Geopolitisk og Makroøkonomisk
Dybdeanalyse: USAs Handelsstrategi og
Den Globale Økonomiske Orden
(2026–2029)
Rapporttype: Strategisk Dybdeanalyse
Dato: 22. Januar 2026
Emne: Prædiktiv analyse af USA's handelspolitik, sekundære sanktioner og økonomisk
afkobling fra Kina under Trump-administrationen.
Omfang: Omfattende (15.000 ord ækvivalent dybde)
Indledning: Den Nye Merkantilisme og Opbruddet i den Liberale Orden
Vi skriver januar 2026. Det globale økonomiske landskab er uigenkaldeligt forandret. Donald
Trumps tilbagevenden til præsidentembedet i 2025 har markeret et definitivt brud med den
neoliberale konsensus, der har domineret vestlig økonomisk tænkning siden afslutningen af
Den Kolde Krig. Hvor handelspolitik tidligere blev betragtet som et instrument til optimering af
komparative fordele og forbrugerpriser, er det i dag transformeret til det primære våben i en
geopolitisk udmattelseskrig. Denne rapport, udarbejdet fra et makroøkonomisk og geopolitisk
perspektiv, bekræfter og uddyber hypotesen om, at Trump-administrationen ikke blot søger at
"balancere" handlen med Kina, men aktivt arbejder på en systemisk afkobling gennem en
strategi baseret på "sekundært pres" mod tredjeparts-økonomier.
Året 2025 var præget af chokbølger, der rystede fundamentet for global handel: fra
"Liberation Day"-tolden i april til den dramatiske anvendelse af International Emergency
Economic Powers Act (IEEPA) som juridisk løftestang.
1 Nu, ved indgangen til 2026, står verden
over for en ny virkelighed, hvor selv nære allierede som EU og Mexico trues med sanktioner
baseret på alt fra sikkerhedspolitiske uenigheder om Grønland til indenrigspolitiske forhold i
Brasilien.
3
Denne rapport er struktureret i fire hovedsektioner. Først dissekerer vi den historiske
algoritme bag Trumps beslutninger for at forstå den underliggende logik. Dernæst analyserer
vi "Proxy-krigen" – kampen om de tredjelande, der faciliterer kinesisk handel. Tredje sektion
opstiller en detaljeret strategisk prognose for 2026-2029, og endelig simulerer vi de
makroøkonomiske konsekvenser af denne nye verdensorden.
Sektion 1: Den Historiske "Trussel-til-Handling" Model
(Trump-Told-Algoritmen)
For at kunne navigere i de kommende tre års volatilitet er det nødvendigt at afkode den
operationelle logik, der driver Det Hvide Hus. Ved at analysere data fra den første handelskrig
(2018-2019) og sammenholde dem med begivenhederne i 2025, har vi identificeret en cyklisk
algoritme – "Trump-Told-Algoritmen". Denne cyklus er ikke udtryk for impulsivitet, men
derimod et kalkuleret presmiddel designet til at maksimere usikkerhed ("The Uncertainty Tax")
og fremtvinge bilaterale indrømmelser, der ofte går uden om multilaterale institutioner som
WTO.
1.1 Algoritmens Fem Faser
Gennem en detaljeret gennemgang af toldhandlinger mod Kina, Mexico, Vietnam og EU kan vi
destillere følgende mønster, der gentager sig med næsten mekanisk præcision:
Fase 1: Udløseren (The Trigger)
Udløseren for en ny toldrunde er sjældent udelukkende økonomisk (f.eks. et specifikt
handelsunderskud). Den er ofte koblet til en politisk eller sikkerhedsmæssig begivenhed
("narrativet"), der kan legitimere brugen af nødretsbeføjelser.
● Historisk Præcedens (2018): Det startede med Section 201-undersøgelser af
solpaneler og vaskemaskiner, som gav en snæver, teknokratisk hjemmel til "Safeguard
Tariffs".
5 Dette var "prøveballonen".
● Eskalering (2025): I Trumps anden periode er udløseren blevet markant mere politiseret.
Erklæringen af "Liberation Day" den 2. april 2025 var ikke baseret på en langvarig
handelsundersøgelse, men på en erklæring om national nødsituation under IEEPA,
begrundet med fentanyl-krisen og "økonomisk aggression" fra Kina.
1
● Analyse: Skiftet fra Section 232 (national sikkerhed, brugt mod stål/aluminium) til IEEPA
er kritisk. IEEPA giver præsidenten beføjelser til at regulere al handel i en nødsituation
uden Kongressens indblanding, hvilket gør handlingen hurtigere og mere uforudsigelig.
2
Fase 2: Truslen (The Threat)
Truslen er designet til at være maksimalistisk og chokere markederne ("Madman Theory").
Formålet er at tvinge kapitalmarkederne til at reagere før politikerne.
● Mønster: Truslerne starter ofte med ekstreme satser. I valgkampen 2024 og starten af
2025 så vi trusler om 60-145% told på kinesiske varer og 100% told på lande, der
fravælger dollaren (BRICS).
7
● Psykologisk effekt: Målet er at skabe øjeblikkelig kapitalflugt fra mål-landet. Ved at true
med 100% told på Mexico eller Vietnam, tvinger Trump multinationale selskaber til at sætte investeringer på pause ("Freeze") og genoverveje deres forsyningskæder, før
tolden overhovedet er implementeret.
10 Usikkerheden er i sig selv et våben.
Fase 3: Forhandlingsvinduet (The Negotiation Window)
Efter det initiale chok indføres ofte en pause eller en udsættelse. Dette er "løftestangs-fasen",
hvor administrationen tester modpartens smertegrænse.
● Data: I 2025 så vi en 90-dages pause på "Liberation Day"-tolden (fra april til juli) for at
muliggøre forhandlinger.
1
● Markedsdynamik: Administrationen bruger aktiemarkedets volatilitet som et barometer.
Hvis S&P 500 falder for drastisk, udskydes handlingen, eller retorikken blødes op, som
det skete i sommeren 2025, hvor frister blev skubbet til august.
1 Dette viser, at selvom
målet er protektionisme, er taktikken begrænset af Wall Streets reaktion.
Fase 4: Handlingen (The Action)
Implementeringen er ofte mindre end den oprindelige "Madman"-trussel, men stadig
betydelig nok til at ændre handelsstrømmene strukturelt.
● Faktisk Implementering: I stedet for de truede 145% mod Kina i april 2025, endte den
"effektive" toldsats på omkring 15-20% gennemsnitligt for de fleste partnere, dog med
toppe på 50% for specifikke lande som Brasilien og Indien, der blev ramt af sekundære
sanktioner.
4
● Selektivitet: Handlingen er fragmenteret og skræddersyet. Mens EU fik en midlertidig
aftale med et toldloft på 15% i juli 2025
11
, blev Vietnam ramt af 20% told plus en specifik
40% straf på transshipment.
12 Dette bekræfter, at "one size fits all" er erstattet af en
"ven-eller-fjende"-tilgang.
Fase 5: Udfaldet (The Outcome / The Truce)
Cyklussen afsluttes midlertidigt med en "aftale", der indebærer købsforpligtelser
(merkantilisme) snarere end strukturelle reformer (liberalisme).
● November 2025 Aftalen med Kina: Kina indvilligede i at købe 12 millioner tons
sojabønner i slutningen af 2025 og 25 millioner tons årligt i 2026-2028. Til gengæld
suspenderede USA stigninger i den "reciprokke" told og reducerede fentanyl-relaterede
toldsatser med 10 procentpoint indtil november 2026.
13
● Kritisk Indsigt: Disse aftaler er våbenhviler, ikke fredstraktater. De køber tid (frem til
november 2026), men løser ikke de underliggende konflikter om teknologi, Taiwan eller
Kinas industripolitik.
Tabel 1.1: Den Historiske Tidslinje for Trump-Algoritmen (2025-cyklus)
Fase Dato Begivenhed
(Eksempel)
Detaljer og Kilder
Udløser 2. April 2025 "Liberation Day"
Erklæring
IEEPA aktiveres
pga. fentanyl og
national sikkerhed.
1
Trussel April 2025 Trussel om
60-145% told
Trussel mod Kina
og "universel told"
på 10-20% mod
alle andre.
6
Vindue April-Juli 2025 90-dages Pause Forhandlingsvindue
åbnes for at presse
allierede til
indrømmelser.
1
Handling Juli-Aug 2025 Differentieret
Implementering
EU: 15% loft.
Vietnam: 20% +
40%
transshipment.
Brasilien: 40% straf.
4
Udfald Nov 2025 Kina Våbenhvile Kina køber soja for
mia. USD; USA
pauser eskalering
til nov 2026.
13
Sektion 2: "Proxy-Krigen" (Analyse af Tredjeparts-Mål)
Trumps strategi for 2026-2029 hviler på en fundamental erkendelse: Direkte told på Kina i
2018-2019 førte primært til handelsomlægning (trade diversion) snarere end ægte
hjemtagning af produktion (reshoring) til USA. Kinesiske varer flyder nu gennem Vietnam,
Mexico og endda Europa for at undgå amerikanske toldmure.
15 Statistiken viser, at mens USAs
direkte underskud med Kina faldt, steg underskuddet med Mexico og Vietnam tilsvarende.
17
Derfor er næste fase af handelskrigen rettet mod "Kinas Muldyr" – de allierede og partnere,
der faciliterer kinesisk eksport. Hypotesen om "sekundært pres" bekræftes af den aggressive
retorik og handling rettet mod disse lande i slutningen af 2025.
2.1 Mexico: Den Vigtigste Kampplads (USMCA Revisionen 2026)
Mexico er nu USA's største handelspartner, men også den største bekymring for
administrationen grundet kinesiske investeringer, især i elbil-sektoren (EV).
● Problemet: Kinesiske virksomheder (f.eks. BYD, MG) har annonceret eller bygget
fabrikker i Mexico for at drage fordel af USMCA's toldfrihed til det nordamerikanske
marked. Kinesiske direkte investeringer (FDI) i Mexico steg eksplosivt med 288% frem
mod 2023.
18
● Handlingen: USA har allerede indført en 25% told på stål/aluminium, der ikke er "smeltet
og støbt" i Nordamerika, og truer med op til 100% på biler, der ikke overholder ekstremt
strenge oprindelsesregler.
8
● Prædiktion for 2026: USMCA-revisionen i juli 2026 bliver ikke en rutinemæssig
opdatering ("Sunset Review"), men en de facto genforhandling. USA vil kræve en
"anti-Kina klausul", der specifikt udelukker varer produceret i Mexico af virksomheder
med kinesisk ejerskab ("Non-Market Economy Entities") fra USMCA-fordele.
19 Hvis
Mexico nægter, vil Trump true med at opsige aftalen, hvilket vil udløse økonomisk kaos i
Mexico.
2.2 Vietnam: "Transshipment"-Hubben
Vietnam har været en af de største vindere af "China+1"-strategien, men
Trump-administrationen ser landets voksende handelsoverskud med USA som bevis på
omgåelse.
● Data: Vietnams eksport til USA er steget markant, og landet er nu blandt de største kilder
til amerikansk import.
21
● Eskalering: I juli 2025 indførte USA en ny handelsramme med Vietnam. Mens den
generelle told blev sat til 20%, blev der indført en kritisk 40% straftold på varer mistænkt
for "transshipment" (dvs. varer med kinesisk oprindelse og minimal forarbejdning i
Vietnam).
12
● Konsekvens: Dette markerer en ny æra, hvor bevisbyrden vendes om. Vietnamesiske
eksportører skal nu bevise, at deres varer ikke er kinesiske. Dette vil ramme elektronik-,
tekstil- og solcellesektoren hårdt og tvinge virksomheder til dybdegående supply chain
tracing.
2.3 Den Europæiske Union: Digital Skat og Grønlands-Kortet
Forholdet til EU er komplekst og præget af en blanding af sikkerhedspolitisk alliance og
økonomisk rivalisering.
● Grønlands-Sagen (Januar 2026): I en opsigtsvækkende udvikling har Trump koblet
sikkerhedspolitik direkte til handel ved at true med told på EU-lande, der modsætter sig
amerikanske interesser i Grønland.
3 Selvom dette kan virke bizart, demonstrerer det
villigheden til at bruge told som et politisk tvangsmiddel uden for enhver økonomisk logik.
Truslen om 10% told fra 1. februar 2026, stigende til 25% i juni, er et klassisk
"Trigger/Threat"-træk fra algoritmen.
23
● Teknologi og Skat: EU's digitale regulering og potentielle digitale skatter (DST) forbliver
en kilde til friktion. USA truer med gengældelse ("Reciprocal Tax") mod enhver DST, der
rammer amerikanske tech-giganter.
24 Aftalen fra juli 2025 om et 15% toldloft er skrøbelig
og kan kollapse, hvis Grønlands-konflikten eskalerer.
2.4 Indien og Brasilien: De "Ulydige" og Sekundære Sanktioner
Disse lande er ramt af specifikke, målrettede sanktioner, der illustrerer brugen af
handelspolitik som straf for geopolitisk ulydighed.
● Indien: Ramt af 25-50% told i august 2025. Den officielle begrundelse varierer, men
sanktionerne er eksplicit koblet til Indiens fortsatte import af russisk olie ("Secondary
Sanctions" på energi).
4 Dette er et signal til alle "neutrale" stater: Man kan ikke handle
med USAs fjender (Rusland) uden at betale en pris på det amerikanske marked.
● Brasilien: Ramt af 40-50% told. Her er begrundelsen endnu mere politisk; sanktionerne
er koblet til den brasilianske regerings behandling af tidligere præsident Jair Bolsonaro,
en politisk allieret af Trump.
4 Dette bekræfter en farlig tendens: Trump bruger amerikansk
handelspolitik til at intervenere i andre landes indenrigspolitik.
Sektion 3: Den Strategiske Prognose (2026–2029)
Baseret på "Trump-Algoritmen" og analysen af proxy-målene, opstiller vi følgende strategiske
tidslinje for de næste tre år. Denne prognose forudsætter, at Trump forbliver ved magten og
fastholder sin protektionistiske linje.
År 1: 2026 – "The Squeeze" (Presset Maksimeres og USMCA-Opgøret)
2026 bliver året, hvor USA forsøger at lukke hullerne i toldmuren. Fokus er på håndhævelse
over for tredjelande og forberedelse til det endelige opgør med Kina, når den nuværende
"våbenhvile" udløber.
● Q1 2026: Den Juridiske Kamp og Grønland.
○ Højesteret: En afgørelse om lovligheden af Trumps brug af IEEPA til at indføre told
forventes i starten af 2026. En sejr til administrationen vil cementere præsidentens
magt til at bruge told som udenrigspolitisk instrument uden Kongressen.
26
○ “Grønlandskrisen”: Spændingerne med EU over Grønland vil skabe volatilitet i Q1.
Forventningen er dog, at EU og USA finder en pragmatisk løsning (f.eks. øgede
EU-investeringer i amerikansk LNG eller forsvar) for at undgå en fuld handelskrig, da
Trump har brug for europæisk kapital.
27
● Juli 2026: USMCA-Dommedag (Best Time to Strike).
○ Dette er årets vigtigste begivenhed. Den formelle revision af USMCA i juli vil blive
brugt aggressivt. USA vil true med at trække sig fra aftalen for at tvinge Mexico til at acceptere nye oprindelsesregler, der effektivt blokerer kinesiske investeringer.
○ Advarselstegn: Hold øje med retorikken omkring "National Security" i bilindustrien i
månederne op til juli. Hvis USA starter en Section 232-undersøgelse af mexicanske
biler, er det signalet til angreb.
19
● November 2026: Våbenhvilens Udløb.
○ Den midlertidige aftale med Kina fra nov. 2025 udløber. USA vil sandsynligvis
konstatere, at Kina ikke har opfyldt alle købsforpligtelser (soja/energi) eller
strukturelle reformer.
○ Prognose: Fornyet retorik om "Kinas snyd" i ugerne op til midtvejsvalget i november
2026 vil sætte scenen for eskalering i 2027.
År 2: 2027 – "The Decoupling" (Den Reelle Afkobling)
Med USMCA (forhåbentlig) sikret på amerikanske præmisser og tredjelande under pres, vil
Trump vende kanonerne direkte mod Kina igen.
● Implementering af "Reciprok Handel": Hvis Kongressen eller præsidentielle dekreter
tillader det, vil USA indføre et mere systematisk "baselinje-told" system, hvor toldsatser
matcher handelspartnerens satser. Dette vil ramme lande med høje toldmure (som Indien
og Brasilien) hårdt og institutionalisere protektionismen.
● Kina-Eskalering: Tolden på kinesiske varer vil sandsynligvis stige tilbage mod de
oprindeligt truede 60%, især på strategiske varer (elektronik, medicin, sjældne jordarter).
Målet er nu total afkobling af kritiske forsyningskæder, ikke bare balance på
handelsbalancen.
● Finansiel Krig: Vi forudser en mulig indførelse af kapitalrestriktioner, der forbyder
amerikanske pensionskasser at investere i kinesiske virksomheder, samt sanktioner mod
kinesiske banker, der faciliterer handel med Rusland/Iran.
29 Dette vil være det "nukleare"
træk i den økonomiske krig.
År 3: 2028-2029 – "The New Order" eller Stagflation
I slutningen af perioden vil effekterne af tre års intensiv handelskrig være tydelige og
strukturelle.
● Endgame: Målet er ikke nødvendigvis at fjerne handelsunderskuddet totalt (hvilket er
makroøkonomisk umuligt uden recession), men at skabe en "Kina-fri" forsyningskæde for
Vesten.
● Investeringsstrategi: Virksomheder, der ikke har diversificeret væk fra Kina inden 2027,
vil være fanget. "Friend-shoring" til mere politisk stabile allierede (f.eks. Østeuropa, dele
af Sydamerika der følger USAs linje) vil være den eneste sikre havn.
● Økonomisk Realitet: USA vil opleve strukturelt højere inflation (grundet told) og højere
renter. Den globale vækst vil være fragmenteret. Kina vil have accelereret sin egen
blokdannelse (BRICS+) som modvægt, hvilket skaber en todelt verdensøkonomi.
Sektion 4: Konsekvensanalyse og Impact Simulation
Hvis scenariet beskrevet ovenfor holder stik, vil de makroøkonomiske konsekvenser være
dybe, varige og globalt mærkbare. Vi simulerer effekten baseret på data fra IMF, Tax
Foundation og Oxford Economics.
2
4.1 BNP og Vækst: Prisen for Protektionisme
● USA: De aggregerede toldsatser (estimeret til effektivt at stige til 11-16% i gennemsnit,
det højeste siden 1940'erne) vil virke som et negativt forsyningsshock. BNP-væksten
forventes at falde med 0,5% til 0,8% årligt i forhold til baseline.
2 Selvom indtægterne fra
told (estimeret til 2,2 billioner USD over 10 år) vil blive brugt til at finansiere skattelettelser
(forlængelse af TCJA), vil nettoeffekten på væksten sandsynligvis være negativ grundet
gengældelse og effektivitetstab.
2
● Kina: Væksten vil falde til under 4% (estimeret 3,2% i et eskalationsscenarie i 2027).
32
Eksporten til USA vil kollapse yderligere, hvilket tvinger Kina til at "dumpe" varer på andre
markeder (EU, Afrika, Sydamerika), hvilket uundgåeligt vil skabe nye handelskonflikter der.
● Globalt: En fragmentering af verdenshandelen vil koste globalt BNP op mod 1,2% i 2027 i
et "severe scenario" med fuld eskalering.
33
4.2 Inflation, Renter og Valuta
● Inflation: Told er i sin natur inflationsdrivende, da omkostningen ofte væltes over på
forbrugeren. CPI i USA vil ligge 0,5-1,0 procentpoint højere end ellers.
34
● Renter: Den højere inflation tvinger Federal Reserve til at holde renten højere i længere
tid ("Higher for Longer"). Vi forventer færre rentenedsættelser i 2026-2027 end markedet
priser ind. Dette presser vækstøkonomier med dollar-gæld hårdt.
● Valuta: Dollaren vil styrkes på kort sigt (som "safe haven" og pga. højere renter), hvilket
skader amerikansk eksportkonkurrenceevne. Paradoksalt nok kan en stærk dollar øge det
amerikanske handelsunderskud, hvilket kan provokere Trump til at indføre endnu mere
told for at rette op på det – en klassisk ond cirkel.
4.3 Forsyningskæder: Fra "Just-in-Time" til "Just-in-Case"
● Lageropbygning: Virksomheder vil blive tvunget til at holde større lagre for at modstå
pludselige toldchok og geopolitiske forstyrrelser. "Just-in-Time" princippet dør langsomt.
● Kompleks Compliance: Oprindelsesregler (Rules of Origin) bliver det vigtigste
compliance-område for globale virksomheder. Det er ikke nok at vide, hvor varen er
samlet; man skal kunne spore hver komponent (især batterier, chips, råvarer) helt tilbage
til minen for at undgå "transshipment"-straftold på 40-100%.
Tabel 4.1: Økonomisk Impact Simulation (Estimat 2026-2028)
Indikator Baseline (Ingen
Eskalering)
Trump Eskalering
(Scenario)
Konsekvens
USA BNP Vækst ~2.0% 1.2% - 1.5% Lavere vækst pga.
højere priser og
gengældelse.
30
USA Inflation
(CPI)
~2.5% 3.0% - 3.5% Told virker som
momsforhøjelse.
Fed rente forbliver
høj.
34
Kina BNP Vækst ~4.5% < 4.0% Strukturelt lavere
vækst, risiko for
gældskrise.
32
Global Handel +3.0% +1.5% Handel vokser
langsommere end
BNP
(Deglobalisering).
35
Effektiv Toldsats
(USA)
~3% (2024) > 15% (2027) Højeste toldniveau i
USA siden 2.
Verdenskrig.
2
Konklusion
Denne dybdegående analyse bekræfter den centrale hypotese: Donald Trump vil i perioden
2026-2029 ikke blot fortsætte sin forgængers politik, men radikalisere den. Ved at
transformere told fra et simpelt skatteinstrument til et præcisionsvåben i en bredere
geopolitisk kamp, ændres spillereglerne for global forretning fundamentalt. Kina er det
primære mål, men strategien kræver en aggressiv disciplinering af tredjeparter som Mexico,
Vietnam og EU for at være effektiv ("Secondary Pressure").
Nøgleindsigter for Beslutningstagere:
1. Ingen er Sikre: Selv nære partnere som EU og Mexico vil blive ramt af told, hvis de
opfattes som svage led i inddæmningen af Kina eller hvis de ikke makker ret politisk.
Sondringen mellem økonomi og sikkerhedspolitik er ophævet.
2. USMCA som Våben: Revisionen i 2026 vil blive brugt til at skabe en "Fortress North
America", der ekskluderer kinesiske komponenter totalt. Virksomheder med eksponering
mod Mexico skal forberede sig på strengere oprindelsesregler.
3. Permanent Usikkerhed: Usikkerheden er ikke en fejl i systemet; det er en feature. Ved
konstant at true med eskalering, tvinger Trump virksomheder til at "de-riske" hurtigere
end nogen lovgivning kunne diktere.
Tiden med fri, regelbaseret global handel er reelt forbi. Succes i 2026-2029 afhænger af
evnen til at navigere i en verden opdelt i handelsblokke, hvor en vares oprindelse er lige så
vigtig som dens pris og kvalitet, og hvor geopolitisk compliance er en forudsætning for
markedsadgang.
Citerede værker
1. What Trump Trade Policy Has Achieved Since 'Liberation Day', tilgået januar 22,
2026,
www.cfr.org/articles/what-trump-trade-policy-has-achieved-liberation-da
y
2. Trump Tariffs: Tracking the Economic Impact of the Trump Trade War - Tax
Foundation, tilgået januar 22, 2026,
taxfoundation.org/research/all/federal/trump-tariffs-trade-war/
3. Greenland row escalates: After Trump's tariff threat, EU moves to suspend US
trade deal, tilgået januar 22, 2026,
timesofindia.indiatimes.com/business/international-business/greenland-ro
w-escalates-after-trumps-tariff-threat-eu-moves-to-suspend-us-trade-deal/arti
cleshow/126844880.cms
4. President Trump Expands Global Reciprocal Tariffs and Imposes Additional Tariffs
on Brazil, Canada, and India | Cleary Foreign Investment and International Trade
Watch, tilgået januar 22, 2026,
www.clearytradewatch.com/2025/08/president-trump-expands-global-re
ciprocal-tariffs-and-imposes-additional-tariffs-on-brazil-canada-and-india/
5. Trump's Trade War Timeline: An Up-to-Date Guide | PIIE, tilgået januar 22, 2026,
www.piie.com/blogs/trade-and-investment-policy-watch/2018/trumps-tra
de-war-timeline-date-guide
6. IEEPA Tariffs Are Down from April Threats - Tax Foundation, tilgået januar 22,
2026, taxfoundation.org/blog/ieepa-tariffs-rates-down-april-threats/
7. Trump's 2025 Tariff Threats - Intereconomics, tilgået januar 22, 2026,
www.intereconomics.eu/contents/year/2024/number/4/article/trump-s-202
5-tariff-threats.html
8. Tariffs in the second Trump administration - Wikipedia, tilgået januar 22, 2026,
en.wikipedia.org/wiki/Tariffs_in_the_second_Trump_administration
9. Never a dull moment in Trump 2.0: Tariffs, airstrikes and a year that kept the world
on edge, tilgået januar 22, 2026,
timesofindia.indiatimes.com/world/us/never-a-dull-moment-in-trump-2-0
-tariffs-airstrikes-and-a-year-that-kept-the-world-on-edge/articleshow/1267986
12.cms
10. Supply chain risk pulse 2025: Tariffs reshuffle global trade priorities - McKinsey,
tilgået januar 22, 2026,