Hej PN,
Tænkte på lige at høre Jeres meninger/erefaringer på området "Hvordan håndterer I en chef der konstant er på nakken af Jer?".
Jeg er i en midlertidig stilling hvor Jeg er rigtigt godt inde i selve arbejdet. Det er meget sjældent jeg har behov for at spørge om råd om arbejdet.
Jeg har en kvindelig chef og til dagligt er der kun hende og jeg i vores afdeling. Vi arbejder begge ved skriveborde, dog er der en del praktiske opgaver der dukker op af og til.
Jeg er en person der er stille og rolig, og finder sig i meget, men bliver det for meget så koger jeg over og kommer med et udbrud. Det er kun sket meget få gange i mit liv, men det har været tæt på mange gange siden jeg blev ansat i denne stilling.
Der har været morgener hvor jeg bare ikke har kunnet bevæge mig på arbejde, pga. jeg simpelthen ikke har lyst til at se/høre på hende.
Hun følger med i ALT hvad jeg foretager mig.
Taler jeg i telefon, retter hun på mig i en ophidset tone, og siger hvad jeg skal sige til vedkomne.
Er jeg lige blevet færdig med en opgave, er hun straks opmærksom og kigger hentydende over på mit bord eller spørger irriteret til hvad jeg laver nu. Hvis ikke jeg er hurtigt færdig med en opgave hentyder hun til at vi ikke kan bruge flere uger på en opgave da vi har travlt.
Hun er konstant i "krig" med de andre afdelinger. De er "dumme", nogle "kællinger", "idioter" osv. men dukker de op på vores kontor foregiver hun tit at være på deres side.
Hun laver meget lidt egentligt arbejde i løbet af en dag. For det meste er det chat, mails, telefoneren, snak og drikken kaffe, og jeg vil skyde på at under 50% er arbejdsrelateret - STÆRKT KRYDRET med masser og masser af sladder om andre ansatte i andre afdelinger.
Når hun endelig laver noget rent faktisk arbejde, så er det de absolut letteste opgaver.
Får hun en træls opgave, er hun straks irriteret og stresset, og inden dagen er omme - er den opgave havnet på mit bord.
Samtlige praktiske opgaver er det en selvfølge at jeg skal tage mig af (noget jeg aldrig fik at vide at der ville være en masse af)
Det værste er når hun er stresset, og det er hun ret ofte. Der skal INTET til at stresse hende. Hun taler meget meget grimt til folk når hun er stresset, og jeg har flere gange været meget tæt på at eksplodere pga. ophobet negativ energi fra hendes stress anfald.
I perioder hvor arbejdsopgaverne er på et passende niveau er hun lige til at holde ud at omgås. Men lige som man tror at alt er i bedste velgående så er hun tilbage i sin gamle form igen.
Lader man hende få det som hun vil have det, og taler hende efter munden, så går dagen nogenlunde. Men det er ikke til at holde ud i længden, da man må ignorere de daglige hug man får. Det hober sig op og det ender altid med at jeg bliver ustabil og deprimeret i en periode.
Det utrolige er at hun var sådan fra dag 1. Jeg burde have lyttet til mine instinkter og stoppet med det samme. Jeg har meget tit overvejet at stoppe. Hun har en eller anden magt som gør at ikke tør stoppe før min kontrakt udløber af sig selv engang næste år. Det er svært at forklare. Men hun er utroligt dominerende og temperamnentsfuld og hidsig. Man bliver overrumplet og prøver bare at afbøje det værste. Man har ikke overskud til at kæmpe mod hende.
Der har været andre i min stilling, og efter hvad jeg har kunnet finde ud af, så har der været mange udskiftninger de seneste år (jeg afløste en der stoppede). Utroligt at hun ikke er blevet bedt om at behandle de personer hun omgås til dagligt - ordentligt.
De fleste vil nok undre sig over hvorfor jeg ikke bare har fundet noget andet, eller ligefrem bare er stoppet. Det har jeg sgu også selv undret mig over. Man bliver bare hængende fordi man ikke tør at gøre det man har mest lyst til, men også pga. at det er svært for tiden at finde et bedre job. Jobbet i sig selv ville være ok, omend kedeligt, hvis hun opørte sig normalt.
Jeg har nogle få måneder tilbage før min kontrakt udløber. Jeg har spekuleret over det at skulle møde op mandag, siden jeg gik hjem i fredags.
Nogen der har været i en lignende situation? Hvad gjorde i? Hvad synes I man burde gøre?
Hvordan håndterer i en træls chef?
Det lyder sgu som noget sick shit! Dette er måske en af de bedre posts jeg har set på PN, da det både er seriøst, godt skrevet og en rigtig problemstilling. Thumbs up.
Dog er jeg ikke selv i en position hvor jeg har noget erfaring at dele ud af, idet jeg stadigvæk går i skole! Jeg håber du finder en løsning på dit problem, og at der kommer nogen seriøse svar!
GL med det! :)
@Hvordan håndterer i en træls chef?
Jeg tager dem med ud bagved..... og så KNEPPER jeg dem, så de kan lære, hvor fucking nederen det er at være på den måde!!! :D
Nej seriøst, jeg har været i PRÆCIS samme situation som dig på et tidspunkt, hvor jeg arbejdede som vikar i en kort periode. Det var dog ikke en decideret chef men istedet en kvindelig kollega i samme afdeling, som jeg i dagligdagen konsulterede.
Når jeg siger præcis samme situation, mener jeg, at hun kort fortalt passer skræmmende godt på din beskrivelse.
Det er meget svært som "ny" medarbejder at forholde sig til sådan en situation, ligesom der helt naturligt går lidt tid, før man indser, hvordan hun er. Ligeledes er det svært som vikar/midlertidig at sige noget til det, og jeg valgte som konsekvens heraf at stoppe med dags varsel.
Det er uden tvivl lettere sagt end gjort i disse tider, men omvendt må man også tænke på sig selv. Hvis du på nogen måde kan klare dig uden det job, synes jeg, du skal stoppe asap.
Ellers... Læs de første par linier igen. :)
Lyder sgu sick OP. Håber det ordner sig.
@Pingelig.
Virkelig en øv situation du er havnet i på dit arbejde, og ikke mindst en situation du bør handle på!
Jeg er selv ansat på et kontor og har efterhånden oplevet alle typer, bestemt også typen du her beskriver. Typer der gør dagligdagen til alt andet end behageligt for deres kollegaer - men da det her er chefen som udgør problemet havde jeg seriøst overvejet om det var det værd. Hun lyder simpelthen for urimelig som du her beskriver det.
Selvfølgelig skal du nøje overveje din handling, ( jobsituationen pt. i samfundet, økonomi mm. ) og jeg ved udemærket den er svær.
Jeg ønsker dig held & lykke.
Jeff
Har du konfronteret hende med det ? Jeg synes du beskriver problemstillingen forholdsvist grundigt (forhåbentligt også neutralt, velovervejet og dokumenteret?)
Har du kontaktet andre i virksomheden med det ? Evt. ledelsen ? Såfremt medarbejdernes udskiftningshastighed i din afdeling er så markant som du skriver, må det da virke som en klokkeklar indikator på, at der er noget galt. -> Gør opmærksom på dette.
Hvis du er den konfliktsky type, hvilket jeg på nogle punkter udleder af dit indlæg, så må du jo bide i det sure æble og føje kællingen til din kontrakt udløber :|
Problemet i sig selv er jo let løseligt.. Når arbejdet går ud over privatlivet i sådan en grad som du forklarer det gør på dit, så skal der forandring til.
Da problemet er en ekstern faktor bør du, efter min mening konfrontere denne.
Selve konfrontationen er, i sidste ende, op til dit 'temperament' om, hvorvidt du vil snakke med hende, ledelsen eller blot vælge den (lette/dårlige) løsning at føje hende til din kontrakt løber ud/ sige dit job op.
Håber du kan bruge mit input..
/Søren
Hvis det blot er afdelingslederen skal du klage til chefen.. Jeg har selv været i samme situation, men der var vi godt nok også flere om det, så klagen gik lidt bedre igennem. Det du kan håbe på er at man ved opsigelse skal skrive eventuelle grunde ned, og så at nogen har været ærlige nok til at give hende en lille sviner med på vejen.
Kan godt følge dig i at du ikke bare vil svare igen, da det helt sikkert bare trykker stemningen yderligere. Hun virker virkelig som typen der "ved bedre".. Kan ikke se andre muligheder end at tale med en længere oppe i systemet, medmindre du kender hende godt nok til at vide et modsvar vil virke.
Min erfaring siger mig, at personer der er "hårde" i munden, godt kan lide at få et hårdt modspil... Stå op mod hende, og se hvad der sker....
Frem med personalehåndbogen og slå op på afsnittet om retningslinjer for kommunikation på arbejdspladsen. Findes et sådant ikke, må der som et minimum være en passus om at sladder ikke tolereres.
Find evt. afsnit om ansvarsfordeling v. opgaver eller lignende. Der må findes noget på skrift der illustrerer at hendes adfærd ikke er ideel.
Forelæg hende materialet og læg op til en saglig snak om, hvordan I kan samarbejde om at leve op til dette.
Jeg forventer at du svarer hun vil eksplodere.. Fint! Hvem er chefens chef? Fortæl hende at du agter at gå videre med det (på den måde sladrer du ikke, da hun er informeret).
Holder I personalemøder?
Tag den interne kommunikation op der. Beskriv dit punkt grundigt på dagsordenen, så ingen bliver overraskede på selve mødet.
På min arbejdsplads kører vi med værdibaseret ledelse, baseret på fire grundværdier. På sigt skal de erstatte personalehåndbogen, sådan at hele grundlaget for samarbejdet mellem 300+ ansatte er beskrevet i 4 korte sætninger.
Det du fremstiller, går imod ca alle 4 værdier hos os, og ville resultere i en samtale. Hvis man efter denne samtale ikke demonstrerede som et minimum viljen til at efterleve værdierne, ophører samarbejdet.
Hvis man derimod ikke evner det som kræves (evt. pga latent stress, motherfuckin dårlige people skills eller noget helt 3.), bliver man tilbudt hjælp/værktøjer til at lære det.
PM mig for msn-info, hvis du vil have yderligere input. Jeg er lige nu i gang med at arrangere et kursus med eksterne konsulenter for nogen kollegaer, hvor lignende problemstillinger behandles.
Hvis situation er uholdbar, så prøv om du kan ændre det, ved at sige fra. Hvis det ikke virker må du finde en anden arbejdsplads.
Tag en snak med hende og løs problemerne der hvor de er. Hvis du ikke gør noget ved det er der ingen der gør. Hjælper det ikke må du tale med hendes chef!
Hej tak for svarene =)
Ja, jeg er lidt konfliktsky. Vi har af og til nogle afdelingsmøder men der er der sjældent lejelighed til at sige noget. Jeg støder dog af og til på hendes chef, så man kunne måske tage sig sammen og spørge om hun har 5 minutter til lige at fortælle hende om det. Hun er heldigvis behagelig, og jeg går ud fra at hun ikke må sladre hvis jeg gør hende opmærksom på at det er en fortrolig samtale?
Jeg har studeret personale håndbogen, og ifølge den burde hun slet ikke være på stedet. Nogen ser HELT gennem fingre med hende.
Jeg er desværre kun medlem af A-kassen, men hvem ved om de ville fatte interesse for det aligevel.
Jeg har tit tænkt på om man bare skulle sige noget direkte til hende når hun skaber sig. Men de gange jeg har forsøgt at diskutere noget med hende er hun oppe i det røde felt fra starten, og jo mere man siger jo værre bliver det. Hun kan kun se at det er hende der har ret.
Der er heldigvis snart jul så lidt har man da at se frem til, da jeg er ret sikker på at hendes stress niveau daler op mod jul. Så er der kun nogle måneder næste år der skal overstås. Men alt efter hvor slemt det bliver næste år, så er jeg sgu nød til at få hende til at forstå at jeg ikke bryder mig om den opførsel. Men det er sgu svært at gøre =)
Edit: Synes det hjalp lidt at jeg skrev om det. På en eller anden måde ser jeg lidt dagen imorgen som en udfordring/test. Specielt efter at have læst jeres svar.
Jeg synes at du mandag morgen skal sige til hende at du hele weekenden har overvejet ikke at møde på arbejde mandag morgen, fordi du faktisk er ret ked af at være der. Og så fortæl at du ikke synes hun taler pænt til dig og at du ikke bryder dig om hele tiden at blive overvåget og at alt hvad du gør bliver kommenteret, da det gør at du bliver trist over at arbejde der.
Og så kan du jo afslutte med at spørge om hun tror der er mulighed for at I kan finde en løsning så du kan komme til at trives der, for ellers ser du dig nødsaget til at holde op.
Det er ikke værd at arbejde et sted hvor du går og bliver er trist og lettere deprimeret.
Æv, troede lige du var kommet til bords med mig i en mtt ;o)
Til det seriøse, så er alt sagt imo. GL!
Ja, jeg er lidt konfliktsky. <--- gør noget ved det
Jeg har studeret personale håndbogen, og ifølge den burde hun slet ikke være på stedet. <--- så kører den der af sig selv
Send mig et par linjer fra personalehåndbogen, så skal jeg gi dig pointers.
Du er simpelthen nødt til at bolle nok op til at sige det direkte til chefen. Ellers er du en ligeså stor del af jeres problem som hun er.
Jeg troede det var fordi du blev huntet på bordene af en cash game chef :D
Som flere er inde på, er du nok i et eller andet omfang nødt til at tage hånd om problemet, da det ikke løser sig selv.
Derfor er det oplagt at bruge denne situation til at få gjort noget ved sine problemer med konflikter. Det er ikke skide sjovt at tage hul på dette, men du får en stor sejr overfor dig selv, og du vil resten af livet opleve situationer, hvor det bare ikke hjælper at være Mr. Nice Guy.
Se det som en udfordring, hvor du bestemmer "slagmarken", og tag den personlige succes der kommer ud af det, uanset om du vælger at stoppe om en måned, og hun fortsat er chef i afdelingen, eller om du rent faktisk kommer igennem med din kritik.
Har prøvet det samme, dog i lidt mindre grad, og jeg troede sgu' bare kvinder var sindsyge, indtil jeg kom i en anden afdeling, og det viste sig at ikke er kvinder er fucked up :-)
Held og lykke.
@OP
Jeg synes næsten det vigtigte er at du gør NOGET. Selv hvis du står igennem det, så går du trist til, på og fra arbejde hver dag. Det er det ikke værd, og det afvæbner dig om muligt endnu mere, skulle du finde dig i en lignende situation senere. Hvis du ikke gør noget nu vil du føle dig endnu mere magtesløs senere.
Jeg er enig med Butch_dk. Men se det fra den lyse side: Du ER i en A-kasse (og mister altså ikke ret meget efter skat på 2 måneder hvis du ryger ud med fuld musik), så du kan reelt vælge om du skal tage en (ubehagelig) kamp du kun kan vinde.
Metoden: Jeg ville vælge et brev af en art. Mail til Big Boss måske, som jo virker forstående (hvilket i øvrigt også er en del af hendes/hans job). Det er ikke i nogens interesse at en medarbejder kan terrorisere folk. Men et brev, fordi du ikke får sagt 40% af det du vil og føler, hvis du tager den med hende HU. Så skærer hun dig af, bliver hysterisk, you know the drill. Din top dog kender helt sikkert både din og din chefs personlighed, og hvis først du kommer med noget alvorligt, så ved de godt at den er gal.
Jeg vedhæfter 2 motivations-klip fra Youtube jeg i tidernes morgen fik fra en bruger herinde. Jeg kigger dem nogle gange, og vil opfordre andre til det også. De er gode (selvom den ene er fra Rocky og den anden er en reklame), og rammer nogle gange situationer bedre end man ville tro. Jeg håber at du kan bruge dem til at samle mod til at gøre NOGET.
www.youtube.com/watch?v=_Z5OookwOoY
www.youtube.com/watch?v=woOu_4l3lio
@Pisfisk
Det er en perfekt scene den der - Rocky. Thx
Edit: Kom i tanke om den her film, som er lidt i samme dur - www.youtube.com/watch?v=H8ZuKF3dxCY
"Der er heldigvis snart jul så lidt har man da at se frem til, da jeg er ret sikker på at hendes stress niveau daler op mod jul."
Enten er det dit første job nogensinde eller også har du meget lidt erfaring med hystader............
Meld dig i fagforening, bed om en sludder med hendes chef, vink et tårevædet farvel til amazonen og overtag hendes tjans(som du alligevel passer?).............
Ez game imo.
PS!Og hold op med at være konfliksky.Tøserne vil bruge det mod dig resten af dit liv.:-).
Kvindelige chefer.. psst :D
@Pingeling
Jeg ved ikke hvor meget, du ved om psykologi, men hende her virker til at være en vaskeægte psykopat. Og det mener jeg uden nogen form for humor eller skjulte hentydninger.
De fleste mennesker ved ikke, hvad det ord indebærer. Vi "andre" har nogle mere eller mindre indgroede forestillinger om, hvordan man skal opføre sig, at man skal respektere andre, med mere. Men sådan er deres billede af det hele slet ikke.
Så for at gøre en lang historie kort, er det første du skal forstå, at du ikke kan tale hende til fornuft. Det er ikke den vej du skal gå. Enten skal hun væk, eller også skal du.
Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan du har tænkt "wtf foregår der" igen og igen...
Tvivler på, at det er en god ide at konfrontere hende med problemet, hvis hun virkelig er så nederdrægtig, som du beskriver. Sådanne personer tager ikke kritik på en god måde. Det kan dog være at hun lukker munden noget mere, men tro ikke at stemningen bliver bedre - tværtimod (min erfaring).
Jeg ville klart tage snakken med den øverste chef - især når hun virker fornuftig. Giver det ikke resultat, så bliver du nødt til at sige op. Det er måske svært, men det er langt bedre end at bruge 6 måneder mere på et arbejde, der gør dig deprimeret.
Held og lykke!
Ret dit indlæg til med hendes navn og fjern det med at du keder dig i jobbet og så send det til hendes chef og hør hvordan han mener at du skal forholde dig, for den nuværende situation er ikke bæredygtig.
Lad for guds skyld vær med at tage den direkte med hende inden hendes chef er involveret og lad ham gøre det.
Husk du skal ikke forsvare noget men bare sige, at sådan har du det og du mener, at du gør dit arbejde godt og måske mere til.
Du vil sikkert møde samme type igen senere i livet så få lært at håndtere situationer der gør dig ked af at gå på arbejde så bliver det også rarere i fremtiden for dig.
GL
Grizly er inde på noget. Sådan som du beskriver hende, så vil en konfrontation ikke virke. Dog er det alligevel den rigtige vej at gå, og du bliver nødt til det inden du kan gå videre med det.
Det her er ikke sundt for dig i længden......du går og hober mere og mere vrede op i dig,som dagene går.....inden *ballonen* en dag endelig springer, og du fyrer hele baduljen af imod hende i et sandt raserianfald....og i det tilfælde, er det dig, som kommer til at fremstå som den hysteriske.
Du skal slække på din konfliktskyhed, og komme med nogle hentydninger, når du føler dig *trampet* på.....ellers vil hun bare fortsætte i det uendelige.....det er ikke kun på din arbejdsplads, sådanne personer findes, og den eneste måde at håndtere disse mennesker, er at sætte sig i respekt overfor dem.
Hvis du klager over hende, til dem der sidder højere oppe end hende......vil de selvfølgelig tage fat i hende...og så ved hun også, hvor klagen kommer fra......og så bliver hun måske bare endnu med led.
Derfor er mit råd.....svar hende igen, når hun irriterer dig grænseløst....istedet for at brænde inde med din vrede......tro mig, det er dejligt at komme ud med det.
Forøvrigt. Hvis du siger han altid er super slesk når der er andre i nærheden, så er en lille voice recording ikke af vejen. Ikke at det burde være nødvendigt, men altid dejligt at have dokumentation, specielt da det kan ende med at blive hendes ord mod dit.
det er sgu for loose-passive at gå over hendes hoved uden at snakke med hende først.
Desuden skal du ignorere alle råd omkring at 'komme med hentydninger' og lignende.
Føler med dig OP
Havde selv en mega klam, slesk usselt møgsvin af en svanset chef, da jeg arbejdede på cafe i lyngby storcenter
Helt klart tale med den hendes chef, nægter at tro på hun tager imod kritik. Derudover er der ikke en tillidsmand på arbejdet du kan tale med også?
har læst det du har skrive ja vil nok sige til dig prøv at snakke med hende om hvordan du har det med at hun er sådan det er tit at de er til at snakke med har selv været ude for det samme for en del år side og vi kom godt ud af det
det kan jo godt være at hun ikke har det så godt der hjemme
@OP
Du tager først en samtale med chefens chef om det. Spørg hende, hvad hun synes du skal gøre, og om hun evt. vil være klar på at være med til et møde, såfremt kællingen ikke ændrer sig til det bedre. Kællingens chef SKAL være til mødet, såfremt dette afholdes.
Fortæl chefens chef, at du har tænkt dig at konfrontere kællingen med det, og at du har på fornemmelsen, at kællingen vil blive hysterisk og forsøge "lukke dig ude".
Hvis kællingen begynder at hakke på dig igen, så trækker du vejret 10 sekunder, og siger til hende direkte, at du ikke vil finde dig i at blive behandlet, som hun behandler dig. Alle ting skal ud, så hun fatter det.
Hvis hun vil høre på dig, så tager I self. en snak om det. Hvis hun ikke vil, så venter du, til du fanger chefen igen, og fortæller om jeres samtale. Hvis du kunne få et møde, får du det arrangeret (Jeg skal love dig for, at kællingen lukker røven og hører efter, når hendes egen chef sidder lige ved siden af)
Husk at forberede dig til mødet, hvis du får dette trumfet igennem - og GL!
Havde selv en chef (i fakta :S) der var nogenlunde sådan, indtil min souschef tog til genmæle for os alm. ansatte, og kontaktede butikchefens chef og fik et møde. Så opførte hun sig pænt derefter. :)
Og forresten...
I dagene op til sådan et møde, kan du godt forvente, at hun bliver blid som et lam, så du ikke siger alle mulige grimme ting om hende til mødet. Skriv derfor ned nu, hvordan hun er på de forskellige punkter. Ændrer hun sig, vil hun nemlig komme med "Det har jeg da ændret på det sidste...", hvor du så skal fortælle hende, at hun så kun har ændret sig op til mødet, og at du reelt ikke tror, at hun holder det efter mødet.
@ Pingeling
Hun lyder FULDSTÆNDIG som min tidligere chef.
Med hende var al konstruktiv dialog håbløs. Hvis man sagde hende i mod fik man bare "kan du ikke lide lugten i bageriet..."
I lang tid gik jeg og "bed det i mig" med det resultat, du også beskriver - dårligt humør.
På et tidspunkt gik det dog op for mig at alle hendes udfald mod mig ikke sagde noget om min person eller mit arbejde - det var udelukkende hendes egen lille personlighed og hendes elendige liv, der kom til udtryk når hun hidsede sig op. Derefter kunne jeg kun grine indvendigt hver gang hun udstillede sig selv som den utilstrækkelige person hun var / er.
Derudover fandt jeg nogle andre redskaber til at håndtere hende.
En var humor - ikke at hun nogensinde kunne se det sjove, men det gjorde det svært for hende at håndtere mig. Altså noget i stil med
"Jeg får nok brug for et større skrivebord chef. Der er nogen, der bliver ved med at lægge al deres arbejde over på mit".
Eller når hun giver dig en opgave, så bed hende lægge den nederst i en bunke med andre opgaver, du har.
Eller en anden effektiv metode, som pga hendes forfængelighed virkede, selvom den er total obvious, nemlig "Den type opgaver er du da meget bedre til end mig / det der plejer du da selv at gøre skide godt" osv.
Hvis du vil pisse hende af, så er det effektivt at tale positivt om de personer hun står og sladrer om. "Men han ser ud til at være tilfreds med tilværelsen", "Men hun er godt nok køn", "Men hvor er hendes grin smittende" osv ud ad bullshit avenue.
Hvis du kun har et par måneder tilbage, så lad være med at quitte. Grin af hende, sammenlign hendes personlighed med din egen osv. Du står igennem og kommer styrket ud, og kan lægge hende og hendes ynkelige personlighed bag dig. Og så glæd dig over, at din næste chef helt sikkert bliver bedre.
Dr_D
Kan se der er rigtig mange gode forslag du kraftigt skal overveje at følge!!! (jeg har ikke nærstuderet alle forslag)
En konfrontation virker uundgåelig, og her vil jeg lige tilføje/understrege nogle ting.
vær skriftlig: Begynd at skrive alle episoder ned, små såvel som store, det er godt at kunne dokumentere problemet, med konkrete iagttagelser.
Vær aktiv i selv at skabe et godt arbejdsmiljø... skriv det ned når du har forsøgt at gøre noget godt.
Overvej at have en bisidder med til samtalen, det kan du ikke nægtes. Find ud af hvem der er sikkerhedsrepræsentant og hvem der er tillidsrepræsentant, og overvej en af dem.
Find jeres APV (arbejdspladsvurdering) se hvad der står om det psykiske arbejdsmiljø, sikkerhedsrepræsentanten har ansvaret sammen med ledelsen for at der arbejdes med et godt psykisk arbejdsmiljø.
personalehåndbogen er nævnt, men find også ud af om virksomheden har nogle særlige værdier nævnt andetsteds, find ud af om virksomheden har værdier for ledelse?
Skriv referat af samtalen, og oplys hende om det inden.
Hvis du forestiller dig det eksploderer - optag samtalen på mobilen. Hvis du gør dette skjult skal du som udgangspunkt ikke forvente du kan bruge optagelsen officielt (med mindre hun spasser totalt ud og går langt over stregen, og du selv bevarer fatningen)
sørg for ALTID at have din egen sti ren, kom til tiden, vær engageret, løs opgaver bedst muligt osv osv.
Skab gode relationer til de andre medarbejdere og ledelsen, de skal se dig som en god medarbejder, og have sympati for dig. (og lad for guds skyld være med at tage del i sladren!)
alternativt... Elsk hende til døde!
Ros hende, komplimenter hende, spørg interesseret ind til hende om hvordan hun har det om det var en god weekend, spørg ind til hvordan hun er blevet så dygtig, om hun kan give dig nogle gode råd med på vejen.
Måske hjælper det... dig, men ikke din efterfølger hun skal udøve dårlig ledelse overfor.
DaBLAM/ Chef
uanset om du stopper nu eller bliver indtil din kontrakt udløber, så mener jeg du skal sige din holdning til hendes chef og ikke mindst hende selv, når du stopper. Hvis du ikke kommer ud med det når du stopper så vil du fortryde det hver gang du kommer til at tænke på arbejdet. Jeg har selv haft en ligende situation for 6-7 år siden og den dag i dag, fortryder jeg at jeg aldrig konfronterede ham med det og det tilter mig max :)
Damn OP, held og lykke med at skelne mellem skidt og kanel i den her tråd
Send dit indlæg til hende, måske går der et lys op for hende, ellers kontakt øverste chef...
OMG en masse svar, har ikke læst dem allesammen endnu.
Vågnede med dundrende hovedpine og ondt i halsen mandag. Tog afsted aligevel (dumt).
Vil lige læse hvad i har skrevet,. Jeg kan se at flere har oplevet noget lignende. Som en er inde på, så er de anfald hun får - ikke personlige. Det har jeg også haft på fornemmelsen med hende her. Men de virker personlige og det kan sgu godt være jeg bare har bildt mig ind at de ikke er.
Jeg ville ønske jeg kunne tage en pille om morgenen, og så bare være totalt ligeglad med hvordan og hvorledes hun skaber sig i løbet af dagen. Bare betragte det og tænke "hold da helt kæft..."
Jeg har forsøgt bare at ignorere det, og bare betragte hendes udskejelser, men jeg har svært ved at holde den facade en hel dag eller flere i træk.
Jeg har en kammarat som er helt modsat af mig, han er bedøvende ligeglad med hvordan folk ter sig, hvad de tænker og synes om ham osv. Det må være en velsignelse at have det sådan, nogle gange.
I kommer med mange gode råd. Jeg vil helt sikkert prøve nogle af dem af.
Ang. personalehåndbogen, så vil jeg prøve at skaffe den igen da den er forsvundet (eller har gemt sig på det bord jeg har smidt ca 1 milliard andre ting jeg er ved at rydde op i). Kunne være interessat med den APV.