Udelukkende bachelor - giver det mening?

#1| 0

Hey,

Jeg er uddannet pædagog, og har derfor brugt SU-klip for 2½ år.
Jeg har dog været fuldstændig malplaceret og vidst det i en tid - men blev herinde fra rådet til at afslutte uddannelsen anyways - hvilket er gjort.

Min umiddelbare tanke er enten at studere datalogi eller civil software engineering.
Jeg har læst en del herinde omkring at en bachelor efterhånden ingenting er værd, hvilket egentligt umiddelbart var min plan (i første omgang om ikke andet, forhåbentligt kanditat efter) - men giver det overhovedet mening at påbegynde med henblik på udelukkende bachelordelen?

Vejlederen lød overraskende optimistisk omkring det, men han har jo velsagtens også en interesse for at jeg søger ind.

Håber det giver mening

edit: altså mit indlæg :o)

Redigeret af kentkay d. 08-01-2015 17:36
08-01-2015 18:01 #2| 0

Jeg har ikke noget brugbart at sige om din konkrete situation... Men hvis de nuværende trends indenfor dansk uddannelsespolitik fortsætter, så vil der henover de næste 10-15 år blive skabt et bachelor-arbejdsmarked, fordi retskravet på at kunne fortsætte på en kandidat efter endt bachelor vil forsvinde. Så politikerne mener at der er en fremtid i det.

Det kan man så selvfølgelig selv bestemme om man mener vægter for eller imod at det er en god ide :-)

Min egen første indskydelse er go for it - det er aldrig et problem at have uddannelse med i bagagen (men det modsatte er ofte problematisk). Hvis ikke det kan lade sig gøre at få noget godt ud af bacheloren alene, finder du sikkert en måde at gennemføre en kandidat eller noget tilsvarende bagefter.

08-01-2015 18:17 #3| 0
OP

Altså min plan er til stadighed at starte til september - og det kan på sin vis godt være at spørgsmålet er en smule retarderet, da en uddannelse jeg ønsker er bedre end et job jeg ikke ønsker, det handler ligeså meget om at jeg ønsker at planlægge min situation bedst muligt, både fagligt og økonomisk.

Et studiejob lyder efterhånden også til at være et must, men som jeg har forstået det herinde får man først de "rigtige" studiejobs op til et år før endt uddannelse som standard.

Jeg går muligvis både med livrem og seler, men jeg ønsker virkelig at gennemføre, så jeg kan beskæftige mig med noget jeg brænder for, og ønsker egentligt blot en slags klargørelse over hvordan andre succesfuldt enten udelukkende har haft en bachelor, hvordan med studiejob, tage kandidaten senere og lignende.

08-01-2015 18:22 #4| 0

Lige præcis i et land som Danmark som det ser ud med SU og gratis uddannelse til alle, kan en bachelor aldrig være særligt meget hver når hvem som helst får smidt en gratis kandidatuddannelse i nakken med tilhørende SU. Dvs. der er ingen undskyldning for ikke at være kandidat.

08-01-2015 18:22 #5| 0

Maaaaasser af arbejde at få, selv med kun en bachelor, især hvis du vil arbejde indenfor software engineering/development. Det er fremtiden, og hvis du kan vise at du har kniv skarp forståelse for det, så bliver det ikke noget problem.. Dog er det meget tungt og tror man skal brænde rigtig meget for det(kommer fra en som arbejder i IT branchen i en knap så teknisk stilling :).)

08-01-2015 18:24 #6| 0

Kentkay,

Jeg kan ikke besvare dit spørgsmål ang. hvorvidt en bachelor vil være attraktiv nok i selv på arbejdsmarkedet, udover at jeg med en vis sikkerhed kan sige, at folk med en humanistisk bachelor ikke har let ved at finde et job som er studierelevant. Kender flere, som efter en bachelor har arbejdet som lærervikarer i mangel på bedre.

Men hvis du virkelig brænder for datalogi eller software ingeniør, så er det da bare med at få taget kandidaten også. Når du løber tør for SU-klip, kan du jo evt. arbejde som pædagog på halvtid. Jeg kender også flere kandidater, som har gjort det på den måde.

08-01-2015 18:34 #7| 0
OP

Fedesen - det er lidt det samme jeg frygter. Jeg er på sin vis også villig til at tage en kandidat, hvis det er hvad der kræves - eller i hvert fald gøre mit ypperste for at færdiggøre - så ønsker jeg blot klarhed over det så hurtigt som muligt, så jeg kan planlægge både studie og arbejde hurtigst muligt, til trods for det ikke ville være min ultimative plan.

Charming - jeg er klar over at begge fag kræver en helt anden indsats og nogle helt andre kvalifikationer end mit tidligere studie. Jeg har dog efterhånden spildt for mange år på for lidt, om man så må sige, så skal der ske noget skal det være nu. Især matematik var altid mit yndlingsfag, desværre gjorde jeg generelt alt for lidt ud af min gymnasietid - men jeg kan mærke at tiden er moden til at jeg fokusere 100% på min fremtid, og er jeg ganske enkelt ikke dygtig nok, må jeg tage den derfra - hellere forsøge og så fejle end at lade det ligge og fortryde.

Orhan - hvad mener du med at folk med en humanistisk bachelor vil have sværere ved at finde relevante studiejobs - jeg mener, får jeg nogen kvalifikationer der gør mig berettiget til et studiejob på samme vilkår som mine medstuderende, kan jeg ikke umiddelbart se at det skulle være en hindring at jeg har en tidligere bachelor hængende over hovedet - hvis jeg ellers forstår dig korrekt.

Redigeret af kentkay d. 08-01-2015 18:41
08-01-2015 18:37 #8| 0

Jeg tror du misforstår.

Jeg nævner bare at ud fra personlige kendskaber, kan jeg med rimelig stor sikkerhed sige at en humanistisk bachelor ikke er attraktiv på arbejdsmarkedet. Men kan sagtens være som MrCharming siger, at en bachelor er nok inden for dit felt :)

Og mht. din pædagoguddannelse, siger jeg at det er et plus, da du så ville kunne arbejde som pædagog ved siden af studiet, hvis du ikke kan finde noget studierelevant.

08-01-2015 18:43 #9| 0

Inden for datalogi vil jeg anbefale en bachelor men du skal fokusere på at gøre det rigtigt godt. Hvis man kun har en bachelor indenfor samf eller hum kan man ligeså godt melde sig nede på jobcenteret hvis man søger studie relevant arbejde.

08-01-2015 18:49 #10| 0

Noget af det fede ved IT-branchen er skills ofte vægtes højere end eksamensbeviser

08-01-2015 18:57 #11| 0

Jeg tror svaret afhænger meget af, hvad du vil bruge uddannelsen til bagefter. Vil du være programmør? Så kan det være nok, eller ligefrem bedre, at blive datamatiker. Vil du udvikle nye kryptologiske protokoller, kommer du nok ikke langt med en bachelor.

08-01-2015 19:19 #12| 2

Jeg ville råde dig til en at tage en diplom software engeniør. Tager vidst 3,5 år. Du kommer i praktik og hvis du vil kan du tage en kandidat efter på samme vilkår som hvis du var startet direkte på civil.

Jeg er selv igang med en civil ingeniør dog ikke indenfor software overhovedet, og jeg ville gerne have gået diplom vejen nu som jeg ser det netop pga praktikken. Men valgte så bare selv at tage fri et semester og tage min egen praktik.

Og som de andre siger, indenfor software ing/datalogi er der masser at arbejde selvom du "kun" har bachelorgrad, hvis bare du er god.

08-01-2015 22:05 #13| 0

Jeg har selv studeret datalogi et år, før jeg skiftede videre til IT. Jeg vil som de andre mene, at man godt kan nøjes med bacheloren på datalogi, hvis man vel og mærke hænger rigtig godt i. Det er dog et hårdt studie, der forlanger at man lægger rigtig mange arbejdstimer. Jeg valgte at skifte, da jeg synes det teoretiske fyldte for meget.

08-01-2015 22:16 #14| 1

Når det kommer til bachelor/kandidat, så findes der masser af bachelors som passer fint ind på arbejdsmarkedet.

Jeg læser selv til Proffesionsbachelor (Diplomingeniør) indenfor maskin ingeniør faget.
Jeg er i øjeblikket i praktik, og har selv gået med overvejelser om at tage kandidaten. Det som de fleste af dem jeg arbejder med siger er at det er unødvendigt med en kandidat. Det giver selvfølgelig en masse skills indenfor et specifikt område, men de vil hellere end gerne ansætte folk på diplom/bachelor niveauet, og så lade dig tage nogle kurser under åben uddannelse (efter uddannelse om man vil) mens man arbejder. De få der har taget en kandidat der hvor jeg er i praktik har alle haft jobtilbud stående da de færdiggjorde deres diplom, og har dog valgt af egne grunde at tage kandidaten med.

Så hvis du finder en diplom/professionsbachelor inden for det felt du vil arbejde, ja så burde der slet ikke være noget problem.
Med hensyn til SU'en, så har de fleste professionsbachelorer indlagt en praktik periode på 5-6 måneder, og her skal du så bare være lidt mere engageret i din søgning, så skal du nok være i stand til at finde en praktikplads med løn istedet for SU.

:)

EDIT: Stavebøffer og diverse.

Redigeret af Tuborg86 d. 08-01-2015 22:27
08-01-2015 22:27 #15| 0
kentkay skrev:
Hey,

Jeg er uddannet pædagog, og har derfor brugt SU-klip for 2½ år.
Jeg har dog været fuldstændig malplaceret og vidst det i en tid - men blev herinde fra rådet til at afslutte uddannelsen anyways - hvilket er gjort.

Min umiddelbare tanke er enten at studere datalogi eller civil software engineering.
Jeg har læst en del herinde omkring at en bachelor efterhånden ingenting er værd, hvilket egentligt umiddelbart var min plan (i første omgang om ikke andet, forhåbentligt kanditat efter) - men giver det overhovedet mening at påbegynde med henblik på udelukkende bachelordelen?

Vejlederen lød overraskende optimistisk omkring det, men han har jo velsagtens også en interesse for at jeg søger ind.

Håber det giver mening

edit: altså mit indlæg :o)


Jeg fortrød i sin tid, at jeg stoppede med at læse efter min bachelor. Jeg stod med en HA, som jeg ikke rigtig følte jeg kunne bruge til noget.

Måske søgte jeg de forkerte jobs, måske var mine ansøgninger/cv for ringe, men jeg endte med at fortryde og sad fast i et år.

Men i dag er netværk og studiejobs vejen frem, så hvis man gør en dedikeret indsats på det sociale, og søger mulighederne mens man er i gang med at studere, virker det til at man står rigtig stærkt. Så hold øjnene åbne for muligheder, og vis omverdenen at du eksistere..
08-01-2015 23:54 #16| 0

Jeg har knap 30 år på bagen i IT branchen og som flere andre er inde på, så betyder eksamensbeviser ved ansættelse af programmører ikke meget - der kikkes i højere grad på hvad du har arbejdet med de sidste år.

Der er flere forklaringer på, hvorfor primært programmører sagtens kan finde ansættelse, mens det giver problemer indenfor andre brancher.
Indenfor eksempelvis mange videregående og erhvervs-uddannelser giver det ikke megen mening at have en ½ uddannelse. Hvem ønske eksempelvis at blive behandlet af en tandlæge, der kun har gennemført halvdelen at studiet :-)

Forklaringer på at programmører ikke behøver en forkromet uddannelse:
- Branchen er rimelig ny og er allerede befolket med mange personer med knap så imponerende baggrund.
- Udviklingen i værktøjer og metoder går meget hurtigt, så det er lidt ligegyldigt hvad du læste for 15 år siden, det vigtigste er hvad du har lavet de seneste 2-3 år. Søger man en java programmør så er det fint med en der på det seneste har arbejdet intensivt med dette.

Det vil naturligvis altid være en fordel at have en fuld kandidatgrad, men netop indenfor denne branche er der stadig gode muligheder.
Jeg arbejder som konsulent og "skifter" derfor typisk arbejdsplads hver 1-1½ år og lan ikke mindes at der var nogen nævneværdig interesse i eksamensbeviser - fokus var udelukkende på hvilke værktøjer og brancher jeg havde erfaringer med.

09-01-2015 05:33 #17| 0
OP

Fedt med en masse svar, og generelt synes jeg at det lyder positivt.
Det lyder dog til at civil/diplom ingeniør står bedre end dataloger - hvis jeg ellers har forstået det ret - datalogi er dog min 1. prioritet, så det bliver nok stadig hvad jeg forsøger til september.

Men som Jorn siger, kan datamatikeren være bedre - det er dog ikke interessant i første omgang. Men ville det være hensigtsmæssigt at tage datamatikeren og derefter fortsætte med merit på datalogi? For umiddelbart tror jeg at jeg vil være bedre tilpas med en ekstrem viden på et mindre felt end en mindre viden men bredere.

Håber jeg giver mening.

09-01-2015 08:20 #18| 0

Indledningsvist:
Jeg er udviklingschef for en udviklingsafdeling i et større og relativt kendt internationalt IT firma i DK, med personaleansvar.

Vedr. OT:
På IT området (SW udvikling), er det ikke et must at have en kandidat.
Erhvervserfaring er langt mere værd.

En kombination af en datamatiker/IT relateret bachelor plus studiejob/erhvervserfaring, er meget mere værd for de fleste firmaer.

I henhold til ovenstående er det vigtigt at pointere, at erhvervserfaring for de fleste firmaer tæller højere end en teoretisk viden på området.

Jo højere profileret job/firma du vil arbejde i, jo højere vil en pæn kandidatgrad betyde noget.

Spørg blot her eller i PB, hvis du har spørgsmål til en "kommende arbejdsgiver".

09-01-2015 09:35 #19| 0

Efter datamatikeren kan du tage en top-up (1½ år) og få en proffesionsbachelor i enten software- eller webudvikling.

Jeg har selv datamatiker + webudvikling, og jeg fik ret hurtigt job efter endt uddannelse.

Vil dog mene at datamatikeren er nok til at få et fornuftigt job. Erhvervserfaring er dog, som ovenstående også skriver, rigtig godt at have ved hånden.

Redigeret af lassefunky d. 09-01-2015 09:43
09-01-2015 17:45 #20| 0

Erhvervserfaring - du skal ikke være særligt langt på studiet før det er muligt at få relevant studiejob, så når du er færdig er der samtidig også en god portion relevant erhvervserfaring til CV'et :-)

09-01-2015 19:19 #21| 1

Jeg er færdig som diplomingeniør indenfor IT her snart, og så vidt jeg ved, er det under 50% her der fortsætter på overbygningen. Mange af dem der ikke læser videre er allerede sikret job (ofte i forbindelse med forhenværende praktik eller studiejob).

Mht. datalogi er mit klare indtryk, at de fleste også tager kandidaten med, så det vil måske blive lidt sværere at finde et job, hvis du udelukkende tager bacheloren. Dog burde det ikke være umuligt, hvis man kan fremvise erfaring fra studiejob e.l.

Du skal dog være opmærksom på, at de to uddannelser er ret forskellige. Datalogi fokuserer mere på det teoretiske, mens ingeniøruddannelsen er projektorienteret og fokuserer på det praktiske. Så hvis du søger en stærk teoretisk viden, bør du gå efter datalogi, uanset om det er der, det er lettest at få job efter endt bachelor eller ej :-)

Redigeret af HansPeter d. 09-01-2015 19:20
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar