Pokerturneringer i Las Vegas

Det er oplagt for en pokerspiller at besøge Las Vegas under World Series of Poker (WSOP), som løber af stablen hvert år fra slutningen af maj til midten af juli. WSOP byder på flere end 65 events med buy-ins i flere prisklasser, men henvender sig dog primært til pokerspillere med en solid bankroll, for de billigste turneringer koster fra $1000 og op.


WSOP er i de senere år blevet afviklet på The Rio All-Suite Hotel and Casino, men en lang række af de øvrige casinoer med et seriøst pokerrum, tilbyder deres egne turneringsserier, mens WSOP er i gang. Disse er bestemt værd at holde øje med, for de tiltrækker flere dårligere spillere end WSOP-turneringerne grundet de meget lavere buy-ins.


Hold f.eks. øje med Venetians Deep Stack Extravaganza-serie som kører flere gange årligt med turneringer som koster ca. halvdelen af WSOP-turneringerne.
Mange af de billige turneringer på de mindre casinoer er regulære turbo-turneringer, hvor blinds stiger hvert 15. eller 20. minut.


Vil du gerne have en lidt dybere struktur, er det værd at holde øje med casinoer som Aria, Bellagio, Caesars Palace, The Rio, Wynn og The Venetian som hver dag har $100+ turneringer på programmet med blind levels på 30 minutter og større start stacks.


Casinoer med pokerturneringer i Las Vegas

(Fremhævet med fed er de mest anbefalelsesværdige casinoer med pokerturneringer i Las Vegas. Listen er opdateret ultimo august, 2015.)

* Aria Casino
* Alicante Casino & Hotel
* Bally's
* Bellagio
* Caesars Palace
* Excalibur
* Flamingo
* Green Valley Ranch
* Harrah's
* Hard Rock Casino
* Luxor
* Mandalay Bay
* Monte Carlo
* MGM Grand
* Mirage
* Planet Hollywood
* Rio All-Suite Hotel & Casino
* Red Rock Casino
* Sam's Town
* Santa Fe Station
* South Point Casino
* Stratosphere
* Suncoast
* Golden Nugget
* Treasure Island Casino
* The Orleans Casino
* The Venetian
* Wynn Casino


 

Turneringer på bestemte datoer?

Søger du et komplet overblik over pokerturneringer i Las Vegas under dit ophold, kan du med fordel besøge PokerAtlas.com, hvor du finder en oversigt over kommende pokerturneringer i hele Las Vegas-området.

PokerAtlas samler turneringsprogrammerne fra en lang række casinoer i én oversigt, så du nemt kan finde turneringer der matcher dit budget.