Investering teori [Seriøst]

Sorry mit dansk er list rusten.

Hvis du har to situationer hvor du kan investere 100kr

Situation A:

100,- investeres -> 101,- efter 24 timer

'EV +1'

Situation B:

100,- investeres -> 50% chance for 202,- efter 24 timer eller 50% for 0,- efter 24timer

'EV +1'

Hvilken situation man vælger er lige meget hvis man kan få dette spot over en stor sample, men i virkeligheden er det jo langt mindre.

Så intuitivt vil man gå efter situation A.

Hvorfor? eller hvordan beregner man det, det må vel kunne beregnes? hvad er værdien af stituation A sammenlignet med B hvis man kan få spottet x gange.

Spørgsmål 1 - variansminimering

Spørgsmål 2 - https://www.google.dk/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://da.m.wikipedia.org/wiki/Varians&ved=0ahUKEwjCh_r_n-_QAhWD3iwKHUXmCWYQFghBMAQ&usg=AFQjCNGA2yLGfwftb0xUBYqs5rSCZImTtA&sig2=VCFjJnKg0EUHcbPutYQ...

Det er vel (også) en std.-problemstilling omkring risikoaversion (Google evt det) og nytteværdi heraf ift klassisk finansieringsteori

Ift "behavioral finance" kan der søges forklaring i den forskellige nytteværdi i tabsdomæne vs gevinstdomæne

I dit eksempel er der vel aldrig nogensinde nogen der vil vælge B. Da EV er den samme men uden varians i valg A. Der er med andre ord intet inticitament for at opsøge varians.

Ville være mere interesant hvis EV B > EV A. Hvor går grænsen så for hvilket valg der er optimalt. Det er vidst noget der hedder EU

I investeringsverdenen bruges Sharpe-ratioen ofte til at vurdere, hvor god en investering er, når der både skal tages højde for EV og varians.

klondike skrev:I dit eksempel er der vel aldrig nogensinde nogen der vil vælge B. Da EV er den samme men uden varians i valg A. Der er med andre ord intet inticitament for at opsøge varians.

Jo, for man er ikke nødvendigvis risikoavers. Man kan sagtens være risikosøgende. Ellers ville der heller ikke være nogen der spillede på rouletten.

Der er det nogenlunde samme situation (uden 0):

100 kr - Spil ikke = 100 kr.

100 kr - Spil på rød/sort = 50% chance for 0 kr og 50% chance for 200 kr.

Duracell skrev:Jo, for man er ikke nødvendigvis risikoavers. Man kan sagtens være risikosøgende. Ellers ville der heller ikke være nogen der spillede på rouletten.

Der er det nogenlunde samme situation (uden 0):
100 kr - Spil ikke = 100 kr.
100 kr - Spil på rød/sort = 50% chance for 0 kr og 50% chance for 200 kr.

Det er jo netop ikke samme situation da spil ikke har højere EV end spil.

Spil ikke EV 100 KR > Spil EV 97 kr

klondike skrev:
Det er jo netop ikke samme situation da spil ikke har højere EV end spil.

Spil ikke EV 100 KR > Spil EV 97 kr

Læs mandens post. (uden nul)

klondike skrev:
Det er jo netop ikke samme situation da spil ikke har højere EV end spil.

Spil ikke EV 100 KR > Spil EV 97 kr

Eksemplet i OP er expected value da ens?

Duracell skrev:Jo, for man er ikke nødvendigvis risikoavers. Man kan sagtens være risikosøgende. Ellers ville der heller ikke være nogen der spillede på rouletten.

Der er det nogenlunde samme situation (uden 0):
100 kr - Spil ikke = 100 kr.
100 kr - Spil på rød/sort = 50% chance for 0 kr og 50% chance for 200 kr.

De fleste casinoer har tilføjet tallet "0"

Ja ok jeg er ikke roulette spiller. Kun når DS deler penge ud :-)

Men mig bekendt er der et nul, eller 00 i US på roulleter.

klondike skrev:Ja ok jeg er ikke roulette spiller. Kun når DS deler penge ud :-)

Men mig bekendt er der et nul, eller 00 i US på roulleter.

Det var et eksempel!

Wow.. flueknepperi :)

Så lad os da bare sige at jeg vædder 100 kr. med en kammerat på plat eller krone. Og han kan så vælge om han vil deltage eller ej.

Går det an drenge?

klondike skrev:I dit eksempel er der vel aldrig nogensinde nogen der vil vælge B. Da EV er den samme men uden varians i valg A. Der er med andre ord intet inticitament for at opsøge varians.

Jo, hvis A kun kommer 1 gang hver måned og B forekommer 10 gange om dagen.

Well er ikke for at fluekneppe :-)

Forstår nok bare ikke hvor du vil hen ?

klondike skrev:Well er ikke for at fluekneppe :-)

Forstår nok bare ikke hvor du vil hen ?

Det er for at fremhæve at der findes folk der er risikosøgende :)

Hvis man kan vædde 100 kr. med 50% chance for at vinde 200 kr. og 50% chance for 0 kr., så vil nogen personer sige nej til spillet (folk som er risikoavers = prøver at undgå risiko), og nogle som vil sige ja til spillet (folk som er risikosøgende).

At vi tilføjer 0 til rouletten gør egentlig min pointe endnu stærkere. For SELVOM man får højere forventet nytte af ikke at spille (100 kr.) end man gør af at spille (fx 97 kr.), så er der stadig folk der gør dette. De er altså interesserede i at satse 100 kr. her og nu, selvom de ved de taber på den lange bane (hvis man fx spillede 1.000 gange). Men hvorfor vil nogle have incitament til at tage en sådan -ev beslutning? Fordi de godt kan lide risiko.

@pccp

Jeg har set sharpe ratio og modern portfolio theory som begge er gode ting.. men jeg er ikke sikker på hvorfor det er godt udover folk i branchen bruger det. Problemet er kan ikke stole på 99% af det branchen siger, da de ikke slår markedet alligevel.

Bettet skrev:
Jo, hvis A kun kommer 1 gang hver måned og B forekommer 10 gange om dagen.

Ja det er da klart når begge spil er + EV. og har den samme EV så vil vi da spille det så ofte og så meget som overhovedet muligt.

Du spørger om vi vil spille A: et + EV spil en gang om måneden. Hvor værdien er + 1 hver gang vi spiller.

Eller vi vil spille B: et +EV spil 10 gange om dagen ? ( Hvor værdien er + 1 hver gang vi spiller )

Så er forudsætningerne jo ændret.

tiden spiller vel en vigtig rolle? ville da på en måde langt hellere være på bet A gamba wise ihvertfald, det er jo langt mere action.

Der er mest lir på b'eren, så den ville jeg tage.

Duracell skrev:Det er for at fremhæve at der findes folk der er risikosøgende :)

Hvis man kan vædde 100 kr. med 50% chance for at vinde 200 kr. og 50% chance for 0 kr., så vil nogen personer sige nej til spillet (folk som er risikoavers = prøver at undgå risiko), og nogle som vil sige ja til spillet (folk som er risikosøgende).

At vi tilføjer 0 til rouletten gør egentlig min pointe endnu stærkere. For SELVOM man får højere forventet nytte af ikke at spille (100 kr.) end man gør af at spille (fx 97 kr.), så er der stadig folk der gør dette. De er altså interesserede i at satse 100 kr. her og nu, selvom de ved de taber på den lange bane (hvis man fx spillede 1.000 gange). Men hvorfor vil nogle have incitament til at tage en sådan -ev beslutning? Fordi de godt kan lide risiko.

Ja du har da ret i at der findes folk der vil spille det, eller var der ikke noget der hed slots, roulette osv.

Emnet er undersøgt en del i adfærdsøkonomi. Kahneman & Tversky's "Prospect Theory" handler om problemstillingen. Bl.a. er det i økonomiske eksperimenter vist, at folk generelt vægter sikre afkast højere end usikre. Dette også i tilfælde hvor det usikre har højere forventet værdi.

Mere om emnet EU. Kan også læses her.

https://en.wikipedia.org/wiki/Expected_utility_hypothesis

Det klart at hvis vi kan vælge mellem to + EV spil A og B der har den samme EV, men vi kan få lov at spille spil B oftere end spil A så er det det umiddelbare valg spil B.

Men ja det kommer da sandeligt også an på hvor meget man vil risikere.

Er du Afrikaner og ikke har til det næste måltid, er det nok en god ide at tage spil A. også selvom at du kunne få lov til at spille spil B med en højere frekvens end spil A.

Er du Bill gates og du får det samme tilbud. Spil A en gang, eller spil B med højere frekvens end A, så tager du spil B.

dunas skrev:Emnet er undersøgt en del i adfærdsøkonomi. Kahneman & Tversky's "Prospect Theory" handler om problemstillingen. Bl.a. er det i økonomiske eksperimenter vist, at folk generelt vægter sikre afkast højere end usikre. Dette også i tilfælde hvor det usikre har højere forventet værdi.

Mener også det viser at folk er dårlige til at realisere tab selvom det +ev

1. semester VØ på HA-studiet hvis jeg husker rigtigt. Held og lykke til eksamen i næste måned.

Igen, er ude efter beregninger.. ikke adfærd og psykologi.

Er igang med en algoritme.

For langt de fleste vil det være at foretrække A

Der findes dog ihvertfald et eksempel på hvorfor en rationel CFO vil vælge option B.

dunas skrev:Emnet er undersøgt en del i adfærdsøkonomi. Kahneman & Tversky's "Prospect Theory" handler om problemstillingen. Bl.a. er det i økonomiske eksperimenter vist, at folk generelt vægter sikre afkast højere end usikre. Dette også i tilfælde hvor det usikre har højere forventet værdi.

Mjaeeehhhh, prospect theory handler primært om at folk har reference bias. Deraf følger, at deres risikoaversitet er varierende omkring referencepunktet, bl.a. afhængigt af tidligere resultater. House money-effekt (at spille for "husets" penge, fordi man har vundet) kan fx være til stede hos samme individer, der tegner forsikringer på småkøb (overdrevet risikoaversitet).

Altså, forstå mig ret, er fuldstændig enig i, at mennesker er risikoaverse, men det siger konventionel nytteteori jo også. Her er det bare en præference for det sikre udfald. Prospect theory har radikalt anderledes - og mere komplekse - forklaringer på det.

Alle investeringsteorier ville vælge situation A. Nogle mennesker, risk lovers, ville vælge Situation B.

I en reel situation hvor spot A forekom - eventuelt en misspricing i markedet (Arbitrage muligheder). Ville en hedgefund sætte en høj leverage grad på misspricingen og derved få et højt afkast gennem det.

En situation hvor spot B teoretiskt ville være at foretrække: En virksomhed der med høj sandsynlighed defaulter og marked equity er lav, så kan varians være godt for shareholders, men ikke for debtholders af virksomheden.

Investerings teorier, vil altid foretrække det afkast med mindst volatilitet om expected return er det samme, da sharp ratio er højest.