Hej PN,
Lidt et long shot, men selvom jeg har søgt meget på nettet så føler jeg mig virkeligt lost i den verden. Sagen er den at min gamle far på 70 har en ret kraftigt depression og nu har han langt om længe indvilliget i at han skal i behandling. Jeg er ikke i tvivl om at han skal have en eller anden form for lykkepiller og derfor er løsningen også en psykiater frem for en psykolog.
Vi har været hos egen læge, som også bekræfter at en psykiater er vejen frem, problemet er at hun ikke kan anbefale nogen.
Jeg er også klar over at hvis man skal til psykiater via ”det offentlige” så er ventetiden meget lang og i denne situation med min far er der brug for hurtig action. Jeg har derfor brug for gode råd og erfaringer med dygtige psykiatere der har egen privat praksis her på Sjælland. Jeg er klar over at det kan være en dyr omgang når det er egen betaling, men det er vi selvfølgeligt villige til at betale.
Det kunne være at at der var nogen der kendte nogen, der kendte nogen der kunne hjælpe!
Alt hjælp er højt værdsat
Mvh
Klaus
HJÆLP !!! - Dygtigt psykiater søges.
Hvis det er meget akut, fx han går med selvmordstanker eller ikke føler han kan håndtere sit liv, så skal i tage på psykiatrisk skadestue/akutmodtagelse.
Her vil han få behandling med det samme. Jeg ved ikke hvor han bor, men både Bispebjerg, Hvidovre, Ballerup, Glostrup etc har psyk. akutmodtagelse.
Se her:
www.bispebjerghospital.dk/menu/Sygdom+og+behandling/Akut-sygdom/Psykiatriske_akutmodtagelser/
@Ncoa,
Tak for dit svar.
Vi snakker ikke selvmordstanker, så på nuværende tidspunkt er psykiatrisk skadestue ikke løsningen. Man skal åbenbart være meget skidt for rigtigt at få hjælp her.
Np :)
Normalt kan egen læge fint håndtere en mildere depression, så det lyder mærkeligt, at han ikke er sat i behandling eller er blevet henvist. Jeg vil anbefale, at i opsøger en anden alment praktiserende læge.
Np? Ikke sikker på hvad det betyder, ved ikke om jeg er ved at blive gammel ;) .
Han har fået lykkepiller af lægen, men bivirkninger var for voldsomme så derfor stoppede han. Han skulle så til at starte på nye, men jeg er sikker på det er vigtigt at den her slags medicin bliver givet af en der har forstand på det og som kan følge ham tæt, og det er ikke en læge men en psykiater.
Vi kan sagtens få en henvisning, men her er der 4-6 mdr ventetid. Derfor søger vi en psykiater med egenbetaling og det er her jeg har brug for råd til at finde en der kan anbefales.
Håber det giver mening.
Din fars egen læge må, ved erkendt depression hos din far, alligevel være i stand til at udskrive en eller anden form for lykkepiller, i hvert fald indtil en speciallæge i psykiatri er klar til at overtage behandlingen.
Hvis det er så akut som du siger, så ville jeg vælge at få en pakke med en psykiater til at vende den akutte situation, og så en psykolog til at få din far rigtigt på højkant igen. Depressioner er ikke noget man bare kommer sig over, ved at æde en masse medicin. Det kræver samtaler og terapi med professionelle.
Google giver følgende: www.sirculus.dk som tilbyder både psykiater- og psykologbehandling. Prøv at høre dem ad.
EDIT: Rettede lige noget, der absolut ikke gav mening
@op
Revider din oprindelige opfattelse og opsøg en psykolog. Hvis psykologen ikke kan hjælpe ved fx kognitiv terapi, så få psykologen til at henvise til en psykiater...
Det er gak at gå direkte i flæsket på lykkevitaminerne...
Hvis du hører noget om elektrochok behandling så sig nej.
Min svigermor har haft fået det og har en masse mén efter det.
@bad
Har faktisk kigget på sirculus i Roskilde og det kunne sagtens være svaret, men det ville være rart hvis der var nogen der kunne anbefale stedet. Det koster kr. 3800 for første session så det er ikke bare noget man afprøver og så dropper :)
@damster
Er selv fortaler for psykolog frem for psykiater men min far er 70 år gammel og fra en anden generation så jeg er bange for at det er for langhåret for ham med alt for mange dybe samtaler. Det kan være jeg tager fejl men jeg mener ikke nødvendigvis terapi og medicin behøver at være den forkerte vej. Som jeg forstår det er psykiatrien nået langt i forhold til hvad det var for bare få år tilbage.
Endnu engang mange taK for jeres input . Det er værdsat
1. ect-elektro chok er bigtime no no...
2. medicin kan være en hjælp i starten, dog blir det aldrig løsningen.
så vil umiddelbart anbefale at få et alternativt præparart af egen læge og dernæst psykolog, eller en der er uddannet terapeut. Og tro ej heller bare at den første i finder er den "rigtige" for din far. Man kommer ikke langt hvis ikke man "klikker", så hellere gå til nr to på listen...
Ps en psykiater hjælper kun med medicin og mener det er vejenfrem, men igen et sted derude befinder undtagelsen som bekræfter reglen sig jo nok.
@op
Psykiater/psykolog - er jo en diskussion der har hersket i utallige år. Ingen tvivl er det dog, at depression bliver udløst af serotin mangler eller receptorer der har svært ved at "fange" serotoninen. At komme i medicinsk behandling for en depression er bestemt en rigtig god ide. Hvis du er i en depression, kan det være ufattelig svært at være klar til at modtage kognitiv terapi, hvilket jo i yderste konsekvens ville kunne medfører at depressionssymptom som at føle manglende selvværd kan stige. Personligt ville jeg personligt foretrække medicinsk behandling og så efterfølgende opsøge psykolog for at finde ud af om min depression skyldes psykologiske faktorer.
Vedr. bivirkninger ved antidepressivia, er det desværre ikke ualmindeligt at der i starten af behandling er bivirkninger. De fleste af disse foretager sig heldigvis efter et par uger (hvilket bestemt er lang tid). Ligeså er problemet, at virkningen kan være nogle uger undervejs.
Hvis du ønsker, at din far skal have en mere intensiv hjælp fra psykiater, er det ikke en alment praktiserende sygekorts psykiater der er vejen frem. Udover den lange ventetid, er selve konsultations tiden som oftets meget kort - og med lang tids mellemrum. Min underbo er privatpraktiserende psykiater og de er hårdt spændt fast. Det er jo den enkelte kommune, der bestemmer hvor mange psykiatere der skal være i kommunen og det ligger desværre altid meget lavt. Ved ikke, om min underbo har "private" klienter - men jeg kan sagtens forhører mig (kender en del speciel læger i psykiatri).
Omkring snakken om elektrochok. Har I nogle sinde set det udført eller set hvordan behandlingen har hjulpet rigtig mange i svær depression???. Jeg har passet mange mennesker der har fået elektrochok (ect-behandling) og det er virkelig effektivt overfor sværer depressioner.
God bedring til din far. Det er altid meget hårdt at se folk man elsker have en depression.
/Henrik
Vedr ect eller elektro-chok, så ja har set det udført og har ligeledes snakket med en del der har modtaget denne form for behandling, og er endnu ikke mødt en der ville anbefale det til deres værste fjende. Ja det kan hjælpe på en depression og andre psykiske lidelser, hvad der dog ligeledes sker er evnen til at huske fremover samt korte eller længere perioder af ens liv der forsvinder, som i helt væk, borte for altid.
Så kan man leve med at evnen til at huske blir væsentligt forringet fremover samt at perioder af ens liv kan forsvinde, så er det vejen frem, men jeg ville ALDRIG anbefale det, så hellere medicin.
Dette er bygget på mange samtaler med personer der har modtaget ect samt psykologer som har haft ect-patienter hos sig.
mr-nurse- blir lidt nysgerrig nu, vil du evt ud med hvor du har passet disse mennesker(evt om det er på psyk-afdelinger, bosteder eller noget tredie), for det står i skærende kontrast til hvad jeg har oplevet, hørt og set(læs: på psykiatriske afdelinger, bosteder for psykisk syge samt psykologer/terapeuter)
edit- vedr ect, så vil jeg igen ikke afvise at det har hjulpet en del, men at det har hjulpet nogen uden nogen af de fornævnte konsekvenser, tror jeg simpelthen ikke på findes. Når alt kommer til alt, skal man gøre op med sig selv om man er villig til at betale en pris, baseret på hvad jeg har oplevet og hørt diverse steder burde det imo forbydes ASAP, og heldigvis "tilbydes" det ikke så hyppigt mere, men det høre ikke hjemme i et samfund som vores....
Nemlig det med at huske er virkelig en hård bivirkning iflg af elektro chok, samt det kan give rystende hænder etc.. det er noget værre lort og skal aldrig selv have det eller nogen jeg kender hvor jeg har valget om det skal have det..
@Tiesto
Vi kan alle finde personer der er for- og bagtaler for alle de behandlingsformer der findes, ligeledes vedr ect-behandling. Jeg har arbejdet som psykiatrisk sygeplejekonsulent og på åben, samt lukket psykiatrisk afdeling. Har faktisk passet en del patienter, der kommer ind helt planlagt med et hvis interval for at få et par enkelte ect-behandlinger, da de ellers ryger i depression. Disse personer har alle som een forsøgt alternative behandlingsformer - men uden held. At ect meget ofte giver bivirkninger i form af midlertidig tab af korttidshukommelsen er desværre helt rigtigt og ligeledes at enkelte har rapportet om begivenheder der er "forsvundet" fra deres hukommelse. Mega skidt og forfærdeligt. Ect behandling gives jo kun yderst yderst sjældent som første valg og når man vælger behandlingen er det som oftest fordi depressionen er så fremskreden at den er livstruende for den enkelte og der simpelthen ikke er tid til at vente på at andre behandlingsformer kan nå at virke.
Der er INGEN tvivl om, at der er folk der har dårlige erfaringer med ect-behandling, men der er heller ingen tvivl om, at der er mange hvis liv er reddet af behandling og som efterfølgende ikke har varige bivirkninger.
/Henrik
mr-nurse..
Nu er jeg ikke helt med på hvad en sygeplejekonsulent præcis tager sig af, og jeg betvivler ikke at du har mødt personer det har hjulpet, men de har betalt en pris uden tvivl, desværre var det indtil for få år siden ikke alle der fik lov at vælge(læs: frivillig tvang) og de lider alle som en den dag i dag, måske ikke af depression, men så af mange Ubehagelige følger. I dag er det langt fra så udbredt, netop grundet de meget slemme bivirkninger/konsekvenser.
Og jeg har da mødt nogen der talte positivt om ect, det har bare udelukkende været dem der har tilbudt det og ALDRIG selv har modtaget det. Og alt andet lige så må tidligere modtageres erfaringer veje tungere end når det kommer fra nogen der kun har læst sig til det. Jeg har set nogen statistikker der påviser at depressionen letter, de selvsamme statistikker inderholder så bare INTET om bivirkninger/konsekvenser.
Er man på randen af selvmord grundet depression, så er mange villig til at sælge deres mor for at få det bedre, så at tilbyde det til nogen der med al tydelighed allerede er ude hvor alt logik er væk er ganske enkelt ikke fair, de er ikke i stand til at se længere end her og nu, og der vil rigtig mange gøre hvad som helst for at få det bedre, desværre skal de leve med "regningen" i mange år fremover(i bedste fald)....
Meget kort:
Let depression: Psykoterapi
Moderat depression: Psykoterapi og/eller SSRI (lykkepiller mm.)
Svær depression: TCA (tricykliske antidepressiva) eller ECT
Psykoterapi har ingen plads i behandlingen af svær depression uden medicin.
ECT har som alt behandling der virker også bivirkningen, men at kalde det et bigtima no no er helt i hegnet! ECT anses f.eks som den mest effektive behandling af specielt svære depressive tilstande med psykotiske symptomer. 90 % remittere på den behandling.
Logos...
Har du prøvet ect..????
Om svær depression kan klares UDEN medicin, sikkert ikke, men det skal kun være en hjælp, det blir ikke den fulde løsning..
Når du skriver at 90% remittere, hvad mener du så præcist..???
At "tilbyde" en sådan behandling til mennesker som er helt ude af stand til at tænke fremtid, gør jo at de ikke har en kinamands chance for at vurdere det bare en smule objektivt.
Jeg har mødt og snakket med en del patienter på diverse psyk-afd, beboere på botilbud samt ansatte på botilbud, og INGEN har ville anbefale det. Der er sikkert ect-patienter derude som vil anbefale det, men min erfaring er bare desværre at dem der har +30år(estimeret) tilbage at leve i, ville ønske der var afprøvet mange flere alternativer inden ect.....
Igen vil jeg også nævne at i dag er det langt fra så udbredt og ej heller så mange behandlinger man får som det var indtil for få år siden. Jeg har endnu ikke mødt en ect-modtager(læs: +6mdr siden sidste behandling, altså der hvor man virkelig begynder at skulle leve med følgerne) som anbefaler det, dem jeg har mødt som anbefaler ect, er læger, psykiatere og andre ansatte på psykiatriske afdelinger i danmark og som aldrig selv har ligget på briksen med drop i armen og elektroder på kroppen og blevet bedt om at tælle baglæns fra 10, og så vågne op bagefter og efter få behandlinger bla ha glemt minder fra barndommen, ikke kan huske om man har fået 3 eller 7 ect-behandlinger, kan se de samme serier/film i tv igen og igen uden at ku huske indholdet af dem, være nødsaget til at lave huske-sedler for selv de mest basale ting(og ikke bare i 14 dage)......
Men det kan hjælpe, der blir bare ikke gjort nok for at oplyse bivirkninger/konsekvenser, hvilket også vil være ligegyldigt da personen jo siger ja bare der er 2% chance for at det hjælper, fordi man er så langt ude at al logik er væk.
Remission vil sige at sygdommen langsomt "går i sig selv". Dog er der mange patienter, hvor sygdommen blusser op endnu en gang.
Tiesto, jeg tror du gør, som rigtig mange mennesker gør, når det kommer til sundhedssystemet; du dømmer en behandling ude, fordi du har hørt fra en bekendt at xxx.. Sådan virker det jo desværre, men hvis man skal hive alle dårlige oplevelser frem vedr. behandlingsmetoder, så skal alt jo forbydes, da der vil være for og imod hele tiden.
At du ikke har mødt nogle der taler for... nu ved jeg ikke hvad du laver til daglig, men kunne det tænkes, at dem du snakker med, netop er hvor de er, fordi behandlingen ikke virkede optimalt? At dem, hvor behandlingen virker, ikke er nogle du ville komme i kontakt med, på noget tænkeligt tidspunkt?
Man ville ikke tilbyde en behandling som ECT, hvis det ikke var fordi erfaringerne var gode med dem. Har man så svær depression, så kan det vel nærmest umuligt blive værre. Alt har en bivirkning. Man kan ikke få en alvorlig sygdom, og så regne med, at man slipper uden mén. Sådan ville den ideelle verden være, men vi lever altså ikke ideelt på nogen måde, desværre. Foretager man et indgreb i så komplekst et system som hjernen, så må det til enhver tid forventes, at noget bliver ændret. Man skal så bedømme behandlingen ud fra, hvor stor livskvalitet patienten har kontra hvor stor kvalitet patienten havde før. Dvs: Hvor meget får patienten ud af livet nu under depressionen, og hvor meget ville patienten få ud af livet, såfremt vi antager at indgrebet går "godt" - dvs. vi opnår at bringe patienten tilpas langt ud af depressionen? Er sidstnævnte større end førstnævnte statistisk set taler det vel FOR behandling, og derfor skal dette anbefales. At det så netop ER statistikker og ikke facitlister.. tja, det er så, hvad det er. Sådan arbejder læger med alle diagnoser og behandlinger.
Jeg er selv blevet behandlet med ECT og "alskens lykkepiller" grundet en svær depression og jeg har det fortræffeligt den dag i dag. Fik 6 behandlinger med ECT efter at have prøvet mange forskellige medikamenter, der ikke hjalp, og jeg kan kun tale FOR ect behandling. Eneste bivirkning jeg fik var, at jeg var lettere forvirret/havde glemt nogle episoder/uger af den tid, der var gået forud for behandlingen, dvs mens jeg havde en svær depression. Og det er egentlig ikke noget der gør mig spor, da jeg var rigtig syg.. det var tilbage i november måned, at jeg fik ect og i dag tager jeg 150mg efexor ordineret af en psykiater.
BTW gik selv først til læge --> bullshit råd om at det vil gå over --> læge igen --> privat psykiater (bekendt af familien) --> masser medicin, seroquel, cipramil, og meget mere uden virkning --> læge, henvist til psykiatrisk behandling i det offentlige --> mere bullshit medicin som ingen effekt havde --> indlagt på psykiatrisk afdeling --> udskrevet med ny medicin, som igen ikke havde den ønskede effekt --> mere psykiater, indlægges igen på psykiatrisk afdeling, denne gang i 2 måneder, hvor jeg får ect og medicin --> frisk som en havørn efter sidste ect behandling og er slet ikke mærket af depression efterfølgende. Tog i alt 9 måneder fra jeg blev syg til jeg blev rask.
edit: nå ja, var også hos en psykolog og fik taget en mase tests, hjalp ikke.
@Mr Nurse
Tusind tak for input. Mener også at medicin via en psykiater bør være første prioritet og så kan man følge dette op med en psykolog / terapi. Som jeg forstå det på www.sirculus.dk også efter at have talt med dem, så er det netop hele pakken de tilbyder her, men det ville som sagt være rart at hører om nogles oplevelser på denne klinik. Det ville derfor være super hvis nogle af de psykiater du kender kunne komme med input til hvad løsningen i min fars tilfælde kunne vær. Vi er som sagt klar til at betale ud af egen lomme og dermed slippe på ventetid via det offentlige.
Det er for øvrigt en rystende oplevelse at se hvor lammet det danske system tilsyneladende er når det kommer til depressioner. Jeg talte med min fars læge som kun kunne bekræfte at han havde en sværd depression, men ud over at udskrive lykkepiller og evt. henvise til en psykiater med 6 mdr. ventetid så viste hun ikke hvad hun skulle gør, hun kunne end ikke anbefale det rette behandling med egen betaling. Jeg har så ringet til depressions foreningen for at søge råd. Her tog man ikke telefonen selv om det var inden for telefon tid og da jeg endelig kom igennem var beskeden blot at jeg skulle søge på nettet og at de ikke kunne anbefale nogen. Ringede også til www.psykiatrifonden.dk og her blev telefonen slet ikke taget selvom det var inden for telefon tiden. Det er da rystende at man selv i 2013 ikke har et bedre beredskab når man taler psykiske sygdomme der jo på mange måder er meget værre end de fysiske. Heldigvis har min far hans børn der forsøger at hjælpe ham, men hvis det ikke var tilfældet så tror jeg bare han havde givet op. No wonder at selvmords raten er høj i DK.
@PN
Super fedt at man altid kan regne med jer. Tak for gode input.
@emil
Tak for din ærlige fortælling og godt at hører at du har det bedre.
Må lige komme med et input.. som tidligere sagt af en anden, er det helt i hegnet at kalde behandlingen, ECT eller elektrochok, for et totalt no-go.. hvis du har haft en pårørende, hvor ingen anden behandling har hjulpet, så er du glad for ECT-en... kan godt være at der ryger lidt af hukommelsen, men det er da småting i forhold til hvordan patienten ville have det uden..