Strandet på Island - mine rettigheder?

#1| 0

Jeg er så i den fede situation at være strandet på Island efter en mellemlanding fra New York. Vi kom til Island torsdag morgen, hvor vores fly i første omgang var forsinket 45 minutter. Dette tog dog til og vi endte med at sidde i lufthavnen i otte timer før de endelig aflyste flyet og gav os en voucher til mad og én hotelovernatning. Den rare flydame sagde at efter den overnatning var resten for egen regning.

Jeg har efterfølgende læst en masse forskellige artikler der beskriver hvad man har krav på, men for det første skriver de fleste om rettighederne hvis man er i Danmark og hvis det endelig er om at være strandet i udlandet, nævner de kun ens rettigheder hvis man har købt en pakkerejse. For det andet er internettet på hotellet så fucking langsomt at det tager en time at kigge et nyhedssite igennem.

Derfor tyer jeg til PNs hjælp. Hvad kan jeg gøre krav på herovre? Enten hos flyselskabet (Icelandair) eller mit eget forsikringsselskab. Har som sagt ikke en pakkerejse, men kun en enkelt billet fra New York-CPH med mellemlanding i Reykjavik.

Kom gerne med kilder. TY!

17-04-2010 15:10 #2| 0

Ud og se på nogle varme kilder sgu da:)

Ej har desværre ingen ide om, hvad præcis du har af rettigheder i sådan et tilfælde desværre.

17-04-2010 15:37 #3| 0

Sidder alligevel og stener travian.
Kan ikke finde noget der specifikt dækker mellemlandinger. Men mon ikke det er noget ala det her.

www.europarl.europa.eu/highlights/da/804.html

Hvordan tackler man pludselige aflysninger

Aflyste flyvninger er en anden ubehagelig overraskelse, der nogle gange rammer flyrejsende. Hvis flyvninger aflyses af kommercielle årsager, har passagerer efter de nye bestemmelser ret til refusion eller til at få rejsen lagt om foruden kompensation på nogenlunde samme vilkår som afviste passagerer. De får dog ikke kompensation, hvis aflysningen skyldes uundgåelige omstændigheder som politisk ustabilitet, særligt ugunstige vejrforhold eller uforudsete sikkerhedsproblemer. Der udbetales heller ikke kompensation, hvis passagererne får besked om aflysningen med to ugers varsel eller får tilbudt andre flyvninger i stedet.

Kommissionen foreslog oprindelig, at passagerernes ret til refusion eller til at få rejsen lagt om skulle begrænses til de tilfælde, hvor aflysningerne skyldes kommercielle årsager. Parlamentet ændrede lovgivningen, så rejsende uanset årsagen til aflysningen har ret til refusion eller til at få rejsen lagt om - plus måltider, forfriskninger og anden bistand.

17-04-2010 15:41 #4| 0

Er med på at man ikke får kompensation i form af dollars, men kan det passe at jeg selv skal afholde alle udgifter til hotel indtil der kommer et fly på vingerne? Kan jo ende med at tage uger...

17-04-2010 15:44 #5| 0

@Pimpe

Som jeg læser reglerne så skal du selv betale.
Det er jo ikke flyselskabets skyld at en vulkan går i udbrud.

Du kan jo vælge at tage en færge fra island og så videre transport den vej.

17-04-2010 15:48 #6| 0

@pimp

Okay ser måske ud til at selskabet skal hjælpe dig.
www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Ferier-og-rejser/Rejser/Naar-vulkanaske-stopper-flyrejsen?tc=56BAFD0070FA48079AAE979E951EDF8F

17-04-2010 15:56 #7| 0

"Hvis du vælger at blive ombooket til den første ledige afgang, har du – forudsat at du ikke kan tage hjem - krav på hotel, transport, adgang til to telefonopkald eller mails samt forplejning i ventetiden."

Det er også det eneste jeg har fundet. Vi fik det hele da vi tog fra lufthavnen, men der står ikke rigtig noget om at selskabet er forpligtiget til at dække flere dages hotel? Det er retningslinjer på det punkt jeg efterlyser.

17-04-2010 15:59 #8| 0

@Pimpefar.

Har boet på Island i 2 år. Sidder pt og venter på at komme derop. Men uanset hva du kommer frem til, så prøv at se om ikk du kan få hotel i Reykjavik fremfor lufthavnen (Keflavik). Det er kun 40 minutter med lufthavnsbus og Keflavik er markant værre end vulkanen itself...
Mangler du råd skriver du bare...

17-04-2010 16:13 #9| 0

Det er vel force majure. Uden at vide det, så tror jeg ikke du får dækket ret meget af flyselskabet. Der er sikkert et par stykker der ville krakke, hvis de skulle betale hotel ophold og nye billetter for alle deres passagerer der sidder rundt omkring. SAS ville nok få det hårdt.

17-04-2010 16:50 #10| 0

@stack

Du har helt ret, men tror desvære at Eu lige i denne her sag beskytte fobrugerne rigtigt godt.

Og der er selskaber der på sigt vil gå konkurs pga. denne her krise.
Cimber Air er en af dem der IKKE har kapital i længden til en krise som denne.

SAS koster det også kassen for men de har jo lige fået flere penge.

Norveigen air taber også kassen på denne krise

17-04-2010 17:20 #11| 0

@panther

I dit link står der ganske tydeligt:

"
- Når aflysningen skyldes ekstraordinære omstændigheder (som fx askeskyen), er du ikke berettiget til at få økonomisk kompensation – altså et økonomisk plaster på såret for den ulejlighed aflysningen forvolder.
- Så længe årsagen til aflysningen kan karakteriseres som force majeure – eksempelvis den drivende askesky – er du i udgangspunktet heller ikke berettiget til at få erstatning for de ekstra udgifter (ex. Et forudbetalt hotelophold), aflysningen måtte påføre dig. Tjek derfor, om din rejseforsikring dækker dette. "

Så med mindre Pimpefar har en rejseforsikring, der dækker Force Majeure, er det for egen regning.

17-04-2010 17:22 #12| 0

og for at gnide salt i såret kan jeg fortælle at jeg via en bekendt , der arbejder som stewardesse deroppe, har fået videresendt et lokalt Memo der siger de tidligst regner med Tirsdag som første afgangsdag.

17-04-2010 17:34 #13| 0

Force majeure er jo netop for at holde bla. flyselskaber skadesløse i sådanne ekstreme tilfælde.
Du må selv til lommerne.

17-04-2010 17:54 #14| 0

dine retigheder er som du rigtig har fået at vide en overnatning, resten er på din egen regning, så håber for dig du har tegnet en rejseforsikring, ellers kan det blive en halv dyr omgang

17-04-2010 19:02 #15| 0

har du kontaktet din rejseforsikring? hvis du sku ku få noget ud af det, så er det vel den vej?!

17-04-2010 21:05 #16| 0

Force Majeure var også min første tanke. Tænk, hvis det betød, at der ikke måtte flyves i en måned? Det er der sgu nok ikke mange flyselskabers rulle, der ville kunne klare i disse dage. :/

17-04-2010 21:10 #17| 0

Tryks rejseforsikring dækker heller ikke ved naturkatastrofer - så der er heller ikke noget at hente her... Det er en tillægsydelse man skal købe hvis man ønsker denne dækning

Så ikke en gang med en std rejseforsikring er er du dækket her desværre...

17-04-2010 21:30 #18| 0

Jeg tror det går ind under det man kalder "force machoure" som betyder flyselvskaberne ikke skal betale en krone fordi det er noget pludselig uforset som er kommet i vejen

17-04-2010 21:49 #19| 0

Sur situation. Men tag og benyt muligheden for at opleve landet, det er super!

17-04-2010 22:48 #20| 0

Stavepoliti: Det hedder "force majeure".

17-04-2010 22:56 #21| 0

tak congo, jeg var lidt for doven til at bruge en ordbog :)

18-04-2010 04:46 #22| 0

Hej Pimpefar,

Her er et link til de præcise regler for området;

eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:046:0001:0007:EN:PDF

Du har, da det er force majeure, ikke ret til kompensation jf. artikel 7, dog har du stadig ret til Right to Care jf artikel 9, da disse rettigheder ikke fraskrives ved force majeure.

Jeg vil foreslå at du udskriver hele loven og tage den med dig når du skal diskuterer med dem, da det helt sikkert bliver en kamp at få dem til at give dig hvad du har krav på. Jeg har altid en kopi i tasken, da jeg rejser en del.

Held og lykke.

AndersF

18-04-2010 06:28 #23| 0

Force Majeure=


Your doomed, du dækker selv alt, vi har trods alt alle dette stående i alle kontrakter. Så længe en situation pågår og er påvirket af force majeure så er alt og alle skriftlige aftale ophævet.

18-04-2010 07:26 #24| 0

@ iLuvPenguinz

Ikke korrekt i denne situation, flyselskaberne brokkede sig faktisk over dette i nyhederne på DR i aftes. Eller mere brokkede sig over at der ikke var taget højde for sådanne ting i lovgivningen. Det står faktisk meget klart i det reglsæt jeg linkede.

18-04-2010 10:47 #25| 0

Jeg har svært ved at se at de kan dække sig ind under force majeure. Især for de passagerer, som er sendt afsted eller har købt billet efter vulkanen gik i udbrud d. 20 Marts.

18-04-2010 16:34 #26| 0

AndersF, tak for det! Jeg prøver at hive fat i dem når jeg kommer hjem.

19-04-2010 23:50 #27| 0

Hvordan gik det?

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar