Hey PN
Her jo altid garanti for gode råd med et dilemma/problem, eller chancen for at give andre et smil på læben :-)
Jeg har været i et parforhold i fem år nu og jeg har været i mit nuværende arbejde i 4 år. Ligenu har jeg muligheden, at søge stillinger i udlandet, i en periode på 3 år. Hvis jeg tænker langtidsperspektivt, ville det være enormt gavnligt for min karriere.
Problemet er nu, at min kæreste ikke har lyst til at flytte til udlandet. Det må jeg jo acceptere.
Jeg ser så, at en anden drømmestilling er blevet opslået i en anden by end hvor vi bor. Det vil kræve minimums 3 timers kørsel hverdag. Hun synes heller ikke det er en god ide, da vi vil dagligt mist meget tid sammen! Hun ønsker heller ikke vi flytter til den anden by.
Lidt info, så har hun et meget lavt lønnet job pt og har en HG uddannelse.
Hvad gør man lige når man gerne vil hende men også gerne vil et arbejdsliv lidt mere???
Forskellighed i parforhold
At hun ikke vil til udlandet kan jeg somewhat forstå, men at hun ikke gider at flytte tættere på din drømmestilling, det forstår jeg ikke umiddelbart.
- Så længe hun stadig kan arbejde derfra, naturligvis.
At hun er lavt lønnet er vel i og for sig irrelevant, I er vel ikke sammen på baggrund af jeres indkomst?
Gi' hende evt. en ny bil eller noget andet lækkert, for at I flytter.
Vi er absolut ikke sammen pga løn! Ville blot nævne det for, at sige at vores økonomiske grundlag ville ikke forringes ved, at flytte.
Inden du snakker / diskutere med hende igen, så prøv at brug noget der hedder "Street Epistemology". Søg evt på YouTube.
Det er ret nemt at bruge og virker perfekt i parforhold og endda i dybere personlige spørgsmål som religion og politik.
Metoden handler om at stille spørgsmål og undersøge, med personen, hvordan de kom til deres konklusion.
Florczak skrev:Hvad er grunden til at hun ikke vil flytte fra der hvor i bor nu?
Hele hendes familie bor i den by vi bor i nu er et af argumenterne.
Følg dit hjerte - Kærlighed kan ikke gøres op i usselt mammon.
Du siger at du gerne vil hende, men også gerne vil et arbejdsliv lidt mere. Betyder det at du vil dit arbejdsliv mere end hende? Hvis svaret er ja så er du nok tættere på dit eget svar end du tror. Hvis man skal se på det lidt sort/hvidt, hvad er så værst - At stå med hende og miste din drømmekarriere eller at stå midt i din drømmekarriere uden hende? Nu er der jo ikke nogen der siger, at det ene nødvendigvis medfører det andet, men alting har jo sin pris.
Personligt er jeg nok mest til den håbløst romantiske side og det har da bestemt også haft sine omkostninger at følge hjertets blinde vej, men det må være prisen for at følge kærligheden. Hvis jeg var dig, så vil jeg finde ud af om jeg står med en kvinde der virkelig oprigtig elsker mig, og om jeg virkelig elsker hende? Hvis i virkelig er in for the real deal så vil jeg klart satse på hende. Et råd jeg altid fik af min gamle lærermester var; at "hvis man er i tvivl, så er man ikke tvivl". Hvor ville jeg ønske jeg havde haft modet til at følge det i den fortabte kærligheds glemmebog.
Johen88 skrev:
Hele hendes familie bor i den by vi bor i nu er et af argumenterne.
Og et ret godt argument må man sige.
XSUPERBULLX skrev:Følg dit hjerte - Kærlighed kan ikke gøres op i usselt mammon.
Du siger at du gerne vil hende, men også gerne vil et arbejdsliv lidt mere. Betyder det at du vil dit arbejdsliv mere end hende? .
Det jeg mente var: jeg vil gerne opnå mere i mit arbejdsliv, ikke at jeg ville det mest frem for hende. Absolut ikke! Jeg vil bare se om jeg kan finde måden og få begge dele på.
Johen88 skrev:
Det jeg mente var: jeg vil gerne opnå mere i mit arbejdsliv, ikke at jeg ville det mest frem for hende. Absolut ikke! Jeg vil bare se om jeg kan finde måden og få begge dele på.
Der har du svaret ;)
at hun heller ikke kan acceptere 3 timers kørsel hver dag er mig en gåde. Det er da et kæmpe offer fra din side af.
Jeg syntes du skal spørge dig selv hvad hun egentlig er villig til at opgive for dig ?
Har i/skal i have børn indenfor de 3års tid du gerne vil arbejde et andet sted? Hvis ikke finder i da en løsning på det.
papacs skrev:Forkælet kællinge curling barn fanget i en voksens krop.
Dejligt og se at du har accepteret den du er.
Først og fremmest er det svært at komme med en løsning, når vi hverken kender jer eller jeres forhold.
Men en indgangsvinkel til at få hende overtalt, kunne være at fremlægge det som en oplevelse/"eventyr", for jer begge at komme til en anden by. Så det ikke kun kommer til at handle om dit nye arbejde.
Derudover kunne i sætte nogle regler/begrænsninger op for "eventyret" i forhold til varighed. Eksempelvis at i aftaler at i evaluerer efter 1 år og lover hinanden af reagere hvis det ikke fungerer. Det er svært i praksis med flytning/bolig/arbejde at evt. flytte tilbage igen, men tror det vil berolige hende med en udvej, hvis det ikke fungerer for hende.
I sidste ende må du som andre nævner følge dit hjerte. Arbejde er vigtigt ja, men er det vigtigere end kærligheden?
Hvordan er forholdet ellers? hvor gamle er i?
Et forhold er et hav af kompromisser.. hvis det er dig(manden.. som det er i langt de fleste forhold) der har indgået langt de fleste i forholdet.. må i tage en langt dybere samtale om hvor i hver især ser fremtiden for jer..
Hvor stærkt er hendes argument, efter din mening?
Her mener jeg om i ser hendes familie meget.. om i på nogen måde er afhængige af den i det daglige(kan ikke læse noget om børn)
Hvad er styrkeforholdet i lønningsforhold både nutidigt og fremtidigt.. i forhold til at hvis i flytter med dit arbejde..
Det kan godt være nogle ser det som ligegyldigt.. men det er det sgu ikke..
Da det kan komme til at betyde en del senere, hvor hun kan få mere plads til at enten at videreuddanne sig.. eller mere tid til evt fremtidige børn.. uden budgettet skrider..
Hvor begrænsede er dine karrieremuligheder indenfor en rimelig afstand? Nok er det kompromiser, men hun kan i hvert fald ikke flytte sin familie. Har du andre muligheder der er lidt tættere på?
Er det ikke dårlig money og life value at bruge 3 timer hver dag af sit liv på at køre bil.?
Den løn må væe *meget* højere for overhovedet kunne matche timeprise på et lidt lavere løns job i nærheden med 1 times kørsel hver dag.
Rent life value - så smider du en ret stor % del af dit liv på køre bil så...
Tid som kunne være brugt på konen, børn, familie, venner
Og hvis du først får børn... Så betyder 2 timer ekstra hver dag altså... Temmelig meget... Det forskellen på om du kender dine børn rimeligt godt eller bare nogenlunde. (Sat på spidsen)
Og får i børn langt væk fra familie og venner har i absolut NADA til passe jeres børn indimellem.
Siger bare... Prøv indsætte alle parametre i et lykkelig liv. Måske du fx kan nøjes med en bil mindre hvis i har job tæt på.
...
Men bevares er det din life dream... Så drop konen :)
Men et lykkeligt liv kan skrues sammen på mange måder. Men tid er noget vi ikke kan få mere af.
Det lyder ikke til at I har børn, så det er altså nu I skal afsted.
Og hvis udlandet er det der vil gavne karrieren bedst, så er det du skal.
Det handler om mere end bare usselt mammon. Oplevelserne du vil få med sig fra et længere ophold i et andet land eller anden by er også noget der vil give en masse værdi der ikke kan gøres op i penge.
At det så samtidig gavner karrieren er kun et plus.
Hvis du bliver hvor du er nu, så lyder det til at det bliver for resten af livet med to børn og et hus tæt på svigerfamilien.
Det kan skam også være rigtig fint for mange mennesker, men det lyder ikke til at være det du har lyst til lige nu.
Din kæreste skal have et kærligt spark i hendes lidt for magelige mås og forstå at det ikke er jordens undergang at prøve nogle år i udlandet væk fra familien, de normale venner og de vante rutiner.
Hvis det under ingen omstændigheder kan lade sig gøre, så tror jeg at I er alt for forskellige og så er jobsituationen ikke din største overvejelse her og nu.
Aurvandil sagde det meget passende. Det vigtigste i et parforhold imo er et fælles værdigrundlag omkring hvad der gør en glad - og her (uden at kende mere til jer) lyder det til, at jeres grundlag er forskelligt?
Jeg har selv brugt 5 år med en kæreste, før det blev klart, at vi fra starten aldrig ville det samme - men blev sammen fordi der var kærlighed.
papacs skrev:Forkælet kællinge curling barn fanget i en voksens krop.
Det er altså imponerende, at du så ofte kan finde energien til at komme med ligegyldige og/eller nedladende oneliners.
Aurvandil siger det meget godt.
Den personlige udvikling i at skifte job og evt opleve noget andet end den lokale andedam, betyder selvfølgelig noget/meget for livskvaliteten på den lange bane. Nogle har det fint med at hverdagen er leverpostej og uden drømme, men så må man også spørge sig selv om man rent faktisk skal samme sted hen i livet.
Hvis I planlægger børn på et tidspunkt og du har et krævende job. Så er det meget rart at bo tæt på noget familie der kan hjælpe til.
Jeg har helt klart fået stof til eftertanke efter jeg har postet det her indlæg. Det har været svært, at have en dialog med familie og venner, da deres ønske er, at vi bliver i lokal området.
Johen88 skrev:Jeg har helt klart fået stof til eftertanke efter jeg har postet det her indlæg. Det har været svært, at have en dialog med familie og venner, da deres ønske er, at vi bliver i lokal området.
Ja der kan det nogen gange være nemmere at tage den vigtige snak på et online forum hvor man er anonym, hvilket også kan forøge sandsynligheden for at man får det svar man gerne vil have :)
Johen88 skrev:Jeg har helt klart fået stof til eftertanke efter jeg har postet det her indlæg. Det har været svært, at have en dialog med familie og venner, da deres ønske er, at vi bliver i lokal området.
Mht. at bo i lokalområdet, så skal danskere, sådan helt generelt, fatte at vi bor i et land, hvor der “kun” er 6 timer i bil fra den ene ende af landet til den anden (-Bornholm). Vi har god infrastruktur, som gør det nemt at komme omkring.
Går ud fra den eventuelt nye by ligger ca. 1,5 time fra hvor I bor nu? Det er imo ikke ret langt at køre for ar besøge familie. Hvis din kæreste ikke går op i karrieren eller ikke kan få et job, som gør noget for hendes karriere, i den nye by, så kan jeg forstå, hun ikke ønsker at flytte. Hvis det kun er familien der holder hende tilbage, så skal hun have et spark bagi og forstå det ikke er verdens undergang at bo 1,5 time fra sin familie.
En sjov lille anekdote om vores forhold til afstande:
Min morfar havde en fætter i USA (på vestkysten), som han var ovre og besøge for nogle år siden. De kom til at snakke om, at de begge havde et sommerhus, og fætteren spurgte derfor om ikke min morfar ville med ud og se det. Det takkede han selvfølgelig ja til, og gik bare ud fra at det var 20-30 minutters kørsel - præcis lige som til sit eget sommerhus i DK. De kørte så 400 km, og fætteren brugte 15 minutter på rundvisningen og så kørte de hjem igen. Min morfar synes det var sindssygt, at køre så langt, men fætteren synes ikke det var langt overhovedet. Han synes der var langt når han var i NY for at besøge sine børn.
Johen88 skrev:Jeg har helt klart fået stof til eftertanke efter jeg har postet det her indlæg. Det har været svært, at have en dialog med familie og venner, da deres ønske er, at vi bliver i lokal området.
Det nemmeste for at vide præcis hvad DU ønsker og håber
Tag en mønt med en ven, bed ham om at give hver side en værdi - Plat = Tag afsted - Krone = Bliv hvor du er
Hvad mønten lander på er dybt irrelevant, fordi det øjeblik den kastes, så ved du hvad du håber på. Ligeledes så ved du om du bliver skuffet, det øjeblik den lander og resultatet er forkert.
Så det er irrelevant for hvad det bliver, men når den er afsted ved du hvad dit inderste ønske er i situationen.
Det er ret svært at svare på når vi ikke har set et billede af din samlever.
Jeg tog den gyldne middelvej og vi bosatte os midt i mellem, hvilket koster ca 3 x 2,5 timers kørsel i snit PR måned for at besøge hendes familie. Ikke altid det fedeste, men en relativt lille pris for at kunne bosætte sig et sted der fungerer for alle parter. Når først man er i bilen kan det sgu næsten være ligegyldigt om man har 20 min eller 60. Lyder til du ville kunne slippe noget lettere end jeg har gjort
Har i i løbet af jeres 5år snakket om hvad jeres mål og drømme er, hvad i er glade for og mindre glade for og ja måske endda hvad der eventuelt mangler for ligefrem at føle jer lykkelige ??
Ishusen skrev:
Hvor i verden er den stilling i udlandet ??
Indonesien
Johen88 skrev:
Indonesien
Puha det er bestemt svær situation,
Kan du se senere hen i livet hvis i bliver sammen, at du får muligheden at forfølge drømmen om et udlandseventyr?
Nu har jeg selv boet i asien en del år, og det har været alt værd at forfølge den drøm, og jeg ville 100% have fortrudt hvis jeg ikke havde gjort det,
Nu var det også lidt lettere for mig da jeg tog skridet efter var gået fra kæresten, men personligt ville jeg tage imod eventyret, det kan lyde egoistisk, men det skal man også være nogle gange i livet :)
Jeg bruger 3 timer på transport hver dag og vi har også 3 børn sammen efter 18 år🙈🙈
Hvis din dame ikke nu, kan se sig selv flytte, hvad vil der så ske når I får børn, kræver hun at sin mor og far skal bo i en radius af 2 km👀👀👀
Glem hvad venner, famile “kræver” træf dine valg som gør dig glad og tag konen med, hvis hun har lyst.
Følg dit hjerte...
Græsset er altid grønnere på den anden side... ;-)
Du lever kun _1_ gang, gør hvad der gør DIG glad...
3 timer i en bil kan være træls, men er det DRØMME-jobbet & DRØMME-kæresten, er det vel også det værd?
Ellers ved du jo godt hvad der skal til ;-)
Fordelen ved udlandet er, at I begge får lidt af det I vil, for man kommer som regel hjem igen. Jeg synes der ligger et godt kompromis i at tage 2-3 år i udlandet og at I så flytter tilbage til lokalområdet igen. På den måde kan I også forventeligt spare op og købe et federe hus evt. Derudover vil det blive en kæmpe oplevelse for jer begge, noget i kan huske tilbage på resten af livet. Derudover er det en gylden mulighed for at invitere familien derud og få nogen andre oplevelser sammen. Nøglen er at skabe nogen håndgribelige billeder hun kan se sig selv i. Start med hvor i kunne risikere at bo og kom med et bud på hvad hun skal lave. Den sidste er meget vigtig for at hun kan se sig selv i det.
Flytter i 3 timer væk så vil det ofte være mere permanent, selvom det virker tættere på.
Hvad ville hun sige, hvis du bankede hånden i bordet og sagde: "Jeg tager jobbet" (Dét, der kræver 3 timers kørsel)? Ville hun gøre det forbi, eller kan hun godt leve med det?
Der kommer en dag, hvor du går i seng, og ikke vågner op igen. Fra den dag, har du ikke længere mulighed for at træffe beslutninger i livet.
Der er ingen, der kender dig eller din kæreste, eller hvilke typer personer i er, hvilket gør det virkelig svært at hjælpe dig. Det manden til højre forslår, kan passe dig bedre, end hvad manden til venstre forslår. Alt efter hvor aggressive du er i livet, kan det rigtige være for dig at smide alt på bordet og tage chancen. Ud fra hvad jeg læser, tvivler jeg på du er den person. Derfor synes jeg du skal finde noget in between.
Min egen holdning, er at jeg synes din kæreste lyder som en pige, der værdsætter tryghed og minimale forandringer. Ærlig talt, ved jeg ikke hvad det korrekte ord er, men jeg synes ærlig talt ikke det er fair, at hun ikke ønsker at flytte til hverken, A, B eller C. Jeg tror ikke hun er egoistisk, jeg tror bare hun er rigtig glad for der, hvor hun er. Måske forstår hun slet ikke dit ønske og dine drømme..
Personligt, ville jeg ikke lade mig stå tilbage for drømmejobbet. I det mindste vil jeg mærke efter, hvad jeg selv mener er det rigtige for mig. Herefter mener at begge partnere i et parforhold skal være åbne og lydhør overfor hinanden. Parforhold handler ligesom så meget om kærlighed og kildevand, som det gør om at gå på kompromi.
Jeg siger ikke du skal flytte til Indonesien, men jeg vil gribe efter jobbet 3 timer væk. (Hvis det virkelig er drømmen).I det mindste får du også prøvet dig selv af. Du jo ikke mere bundet af det nye job, end at du kan finde et nyt i morgen.