Turen gik til Berlin (+ det løse)

#1| 2
Turen gik til Berlin (+ det løse)

Bloggen har stået stille den sidste måneds tid. En blanding af manglende motivation og ting at berette om tror jeg har været forklaringen. Nu er der imidlertid blevet sparret op og senest med en tur til Berlin er jeg klar igen!

Overskriften på min seneste blog var back on track - og det må man sige jeg var! Jeg vandt alle de rigtige flips og jeg skulle næsten anstrenge mig for ikke at ramme final tables. Desværre var der ikke nogen rigtig store klonks, men det blev stadig til et pænt plus for februar på trods af alt for få timer foran computeren og et mislykket ($-wise) eventyr til Dublin.

Det blev imidlertid marts og det var pludselig blevet hverdag igen. Endgame-skrubbet var atter forsvundet, og de eneste lyspunkter var MicroMillions' skæve varianter. Stud, Razz, PLO hi/lo, NL Draw og jeg skal komme efter dig. Det var så saftigt at jeg ligefrem tog mig selv i at lave en "kæmpe chef"-note med kommentaren "kender reglerne".
Mange sessions og mange frustrationer senere tilsmilede lykkens gudinde mig dog atter engang. I marts' sidste session blev $22 5k gtd på Party shippet, hvilket fik måneden i BE. Ikke tilfredsstillende!

Det er ikke så holdbart at spille poker og have BE-måneder resten af livet, så det var nok meget godt jeg fik sendt min kvote 2 ansøgning afsted. Jeg skal læse til aktuar på Københavns Universitet til efteråret - ONE TIME!
Med en ikke-eksisterende erhvervserfaring har jeg nok ikke ligefrem oddsne på min side, men man ved jo aldrig!

Aprils første session lader stadig vente på sig, men det skyldes jeg har været på lidt påskeferie i Berlin. Vi boede hos en af mine venner fra gymnasietiden, og det var meningen vi skulle være 4 drenge på mindre end 10 m^2. Det viste sig imidlertid at de andre i hans wohnungsgemeinschaft ikke var hjemme de dage vi var dernede, så vi havde hele lejligheden - win!

Det blev også til et visit på Spielbank Berlin. Vi kom lidt sent afsted, så vi nåede ikke at være med i den daglige turnering. I stedet stod den på cashgame i hvad man vel kan kalde NL€300. De andre gange jeg har været der har blinds været €2/€2, men de var altså blevet ændret til €1/€3 nu. Dybt latterligt hvis man spørg mig, men det var selvfølgelig for at få større pots og dermed mere rake.

På det bord hvor jeg fik plads sad en fransk regular, som jeg kunne huske fra tidligere besøg. Især kunne jeg huske ham for at udbryde "arg, le pokerstars!" (som kun en franskmand kan gøre det) da han blev bad beatet på river. Han spiller (og spillede) en nogenlunde omgang poker. Hvad man dog ikke kunne sige om resten af bordet! Limpfest!!! Selv dealerne gjorde det dårligt. De var åbenbart ved at lære en masse nye dealers op, så halvdelen af tiden havde vi dealere der dealede for første gang. Især en af de nye kvindelige dealere var mildest talt ikke ligefrem et naturtalent. På et tidspunkt skulle hun give mig 7 chips tilbage efter jeg havde lagt en 10'er som big blind - hvilket viste sig at være en stort set umulig opgave for hende og tog hende en mindre evighed.

Til højre for mig havde jeg en meget snaksagelig kroat. Han var bosat i Berlin og underviste på universitet i København (påstod han i hvert fald). Han var god for en historie eller to og da der på et tidspunkt ankommer en ny spiller til bordet, siger han, at det er en tysk rap-stjerne. Han sammenligner hans berømthed i Tyskland med Medinas i Danmark og jeg er selvfølgelig meget skeptisk. Det viste sig dog senere at han talte sandt, og Sido (som han viste sig at hedde) fortalte, at han også deltager i EPT Berlin senere på måneden.
Sido spillede faktisk rimelig habilt. Han var på ingen måde nogen chef, men han fik bl.a. lavet et stort laydown (top 2 par) og bluff overshovet river.


Jeg var imidlertid særdeles kortdød og hver gang jeg ramte, ramte de lidt bedre. Der var ikke rigtig nogen interessante spots og et tab på €50 er til at leve med.

Håber at få spillet noget nær 15 sessions i april og så rejser jeg ellers til Asien i halvanden måned hvor Macau er en af destinationerne! Can't wait!

Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
Redigeret af Anddru d. 06-04-2012 17:15
09-04-2012 18:48 #2| 0

Bring gerne flere blogs fra Spielbank - kommer ned og joiner spillet på søndag :-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar