VEGAS - WYNN - WINNING.

#1| 96

Velkommen til min første Vegas blog. Jeg fik desværre ikke postet den løbende, så nu kører den i stedet dagligt med en uges forsinkelse.


Disclaimer: Jeg har ikke noteret hånd historik live, så nogle spots har jeg først skrevet et par dage efter med de små unøjagtigheder det måtte give. Bloggens formål er at give inspiration og forhåbentligt lidt lir til jer der snart skal afsted. Fokus vil være på en blanding af restauranter, hoteller, poker, betting og livet i Vegas. Jeg er her primært for at nyde byen med gode venner. Der skal bestemt spilles poker, men da jeg ikke kommer på solferie i år pga gravid kæreste, er dette min “charterferie”

Enjoy☺️

 

Tirsdag + Onsdag

Frede, Juul og jeg mødes tidligt i lufthavnen og efter 1 time i Security er vi klar til at komme afsted. Vores fly til Frankfurt er desværre 1,5 time forsinket så pludselig har vi kun 1 time til at nå vores Vegas connection. Det lykkedes dog og flyet, et helt nyt Finair, er kun 50% fyldt så der er rigeligt med ledige rækker til at hvile sig på..

 

Juul er en meget dygtig live spiller med speciale i NL & PLO cash games, samt NL live turneringer. Frede spiller sjældent poker, men er en knivskarp sportsbetter. Han er primært med for at spille lidt pokerturneringer og en masse sportsbetting. Lige før vi hopper på flyet smider han 5000 kr på Miami slår Boston i den første Conference finale. Senere på aftenen ser vi Miami vinde sikkert og Frede er 4K oppe før vi andre overhoved har set et pokerbord.Jeg er tidligere NL spiller men de sidste 10 år har jeg næsten udelukkende spillet PLO (zoom)

De første 4 dage bor vi på Wynn, som er et af det lækreste og dyreste hoteller i Vegas.


 

Vi bor på en såkaldt poker rate, hvor vi skal spille 6 timers cash game tilsammen per døgn eller en turnering om dagen. Tilgengæld får man værelset til under halv pris! Vores 4 overnatninger på Wynn står til 20.000 kr på Hotels.com. Med pokerraten betaler vi i alt 7000 kr for de 4 nætter.

På lørdag skifter vi til Aria da Juul har erfaring med at de har gode PLO spil. Her er princippet det samme det kræver dog kun 5 timers poker per dag.

 

Vi rammer alle køjen kl 23 på ankomstdagen efter at have indtaget en pervers amerikaner middag på Gilleys.

Specielt Fredes Nachos med pulled pork var fuldstændig vanvittig at se på.. Selvom han åd og åd så det knap ud til han havde spist af fadet.

 

 

Vi får sovet til 2.45 hvor vi spontant vågner på samme tid. Vi griner lidt og prøver at blunde en time mere.

Kl 4.30 spørger Juul om jeg vil spille noget cash game. Vi går ned og får plads ved siden af hinanden i et 1-3 NL spil. Jeg har spillet lidt på Cosmopol og Radisson men derudover er det sparsomt hvad jeg får spillet live.

Bordet domineres af en semi lokal tilflytter fra New York der stradler meget og bygger store pots preflop. Han er for aggressiv og bliver flere gange taget med hånden i kagedåsen. Vi spiller 5 handed og på den lille time spillet kører spiller jeg kun 3 hænder. Den tredje hånd skulle vise sig at blive den sidste da bordet breaker bagefter.


Jeg får AQ i bb. New York stradler til 6$. Jeg siger 20$. Han tænker lidt og siger 75$. Jeg sidder med 285 $ og dem er jeg slet ikke i tvivl om skal til midten. Jeg ønsker ikke at spille ude af position og efterlade mig selv med et pot Bet.

Stærkere er min hånd heller ikke. Jeg siger ALLIN. Han tænker i 2-3 min.

Tæller et Call frem men ender med at folde. Han siger han folder KQ.

 

Juul hopper videre i et PLO 1/2 spil med 500$. Jeg er stadig jetlagget og i steder for at spille henter jeg en diet coke. Da jeg kommer tilbage 5 min efter sidder han med 1100$. Det er klassisk Juul. Han kan akkumulere chips med lynets hastighed.

Morgenmaden står i ca 250 kr for en omelet og et glas juice. Fik jeg sagt Wynn er dyrt men lækkert.

 

Jeg planlægger at bruge hele dagen ved det lækre pool område. Juul og Frede spiller Wynns daglige tur der netop er startet kl 12 lokal tid. Det er en 200$ NL rebuy turnering. Frede stikker samtidig 10.000 kr ud på Europa League finalen. Rangers må ikke vinde kampen i ordinær tid mod Frankfurt. Kampen ender 1-1. He always knows:)

 

I mens får jeg dagens første bad beat da et barn skider i poolen og vi alle bliver dirigeret op. Den næste time står på pool rensning mens mig og 300 andre sveder som svin i den varme ørken sol. Dagstemperaturer ligger på 35-40 grader i denne uge.

Den tomme pool:

 

 

 

Kl 14.00 går jeg op og ser til drengene. Frede er short stack og Juul er busted og spiller i stedet PLO 1/2. Hans 500$ er allerede blevet til 1000$ da jeg fanger følgende hånd på railen.

 

Boardet ligger Q,2,3,6. Jeg kender ikke pottens størrelse men Villan better 240$, og det er nok tæt på pot. Juul kalder.

River er 10 som completer en løbe farve. Villan tjekker, og folder frustreret til Juuls All-in.

Jeg kan se Juul har QJ35. Villan viser sin hånd, der som forventet har nuts på turn.


Jeg joiner Juul i PLO 1/2 med planen om at spille et par timer inden aftensmaden.

Det går hurtigt op for mig at der stort set ikke er nogen ved bordet der kan spille PLO. De spiller NL med 4 kort, hvilket følgende hånd meget godt illustrerer. En gut fra Cleveland har ramt en heater og tror han er god til spillet. Han potter næsten alle hænder. En modspiller re potter, og Cleveland potter tilbage. De ender All-in preflop for ca 1100$.

 

Cleveland viser AK97, med kommentaren” AK is one of the best starting hands”. Han er oppe mod funny asian guy med bøllehat. Han viser QQ46.

Cleveland vinder selvfølglig hånden og bliver bekræftet i hvor dygtig han er.

Jeg sidder allerede og drømmer om hans stack som nærmer sig 3000$.

Min første spændende hånd bliver dog mod asiaten med bøllehatten. Han er på tilt og spiller alle hænder.

Jeg samler J,10,8,7 op i Big blind.

Vi er 5 mand til floppet, som alle har betalt 10$ som er standardprisen lige nu.

 

Flop AQ5. Check all around

Turn  9.

Asiatisk Bøllehat siger 40$, alle folder og jeg kalder med min semi gode flush.

River K.

Bøllehat better 120$.


Normalt betyder det nuts eller luft. Men sådan fungerer det ikke i Vegas.

Mange low stakes PLO spillere har ingen ide om håndstyrke så de ender ofte med at valuecutte sig selv. Mod en dygtig spiller ligger min hånd allerede i mucken, men asiaten er ikke en dygtig spiller.

Jeg tænker i 2 minutter og finder et Call frem. Han viser set i 9’ere.

Så hvad var meningen med hans Bet.. Det finder vi nok aldrig ud af.

Det bliver nemt det her tænker jeg.


Kort efter spiller vi en multi way pot i BB med 781010. Vi er 5 til floppet.


Flop: 3,5,6.


CO better 25$ som vi alle kalder.

 

Turn 9. Ding Ding Ding.

 

Der tjekkes til mig som siger “ I Bet the pot”.185$.


En ældre dame med 230$ kalder og efterlader sig selv med 45$

Turn er den grimme 4.

Jeg smider de sidste 45$ ind og beder til hun har den lille strit.

Den ældre dame viser AKQ2 og tager potten på over 600$.

 

Jeg ønsker hun skal kalde, men ikke at hun skal ramme. Jeg prøver at minde mig selv om at jeg vinder de spots 80% af tiden, og jeg er trods alt vant til store swings online.

Men Vegas er noget helt andet end online. Her skal man se sin modstander skrabe chipsene sammen for næsen af en, og det mærker jeg hurtigt er en langt mere smertefuld proces end når pengene forsvinder i den virtuelle atmosfære.

Jeg spiller et par små pots og booker et mindre tab for dagen på 350$.

 

Inden Cleveland forlader bordet med sin kæmpe stack udspiller der sig en episode. Ved dealerskifte er den første hånd med ny dealer altid en bomb pot. For dem som ikke kender konceptet er en bomb pot når man spiller med en højere indsats fra start som ikke kan raises preflop. På Wynn er det 20$ per mand. Derefter køres boardet 2 gange dvs en top og en bund. Turn og river køres også på begge boards ( nogle steder har man kun et turn og et river kort). Bomb pots er som navnet antyder farlige, og de er ekstra farlige for spillere der i forvejen kæmper med at forstå PLO og multi Way håndstyrker.

 

Det er frivilligt om man vil deltage i bomb potten. Da en franskmand siger nej tak, kvitterer Cleveland med kommentaren “ Do you have sand in your vagina”. Franskmanden forstår selvfølgelig ikke joken, fordi han er, Franskmand og dårlig til engelsk. Cleveland og flere andre spillere prøver at forklare vagina, sand, osv.

Det får den gamle dame som rullede mig med A høj flush til at tilkalde floor. Hun føler sig krænket af Cleveland. OMG. Han forklarer sig med det er Vegas og man må sige hvad man vil.

3 min senere smider hun F ordet til ham, hvilket resulterer i at Cleveland nu tilkalder floor 🤣

Velkommen til børnehaven.

 


27-05-2022 11:11 #2| 0
Administrator

MOAR

27-05-2022 11:11 #3| 0

VI VIL HAVE MERE!

 

Godt skrevet @OP

Det lover godt! =)  

Redigeret af Lyager d. 27-05-2022 11:12
27-05-2022 11:16 #4| 4

Det er sgu et hårdt udlæg 🙂

27-05-2022 11:28 #5| 1

Kanonstærk start. 

27-05-2022 11:52 #6| 0

Haha jeg er hooked:) og fuuuuuuuck hvor gad jeg godt til Vegas igen, men med to ble børn har det nok lange udsigter!

27-05-2022 11:54 #7| 0

Fedt!!!!!

27-05-2022 12:03 #8| 0

Well done :)

27-05-2022 12:05 #9| 7
OP

Tak for alle de positive kommentarer. Arbejder hårdt på at få de sidste detaljer klar til episode 2😊

27-05-2022 12:40 #10| 0

Godt skrevet. Glæder mig til at følge de næste afsnit.

27-05-2022 13:59 #11| 55
OP

Onsdag aften + Torsdag

Vi har bord på Prime (Bellagio) kl 19.30 men da Frede går dybt i turneringen skubber vi det til Kl 21.00. Han laver et fint lille cash på lige under 600$ (5 plads), selvom han ikke har spillet i flere år.

Vegas har mange gode restauranter, og nogle af dem har vi booked hjemmefra.

En af dem er Prime Steakhouse, som jeg kan huske at have læst om i en tidligere Vegas blog. I et desperat forsøg på at få et bord på terrassen med udsigt til det flotte springvand, har jeg skrevet i noten, at min ven skal giftes, og det derfor er en special accession.

Håbet er, at vi skal sidde her:

 


Bellagio er et flot hotel med utrolig mange mennesker.

Vi får desværre ikke bord på terrassen, men dog et fint bord tæt på vinduet med god udsigt. Om det er tilfældigt, eller om de har læst noten ved jeg ikke.

 

Vi sidder som 3 zoombier og drømmer om en god nats søvn. Juul kigger i vinkortet, hvor der ikke er rødvin til under 2000 kr.

Pludselig råber han, jo se her 106$. Den napper vi. Det viser sig desværre at være prisen for et glas!

Vi bestiller hverken forretter eller vin. Bare en bøf hver, en side order og en enkelt cocktail. Ikke fordi vi er nærige, men vi er så trætte at vi ikke orker en stor middag. Min NY Strip er sindssyg lækker, men betjeningen er sløv og ligegyldig.

Vi må slippe små 4000 kr på trods af vi stort set ikke har bestilt meget mere end en bøf. Vegas er vanvittigt. Godnat og sov godt.

 

 

Jeg får 6 times søvn, hvilket føles som en triumf her i Vegas. Kroppen er frisk og jeg har en god fornemmelse omkring pokeren. I dag kommer tingene til at lykkes.

Turens første fælles sportsbet er kamp nr 2 mellem Miami vs Boston. Oddset er 1,9 og vi lægger 600$ på den går over i point. Kan ikke huske hvad linjen er, men det er formentlig omkring 217 point der skal scores. Kampene starter altid omkring kl.18.00 lokaltid, så det passer med vi enten ser kampen fra pokerrummet eller også på den tilstødende sportsbar.

 

Denne aften bliver det i pokerrummet, da Frede for anden dag i træk er gået dybt i daglige NL turnering på Wynn, og Juul ligeledes sidder og spiller PLO. Efter en dejlig dag ved poolen, går jeg mod pokerrummet kl. 17.00 og får plads ved siden af Juul i vores standard spil 1/2 PLO. Selvom det kan lyde lavt bliver spillet hurtig stort, og mange puljer ligger på 400-500$ plus. Jeg har en virkelig god fornemmelse, og der går ikke længe før pokerguderne velsigner mig med gode kort:

 

AA33.. We have a monster.

 

EP Raise 15$. Call 15$ fra gammel mand, jeg siger pot på knappen ( 65$) og de kalder begge. Den unge spiller er forsigtig og kan godt finde ud af spillet. Den gamle mand er en helt anden historie. Han er en regulær passiv calling station, der klatter sine chips væk og næsten altid uden at komme til show Down. På sin højre hånd er han udstyret med en bedekæde, som han rasler rundt med.

 


Flop: AQ6.

Så bliver det ikke meget bedre.

Check rundt til mig der better 80$. Den unge mand folder fornuftigt, men bedemanden vil se om guderne er med ham.


Turn 10.

Pis. Ikke det bedste kort i bunken. Vi tjekker bag på bedemanden, og må opgive at gå efter 3 streets of value.

 

River 4.

 

Bedemanden tjekker, og da han ikke er manden der typisk sætter fælder har vi et nemt valuebet.

Jeg gør det til 150$ men han folder desværre.

 

 

 

Den efterfølgende hånd vil bedemanden danse igen men denne gang er det Juul, som er makkeren.

Juul har åbnet til 15$ fra Early position, og får 2 kaldere inkl bedemanden i bb.

 

Flop K99.

Tjek fra bedemanden, Juul leader 25$, to folds og et kald fra bedemanden.


Turn Q.

Tjek igen og Juul siger 50$. Det lugter langt væk af KK, men bedemanden er lige ligeglad. CALL.

 

River 8.

Tjek fra bedemanden, Juul stiver taktsen til 150$. Bedemanden rasler lidt med kæden men ender med at folde. Juul viser sine konger.

 

 

Juul og jeg foretrækker at sidde ved samme bord, hvis det er muligt. Mest af alt for hyggens skyld. Det eneste problem er, at vi risikerer at skal spille mod hinanden, og det er præcis hvad der sker i næste hånd.


Jeg ser et billigt flop i sb med QQ38. 5 mand til floppet.


Flop Q26.

 

Jeg tjekker, og håber på at en af de øvrige spillere skyder løs. Til min ærgrelse er det Juul som åbner ballet med et bet på 20$, de tre andre folder desværre. Jeg har lyst til at sige han skal folde, men dansk er ikke tillade ved bordene. Jeg raiser til 50$ og håber han forstår budskabet. Det gør han desværre ikke 😊

 

Turn 9.

Jeg gør det nemt for ham ved at sige ”Pot”. Juul ved godt jeg ikke laver numre og folder kort efter sin hånd. Han havde top to par på floppet.

Juul er heldigvis stort oppe, og de få chips han taber til mig har ingen betydning for hans stack der er langt over 1000$.


Der er godt gang i basketkampen og vi får lavet en masse high fives med hinanden mens vi nærmer os de 217 point og en ”gratis” middag.

 

Karate Kid er en asiatisk dreng  ( ung mand) der spiller på samme måde som bedemanden. Vi er 4 til floppet. med vores udmærkede hånd 5789.

 

Flop: J46. Han check kalder mit Bet på 35$, som den eneste.


Turn Q. Check check.


River 7

 

Karate kid vågner nu op og gør klar til kamp..


 

Han leader 60$.

 

Oooh yes. Jeg sidder og tænker lidt over hvad han mon har og hvad han vil betale. Men det er praktisk talt umuligt at sætte folk på ranges i dette spil.

Jeg smider den i 150$ og håber på det bedste. Han kigger længe på sine kort, som om de skulle ændre sig. Han folder desværre. 

 

Jeg vinder et par pots mere og kan booke et win på ca. 550$, og Juul vinder ca det dobbelte. Boston slår Miami 127-102, og vi indløser vores kupon på 1140$. Alt er godt.

Frede buster desværre kort inden pengene, og vi sætter kursen mod en af vores favorit restauranter TAO, som ligger på Venetian.

På vej gennem hotellet hører jeg en god sang, som jeg ikke umiddelbart kender.

Shazam fortæller mig det er Bruno Mars – Moonshine, og den bliver første sang på min nyoprettede Vegas playliste. Specielt introen er top fed og jeg får stadig gåsehud når jeg hører den.

 

TAO er en asiatisk restaurant med natklub stemning. Lokalerne er super lækre med højt til loftet og god indretning. Vi bestiller en masse lækre deleretter ( duck springrolls, Waguy spyd, wontons, mm) samt de bedste rejetempura jeg har fået i mange år. Vi når også at køre to runder med cocktails inden vi får serveret regningen der ender på 290$ før tips og det er virkelig god value for money i en by hvor priserne er eksploderet.

 

De lækre tempurarejer

 

27-05-2022 14:37 #12| 0

Fed blog
Giver kæmpe Vegasabstinenser
😜

27-05-2022 15:43 #13| 4
Administrator

MOAR

27-05-2022 17:40 #14| 1
MESTERBLOGGER

Super blog.

Er 4-5-6 PLO ikke blevet populært i Vegas endnu?

 

Næsten al live PLO i London er 4-5-6.

 

27-05-2022 17:52 #15| 0
Gullberg skrev:

Super blog.

Er 4-5-6 PLO ikke blevet populært i Vegas endnu?

 

Næsten al live PLO i London er 4-5-6.

 

 

 Hvad betyder 4 5 6 PLO

27-05-2022 18:00 #16| 1

Glemte at skrive at det er en rigtig god blog. Ved ikke helt hvorfor BK påkalder sin mor hele tiden. 

 

Og rart med nogle PLO hænder.

27-05-2022 18:22 #17| 1
OP
Gullberg skrev:

Super blog.

Er 4-5-6 PLO ikke blevet populært i Vegas endnu?

 

Næsten al live PLO i London er 4-5-6.

 




Takker. Du har givet mig inspirationen til at blogge så klap dig selv på skuldren☺️

Den PLO variant er jeg ikke bekendt med, men kan dog med sikkerhed sige at den uge vi var der, kørte der ikke andre PLO spil på Wynn og Aria end den klassiske PLO HI med 4 kort.


27-05-2022 18:32 #18| 0
MESTERBLOGGER

@ Kim N

4-5-6 PLO = knappen vælger hvor mange kort de skal have.

Det er samtidigt 7max. Bortset fra det er reglerne som i standard PLO.

27-05-2022 18:47 #19| 0
OP
Brunen skrev:

Fed blog

Giver kæmpe Vegasabstinenser




Så er missionen lykkedes🙏🏻
27-05-2022 20:05 #20| 1

Sikke en blog start, fantastisk godt skrevet og medfølgende billeder i top klasse. Wp sir ser frem til fortsættelsen......

27-05-2022 21:54 #21| 0

Enig, jeg får sgu også lyst til at tage afsted til Vegas igen efter læsning af din blog

Redigeret af Lillebass d. 28-05-2022 00:57
27-05-2022 23:04 #22| 1
Lillebass skrev:

Enig, jeg får sgu også lyst til at tage afsted til Begas igen efter læsning af din blog

 

 Jeg rammer heldigvis Vegas om en uge :)

Denne blog er super god og velskrevet. Behøver ikke så mange pokerhænder osv - meget federe at høre om det ved siden af. 

27-05-2022 23:07 #23| 0

Helt fantastisk fed blog. Tak 🙏

27-05-2022 23:25 #24| 4
MESTERBLOGGER

Jeg må melde mig i koret og rose din yderst underholdende blog!


Glæder mig til alle de forhåbentligt mange opdateringer. Lækkert med restaurant billeder så vi andre kan blive inspireret :)

Redigeret af morfarnissen d. 27-05-2022 23:25
28-05-2022 00:41 #25| 4

En blog mere som jeg ikke kan undvære… Top klasse.
Det ender jo med at jeg kan undvære Netflix!

28-05-2022 06:47 #26| 0

Enig med resten - god blog og velskrevet!

28-05-2022 07:15 #27| 3
OP
morfarnissen skrev:

Jeg må melde mig i koret og rose din yderst underholdende blog!



Glæder mig til alle de forhåbentligt mange opdateringer. Lækkert med restaurant billeder så vi andre kan blive inspireret :)



Takker ydmygt. Nyder selv Renogrinderen i stor stil 👍🏻

28-05-2022 10:10 #28| 9
Administrator

Hallo OP

Klokken er over 10 - og jeg har trykket F5 i 4 timer nu

28-05-2022 11:01 #29| 54
OP

Fredag

Det er blevet fredag morgen og vi har planlagt en tur i Premium outlets påtrods af den høje dollarkurs.

Inden da napper vi dog en gang morgenmad på vores favorit café - Terrace Point - som ligger med udsigt til Wynns poolområde.

De har alverdens lækre morgenmadsretter primært med æg, men i dag bestiller jeg belgiske vafler med bær og sirup, samt en jordbær smoothie.

 


Drengene er ved at falde ned af stolen af grin, da jeg forveksler den medfølgende smør med vanilleis.

Den ligger som en cremet rund kugle, og kan lige antydes i højre side af billede. Føj for en skefuld😤

 

Vi får alle købt en del i Outlet, hvor bl.a. New Balance overrasker med en virkelig fin butik. På vej hjem i taxaen spørger taxa chaufføren om mig og Juul er brøde. “ You have the same Face”. Ha ha helt sikkert.

 

Oprindelig var planen at spille Wynns store fredagsturnering men det kan ingen af os overskue, da den allerede starter kl 11 og formentlig kører til efter midnat.Vi er dog blevet så forelsket i Wynn, at Juul skriver til Pokermanageren,Kelly, og spørger om vi kan forlænge vores ophold til søndag. Det kan vi godt,

men vi kan ikke få pokerrate, så en ekstra overnatning vil stå os i 8000 kr. Det bliver et pænt nej tak og vi må indstille os på at rykke videre til Aria lørdag formiddag.
Senere på dagen får vi svaret på hvorfor den ekstra overnatning er så svinedyr, da vi falder i snak med to damer ved poolen. De fortæller at verdens største Dance/elektronisk musik festival netop er startet og alle hoteller er stort set fully booked. Apropos musik så spiller de Kygo feat Whitney Housen - Higher love ved poolen, og det bliver anden sang på min nye Playliste.

Som mange af jer nok ved er amerikanere vilde med at small talk, og specielt europæere er i høj kurs. De to damer har selv henvendt sig til os med kommentaren “ You guys are so beautiful”. Ikke lige sådan en kommentar man er vant til at få derhjemme. Juul har købt en drink der bliver serveret i en discokugle, og den skaber stor begejstring hos det kvindelige selskab.

 

 

Den ene dame undskylder for hun kigger sådan på os, og forklarer at det faktisk er fordi hun kigger efter sin mand. Han kommer forbi kort efter og synes det er helt cool vi snakker sammen.

Da vi er færdige ved poolen går Juul i sportsbooken og smider 300$ på dagens fællesbet, som er Warrios vinder over Dallas linjen er -6.


Omkring kampstart går vi i pokerrummet, der er kun en plads ledig op PLO 1/2, så den får Juul, mens jeg går over og hakker noget 1-3 NL.

På trods af jeg stort set aldrig spiller NL cash, så etablerer jeg mig hurtigt som table captain. Min strategi på dette bord er omvendt af mit PLO spil hvor jeg forsøger at komme billigt til floppet.

Her ynder jeg i stedet at lægge max pres på fra start med veltimede 3 bets. Rollen som table captin har jeg overtaget fra manden på min højre side, der spiller ligesom mig, bare dårligere. Jeg har tilmed position på ham, hvilket gang på gang viser jeg som en kæmpe fordel. Jeg 3 better ham flere gange med en blanding af premium hænder ( AA og QQ), og mere spekualtive hænder som KJ suited eller 10J suited. Den mest interessante hånd er den sidste jeg får inden jeg rykker over til Juul på PLO 1/2.

EP limper 3$ ( som mange gør i dette spil). Former table captain smider den i 10$ på knappen. Jeg siger 30$ med 910. De kalder begge.

 

Flop J24.

 

To gange tjek til knappen, som byder 35$. Vi kalder begge to.


Turn 2.


Tjek, tjek, til vores ven på knappen der siger 65$.

 

Time to get creative. Som PLO spiller kan man ikke lide at folde, og det kan ofte være farligt at tage den tankegang med over i NL. På dette bord føler jeg mig dog uovervindelig og siger  I raise og lægger 170$ ud. De folder begge med det samme.

 

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg repper udover et slow played overpair, som jeg formenlig ikke spiller på denne måde. Der er nu plads i PLO spillet og jeg skynder mig videre, inden jeg bliver alt for kreativ.

 

Jeg får plads ved siden af Juul. Hans stak har som sædvanlig vokseværk og han nærmer sig 1000$. ( Han køber typisk ind for 500$)

Der går dog ikke lang tid før han sidder med 3000$!!

Ifb med mit arbejde blev jeg for nogle år siden præsenteret for nyhedstrekanten. Populært sagt handler det om at skrive det vigtigste først og derefter bygge baglæns med informationer.

 


Så hvordan er det gået til at Juul netop har vundet turens suverænt største pot på knap 3000$ ved et 1/2$ bord?

Vi spoler lige tiden 10 min tilbage. Der er dealerskifte og det betyder BOMB POT.

Alle smider 20$ i puljen, men da jeg på dette tidspunkt stadig ikke har styr på mekanismerne vælger jeg at springe over. Juul elsker derimod bomb pots som han har stor erfaring med fra private spil hjemme i DK. 

De 8 andre spillere kaster hver 20$ ind. Lets see a flop x 2.


3AJ

673

 

Juul er første mand og leader med et pot Bet. En forholdsvis god amerikaner kalder, og action er nu på vores ven fra i går, asiat med bøllehat. Han siger pot som på dette tidspunkt nærmer sig 600$, fold fra resten af bordet.

 

Juul tøver ikke længe før han nu også melder pot. Jeg vågner for alvor op af mit sæde og tager telefonen frem.. Amerikaneren elsker ikke sit liv men melder op: I have to call, og bøllehat kalder også sine sidste skillinger. This is a monster pot.

 

Juul: AA810

Amerikaner: 2445

Bøllehat: 3459


Boardet køres nu færdig med en turn og river på begge runouts, der ender således

JA3 9Q

37629

And we have a picture.


Juul forbedrer sit set i esser til nut flush på det første board, og klonker en river gut shut på det andet board. Han scooper med andre ord begge pots.


Da chipsene er talt op har Juul 2850$.

Begge tabende spillere tager det pænt, og da amerikaneren hører vi har spillet på Warriors, siger han med et skævt smil. “I Will be quietly routing for Dallas😅" Det er sku god stil. Tankerne omkring hånden og Juuls bomb pot strategi tager vi i næste afsnit.

 

Omkring kl.20 forlader vi bordet for at se de sidste 2 minutter af basketkampen ude på casinogulvet. Warriors ender med at hive den hjem med 9 point og vi har igen en vinderkupon . Frede er desværre blevet små syg og tager derfor en aften på værelset. Vi har ingen bordreservationer så vi tager den nemme løsning med en restaurant på hotellet. Valget falder på Allegro der laver klassisk Italian amercian mad.


Jeg får en glimrende lasagne med oksekød og salcicca mens Juul napper en pizza. Priserne er fair nok omkring de 30-35$.

 


 

Vi gør status på aftenen som ender i ca. 250$ overskud til mig og et par tusinde dollar til Juul.

Dagens ord: BOMB POT 

 

 

 

 

 

28-05-2022 11:12 #30| 3
Administrator

Amen for helvede………

MOAR


det er satme lækkert 

28-05-2022 11:14 #31| 0
OP
Bridgeking skrev:

Amen for helvede………

MOAR


det er satme lækkert 




Takker 😁
28-05-2022 11:53 #32| 2
Rambam skrev:

Takker

 

 Husk at bruge jeres playerscard alle steder i kan.

Og altid smide regningen for mad på rummet hvor i kan.

 

Inden i checker ud går i så til VIP afdelingen og viser dem jeres playerscard og spørger om de kan trylle lidt.

 

Alt efter jeres sportsbetting,poker, table games så kan man få ret meget væk.

 

Jeg har før efter nogle heftige craps spil fået comped både hele rooms og restaurant regninger derovre..

 

 

28-05-2022 11:59 #33| 0
OP
pantherdk skrev:

 


 Husk at bruge jeres playerscard alle steder i kan.

Og altid smide regningen for mad på rummet hvor i kan.

 

Inden i checker ud går i så til VIP afdelingen og viser dem jeres playerscard og spørger om de kan trylle lidt.

 

Alt efter jeres sportsbetting,poker, table games så kan man få ret meget væk.

 

Jeg har før efter nogle heftige craps spil fået comped både hele rooms og restaurant regninger derovre..

 

 




Godt fif👍🏻. Nåede faktisk ikke engang at bruge mine player points så de må stå til næste gang.
28-05-2022 12:10 #34| 0

Lækkert med mere blog!! Mht bombpotten er det hysterisk dårligt spillet af de to villains og viser netop hvorfor der er så god value i det spil:)

28-05-2022 12:14 #35| 6
djoffer skrev:

Lækkert med mere blog!! Mht bombpotten er det hysterisk dårligt spillet af de to villains og viser netop hvorfor der er så god value i det spil:)

 Hysterisk dårligt ligefrem? Forklar mig lige hvordan det kan være hysterisk dårligt af specielt amerikaneren som får det ind med wrap på board 1 og nuts på board 2? 

OP - mega lækker blog! 

28-05-2022 12:15 #36| 0
Rambam skrev:

Godt fif

 

 Hvis du har players point du ikke kan bruge så evt. Over i en automat og bare fyr afsted

 

automater er den hurtigste vej til at stige i rang på kort hvis man er lov limit gambler

28-05-2022 12:32 #37| 0
OP
Jungleras skrev:

 Hysterisk dårligt ligefrem? Forklar mig lige hvordan det kan være hysterisk dårligt af specielt amerikaneren som får det ind med wrap på board 1 og nuts på board 2? 

OP - mega lækker blog! 




Takker 🙏🏻
Asiatens spil er ikke godt, amerikanerens er ok pga den lave wrap. Man skal generelt være påpasselig med str8 draws i bomb pots da man ofte ender med at splitte med andre spillere.
28-05-2022 12:48 #38| 5
Rambam skrev:

Takker

 Yes. Og vi skal også helst have Equity på begge boards osv. Men at påstå at man i et random 1/2 spil er hysterisk ringe når man kommer ind med deres holdings  synes jeg sgu er at stramme den :)


28-05-2022 13:03 #39| 2
Rambam skrev:

Godt fif

 

 Husk også altid før en vegas rejse at logge ind og se om de i den periode man skal afsted tilbyder gratis værelser eller billigere grubdet sidste rejse.

 

selv nu bliver jeg tilbudt 4-5 dage gratis og ikke været i vegas i 4 år

28-05-2022 13:47 #40| 1
Jungleras skrev:

 Hysterisk dårligt ligefrem? Forklar mig lige hvordan det kan være hysterisk dårligt af specielt amerikaneren som får det ind med wrap på board 1 og nuts på board 2? 

OP - mega lækker blog! 




Du har ret, så det som om de begge to kun spillet 4,5 straighten. Så ja nok std. For amerikaneren og super skidt af bøllehatten at repotte på flop
28-05-2022 17:09 #41| 1

Damn det er godt nok en lækker blog der her er kommet op og stå! Det eneste der ødelægger Mojoen lidt er at man ved I nu er hjemme, og det derfor har en ende, indtil Den fantastiske trio igen tager afsted…

MEN - kun lidt - for ser godt nok frem til mange flere lækre indlæg inden i er færdige med at berette om denne turs fede oplevelser 😎😎😎😎😎

28-05-2022 17:55 #42| 2

Virkeligt velskrevet og fed blog!!
Man får helt lyst til at tage flyet til Vegas selvom man aldrig har været der før 😅😉

29-05-2022 00:32 #43| 0

Synd for Frede han er syg.

Hangovers ?? Er han blevet klar igen ?

29-05-2022 05:08 #44| 6
pantherdk skrev:

 

 Husk også altid før en vegas rejse at logge ind og se om de i den periode man skal afsted tilbyder gratis værelser eller billigere grubdet sidste rejse.

 

selv nu bliver jeg tilbudt 4-5 dage gratis og ikke været i vegas i 4 år

 

 Kan kun sige ++++ til dette.... Har formået at holde mit platinium i live hos MGM siden 2017, og det har givet nogle ret gode rabatter på værelser.

 

Har booket værelse i 16 dage fra fredag i næste uge, og får 7 comped nights og cirka 1k$ til mad og drikke og 1k$ til freeplay.

 

Corona har selvfølgelig hjulpet godt til med at holde kortet i live. Men bruger selv slot machines til tjene point klart den hurtigste måde for en low grinder, finder det nu også hyggeligt at drikke en stak øl/drinks og se på mennesker der vader forbi.

 

Prøv at hold ens spil til en kæde, som Panther skriver, så få ihvertfald altid ens pokerkort på regningen, når der spises. Ofte kan man gå hen til caesars og få et Diamond kort, hvis man allerede har et MGM plat kort.


Der er mange gode fordele, som promo's/rabat på værelser, man kan snyde foran i køen til check-in, restauranter, taxi(guld værd på game day), rabat på morgenmadsbuffet.

 

3-16 juni

 

16-19 juni

 

Besparelsen er nok lettere overdrevet og skyldes de $$ de giver til freeplay og forbrug, men klager ikke :)

29-05-2022 08:24 #45| 4
OP
kallefar skrev:

Synd for Frede han er syg.

Hangovers ?? Er han blevet klar igen ?




Ikke Hangovers. Air Condition snue.
Opdatering på vej i løbet af formiddagen 😊
29-05-2022 09:07 #46| 4

Jeg er også kæmpe fan 🔥🔥

29-05-2022 11:19 #47| 4

Vi er længe forbi formiddagen på disse kanter. Kom så 🙂

29-05-2022 12:41 #48| 44
OP

Det er lørdag morgen og det betyder skifte dag. Før vi sætter kursen mod Aria, har jeg dog et par enkelte hænder fra fredagens session jeg ikke fik med.

Ikke fordi de er noget særligt men de giver en god fornemmelse for hvordan PLO 1/2 er i Vegas.

Karate Kid er nok engang ved bordet og spiller en short stack på 60$. Han åbner til 10$ på knappen. SB siger 25$ og vi kalder med A10JQ, karate kid kalder også.

 

Flop: J24.

 

Fint flop for os. sb checker og jeg better 50$. Karate kid kalder sine sidste 35$ og sb folder.

 

Vi er oppe mod hans 3568, som desværre slår os døde på turn.

 

Karatekid tripler til 200$ og kort før vi forlader bordet involverer han sig i en hånd mod Juul.

 

Floppet ligger J84.

 

Jeg har ikke fulgt håndens gang men kan se de er All-in i en pot på små 400$.

Juul: J789

 

Karate kid: KKQ5

 

De kører den twice og Karate kid formår på en eller anden måde at vinde begge runs.

 

Som nævnt tidligere er Bomb pots er farlig størrelse og jeg vil ikke bruge lang tid på diverse analyser, da konceptet også er nyt for mig. Som i kan læse i tråden skal man passe på med at overspille nuts såfremt det er en straight uden back up. I modsætning til top set og nut flush så

vil en straight ofte være en delehånd når der er 8-9 spillere ved bordet, hvorfor man risikerer med kun at ende med 25% af potten eller endnu værre 0, som det var tilfældet for asiaten med bøllehatten.

 

Vi sætter kursen mod Aria i en taxa, hvor cabby på klassisk maner spørger os om vi er fra Netherlands eller Paris.. You sound french.

Han var ikke udstyret med det bedste sprogøre:-) Aria er et af de nyere hoteller i Vegas. Det har ikke helt samme klasse som Wynn.

Hotellet er nyt og moderne, men lokalerne er mørkere og der er lavere til loftet. Klientellet er også lidt anderledes. 

 

De kvindelige tjenere ved poolen og i pokerrummet er knap så pæne som på Wynn og alt er bare lige niveauet under. Dog stadig et fint hotel, med et rigtig lækkert Gym. Vi rammer poolen mens vi venter på vores værelse bliver klar. Vi foretrækker at ligge i første række til vandet, men da klokken er 11 er alle pladser taget. Vi får plads bag to damer, og der går ikke længe før de bliver nysgerrige på vores sprog. " Where are you guys from".

De bor på Aria ifb med en stor Real Estate messe, hvor de spiser og drikker med diverse klienter på firmaets regning.

Hende der snakker mest har en stor solhat på og fortæller hun har polske rødder, men er usikker på hvor Danmark ligger.

 

 

Da de senere forlader poolområdet tilbyder de os deres pladser, så er vi tilbage på første række :-)

Poolomårdet på Aria er ganske udmærket og jeg får en virkelig god Turkey/avocado Wrap til frokost.

 


Da værelset bliver klar går Frede og Juul op og tager en lur, mens jeg bliver og nyder de dejlige varme stråler ved poolen. Ved 15-tiden forvandler pool-området sig til en klassisk amerikansk drink and small tank arena, hvor alle står med buckets og store drinks mens de i grupper af 3-6 personer ævler højlydt om diverse ting. Time to get up.På vej op køber jeg to små poser chips og en Budweiser i hotellets minimarked. 158 kr står der på korrterminalen da jeg kører mit visa igennem. Jeg vælger 20$ i stedet for da det virker knap så voldsomt . Har rigeligt med kontanter på værelset, dem skal jeg huske næste gang.


Niels og Frede sover til kl 17, og da vi allerede har bord kl.19.30 når vi ikke poker før aftensmaden. Vi går i sportsbooken og spiller 300$ på over 208 point i aftenens kamp mellem Miami og Boston.

Vi glæder os ekstra meget til aftensmaden i dag, da vi har bord på Yellowtail, som er en top lækker japansk/sushi restaurant på Bellagio.

Vi har booket den flere måneder i forvejen da lørdag er en meget travl dag i Vegas. I modsætning til Wynn er det dejlig nemt at komme til Bellagio fra Aria, som er forbundet via en tram/metro. Vi følger spændt kampen på vej derover og det ser virkelig skidt ud da kampen er lavtscorende. '

Vi ankommer 19.30 og da vores bord ikke er helt klar endnu følger vi kampen på deres store lækre bar. Vi har nærmest opgivet væddemålet da der med få minutter tilbage mangler over 25 point.

Vi får et virkelig godt bord med udsigt til springvandet og går i gang med at studere menukortet. En lokal PLO pro, som vi har siddet til bords med på Wynn har anbefalet os Tuna Pizza.

WTF. Det lyder helt skørt i min verden, og jeg nedlægger først veto mod vi skal bestille den ret. Traditionen tro vælger hver mand dog en ret til delerunden, og Juul bruger sit valg på Tuna Pizza. Jeg vælger lobster Tempura og Frede kalder en redsnapper.

Pludselig vågner Juul. Drenge vi har måske en chance og han ryger tilbage til baren for at se de sidste 30 sek af kampen.

Da kampuret viser 1,01 tilbage er stillingen 100-93 til Miami og det kræver et mindre mirakel for os at nå de 208 point. Selvom der ofte bliver lavet en del point virker scenariet usandsynligt.

Miraklet indtræffer dog og der scores 19 point der sidste minut hvilket udløser kæmpe jubelscener fra Juul og jeg i baren, mens Frede roligt følger kampen nede fra bordet. Yellowtail er ikke den billigste restaurant så en vinderkupon på små 600$ er en rigtig god start.

Udsigten fra vores bord.

 

 

Vores deleretter kommer hurtigt og det står hurtig klart at Tuna Pizza er aftenens bedste ret, skarpt forfulgt af Lobster Tempura.

Vi kaster os derefter over rullerne hvor Frede vælger en genial variant nemlig en popping krabbe rulle. Mange af jer husker sikkert de der tyggegummi agtige ting man puttede i munden i 90'erne, der popper løs på tungen i 10 sek. PÅ en eller anden måde har de fået det integreret i sushien.Det er kæmpe skørt men smager skønt.

Cocktailsene flyder i en lind strøm og pludselig melder Frede op at Andy Roddick lige er gået forbi vores bord. Jeg flyver afsted og jagter manden, som jeg kort efter ser up close. Det mener jeg bestemt ikke er Andy Roddick. Juul forlader nu også bordet for at agere dommer, og han melder den op. Det er Andy Roddick!

30 min senere kommer han igen gående forbi vores bord og Frede siger tørt, måske er det ikke Andy Roddick alligevel.

Told you guys. Too many cocktails :-)


Regningen ender i 650$ men det har også været top lækkert og vi har fået både vin og cocktails. Selvom klokken er 23.30 og jeg er træt, så lover jeg Juul at vi lige skal have en time ved Arias PLO borde. Vi har også en pokerrate der skal cleares. Bordet virker ikke ligeså gun crazy som på Wynn.


Vores første interessante hånd er 10JQQ.

CO raiser til 10$ og vi ser et flop 4 vejs.

689. Efter et par checks skyder CO 30$ og vi kalder som den eneste.

Turn 9. Check Check.

River 7. Udmærket kort.

Vi tjekker dog og CO skyder nu 100$. Jeg caller forholdsvis hurtigt.

Han viser os the bads news med quads. Juul spørger mig, tror du virkelig du er god der? Han mener med andre ord det var et dårligt call
og han har formentlig ret. Jeg håbede på bustede klør eller måske en dele straight, men jeg burde nok have foldet. Oooh well.

Før jeg når at tænke meget mere over hånden er der action igen. Da jeg kun har købt ind for 350$ er min stack nede omkring 200$.

A567. Ep har gjort det til 10$ og vi er 5 til floppet, som vi spiller fra CO.

Q46. NUTS.

Da det bliver min tur byder jeg forsigtigt 20$, EP potter og jeg smider mine sdste chips ind.

Bordet løber ufarligt 2,K, jeg viser mine nødder og han mucker. Jeg er nu mere eller mindre even for sessionen.

To af bordets dårligere spillere bliver erstattet af regulars der har godt styr på spillet. Vi trækker derfor stikket efter 1 time, og drømmer
os tilbage til de glade dage på Wynn. Godnat og sov godt.

Redigeret af Rambam d. 29-05-2022 19:18
29-05-2022 12:54 #49| 1

Virkelig lækker blog du har gang i her. Må også være sjovt at have været så godt kørende som i er i Vegas.

 

Kunne da godt tænkes at jeg skulle kigge forbi Wynn når jeg skal der over om fem uger :)

29-05-2022 12:59 #50| 10
OP
knnknn skrev:

Virkelig lækker blog du har gang i her. Må også være sjovt at have været så godt kørende som i er i Vegas.

 

Kunne da godt tænkes at jeg skulle kigge forbi Wynn når jeg skal der over om fem uger :)



Ja eller Aria i dagstimerne. Spoiler alert😁😁

29-05-2022 14:37 #51| 1

Wynn for the win - Max lækkert!

30-05-2022 13:00 #52| 43
OP

Søndag morgen starter med en tur i Arias lækre Gym. Vi har faktisk fået trænet de fleste morgener på turen, det er trods alt en af fordelene ved at vågne tidligt. 


 

På vej op til værelset køber vi vores nye favoritmorgenmad – Acai Bowls, som er en slags frosne bær der minder lidt om is. Det fås også i Danmark, men dette er første gang jeg prøver det, og det kan bestemt anbefales. en bowl står i 10-12$ og det er noget billigere end de mange dollars vi smed i Wynns morgenmads cafe.

 

 

På værelset ser vi Manchester City komme bagud 0-2 mod Aston Villa. Så udbryder Frede: Nu kommer City. Han finder telefonen frem og stanger et kæmpe bet ud på, at City scorer mindst 2 mål i kampen. The rest is History.. 

Jeg spørger om han har andre gode bets i dag. Ja, han mener ikke Mito Pereira vinder US PGA på trods af han fører med 3 slag inden sidste runde. Senere på eftermiddagen smider Pereira en sikker føring da han sender bolden i vandet og i skoven på 18 hul,  og Frede kan indkassere endnu en gevinst. Han spiller løbende på baseball, ishockey, basketball og golf, og har som regel en virkelig god fornemmelse for tingene.

 

Dagens program er lidt anderledes end det plejer, den står nemlig på turneringspoker. Vi gør det mest for hyggens skyld, da der ikke er de store penge at hente. Arias daglige turnering ligger på omkring 40 deltagere og 160$ i buyin. Turneringspoker er knap så stressende som cash game, og det passer mig egentlig meget godt med en enkelt turnering før den igen står på cash game mandag. Jeg har altid været fascineret af turneringspoker og jeg tror stadig jeg har skuffen fyldt med alle DVD afsnit af WPT med Mike Seton & Vince Van patten. Dengang der var publikum som klappede, når en spiller gik all-in. Ha ha.. Hold kæft poker var skørt dengang. In case nogle skulle have glemt hvordan de to legender så ud:

 

 

 

Vi starter med 20.000 i chips. Der spilles med BB ante, forstået på den måde at BB skal lægge en ante svarende til bb. F.eks. sb 100. BB 200. + 200 ante. Turneringen starter kl 13.00 og plejer at slutte omkring 19.00 tiden.  Da vi har spillet en lille time står det klart for mig at særlig en person ved bordet, spiller anderledes end alle andre. Hans VPIP er tæt på 100, og han giver sjældent op på floppet. 

Jeg ved ikke hvor han er fra, men han er iført en hættetrøje med lynlås og af uvisse årsager tænker jeg han måske er israeler. 

Han rammet til højre og venstre og knækker blandt andet et overpar med fire ens i 2’ere.


Efter et stykke tid får jeg J9 på knappen og åbner til 800 med blinds på 150/300. Israeleren kalder som den eneste fra sb.


Flop 458

Han tjekker og jeg prøver med en lille tønde på 700. CALL.

 

Turn J


Check fra israleren. Jeg siger 1000 og han gør det nu til 2500. Av av. Ikke noget sjovt spot.

 

Han får de 1500 ekstra og vi ser en river.

9.

 

Han leader nu 4000. Hmmm. Jeg aner simpelthen ikke hvad han har. 2 par, straight, set, bluff. You name it. Mest af alt lugter det af value. Jeg finder dog et kald frem, men kigger desværre ind i hans floppede set i 8’ere.

 

Jeg taber et par små pots og min stack er på et tidspunkt i 7000 og jeg er bordets short stack. Juul sidder som sædvanlig med masser af chips ved nabobordet, og siger, Du kan sku da ikke ryge ud allerede😊

På med arbejdshandskerne. Jeg får lavet et par gode skub hvor jeg samler potten op uden modstand.

Da israeleren for anden gang klik raiser min BB tænker jeg hævnens time er kommet. Min stack er lige over 11.000 og jeg har 94.

Han raiser til 1000 og jeg gør det til 3500.

Han kalder naturligvis, selvom jeg obv havde håbet på et fold.

Flop 678.

All you can eat baby. Jeg annoncerer All-in og føler mig overbevist om jeg nok skal vinde hånden. Om han kalder eller ej. Han ender dog med at folde, og han får lov at se min skumbanan. Jeg har ikke noget billede af ham, men han ser nogenlunde sådan her ud.

 

 


Hånden efter kalder han et allin på floppet med 9 høj mod en AK, og taber endnu en hånd. Hans mojo er gone with the wind.

Blinds er steget. Vi samler A9 op og raiser fra CO til 1900. Semi tør gammel amerikaner hvis overpar blev knækket af israeleren kalder fra BB. Flop AK10. Check fra ham og vi checker bag.

 

Turn 8. Han vågner nu op med et stort bet på 4000.

 

Jeg spiller på dette tidspunkt en stack på omkring de 12.000. Jeg skubber allin og han folder.

 

Pga. Anten bliver det hurtigt dyrt at sidde i blinds og sidste level før pausen er blinds 400/800+800 ante.

CO raiser til 2000. Israeleren går allin for 16.000. Vi har nogenlunde samme stack og jeg kigger ned i AQ i BB. Easy call. Fold fra manden der åbner.

 

Israeleren viser sin lucky hand 22. Jeg har allerede en dårlig fornemmelse.

Flop: K82.

Turn 2.

River 10.

Bordet udbryder. WOOW. ” Quads with deuces again”.

 

Jeg rejser mig op, tager min jakke der hænger på stolen og går over for at fortælle Juul de dårlige nyheder. Jeg bliver dog kaldt tilbage til bordet, da jeg har israeleren dækket med 1500.

Pausen bruger jeg på at opdatere Juul på israelerens spillestil. Min sidemand, en flink amerikaner, siger a chip and a chair, og mener stadig jeg har en chance, og manden skal hurtigt vise sig at have ret. Min A5 går 3 vejs allin i første hånd efter pausen.

Flop AA2. Check check fra de andre spillere.

Turn A. Jeg læner mig godt tilbage i sædet og kan kort efter indkassere 5000.

 

Jeg folder de næste 4 hænder, inden mine sidste chips igen skal på arbejde.

A10 er hånden der skal bringe mig tilbage i turneringen. En anden short stack annoncerer også allin og vi bliver kaldt af BB.


De viser AJog 55. Men hvad gør det når floppet er:

 

2,8,10. the dream is alive!

 

Turn A

 

River J

 

Kæmpe antiklimaks. So close and yet so far. Juul og Frede sender mig i Sporsbooken mens de spiller færdig.

Dagens fællesbet er 300 $ på under point i Mavericks vs Warrios. Linjen er omkring 216 point.

2 timer senere rammer Juul finalebordet som Chipleader, efter han blandt andet har lavet et flot kald med K high mod Israelerens J high. Han går dog kort død, og ender på en 3.plads til 670$.


Da Juul og Frede også sportsbetter en del på siden af vores fællesbet får vi altid drinksbilltter, som kan indløses i den nærliggende bar.

Med vores gratis drinks kan vi nyde en lavt scorende kamp, hvor der kun bliver lidt spænding til det sidste. Kampen ender med en 109-100 sejr til Warriors og vi er nu 4/4 på vores pre dinner bets. Det er altid en god start på aftenen.

Vi har dog inden reservationer så Juul og Frede sender mig på restaurantjagt på hotellet. Jeg falder over en spansk ( amerikansk) taps restaurant ved navn Julian Serrano.

Akustikken er virkelig dårlig og stemningen er langt fra noget der minder om Spanien. Vi bestiller 7 tapastallerkner. Min søster har været gift med en spanier så jeg har brugt mange ferier i Spanien og har spist rigtig meget tapas. Det står dog hurtig klart at Julian Serrano ikke har styr på sin Tapas.

Chorizio pølsen minder mest af alt om en krydret frikadelle, og Juuls Gambas al pil pil er en stor skuffelse.

Til alt held har jeg også bestilt risotto, og den er sidder lige i skabet, dog har den intet med tapas at gøre.

Jeg kvitterer med en 2 stjernet anmeldelse på google, og vi betaler regningen på 1600 kr, for de 7 små retter og 3 colaer.

Den tvivlsomme Chorizio

 

 

Vi er alle enige om at gå tidligt i seng, så vi er klar til den sidste store dag i morgen, hvor der skal hakkes igennem😊 To be continued..

 

30-05-2022 14:22 #53| 1

Fantastisk blog.

 

Jeg er ikke den store Omaha spiller så jeg vil gerne spørge, hvorfor nedenstående flop er fint til vores hånd:



"A10JQ, karate kid kalder også. Flop: J24. Fint flop for os."


Ikke noget træk, og ikke engang to par. 

30-05-2022 14:37 #54| 3
OP
KimN skrev:

Fantastisk blog.

 

Jeg er ikke den store Omaha spiller så jeg vil gerne spørge, hvorfor nedenstående flop er fint til vores hånd:



"A10JQ, karate kid kalder også. Flop: J24. Fint flop for os."

 

Ikke noget træk, og ikke engang to par. 

 

 Takker👍

 

Top par, 3 overkort, samt  backdørs nut flush og bagdørs nut straight, er en fin hånd mod en spiller der har pottet preflop ude af position. 

Hans formodede overpar som AA eller KK får det svært næsten lige meget hvilket kort der rammer på turn, og vi realiserer ofte en masse value eller muligheden for et bluff. 

30-05-2022 16:12 #55| 1

Sindssyg blog. Virkelig top klasse og sikke et arbejde fandme fedt du gider. Man bliver jo topmotiveret, når men sidder og grinder low stakes.


Flere spørgsmål til Frede: Lever han af at bette siden han er så skarp på så mange sportsgrene? Bliver han ikke limiteret af diverse online sites i DK?


Held og lykke med resten af turen



30-05-2022 16:36 #56| 5
OP
Kongs skrev:

Sindssyg blog. Virkelig top klasse og sikke et arbejde fandme fedt du gider. Man bliver jo topmotiveret, når men sidder og grinder low stakes.

 

Flere spørgsmål til Frede: Lever han af at bette siden han er så skarp på så mange sportsgrene? Bliver han ikke limiteret af diverse online sites i DK?

 

Held og lykke med resten af turen

 

 




Tak Kongs💪🏻 Det overrasker mig faktisk hvor meget arbejde der ligger i at lave en blog. Har som sagt aldrig prøvet det før.

Frede har jeg først lige lært at kende gennem Juul. Såvidt jeg kan forstå har han tidligere solgt noget virksomhed og lever idag af forskellige ting, herunder aktier og sportsbetting ( primært på Betfair).
31-05-2022 16:56 #57| 2

Hov der faldt min F5 knap af tastaturet - så nu kan jeg ikke trykke opdater mere!

Så nu må OP hellere få leveret den "plo aria cliffhanger" som tidligere lovet :)

31-05-2022 18:39 #58| 3
OP
knnknn skrev:

Hov der faldt min F5 knap af tastaturet - så nu kan jeg ikke trykke opdater mere!

Så nu må OP hellere få leveret den "plo aria cliffhanger" som tidligere lovet :)



The Grand finale afsnit bliver længere end forventet☺️ Måske klar i aften eller senest i morgen eftermiddag.
31-05-2022 18:47 #59| 2
Rambam skrev:

The Grand finale afsnit bliver længere end forventet☺️ Måske klar i aften eller senest i morgen eftermiddag.



Vi venter i spænding!!:)
31-05-2022 20:15 #60| 3

Jeg stemmer for trekløveret skal se at finde til Vegas igen i en fart. Jeg er blevet afhængig af denne blog 🤔

31-05-2022 20:17 #61| 1

Klasse blog! 👏

31-05-2022 20:34 #62| 1

Altså, det er virkelig velskrevet i den blog her!

Ser frem til resten, og flere senere "live" blogs.

 

Helt forrygende, bedste på pn lige nu synes jeg, og der skal noget til, der er et par giganter der forsøger også.

31-05-2022 20:37 #63| 5
grovfil skrev:

Altså, det er virkelig velskrevet i den blog her!

Ser frem til resten, og flere senere "live" blogs.

 

Helt forrygende, bedste på pn lige nu synes jeg, og der skal noget til, der er et par giganter der forsøger også.

 

 Supergod, men intet slår pt Renogrinderem imho❤️

31-05-2022 20:38 #64| 1
SineQuaNon skrev:

 

 Supergod, men intet slår pt Renogrinderem imho❤️

 

 Det var måske lidt store ord, men prøvede at fortælle jeg virkelig mener det er godt indhold. ️ 

og så var det lidt for at stikke til gullberg, vil have mere!

morfar kan jeg ikke sætte en finger på, udover at der sker så meget i den blog at jeg misser lidt engang imellem, men det det kan ikke være hans skyld 😜

Redigeret af grovfil d. 31-05-2022 20:40
31-05-2022 20:55 #65| 42
OP

Mandag - The Grand Finale

Det er blevet mandag morgen, og det er vores sidste pokerdag. Godt nok skal vi først flyve tirsdag aften, men vi har aftalt at bruge den sidste dag ved poolen samt ordne de sidste små indkøb.

Juul rammer allerede PLO 1/2,  kl. 8.30 og jeg følger trop kort efter. Der er dog kun en ledig plads, så jeg bliver skrevet op til NL 1-3 hvor jeg får plads kl. 9.30 med mine 250$. Bordet er nystartet og tørt som ørkensand. Folk limper 3$ men folder asap hvis der raises til 10$. To pladser til højre for mig sidder en ung gut, som bliver kaldt Top Gun. Han ligner åbenbart en ung Tom Cruise, og forlader kort efter bordet, men jeg synes han skulle nævnes bare på grund af navnet.

 

NEJ NEJ NEJ. Skulle redigere et ord og så forsvandt verdens længste afsluttende indlæg :-(

 

2 timers arbejde down the toilet. Man kan åbenbart ikke redigere når indlægget har en vis længde.
Redigeret af Rambam d. 31-05-2022 21:06
31-05-2022 21:11 #66| 0

Jamen lærte morfar dig ikke at du skal skrive det i en mail til dig selv, og så kopiere den ind?

eller var det en anden blog?? Pis, bliver jo bombarderet med ting der SKAL læses, i er snart ikke til at kende fra hinanden 😜

31-05-2022 21:41 #67| 2
OP
grovfil skrev:

Jamen lærte morfar dig ikke at du skal skrive det i en mail til dig selv, og så kopiere den ind?

eller var det en anden blog?? Pis, bliver jo bombarderet med ting der SKAL læses, i er snart ikke til at kende fra hinanden




Det må have været en anden blog. Jeg har også noget af det ved siden af men langt fra det hele. Håber der var nogle hurtige der fik læst med de første 3 minutter den var på.

31-05-2022 21:45 #68| 0
Administrator

Jeg kan se tidligere versioner sf redigerede indlæg

Det ligner altså ikke det lange indlæg har været oppe

31-05-2022 21:55 #69| 2
OP
Bridgeking skrev:

Jeg kan se tidligere versioner sf redigerede indlæg

Det ligner altså ikke det lange indlæg har været oppe




Det var skam oppe i ca 3 minutter. Læste det hele igennem efter det var postet og fandt en enkelt fejl der skulle rettes. Må på den igen i morgen aften.
Redigeret af Rambam d. 31-05-2022 21:56
31-05-2022 21:56 #70| 1
Bridgeking skrev:

Jeg kan se tidligere versioner sf redigerede indlæg

Det ligner altså ikke det lange indlæg har været oppe

 

 Det er jo ikke i orden at kalde bluff her, så gider han jo ikke... Opbakning!!!!

31-05-2022 21:58 #71| 6
OP
grovfil skrev:

 


 Det er jo ikke i orden at kalde bluff her, så gider han jo ikke... Opbakning!!!!




Skal nok få lagt det hele på igen, når skuffelsen lige har lagt sig i morgen.
31-05-2022 22:05 #72| 1
Administrator
Rambam skrev:

Det var skam oppe i ca 3 minutter. Læste det hele igennem efter det var postet og fandt en enkelt fejl der skulle rettes. Må på den igen i morgen aften.

 

 Weird


Men kan desværre ikke se det og hjælpe

Beklager 

31-05-2022 22:11 #73| 1
OP
Bridgeking skrev:

 


 Weird

 

Men kan desværre ikke se det og hjælpe

Beklager 




Da jeg trykkede rediger, kom der kun det stykke frem, som der er postet nu, mens alt nedenunder forsvandt.
Er det standard når man har et langt indlæg ?
31-05-2022 22:15 #74| 0

Hahaha det' altsaa sjouwt med al den frustration - fuck Microfudge og deres 211 mia parametre hvordan kan man stadig goere writeandsheit uden at internettet griber klatten :D. Tak for en dejlig blog, der ved morfarnis ikke helt naar derop, men er nok saa fe' nok! :)

31-05-2022 22:16 #75| 2
Rambam skrev:

Det var skam oppe i ca 3 minutter. Læste det hele igennem efter det var postet og fandt en enkelt fejl der skulle rettes. Må på den igen i morgen aften.

 

 jeg havde en fane med denne tråd åben,(da jeg så at du havde skrevet om den sidste dag)  med skulle lige se noget andet først.  så jeg åbnede en ny fane og kiggede på noget andet. så vendte jeg tilbage til denne tråd og læste HELE dit indlæg, men så kunne jeg slet ikke forstå grovfil´s kommentar om kopi / paste. men det giver jo god mening nu. Gid du havde skrevet et nyt indlæg om at det hele næsten var væk så kunne jeg have kopieret det 

 

nå men jeg vil også bare sige mange mange tusinde tak for din blog, det har du sgu gjort godt. Og jeg glæder mig allerede til næste gang du/ i skal afsted

 

/nuller

31-05-2022 22:24 #76| 0
Rambam skrev:

Da jeg trykkede rediger, kom der kun det stykke frem, som der er postet nu, mens alt nedenunder forsvandt.
Er det standard når man har et langt indlæg ?

 

 Har du indsat smiley?  

så dræber den alt efter når du redigere.

og det er sandheden fra PN's redigerings konge, hvor fanden bliver det badge på min profil af???

 

Edit, fordi jeg følte jeg burde.

Redigeret af grovfil d. 31-05-2022 22:26
31-05-2022 22:32 #77| 0
Administrator
Rambam skrev:

Da jeg trykkede rediger, kom der kun det stykke frem, som der er postet nu, mens alt nedenunder forsvandt.
Er det standard når man har et langt indlæg ?

 

 Nææ det synes jeg ikke det er 

31-05-2022 22:43 #78| 0
grovfil skrev:

 

 Har du indsat smiley?  

så dræber den alt efter når du redigere.

og det er sandheden fra PN's redigerings konge, hvor fanden bliver det badge på min profil af???

 

Edit, fordi jeg følte jeg burde.

 

 Kiggede lige, ser ikke ud til du bruger smileyer, men måske , billeder osv. Gør det samme når man redigere

Redigeret af grovfil d. 31-05-2022 23:13
31-05-2022 22:43 #79| 1
OP
grovfil skrev:

 


 Har du indsat smiley?  


så dræber den alt efter når du redigere.


og det er sandheden fra PN's redigerings konge, hvor fanden bliver det badge på min profil af???


 

Edit, fordi jeg følte jeg burde.



Ja. Havde indsat smiley :(

31-05-2022 23:13 #80| 1

Overdrevet liret blog. Stor skam med sidste indlæg, men tak for arbejdsindsatsen, og det lyder godt nok som den svedigste tur, I har været på!

01-06-2022 16:53 #81| 63
OP

Mandag - The Grand Finale 

Det er blevet mandag morgen, og det er vores sidste pokerdag. Godt nok skal vi først flyve tirsdag aften, men vi har aftalt at bruge den sidste dag ved poolen samt ordne de sidste små indkøb.

Juul rammer allerede PLO 1/2 $ kl. 8.30 og jeg følger trop kort efter. Der er dog kun en ledig plads, så jeg bliver skrevet op til NL 1-3 hvor jeg får plads kl. 9.30 med mine 250$.

Bordet er nystartet og tørt som ørkensand. Folk limper 3$ men folder asap hvis der raises til 10$. To pladser til højre for mig sidder en ung gut, som bliver kaldt Top Gun. Han ligner åbenbart en ung Tom Cruise, og forlader kort efter bordet, men jeg synes han skulle nævnes bare på grund af navnet :- )

 

 

 

Efter lidt tid spiller jeg min første hånd. KQ på knappen..

CO limper og jeg gør det til 15.$ Han kalder meget tøvende og ligner mest en der har lyst til at smide sin hånd i mucken.

 

Flop: Q78

 

Han leader noget overraskende 30$. Call.

 

Turn 10. Han skyder videre for 45$. Call.

 

River A.

 

Han checker heldigvis og vi tager potten mod hans 10J.

 

Dealeren er venlig og spørger interesseret til livet i Danmark. Han nævner endda at Danmark har en af verdens ældste monarkier, dog må jeg korrigere ham da han først tror vi har en konge. We have an Old Queen , siger jeg.

 

Det er som om bordet pludselig er løsnet op, og det er gode nyheder da jeg samler QQ op i CO.

To limpers betaler hver 3$ inden jeg stiver taksten til 17$. Kald fra knappen og limperne og vi ser et flop 4 vejs.

 

Flop: 458.

 

Check, check, Jeg better 35$, og knappen, en gammel surfertype med grå krøller, vågner nu op med et raise til 70$. To hurtige folds og tilbage til mig.

Spiller han 300$ bag, hader vi vores liv, men heldigvis har han kun 60$. Det gør min beslutning nem og vi er All-in.

 

Turn 10


River 3

Som mange andre I Vegas bliver han ved med at se på sin hånd. Han ser forbavset på mine damer og mucker uden at indikere hvad han havde..

Mens jeg skraber potten sammen siger jeg med et skævt smil “ The Danish Queen has arrived”.

 

 

Jeg har en god fornemmelse både ift. kortene og modstanderne, this is going to be a good day.

 

Lidt senere serveres der AQ i bb.

Cut off raiser til 10$. Jeg smider den i 30$. Han kalder.


Flop Q,6,7.

CO har tidligere siddet ved Juuls PLO bord men er nu flyttet til NL. Han har mig næsten dækket.

 

Jeg checker. Han better 40$.


Panikken breder sig. Jeg raiser til 110$, og bliver lettet da han folder.

 

Det er ikke en optimal måde at spille på. Jeg burde have lavet et lille c-bet eller alternativt check-call for at lade ham forsætte et evt. bluff. Det er ikke mange dårligere hænder jeg får til at kalde med mit check raise, udover nogle KQ kombinationer.

Klokken er næsten 10.30, og poolen kalder. Dagen er startet fint med et plus på 300$. PLO’en må vente til senere. Jeg casher ud..

 

 

 

Omkring frokosttid falder jeg i snak med en amerikaner ved pool området. ” Hey man, I love your accent, do you want a Coors Light”, jeg takker høfligt ja og de næste par timer står den på small talk med Zach fra LA.

Jeg får hurtigt fortalt at jeg har kæreste og barn, bare lige så han ved hvordan landet ligger.. Han er selv fraskilt med 2 børn, og skal bare have et par timer til at gå inden hans flyafgang kl.16.00. Hvis man bliver tilbudt en gratis øl af en mand ved en pool i Danmark, kan der godt være en bagtanke, men I USA er det ofte uskyldigt.

Juul skriver flere gange til mig på messenger, at jeg skal komme ind og spille. PLO bordet er mega saftigt, og han er allerede 1000$ oppe ved frokosttid.

 

Klokken er ca 15.00 da følgende hånd indtræffer. Black Guy from New York er en munter spiller, der også har siddet ved bordet siden i morges. Ham og Juul spiller mange hænder mod hinanden og for det meste, ender chipsene hos Juul.

 

Hånden går nogenlunde sådan her. Der er raiset og 5 mand ser floppet.

 

Juul har kaldt med 101078.

 

Flop slår 599.

 

Check fra alle undtagen New York der siger 25$, call fra Juul.

 

Turn 10


Juul better stort ud men bliver pot re-raiset af Mr New York. Call fra Juul.

 


River 3


Check fra Juul. Mr New York skyder nu en ordenlig kugle på 400$.

 

Juul siger I know you have quads but I can’t fold”.

Kort efter ser Juul de dårlige nyheder. Hans stack tager et ordentlig hit men han føler også en vis lettelser over at han trods alt ikke mistede de yderligere 500$, som de begge har bag.

De næste par timer bruger Juul på igen at bygge sin stack, og det er som at stjæle slik fra små børn. Han vinder meget af det tabte tilbage bl.a fra sin nemesis - Mr. New York. Jeg tager en time mere ved poolen. 

 

Jeg rammer pokerrummet igen kl 17.30. Jeg får den sidste ledige plads på bordet, hvor Juul er i gang med en af hans klassiske opvisninger. Han kører bordet fuldstændig over alt i mens han griner, synger og skaber god stemning. Den får på alle tangenter . “ Winner Winner Chicken Dinner” skråler Juul mens endnu et flop bliver langet over disken. Han er ovenpå igen efter hans mavepuster mod Mr New York tidligere på dagen. På et tidspunkt synger de to endda duet sammen" Bad boys bad boys, what are you gonna do when they come for you” .


Det er mine sidste to timer i Vegas pokerrum, og jeg håber på en god afslutning. Jeg har købt ind for 350$.

Kort tid inde i spillet har jeg vundet et par små pots, da jeg får QQ106.

 

Der er kaldt 5$ hele vejen rundt, og vi ser en Family pot.

 

Flop QJ,7.

 

The Nizzeles med draw på siden.

 

Check. En middelaldrende dame som virker lettere frustreret better 30$. Alle folder om til mig.

 

Jeg raiser til 150$. Hun kalder uden tøven.

 

Turn 4. I LOVE IT.

 

Jeg leader nu. 300$. Hun sender 300$+ sine sidste 60$ ind. Jeg kalder hurtigt.

 

“Do you have queens” siger hun?

 

Det betyder naturligvis at hun har JJ, og trækker til en enkelt knægt. Vi kører den to gange og jeg hiver potten på små 1000$.

The Danish Queens strikes again:-)


Senere er der Bomb pot, og jeg er for en gangs skyld med. I modsætning til Wynn køres floppet kun en gang på Aria.

 

Jeg får AKQJ. Det er en monster i en pot hvor alle er forced to see a flop for 20$.

 

Flop A10,6.

 

Jeg leader 100$. Dårlig spiller på min venstre side går All-in med 150$. Sur dame der før havde JJ, kalder All-in med ca 100$, Mr New York kalder og det samme gør jeg.

 

Turn 5. Check check.

 

River 6. Check check.

 

Sur dame vinder main pot med fuldthus i 10'ere. Jeg tager en lille side pot da dårlig spiller viser A459 og New York ikke har ramt.

 

Snart ryger jeg igen i ilden.

 

Jeg raiser til 15$ med 5678. call fra et par dårlige spillere og pot raise fra New York, og der er nu ca. 270$ i potten, efter mig og den ene dårlige spiller har kaldt. ( Han er iøvrigt All-in da han spiller en short stack).

 

Flop A,3,7.

 

New York checker noget overraskende og ligner bestemt ikke en mand der har esser.

 

Turn 10. Check check.

 

Hmmm. Det er spøjst det her.

 

River A.

 

Han har helt sikkert ikke esser.

Jeg beslutter mig for at bette 60$ for at tage site potten, og håber han folder random pocket pair. Han folder heldigvis, men de gode nyheder stopper ikke her. Fyren der var All-in preflop viser 2244, og vores par 7 tager også mainpot.

 

Alt i mens Juul og jeg har haft travlt med PLO’en har Frede lavet en 5 vejs deal i Arias Daily 160$. Det giver ham 1038$. For en mand der kun spiller poker når han er i Vegas, er 2 ud af 4 finaleborde rigtig godt gået.

 

Ved 20.00 tiden casher Juul og jeg ud. Jeg laver små 700$, hvilket bringer dagens total tæt på 1000$. Juul laver ca. 1300$. Stemningen er høj, og vi går i baren for at indløse vores drinksbilletter mens vi ser det sidste af basketkampen.

 

I dag har vi 300$ på over point i Miami – Boston, og det viser sig hurtigt at være en dårlig beslutning. Miami scorer 1 point i de første 8 minutter og det er vist aldrig sket før i en NBA kamp. Vi ender derfor på 4 ud af 5 succesfulde pre-dinner bets og det er bestemt godkendt.

Kl. 21 har vi bord på Javier’s som er en pæn mexicansk restaurant på Aria. Vi har store forventninger da vi elsker Mexi-mad.

Som sædvanlig er vores bord ikke klar. Try to come back in 20-25 minutes.. Det er simpelthen så dårlig stil, men et helt gennemgående tema på næsten alle de restauranter vi har bestilt bord på i Vegas.

Juul og Frede ryger direkte i Crabs med 500$. Vi bestiller 3 stk. Margaritas og stemningen er i top. Her ses Juul og Frede side om side.

 

 

Det starter også godt men herefter går det langsomt ned ad bakke, og de 500$ er næsten væk, da vi sætter kursen tilbage mod Javier’s. Vi venter yderligere 10 min før bordet er klar, men får langt om længe lov til at sætte tænderne i noget mexicansk.

 

 

Drinksene er gode, men maden er semi kedelig. Betjeningen er derimod super, og vi hygger os med en god afslutning på turen. Regningen kan jeg ikke huske, men på en dag hvor vi alle laver gode penge, er det også underordnet. Dette var det sidste pokerindlæg, men en af de kommende dage vil jeg lave en afrunding med status på turens regnskab, behind the scenes og mine tanker omkring turen.

 

Tak fordi I læser med. 

Redigeret af Rambam d. 03-06-2022 22:03
01-06-2022 17:14 #82| 3

Tusinde tak for en fremragende blog. 
Lyder som en super fed tur. 

01-06-2022 17:16 #83| 2

Yderst velskrevet og generelt bare gennemført blog. Tak for den!

01-06-2022 17:21 #84| 3

Mange tak for en fantastisk fortælling, håber i snart tager på nye eventyr :-)

01-06-2022 17:44 #85| 2
OP

Tak for alle de positive kommentarer🙏🏻

01-06-2022 17:47 #86| 1
MESTERBLOGGER

Tak fordi vi måtte læse med.

Smart at tage Frede med, så I hele tiden kunne vinde penge til de dyre restaurantbesøg.
Der var vel sagtens 20-30% drikkepenge oveni de priser du nævner...

 

01-06-2022 17:51 #87| 0
OP
Gullberg skrev:

Tak fordi vi måtte læse med.

Smart at tage Frede med, så I hele tiden kunne vinde penge til de dyre restaurantbesøg.
Der var vel sagtens 20-30% drikkepenge oveni de priser du nævner...

 



Drikkepenge på ca 20% er for det meste inkluderet i de priser jeg nævner med mindre jeg specifikt har skrevet det er før tips😊

01-06-2022 18:18 #88| 0

dejavu ;) . tak fordi at du gad at skrive det hele igen. ( selvom at jeg var en af de få, der nåede det,  first time ) 

 

du har tidliger skrevet at du har oplevet massive prisstigninger. hvor meget drejer det sig om ? 

 

og jeg læser misunedeligt om at i giver over 3K for en middag ( dog for 3 personer) . det er mere end hele mit rådighedsbeløb for en månede :)

 

tilbage i start 80 erne. Sad jeg utallige gange med min bedste ven som 18 årig og drømte om at når vi blev 21 så skulle vi til vegas. men nu,

som 56 årig ( og på vej til en campingvogn som helårsbeboelse) . må man jo nok indse at det kun blev  til  drømmen

 

tak igen for en fed blog 

 

ps. den pokermaskine. på bar disken.  er det en normal maskine. eller får man feks. et gratis bet. hvis man køber en drinks eller ?  

/nuller

01-06-2022 18:42 #89| 0
OP
nuller skrev:

dejavu ;) . tak fordi at du gad at skrive det hele igen. ( selvom at jeg var en af de få, der nåede det,  first time ) 

 

du har tidliger skrevet at du har oplevet massive prisstigninger. hvor meget drejer det sig om ? 

 

og jeg læser misunedeligt om at i giver over 3K for en middag ( dog for 3 personer) . det er mere end hele mit rådighedsbeløb for en månede :)

 

tilbage i start 80 erne. Sad jeg utallige gange med min bedste ven som 18 årig og drømte om at når vi blev 21 så skulle vi til vegas. men nu,

som 56 årig ( og på vej til en campingvogn som helårsbeboelse) . må man jo nok indse at det kun blev  til  drømmen

 

tak igen for en fed blog 

 

ps. den pokermaskine. på bar disken.  er det en normal maskine. eller får man feks. et gratis bet. hvis man køber en drinks eller ?  

/nuller




Med den høje dollar kurs og post corona prisstigninger er et løst slag på tasken at en Vegas tur er 20-25% dyrere end for 3-5 år siden. Sidst jeg var her i 2017 boede jeg dog på Venetian, så kan ikke sammenligne direkte.
Wynn og Aria er to af de dyrere hoteller og man kan helt sikkert godt finde billigere alternativer også til aftensmaden.
Det er bare en standard maskine, der følger ikke nogle gratis spind med ved køb af drinks:)

01-06-2022 18:48 #90| 1
nuller skrev:

dejavu ;) . tak fordi at du gad at skrive det hele igen. ( selvom at jeg var en af de få, der nåede det,  first time ) 

 

du har tidliger skrevet at du har oplevet massive prisstigninger. hvor meget drejer det sig om ? 

 

og jeg læser misunedeligt om at i giver over 3K for en middag ( dog for 3 personer) . det er mere end hele mit rådighedsbeløb for en månede :)

 

tilbage i start 80 erne. Sad jeg utallige gange med min bedste ven som 18 årig og drømte om at når vi blev 21 så skulle vi til vegas. men nu,

som 56 årig ( og på vej til en campingvogn som helårsbeboelse) . må man jo nok indse at det kun blev  til  drømmen

 

tak igen for en fed blog 

 

ps. den pokermaskine. på bar disken.  er det en normal maskine. eller får man feks. et gratis bet. hvis man køber en drinks eller ?  

/nuller

 

 "pokermaskinen" blackjack/videopoker/slots maskine, er monteret i de fleste bars rundt omkring på casinoerne, hvis man sætter sit rewardkort i maskinen, og spiller en vis mængde, så drikker man gratis. Der lyser en pære bag på maskine, så bartenderen kan følge med i om man drikker gratis, og så reset han lyset. Ellers skal der betales for ens alkohol.

 

Priserne er steget voldsomt over hele USA. Miami har lagt tæt på 300% på hotelpriserne på 4-5 år, Vegas kravler også op af, men ikke helt så galt og har man som tidligere nævnt et rewardkort, så kan man hente fine rabatter.

01-06-2022 18:55 #91| 0
Rambam skrev:

Med den høje dollar kurs og post corona prisstigninger er et løst slag på tasken at en Vegas tur er 20-25% dyrere end for 3-5 år siden. Sidst jeg var her i 2017 boede jeg dog på Venetian, så kan ikke sammenligne direkte.
Wynn og Aria er to af de dyrere hoteller og man kan helt sikkert godt finde billigere alternativer også til aftensmaden.
Det er bare en standard maskine, der følger ikke nogle gratis spind med ved køb af drinks:)

tak for dit svar. og jeg har fulgt Cheapo vegas. Længe ( findes den hjemmeside.  mon stadig) ? 

og ja Aria og Wynn er upper class ;)  men stadig dejligt at du giver en honest review. både der, og de andre dyre spisesteder :) 

og ang. den pokermaskine... smid en dollar ind og hvis du får et "par". er din bestilling gratis. . ( den er jo nem at programere. ,

altså at det EN  ud at 50. $ der får et "par" . easy money :) . 

 

men tak igen /nuller 

01-06-2022 20:43 #92| 0
nuller skrev:

tak for dit svar. og jeg har fulgt Cheapo vegas. Længe ( findes den hjemmeside.  mon stadig) ? 

og ja Aria og Wynn er upper class ;)  men stadig dejligt at du giver en honest review. både der, og de andre dyre spisesteder :) 

og ang. den pokermaskine... smid en dollar ind og hvis du får et "par". er din bestilling gratis. . ( den er jo nem at programere. ,

altså at det EN  ud at 50. $ der får et "par" . easy money :) . 

 

men tak igen /nuller 

 

 

https://www.cheapovegas.com/
01-06-2022 20:53 #93| 0
Epix skrev:

 

 

https://www.cheapovegas.com/

 

 takker  ;)

01-06-2022 22:36 #94| 2

Helt fantastisk blog Rambam! Tusind tak for fornem underholdning! Håber du vil blogge igen, næste gang du tager afsted

02-06-2022 07:50 #95| 1

Det har været en fornøjelse at følge med i jeres oplevelser. Lyder som en fantastisk tur

02-06-2022 07:58 #96| 1
Administrator

Klasse 

02-06-2022 08:47 #97| 11
OP
SineQuaNon skrev:

Helt fantastisk blog Rambam! Tusind tak for fornem underholdning! Håber du vil blogge igen, næste gang du tager afsted



Næste Vegas tur er estimeret til 2027, men vi overvejer en Barcelona pokertur i 2023, så der bliver bloggen måske genoplivet :)
02-06-2022 10:52 #98| 2

Fremragende blog og yderst velskrevet. Det var en fornøjelse at følge med og jeg er sgu´ ked af det slutter her. Jeg må nappe Morfarnissen og Guldberg´s eventyr.

 

02-06-2022 11:22 #99| 2

Tak for at tage os med på rejsen. Fremragende indhold tak for det.

02-06-2022 13:12 #100| 1

Fed blog, tak for den. Nu kribler det i fingrene for at komme til Las Vegas igen :)

02-06-2022 16:21 #101| 1

Mange tak for at lave denne blog @OP

Det giver virkelig flashbacks til egne Vegas ture og det knipler i fingrene for at komme afsted igen =) 

 

Godt arbejde! 

02-06-2022 18:24 #102| 1

Tak for en god blog!

02-06-2022 18:46 #103| 2

Fantastisk fed blog, det har været fedt at læse med..

Barcelona bloggen vil vi glæde os til :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar