. Jeg har f.eks. aldrig nogensinde sagt at jeg regner med, at jeg får mit drømmejob lige efter endt uddannelse. Hvor får du overhovedet sådan en idé fra, NanoQ?

Jeg kan dog ikke se hvad der skulle der være galt med, at man ser sig selv som blive succesfuld på et tidspunkt? Eller jo, fordi jeg havde glemt vi er i Danmark, hvor vi ser med skepsis på mennesker som har ambitioner. De skal bare se at komme ned fra deres høje piedestal ellers skal pøblen sgu nok sørge for de kommer derned! Det vidner den her tråd godt om.

NanoQ skrev: At tro, det er noget man får, I sit første "rigtige" job, er bundløst naivt. Det kræver primært, at man får erfaring. Sekundært, at man opbygger et brancherelevant netværk.
Erfaring - og, ikke mindst, de faglige resultater man har opnået - er de væsentlige faktorer for at ramme drømmejobbet. At tro, drømmejobbet kommer lige efter endt studieforløb, er noget nært plain stupid....

Og hvad har det med Guldmageren at gøre?

Hvis jobbet ikke er drømmejobbet, hvorfor skulle man så forlade sin eneste ene for det? Sådan kan man vel også vende den...

WW, ti nu stille, når de voksne snakker :)

Guldmageren, hvis det ikke et drømmejobbet kontra privatlivet, er jeg helt væk på dilemmaet... Hvad er det du vil med denne tråd?

Men hvad havde du i grunden forventet at få ud af at oprette sådan en tråd på PokerNet??
Snak dog med din kæreste om det. Hvis hun ikke gider at flytte, og du gerne vil forfølge din karriere i udlandet, skal i nok ikke have børn sammen.

Jeg er rimelig sikker på at man i langt de fleste forhold bliver nødt til at gå på kompromis med hinanden til en hvis grad. Mænd & kvinder er jo forskellige, det er jo det der gør forhold lidt komplicerede til tider, men også fandens spændende i andre aspekter.

Guldmageren skrev:Mod luk nu den her tråd.

Du behøver jo ikke kigge i den. Som udgangspunkt lukker vi ikke tråde, de får bare lov til at dø ud.

NanoQ skrev:
er jeg helt væk på dilemmaet...

Spot on ;)

Hat

Guldmageren skrev:Mod luk nu den her tråd. Folk bliver ved med opdigte ting, som jeg efter sigende skulle have sagt. Jeg har f.eks. aldrig nogensinde sagt at jeg regner med, at jeg får mit drømmejob lige efter endt uddannelse. Hvor får du overhovedet sådan en idé fra, NanoQ?

Jeg kan dog ikke se hvad der skulle der være galt med, at man ser sig selv som blive succesfuld på et tidspunkt? Eller jo, fordi jeg havde glemt vi er i Danmark, hvor vi ser med skepsis på mennesker som har ambitioner. De skal bare se at komme ned fra deres høje piedestal ellers skal pøblen sgu nok sørge for de kommer derned! Det vidner den her tråd godt om.

Min kommentar har meget lidt med janteloven at goere. Jeg synes ambitioner er sunde og min trang til selvstaendighed var det, der gjorde at jeg i foerste gang roeg udenlands. Det var dog ogsaa lidt tilfaeldigt at min foerste klient havde hovedsaede i London.

Din historie knaekker dog lidt ift mulighederne ude i verden, hvor svaert det reelt er at faa opholdelsestilladelse i mange lande uden for EU og hvad der reelt skal til for at blive en succeshistorie. Du skal nok forsoege at gaa meget mere konkret til det og faa sat dig nogle reelle maal, ikke blot mht stilling men ogsaa mht destination. Saaledes vil det ogsaa blive meget nemmere for din kaereste at tage stilling til. Hvis hun f.eks hoerer hvad du har skrevet i denne traad vedr. dit droemmejob og droemmedestination, saa er der vel ikke noget at sige til at hun gerne vil blive i DK.

Saa mit forslag vil lyde at du arbejder meget maalrettet mod:

• Find ud af praecis hvad det er du gerne vil (og gerne hvilke virksomheder du allerhelst vil arbejde for)
• Find ud praecis hvor du gerne vil hen

Naar du har fundet ud af det, kan du saa gaa igang med at skabe dig et netvaerk der kan hjaelpe dig med at faa disse maal realiseret. Dette er langt nemmere nu hvor vi har internettet til at hjaelpe med. Man behoever nemlig ikke tage til fagmesser osv, men kan naa langt med forum-engagement, emails, osv.
Anyway, held og lykke med det hele.

gucciboyman skrev:

Lol lol lol ....



Guldmageren:"Janteloven længe leve"... Skulle folk være misundelige over at din fremtid bliver som guide på Kos eller som sæson-medarbejder i Legoland.... ? Kom nu ned fra din piedestal... Jesus.. I starten fik du det til at lyde som om du var den nye CEO i et fortune 500 firma !!

Ved ikke hvor du har været henne? Men havde du læst Guldmagerens indlæg, i diverse debattere, så er en CEO, vel det sidste man ville forbinde ham med :)

NanoQ skrev:WW, ti nu stille, når de voksne snakker :)

NanoQ skrev:Hat

Når jeg bliver voksen vil jeg ikke være som dig ♥

@OP: Tillykke med at du har fundet "den eneste ene"♥ og tillykke med forlovelsen.

Når jeg læser dit indlæg, lyder det til at i begge nærmer jer afslutningen på jeres studier, og er begyndt at gøre jer tanker om hvad fremtiden skal bringe.

Du har givet udtryk for nogle af dine drømme om at rejse til udlandet, og forhåbentligt gøre karriere der.

Du har samtidig brugt energi på at finde problemer med at kunne bo i DK (jeg tror denne øvelse er baseret på et ønske om at gøre dine udlandsplaner mere plausible - bevidst eller ubevidst)

Mit råd er at du tager en god og åben snak med din udkårne om hendes drømme, dine drømme og jeres fælles drømme.

Når du kender hendes drømme, er det meget nemmere at finde ud af hvordan de passer med dine - og dermed kan smedes sammen til en fælles drøm/et fælles projekt.

Generelt mht at skulle flytte til udlandet, er det vigtigt at det ikke virker som en løs ide´, hvor der er en million ubekendte.

Dette gælder i særlig grad hvis man skal håbe på at få sin kæreste med!

Så sørg for at lave en gameplan, hvor du har et bud på alle de problematikker som din kæreste nok vil have skepsis overfor.

Hvor skal i bo?

Hvor skal du arbejde? Hvor meget skal du arbejde?

Hvor skal hun arbejde?

Får i plads til at få forældre og søskende på besøg?

Hvor ofte rejser i til DK og ses med venner og familie?

Skal i have barn/børn mens i er i udlandet?

Skal i skifte land ind imellem? hvor ofte?

Hvad med forsikring?

Hvad med fritidsinteresser? eller skal i bare arbejde?

Find selv på mange mange flere spørgsmål, og besvar dem - så kan din kæreste også se at du er velforberedt og at du har inkluderet hende i dine fremtidsdrømme.

Generelt er det super vigtigt at du husker at hendes planer og drømme er lige så vigtige og gode som dine.

Også selvom hendes drømme ikke nødvendigvis med store armbevægelser og masser af farver. Lyt til hende og accepter at hendes drømme er som de er, og hvis hun skal bakke op om dine drømme, skal du også bakke op om hendes.

God fornøjelse med livet, og med din udkårne.

MVH Brunen

Hvis du er hendes eneste ene, så burde hun støtte dig i alt hvad du foretager no matter what... Og hvis hun ikke gør dette, så er hun ikke det værd... For så bliver du altid tøffelhelten... Og der er masser af kvinder derude ;-)

007anders skrev:Hvis du er hendes eneste ene, så burde hun støtte dig i alt hvad du foretager no matter what... Og hvis hun ikke gør dette, så er hun ikke det værd... For så bliver du altid tøffelhelten... Og der er masser af kvinder derude ;-)

Det gælder kun den ene vej, kan jeg forstå.
magen til vrøvl skal man lede længe efter.

Et godt ordsprog, man skal ikke flytte for en, hvis den person ikke vil flytte for dig.

Til Guldmageren,

Nu har vi taget samme bachelor uddannelse og ogsaa skrevet et projekt sammen. Jeg kender dine holdninger og udgangspunkter i forhold til det du skriver og kan ogsaa saette mig lidt mere ind i din situation end de andre i denne traed, da jeg kender din situation paa et personligt plan. Med det sagt, saa maa jeg sige, at jeg er forholdvis enig med mange af de indlaeg, der er kommet her. For at saette det lidt op i punktform:

1: Den eneste maade dette "problem" bliver loest paa, er ved at kommunikere og laegge alle kort paa bordet. Hvis kaerligheden virkelig er der, saa ville man gaa paa kompromis med hinanden og finde en loesning. Saadan er det med alle ting i et forhold. Nogle gange maa man give sig, andre gange er det modparten, der maa give sig.

2: I forhold til din udmelding, at du ikke vil have dine boern skal vokse op i et samfund som Danmark, foeler jeg at min historie vil vaere lidt til gavn for dig. Mine foraeldre flygtede fra Rumaenien under kommunist tiden og kom til Danmark i 1987. De er her stadig dag i dag, og de flygtede netop paa baggrund af, at de ville have deres boern skulle have en lysere fremtid. De kom til Danmark med ingenting og havde de flygtet til et andet land, ville jeg hoejst sansyndligt ikke haft mulighed for at tage mig en lang videregaaende uddannelse. Dette bunder i, at man modtager SU, samt at uddannelse er gratis. Mine foraeldre er ufaglaerte, men har stadig formaaet at klare sig. Dette havde vaeret eksremt svaert i et land som USA, hvilket du stiller Danmark op i mod. Nu ved jeg godt at du er opvokset i Danmark og maaske ikke har samme perspektiv som jeg har, men dette kan maaske udvide din horisont en smule. Meget kan man sige om Danmark, men at kritisere vores sociale netvaerk og mulighederne man bliver tilbudt, gratis, mener jeg er userioest.

3: Angaaende jobmuligheder. Dette punkt kan jeg til dels godt foelge dig i, MEN! Konkurrencen om jobs for nyuddannede er ikke kun hoej i Danmark. Pt. er der over 250.000 studerende verden over, der bliver faerdig med en kandidat i aar. Disse mennesker kommer alle til at soege jobs paa samme tid som dig. Det, at du gerne vil soege jobs udenlands, er ikke ensbetydende med, at det er nemmere.

4: Naar alt kommer til alt, saa er det noget du skal snakke med din forlovede om. Der er ingen andre, der kan hjaelpe jer, udover jer selv. Jeg har, som du ved ogsaa moedt min kaereste paa samme studier, som vi gik paa. Vi har haft denne diskussion mange gange! Vi har heldigvis samme tankegang angaaende dette. Dog betyder det ikke, at vi altid er enige. Kommunikation er ALFA OMEGA!

-----

Jeg er dog ikke i tvivl om hvad jeg ville vaelge (kaerligheden) og er sikker paa, at du kan finde et givende job i Danmark, hvis du vaelger at gaa efter "den eneste ene".

Dette indlaeg er ikke for at kritisere dig, men mere for at hjaelpe dig taenke over nogle ting, du maaske ikke havde taenkt over. Jeg haaber du vaelger det rigtige for dig.

Med Venlig Hilsen,

Christian

PS: Jeg undskylder for stavefejl og manglende danske bogstaver, men skriver fra et engelsk keyboard.

Uden at have læst nogle kommentarer efter at dit eget opslag - Hvis det er den eneste ene så er du ikke i tvivl :) Det er vel det livet handler om, om at finde the one og efterlade et afkom? Og hvis hun er den eneste ene, og jeres parforhold går itu pga. din uddannelse, vil du så "nøjes" resten af dit liv med hvad end du så finder?