Hej,
Det er begrænset, hvor mange aktier, man kan have i sine aktiesparekonto. så man skal jo gerne vælge dem, der giver bedst mening.
Hvad typer aktier, giver mest værdi, at smide i sin aktiesparekonto?
nogen man skifter ofte - eller sjældent
aktier der giver udbytte eller ej
og gerne andre råd.
Mange vil sige ETF’er grundet de lave årlige omkostninger og det faktum at de lagerbeskattes, ligesom aktiesparekontoen i forvejen gør.
Jeg har personligt selv et bredt indeks som fundament, i dette tilfælde iShares MSCI ACWI, og så har jeg enkeltaktier på mine andre depoter.
Men jeg misforstår måske dit spørgsmål, hvis du allerede har besluttet at det skal være enkeltaktier :D
nej, det er super fint indspark.
eneste man IKKE skal have ind her, er at tænke på at sprede sine investeringer. Da det er så lille del af min portefølje, at spredningen er der anyway.
Det kommer noget an på, hvor meget man forventer at have i indkomst som pensionist. Hvis man ikke forventer at kunne modtage pensionstillæg, så skal man gå efter højeste mulige afkast/beskatning i kroner. Dvs. at de mest risikofyldte aktier skal have lavest beskatning og være på aktiesparekontoen.
Husk også at du må indskyde beløb svarende til beskatningen på kontoen, uanset om du er over indskudsbeløbsgrænsen, således du ikke uforvarende sælger aktiepapirer på aktiesparekontoen for at finansiere beskatningen af aktiesparekontoen.
Bemærk at dette svar ikke gælder for fattige, som forventer, at modtage pensionstillæg eller ikke har råd til at indskyde frie midler svarende til beskatningen af aktiesparekontoen, når denne beskattes eller ikke har råd til fra frie midler at toppe aktiesparekontoen op til indskudsbeløbsgrænsen, hvis dette skulle vise sig at være nødvendigt
Flinkfyr er inde på det rigtige - hvis man vil skatte-EV-optimere, så kører man med max risiko på sin aktiesparekonto for at få den "banket så højt op i værdi" som muligt, for på den måde at "omgåes" indskudsgrænsen og få sig en stor flot aktiesparekonto at handle på med en fordelagtig lav skatte%.
Variansen er naturligvis stor ved denne "strategi", men EV ift beskatning er også stor :-)
Dette kunne være godt uden at hæve beløbsgrænsen:
1) Mulighed for at indsætte hævede beløb igen uanset grund for hævning, f.eks. grundet nyt tag/ny bil/mærke Eurolotto-millionerne nærme sig
2) Fjernelse af lagerbeskatning
3) Mulighed for senere indsættelse af midler op til beløbet betalt i lagerbeskatning
4) Fradrag for tab inkl. betalte skatter, ved lukning af aktiesparekonto med tab
5) Regulering til nemmere flytning af aktiesparekonto mellem udbydere
6) Regulering af udbyderes omkostningspåvirkning ved at have en aktiesparekonto og handle på aktiesparekonto
FlinkFyr skrev:Det kommer noget an på, hvor meget man forventer at have i indkomst som pensionist. Hvis man ikke forventer at kunne modtage pensionstillæg, så skal man gå efter højeste mulige afkast/beskatning i kroner. Dvs. at de mest risikofyldte aktier skal have lavest beskatning og være på aktiesparekontoen.
Husk også at du må indskyde beløb svarende til beskatningen på kontoen, uanset om du er over indskudsbeløbsgrænsen, således du ikke uforvarende sælger aktiepapirer på aktiesparekontoen for at finansiere beskatningen af aktiesparekontoen.
Bemærk at dette svar ikke gælder for fattige, som forventer, at modtage pensionstillæg eller ikke har råd til at indskyde frie midler svarende til beskatningen af aktiesparekontoen, når denne beskattes eller ikke har råd til fra frie midler at toppe aktiesparekontoen op til indskudsbeløbsgrænsen, hvis dette skulle vise sig at være nødvendigt
Mads Møller skrev:Flinkfyr er inde på det rigtige - hvis man vil skatte-EV-optimere, så kører man med max risiko på sin aktiesparekonto for at få den "banket så højt op i værdi" som muligt, for på den måde at "omgåes" indskudsgrænsen og få sig en stor flot aktiesparekonto at handle på med en fordelagtig lav skatte%.
Variansen er naturligvis stor ved denne "strategi", men EV ift beskatning er også stor :-)
Hvis man fylder sin aktiesparekonto med højrisikoaktier, så kan man ikke modregne et eventuelt tab i de gevinster, man måtte have uden for aktiesparekontoen. Så den høje risiko er helt for egen regning (og ikke delvist for SKATs regning).
Hvis man (som jeg) af spredningshensyn har aktieinvesteringer fordelt på ETF og enkeltaktier, giver det efter min opfattelse bedst mening at have ETF på aktiesparekontoen, da det forbedrer beskatningsforholdene på det almindelige depot at have flest mulige enkeltaktier og færrest mulig ETF dér.
FlinkFyr skrev:
5) Regulering til nemmere flytning af aktiesparekonto mellem udbydere
Som jeg har opfattet det, er reguleringen på plads, men der mangler det tekniske system til at overføre aktiesparekontoen til en anden udbyder, hvilket er for sløjt. Det bør man helt oplagt kunne, uden at skulle lukke og starte helt forfra.
Man kan jo se ASK'en, som den del af opsparingen man benytter, for at undgå at komme over progressionsgrænsen, når man laver nedsparing.
Her kan man sælge til progressionsgrænsen på sine normale depoter (inkl eventuelle udbytter), og trækker resten ud fra ASK'en.
Det kræver selvfølgelig at man har nok midler begge steder.
Hvis man har indeksfonde i sin portefølje, er det, som Henry er inde på, oplagt at køre ETF'er på sin ASK, da ETF'er normalt har lavere ÅOP, end danske udbyttebetalende fonde, og har lagerbeskatning i forvejen.
Men mon ikke der kommer reguleringer til aktiesparekontoen (eller reguleringer for investeringer i danmark generelt) i løbet af de næste år. Der er i hvert fald en del partier, der gerne vil have danskerne til at investere mere.
Her vil et simplere system sandsynligvis være det primære fokus (lagerbeskatning, realisationsbeskatning, aktieindkomstbeskatning, Kapitalindkomstbeskatning, progressionsgrænse, 3 forskellige skattesatser, ASK, AKT).
dStrojR skrev:Hej,
Det er begrænset, hvor mange aktier, man kan have i sine aktiesparekonto. så man skal jo gerne vælge dem, der giver bedst mening.
Hvad typer aktier, giver mest værdi, at smide i sin aktiesparekonto?
nogen man skifter ofte - eller sjældent
aktier der giver udbytte eller ej
og gerne andre råd.
Først og fremmest mener jeg, at man ikke skal ændre sin grundlæggende investeringsstrategi, blot fordi der er noget, der hedder aktiesparekonto. Dvs. man skal vælge de investeringer, der passer til en selv og sin risikoprofil.
Så spørgsmålet bør være, hvilke af aktieinvesteringerne man så placerer på ASK.
"Nogen man skifter ofte" passer godt til at køre ind på ASK, fordi aktier man holder længe omvendt passer godt til realisationsbeskatningen på et frit depot.
Udbytteaktier passer også godt til ASK, fordi så får man dem væk fra det almindelige depot, hvor udbytteskatten som udgangspunkt er et problem. Dog, hvis ens strategi at få udløst beskatning på det frie depot op til progressionsgrænsen hvert år, kan udbytteaktier på det frie depot være en hjælp til at opnå netop det.
henry skrev:Hvis man fylder sin aktiesparekonto med højrisikoaktier, så kan man ikke modregne et eventuelt tab i de gevinster, man måtte have uden for aktiesparekontoen. Så den høje risiko er helt for egen regning (og ikke delvist for SKATs regning).
Enig - men derfor skal man også kun gøre det hvis man er ok med høj risiko OG har tænkt sig at rebuy'e på aktiesparekontoen i tilfælde af tab (så man udnytter sit fradrag)
... og når det er sagt så er jeg også enig i at det for langt de fleste ikke give mening at ændre sin generelle strategi/risikovillighed for at skatteoptimere for nogle få % :-)
Jeg synes, folk næsten altid helt overser kildeskat på udbytter i overvejelserne
På langt sigt, kommer lige så meget afkast fra udbytter som kursgevinst.
Stort generelt hul - normale ETFer dobbeltbeskattes af udbytter . De betaler typisk 15% kildeskat, når de modtager udbytte. Herefter lagerbeskatning man uden modregning i af ETFens kildeskat. Dette kan typisk omgås ved at eje aktierne direkte.
- for ASK får man kun lov at indbetale den DANSKE skat. Selv hvis du ejer aktierne direkte i ASK og via den bank får 15% point modregning i den udlandske kildeskat - og derved kun skal betale 2% dansk skat af udbytterne helt isoleret set - så får du ikke lov til at indskyde den udlandske kildeskat. Din konto vil derfor vokse det langsommere.
Dette kan løses ved at holde danske aktier, som ikke kildeskattes for ASK - dvs. man får lov at indskyde den fulde skat. ASK kan derfor vokse med en skattefri rate.
Alternativt - løsningen jeg selv bruger - har jeg ETFen "amundi uk all cap". Da UK som en undtagelse fra større markeder simpelthen ikke kildebeskatter - så ETF dobbeltbeskattes ikke, og man får lov at indskyde den fulde skat årligt. Desværre fås ETFen kun som udbyttebetslende men kun med 0,04% ÅOP.
Jeg hører gerne, om en bedre mulighed, der skulle eksistere
Det er en mindre del af min samlede portefølje, hvorfor ren UK ikke er et større diversifikation problem
ElMalo skrev:Jeg synes, folk næsten altid helt overser kildeskat på udbytter i overvejelserne
På langt sigt, kommer lige så meget afkast fra udbytter som kursgevinst.
[1] Stort generelt hul - normale ETFer dobbeltbeskattes af udbytter . De betaler typisk 15% kildeskat, når de modtager udbytte. Herefter lagerbeskatning man uden modregning i af ETFens kildeskat. Dette kan typisk omgås ved at eje aktierne direkte.
- for ASK får man kun lov at indbetale den DANSKE skat. Selv hvis du ejer aktierne direkte i ASK og via den bank får 15% point modregning i den udlandske kildeskat - og derved kun skal betale 2% dansk skat af udbytterne helt isoleret set - så får du ikke lov til at indskyde den udlandske kildeskat. [2] Din konto vil derfor vokse det langsommere.
Dette kan løses ved at holde danske aktier, som ikke kildeskattes for ASK - dvs. man får lov at indskyde den fulde skat. ASK kan derfor vokse med en skattefri rate.
Alternativt - løsningen jeg selv bruger - har jeg ETFen "amundi uk all cap". Da UK som en undtagelse fra større markeder simpelthen ikke kildebeskatter - så ETF dobbeltbeskattes ikke, og man får lov at indskyde den fulde skat årligt. Desværre fås ETFen kun som udbyttebetslende men kun med 0,04% ÅOP.
Jeg hører gerne, om en bedre mulighed, der skulle eksistere
Det er en mindre del af min samlede portefølje, hvorfor ren UK ikke er et større diversifikation problem
[1] En fuldstændig berettiget kritik af ETF'er, at der er et dobbeltbeskatningsproblem. Med enkeltaktier kan man dog også have problemer med tilbagesøgning af udbytteskat. Et emne jeg dog ikke har særlig forstand på.
[2] Her tænker jeg, at vi er lidt i bagatelafdelingen, er vi ikke?
ElMalo skrev:Jeg synes, folk næsten altid helt overser kildeskat på udbytter i overvejelserne
På langt sigt, kommer lige så meget afkast fra udbytter som kursgevinst.
Jeg tror debatten om det har været herinde før.
Men når man kigger på ETF'erne der følger bestemte indeks, ligger de sjældent lavere end det indeks de følger. Lige sidste år lå MSCI World, ACWI og S&P500 fondene (det ikke var EUR hedged) dog en del lavere, fordi dollaren faldt med omkring 13% ift. Euroen - men i andre år har man set, at fonde som SXR8 og EUNL har ligget højere end de indeks de følger.
Så medmindre benchmark også er ramt af de her udbytter, synes jeg ikke det bliver afspejlet i fondene.
Torstens skrev:Jeg tror debatten om det har været herinde før.
Men når man kigger på ETF'erne der følger bestemte indeks, ligger de sjældent lavere end det indeks de følger. Lige sidste år lå MSCI World, ACWI og S&P500 fondene (det ikke var EUR hedged) dog en del lavere, fordi dollaren faldt med omkring 13% ift. Euroen - men i andre år har man set, at fonde som SXR8 og EUNL har ligget højere end de indeks de følger.
Så medmindre benchmark også er ramt af de her udbytter, synes jeg ikke det bliver afspejlet i fondene.
Nu steg dollaren også markant i 2021, 2022 og 2024, så at kigge på det uden at forholde sig til valutabevægelsen giver jo ikke mening.
S&P500 er uden udbytter, og ser kun på den rene kursudvikling, og ikke på cash flowet.
Jensen skrev:Nu steg dollaren også markant i 2021, 2022 og 2024, så at kigge på det uden at forholde sig til valutabevægelsen giver jo ikke mening.
S&P500 er uden udbytter, og ser kun på den rene kursudvikling, og ikke på cash flowet.
Når jeg har kigget på ETF'er, synes jeg næsten altid de slår benchmark.
Jeg har et par gange søgt de her tal, og har endnu til gode at se nogle konkrete tal, der beviser, at man mister promiller grundet de her udbytter, og kildeskat inden ÅOP.
Jeg tror debatten herinde på et tidspunkt gik på fonde hvis firma / ETF havde deres europæiske domicil i luxemburg vs. andre lande (ofte Irland). Her sammenlignede jeg også fonde fra hhv iShares og Lyxor (før de skiftede navn til Amundi), og den der lå udenfor Luxembourg klarede sig marginalt bedre, end den i Luxembourg, og havde i øvrigt lavere ÅOP.
Men hvis du kan finde konkrete tal, vil jeg da meget gerne se dem - man kan jo altid lære nyt.
Har endnu ikke forstået hvorfor flok vil have udbyttebetalende akter hvis de er langsigtet?
Kan ikke finde mit gamle excel ark, men 27% eller ej er det matematisk bedst at skyde skatten længest tid og få mest mulig rente rentes?
Havde jeg set et argument som siger at Maersk har slået index pga. stigning samt udbytte giver det mening.
Det samme er gældende for dem som sælger op til 31. Dec. for at ramme den øvregrænse. Måske de blander det sammen med emnet om salg af tab?
Ang. ASK har jeg sevl haft tilgang til højrisiko. Har samme strategi på andre depoter. Det har koste 2 top up's. (so far)
Tabet er dog udnyttet pga. overskud efterfølgende men det er selvfølgelig ikke givet det sker med højrisiko,
Planen har så været at gå i index når kontoen har ramt et niveau alt efter verdenssiturationen m.m.
Anyway det har betydet jeg idag er blevet beskattet af et beløb hvorpå 17% frem for 27/42 har større økonomisk betydning.
Fremadrettet og de næste mange år er der en realistisk chance for stor gunstig rentes rente.
Skatten til ASK har jeg indbetalt fra frie-midler som kunne have været en ny investering på et depot unde lagerbeskatning. Derfor skal der et excel ark til før du finder ud af hvilken metode er mest gunstig alt efter din horisont. Dertil hvordan vil du udbetale om 10/20/30 år?`100% eller løbende? Har betydning.
Husker ikke hvad jeg kom frem til for 5 år siden via mine-bregninger men andet lige må det være en fordel at klonke den på whatever og derefter sælge over til mindre volatil index uden at skulle svære 42%.
Er din horisont dog meget lang tror jeg ikke finten ovefor er fordelagtig.
Langt skriv, sorry :)
poksjunkie skrev:Har endnu ikke forstået hvorfor flok vil have udbyttebetalende akter hvis de er langsigtet?
Kan ikke finde mit gamle excel ark, men 27% eller ej er det matematisk bedst at skyde skatten længest tid og få mest mulig rente rentes?
Yes - jeg mener den krydser omkring år 7 ved 7% afkast om året.
Anyway, hvis man er til fonde og ikke vil betale lagerbeskatning, er det jo kun danske udbyttebetalende fonde man kan købe. ETF'er på skats positivliste er lagerbeskattede, og danske akkumulerende fonde er lagerbeskattede og kapitalindkomstbeskattede.
poksjunkie skrev:Har endnu ikke forstået hvorfor flok vil have udbyttebetalende akter hvis de er langsigtet?
Kan ikke finde mit gamle excel ark, men 27% eller ej er det matematisk bedst at skyde skatten længest tid og få mest mulig rente rentes?
Torstens skrev:Yes - jeg mener den krydser omkring år 7 ved 7% afkast om året.
Hvis man værst muligt antager, at den udskudte skat ender med at blive fuldt ud 42 % (fordi progressionsgrænsen på salgstidspunktet ude i fremtiden i forvejen er fyldt op med anden aktieindkomst), er det ifølge mine overslagsberegninger over 20 år, man skal udskyde sin skat i stedet for at afregne 27% hvert år, før det krydser (hvis man antager et fast afkast på 7% om året).
Det kommer jo an på de specifikke forudsætninger, men jeg regner mig også frem til 25 år for at bringe 42% ned til 27% og yderligere 25 år for at nedbringe 27 til 17%
Det er bl.a. derfor, jeg gerne vil lægge en minmal indsats i at kunne få ASK til at vokse med den skattefri rate.
Dertil kan man naturligvis lægge, at ASK også under nuværende regler er fritaget for modregning i offentlig pension
Svaret er meget forskellig afhængig af om man er passiv investor med formuen i en vifte af ETF'er og/eller aktier, som man vil lade løbe i mange år. Eller om man er aktiv investor - som man kun skal være, hvis man har en realistisk forventning om at kunne generere alfa i forhold til markedet.
Jeg er selv i sidstnævnte kategori. Man skal selvfølgelig være bevidst omkring beskatning, men i aktiv investering betyder afkast og genereret alfa mere end skatteoptimering. Det kan meget sjældent betale sig at træffe anderledes investeringsvalg udelukkende af skattehensyn. Jeg har ikke noget på min ASK, som jeg ikke også ville investere i på min normale konto i frie midler. Men på min ASK har jeg en præference for volatile aktier med exceptionel risk/reward, som jeg ved ikke er buy and hold. Omkring halvdelen for mig er kedelige aktier med lav downside og høj upside - når og hvis de rigtige sentiments bliver udløst. Den anden halvdel er mere risky med en reel downside risiko, men med realistisk potentiale til at blive multibagger. For begge typer gælder det, at når/hvis det sentiment jeg håber på bliver udløst, vil jeg sælge dem og flytte videre til noget andet.
Jeg lægger ikke rene lottobilletter ind på ASK. Når man er over indskudsgrænsen, kan man ikke bare fylde på. Jeg er ret bevidst om at beskytte overskuddet, fordi værdien af skattefordelen bliver større desto mere jeg kan få den banket den op i.
hvis ASK beløbet havde lille betydning for min formue ville jeg køre høj risiko og satse på at få beløbet med skattefordelen så højt som muligt…. Jeg ville købe Microstrategy, Coinbase osv. da jeg tror på crypto i fremtiden.
Hvis ASK beløbet havde væsentlig betydning for min formue, så ville jeg gå efter en ETF’er med meget lav TER… Efter hvad jeg har set på Saxo, så synes jeg SPDR ETF’erne kan tilbyde meget lave TER. Jeg ville også vælge en hvor kursen er lavere end 100$, der er nogle f.eks. MSCI Core World til kurs 600$, det kan være besværligt hvis ikke du kan handle fraktioner.
