*note: Første del af dette indlæg er skrevet efter ankomsten til San Francisco om aftenen 1. dag, men jeg fik ikke tid til at poste det før nu (lorte billeder, der ik’ virkede), hvorfor det er opstillet lidt sjovt, men det håber jeg, at I overlever.
Del 1:
Livet som e-sportsholdejer er en mærkelig størrelse, og jeg tænkte, at den store (betting)interesse, der er for e-sport herinde, fortjener at få et indspark. Når personer som Gullberg blogger om livet som liveshuft i London, eller clotho_nor om Las Vegas og de ikke-scorende fra Rozvadov-crewet, så bliver jeg altid glad for de gode indspark. Jeg har ikke selv muligheden for at spille meget poker længere, andet end to gange årligt til nogle pokerweekender med gode kammerater. Jeg tænker ligeledes, at det ikke er alle, der har tid til konstant at følge e-sport eller prøve de store events selv, så here goes:
Mit navn er Frederik Byskov, og jeg er majoritetsejer i Astralis og ansat som direktør. Astralis som brand er hovedsageligt kendt for vores Counter-Strike hold, som pt. er det 15 bedste hold i verden. Vi har været bedre, i hvert fald rangeringsmæssigt, men det har ikke været vores år – endnu i hvert fald. I sidste uge vandt vi vores gruppe i ELEAGUE, hvilket betyder, at jeg nok igen rejser til USA senere på året, når finalerne skal afvikles.
I dag er jeg dog rejst fra hjembyen Odense til storbyen San Francisco med IEM Oakland for øje. Møde mine gode venner, mine ansatte, mit hold. Vi skal ud og vise, at vi kan leve op til resultatet fra sidste uge, og det bliver formålet med denne blog – at beskrive en holdejers rejse i e-sportsmiljøet med forhåbentlig fejring af et succesfuldt resultat til slut. Jeg vil prøve at smide et indlæg op hver aften, når dagen er slut, hvilket vil svare til dansk morgenkaffe tid – så god fornøjelse!
Turen fra Odense til San Francisco
Jeg har netop færdiggjort en dag, hvor jeg stod op kl. 6 lokal dk tid og nu er færdig med de sidste møder i hotellets lobby. Klokken er 22 lokal us tid, og jeg har været i gang i 25 timer uden pause. Lange dage er efterhånden hverdag, jeg er i hvert fald ikke mærket af turene over Atlanten længere. Men jeg rejser måske også lidt bedre end gennemsnittet. Den hedder altid SAS Plus, fasttrack og en god lounge i hver lufthavn er et krav, når man er afsted mellem 80-120 dage om året.
Turen i dag startede skidt, men det lå lidt i kortene, at den gode karma ville indhente oplevelsen med DSB og efterfølgende SSSS check-in (ekstra sikkerhedscheck ved gaten og i USA). Og minsandten om en sød dame ved gatens skranke ikke opgraderede mig til Business, efter at jeg sagde nej tak til at splitte et ældre par op på Plus. Jeg tog gerne et midtersæde, så de kunne sidde ved siden af hinanden ude ved vinduet. Jeg har aldrig fløjet Business før, så meget luksus er der heller ikke råd til på firmakontoen, men det kan bestemt anbefales til de, der ikke har prøvet det. Det vigtigste er dog karmaen, ikke at jeg tror på karma, men hva’ fanden – jeg tager alt, hvad jeg kan få, hvis det fører til en sejr på søndag.
Nå, men Business-turen blev lidt sjovere af, at jeg endte med at sidde ved siden af forsangeren fra De Glade Sømænd / Sømændende. En flink herre med et spændende liv og nogle interessante tanker omkring VR, gaming, e-sport og adfærden i medierne. Vigtigt var selvfølgelig også historien om de Malaco lakridspiber, de skyder ud til koncerter via kanoner, og hvordan 15.000 mennesker har købt den hat, som han har på, når de spiller koncerter. Hans koncerter på Langelandsfestival med publikum så længe øjet rækker, mindede mig om min første store oplevelse til ESL Cologne, hvor 12.000 mennesker heppede på os i LANXESS Arena. Det er de gode minder, vi tager med os, når virksomheden eventyret engang slutter på den ene eller anden måde.
Efter et par timers møder i hotellets lobby, tog jeg ud og spiste med en forretningsforbindelse på et sted, jeg ikke kan huske navnet på – det lå tæt på 24th Street og ville faktisk være værd at anbefale, både deres pilsner i baren og rødvinen til maden i den rustikke atmosfære var helt godkendt.
Del 2: Gruppe A til IEM Oakland
Jeg sidder nu i lobbyen på mit eget hotel og nyder en kold danskvand med citrus. Når jeg ikke drikker rødvin eller plejer ganen med en specialøl, så læsker jeg danskvand i mig. Det havde de desværre ikke til eventen i går, men den skuffelse over manglende proviant er hurtigt slugt, når jeg tænker tilbage på, at det lykkedes os at vinde gruppen og kvalificere os direkte til semifinalerne på søndag.
Dagen i går startede ud som mange andre eventdage; vi står op, spiser morgenmad sammen og får vendt dagens program. Der er faste tider for alt, og vi er nok en del mere strikse end andre hold, når det kommer til, hvad vores hold skal/ikke skal og hvornår. Derefter bliver vi hentet i en shuttle, som kører os ud til eventen og spillerområdet. Til IEM Oakland foregår alt det samme sted, i Oracle Arena. Selve turen fra San Francisco til Oakland tog en halv times tid, og det er altid sjovt med lidt "sightseeing" undervejs. Imponerende landskaber, som vi i hvert fald ikke oplever hjemme i Danmark.
Vi er heldige, ikke alene i at vi kan leve af e-sport og vores hobby, men også i den sammenhæng af de oplevelser, som vi får undervejs. Vi er her selvfølgelig for at arbejde, men når muligheden byder sig, så skal der også opleves lidt. Selv var jeg en tur rundt i Oracle Arena, hvor man normalt ikke får adgang til. Bl.a. var jeg i Golden State Warriors omklædningslokale samt i de ulåste lounges, der koster mere pr. kamp at leje, end jeg tjener på et år.
Spillerne satte deres gear op ved ankomst, og vi havde lidt problemer med bordene, der ikke var helt glatte. Hvis I følger med i e-sport, har I nok set brok på Twitter eller læst en Reddit tråd om emnet, men sådan nogle ting er desværre en del af e-sporten til nogle events. Langt fra alle, men af og til opstår der de her små ting, som bare ikke bør ske på et topprofessionelt plan. Arrangøren var dog hjælpsom, og vi fik løst bordproblemerne inden kampstart.
Holdet startede ud med at tabe første kamp mod et velspillende G2 Esport mandskab. Eller i min optik nok nærmere en dårlig T-halvleg af os selv på nuke, der gjorde, at vi ikke fik leveret dagens første win. Det ændrede sig dog markant efterfølgende, hvor både Liquid (16-1) og Natus Vincere (16-9) fik tæv på train. Et af vores klart stærkeste maps for tiden og efter gla1ve er kommet ind på holdet, har vi fået en meget større mappool. Det er især vigtigt, når vi har fem kampe på en dag. Det gør det nemmere for os at fravælge forskellige maps og tilpasse strategien til modstanderens mappool, hvilket I også vil kunne se i de vetoes, der blev foretaget i går.
Kampen mod Immortals så jeg sammen med valde (fra Heroic) - han er i øvrigt en kæmpe chef, wp og gz med sejren over SK for et øjeblik siden! - og han var stensikker på, at vi ville vinde 16-14. Det var også tæt på, at han fik ret - vi skulle dog lige ud i overtid først, men så kom 19-15 sejren også, og vi havde nu alle kortene på egen hånd: Vi kunne blive 1'er i gruppen, hvis vi vandt over TyLoo. Som bekendt gjorde vi det, og nu har vi tre "fridage" i San Francisco.
Jeg selv har en masse møder med partnere, vi har et fan hangout planlagt til fredag aften, og så skal holdet selvfølgelig træne. Jeg har faktisk planlagt et møde med dem her om 15 minutter, så jeg bliver nødt til at lukke dette indlæg nu. Jeg vil ikke love, at der bliver tid til daglige indlæg, som mine oprindelige tanker var, men jeg skal gøre et forsøg - ellers får I næste omgang, når vi har vundet eventen på søndag. Eller tabt. Vi må se, hvad der sker.
