Gangreserve på ur - hvad kan man forvente?

#1| 0

Jeg har for nyligt købt et nyt ur.

 

Der er tale om et nyt ur, fra et anerkendt mærke til omkring kr. 15.000.

 

Uret er oplyst til at skulle have en gangreserve på 36 timer.

 

Jeg har dog desværre konstateret, at gangreserven nærmere ligger på 14-16 timer efter en hel dags brug.

 

Da jeg henvendte mig til forhandleren, forklarede han, at gangreserven ikke kunne være forventet fuldt optrukket, selvom jeg tager uret på kl. 8 om morgenen, bruger det hele dagen og tager det af ved 23 tiden om aftenen - kan det virkelig være rigtigt?

 

Jeg har nu haft brugt uret fra 8-22/23 stykker hver dag(dog med enkelte pauser i forbindelse med træning, bad osv.) i en uges tid, og herefter tjekket gangreserven - gangreserven ligger stadig kun på ca 14-16 timer.

 

Kan det virkelig være rigtigt, at gangreserven ikke er fuldtopladt/optrukket efter man har brugt uret en hel dag? Jeg vil være lidt træt af, hvis jeg ikke kan gå et døgn uden at bruge uret, før jeg skal stille det igen.

 

Jeg har tidligere haft et andet ur fra et mindre anerkendt mærke i 5.000 kr. klassen, der oplevede jeg ingen problemer med at uret lå 24-36 timer fra brug før det løb tør.

 

Er jeg off, eller skal uret ind til et eftersyn?

26-03-2020 13:25 #2| 0

Jeg er ingen urekspert. Har selv et enkelt ur med gangreserve fra mærket Jacques Lemans. Det er fuldt opladt (40timers reserve) efter 2-3 dages brug. Ved en dags brug er det på ca. 15-20timer reserve.

26-03-2020 15:27 #3| 0

Har du forsøgt at trække det op manuelt og lade det ligge?

Hvilket ur drejer det sig om?

26-03-2020 16:10 #4| 0
cDavids skrev:

Har du forsøgt at trække det op manuelt og lade det ligge?

Hvilket ur drejer det sig om?

 

 

Det er med automatisk optræk - kan det så trækkes op manuelt?

Tag Heuer Carrera Calibre 5 https://www.vibholm.dk/shop/tag-heuer-carrera-20093p.html. Uret er ikke købt hos Vibholm, men på Chrono 24.
26-03-2020 16:25 #5| 0

Ja, sagtens. 

Du skal formentlig bare trække kronen ud i 1. Position og dreje med uret. Tjek lige manualen for en sikkerhedsskyld. 

26-03-2020 16:28 #6| 0

Prøv og skriv en mail til Klarlund og spørg hvad det ville koste at få repareret og hør dem ad om det er normalt?

 

Jeg ville i hvert fald være mere end skuffet hvis det var tilfældet med mit ur. 

 

Alternativ, så må du investere i en winder.

26-03-2020 17:05 #7| 0

Du skriver nyt ur i dit indlæg. Er det nyt nyt eller brugt?

 

Hvis det er nyt, så skal gangreserven gerne være min. 24-30 timer på Tag Heuer. Gerne mere... Som skrevet ovenfor, træk det helt op manuelt i 1.position og se hvor lang tid det holder. Det kan man med alle automatic ure!

 

Er det brugt, lyder det som et eftersyn med rensning. Klarlund bliver nævnt, koster så 3 gange så meget som en normal autoriseret urmager. Hvis du ønsker kan jeg henvise til en tidligere samarbejdspartner der er super dygtig og fornuftig pris... 

 


 


26-03-2020 18:19 #8| 0

@Alle tak for svar.


Det er nyt nyt.


Hvordan ved jeg om jeg har trukket det helt op, når jeg trækker den op manuelt? Så vil jeg nemlig lige give det et skud og se hvor længe det holder.
26-03-2020 23:41 #9| 1
Fantomet skrev:

@Alle tak for svar.

 

Det er nyt nyt.


Hvordan ved jeg om jeg har trukket det helt op, når jeg trækker den op manuelt? Så vil jeg nemlig lige give det et skud og se hvor længe det holder.

 

 Du kører bare 30 drej eller sådan, så burde den være max. Du kan ikke overspænde automatic ure, så du kører bare løs...

27-03-2020 11:45 #10| 0

Har samme ur (dog i den noget flottere blå udgave ;) ) og kan godt have det liggende et døgn +, uden det går i stå. Det er først, når det har ligget hen over en weekend, at det skal trækkes op.


Jeg trækker det i øvrigt op, indtil jeg begynder at mærke den mindste ændring i modstand. Der tænker jeg, det er trukket helt op, samt at man kan skade uret ved at fortsætte, men ved dog ikke, om dette er korrekt.

28-03-2020 09:30 #11| 3

@

Den er virkelig også lækker i blå, jeg var meget splittet imellem blå og sort!


Tak for hjælpen alle.

 

Nu har jeg forsøgt mig med at trække uret helt op, og det har indtil nu gået i 36 timer siden jeg lagde det på spisebordet - så jeg hvis jeg en dag smider den uden at få den på dagen efter, ved jeg at jeg bare lige skal give den 30 sekunders kærlighed med manuel optrækning.

 

Alternativt må jeg lige skifte uret over højre hånd de sidste 10 minutter inden jeg skal til at sove - det giver nok ca det samme ;) 

Redigeret af Fantomet d. 28-03-2020 09:31
14-04-2020 22:55 #12| 1
huckleb skrev:

Har samme ur (dog i den noget flottere blå udgave ;) ) og kan godt have det liggende et døgn +, uden det går i stå. Det er først, når det har ligget hen over en weekend, at det skal trækkes op.

 

Jeg trækker det i øvrigt op, indtil jeg begynder at mærke den mindste ændring i modstand. Der tænker jeg, det er trukket helt op, samt at man kan skade uret ved at fortsætte, men ved dog ikke, om dette er korrekt.

 

På manuelt optrukne ure, er det helt korrekt at stoppe når du mærker modstand, ellers ødelægger du fjederen (og det er halvdyrt at lave).

 

På automatisk optrukne ure kan du ikke overspænde, så der kan du bare dreje løs uden at være bekymret. Hvis du er i tvivl om uret er manuelt eller automatic, står det som regel i bunden på urskiven (forsiden) eller på bagkassen. Ellers er det jo nemt at google det udfra modelnummeret.

 

 

Fantomet skrev:

@

Den er virkelig også lækker i blå, jeg var meget splittet imellem blå og sort!

 

Tak for hjælpen alle.

 

Nu har jeg forsøgt mig med at trække uret helt op, og det har indtil nu gået i 36 timer siden jeg lagde det på spisebordet - så jeg hvis jeg en dag smider den uden at få den på dagen efter, ved jeg at jeg bare lige skal give den 30 sekunders kærlighed med manuel optrækning.

 

Alternativt må jeg lige skifte uret over højre hånd de sidste 10 minutter inden jeg skal til at sove - det giver nok ca det samme ;) 

 

Det lyder fornuftigt... Husk at give den et spin ca. en gang om ugen (hvis du ikke bruger det), da automatic ure faktisk har bedst af at gå så meget som muligt. Dette pga olien der smører alle delene og tandhjulene, forholdsvist hurtigt begynder at tykne/størkne når det ikke bliver brugt. Ikke at uret er ødelagt efter en uge eller en måned for den sags skyld, men holdbarheden forlænges væsentligt ved at det går så meget som muligt.

 

Du kan med fordel lige tape en Cocio fast på underarmen samtidig, så er det hele ordnet på 30 sekunder:-)

 


← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar