Stemmeret v. fremleje af andel

#1| 0

Hej PN,

Jeg har forgæves forsøgt at finde svar på nedenstående....og tænkte der er nogle skarpe jurahjerner herinde der kan sprede lidt visodm.

Konkret ønsker jeg at vide, hvem der ved en fremlejning af en andelsbolig har stemmeretten på en generalforsamling. Er det lejer eller udlejer?

Kan det bestemmes via. vedtægterne eller er det den generelle lovgivning der træder først ind?

Smid gerne link der dokumenterer reglerne, eller alternativt eksempler på revisionsgodkendte vedtægter hvor det er defineret hvem der har stemmeretten.

pf mange tak.

18-04-2010 23:14 #2| 0

Det er ejeren der har stemmeretten.

18-04-2010 23:21 #3| 0

Det er også det jeg forventede, men har du nogen dokumentation på det? link?

18-04-2010 23:34 #4| 0

Hvorfor skulle det ikke være "ejeren" (andelshaveren)?
Eller sagt på en anden måde: Hvorfor skulle en midlertidig beboer træffe beslutninger, der kan have afgørende betydning for hele foreningen/andelshaveren? F.eks. fastsættelse af andelskronen, store økonomiske beslutninger som nye altaner, vinduer osv.

I øvrigt er der ikke nogen andelsboligforening, med respekt for sig selv, der tillader andre end andelshaveren adgang til generalforsamlingen. Alene af den grund kan jeg ikke se hvordan lejeren nogensinde kan komme i spil her.

18-04-2010 23:39 #5| 0

Jeg har i øvrigt hørt rygter om foreninger, hvor ens stemmeret suspenderes når lejligheden er udlejet, men ved ikke om det passer?
Det er i hvert fald ikke rimeligt hvis det er tilfældet, da man vel stadig bør være med til at beslutte foreningens fremtid. Dog med den undtagelse, at man har udlejet sin lejlighed, fordi man ikke har kunnet få den solgt. I det tilfælde kan det måske være meget rimeligt?

18-04-2010 23:40 #7| 0

En forening har dog vide rammer, så man bør læse vedtægterne.

18-04-2010 23:40 #6| 0

Det er, som HurricaneDK siger.

Andelsboligsystemet er sådan, at man køber en andel i andelsboligforeningen, og heraf følger en brugsret til en lejlighed. Man køber ikke en andelslejlighed - man får brugsret til den via den andel, man har købt.

På generalforsamlingen har andelshavere stemmeret. Det er uden betydning for andelshaverens stemmeret, om han har fremlejet sin bolig. Fremleje angår alene brugsretten til det udlejede.
Med mindre man da direkte skulle have givet fremlejeren en fuldmagt til at stemme for sig på GF.

Jeg kan ikke diske op med en lovhenvisning. Måske er det så åbenlyst, at det ikke engang står direkte nogen steder :-).

18-04-2010 23:45 #8| 0

@clrawe

Jeg er helt enig i dine betragtninger.

Grunden til mit spørgsmål bunder i at formanden for min forening himlede op om at vi ikke kunne tillade udlejning af lejlighederne fordi en lejer vil få stemmeret og vil have incitament til at stemme mod foreningens bedste. Jeg synes det lød mærkværdigt at stemmeretten skulle tilfalde lejere, og umiddelbart lader det jo til at min skepsis var berettiget, men jeg vil selvfølgelig gerne have lidt tungere skyts i form af henvisninger til eks. andelsboligloven eller lejeloven inden jeg går i krig.

18-04-2010 23:49 #9| 0

Kig i vedtægterne, det er trods alt dem, der regulerer jeres generalforsamling.
Der står sikkert, at på generalforsamlinger har andelshavere stemmeret. Er lejere andelhavere? Nej.

18-04-2010 23:52 #10| 0

henrys forslag er meget rammende: "Måske er det så åbenlyst, at det ikke engang står direkte nogen steder"

Det er faktisk helt ude i hampen, hvis lejer har noget som helst at skulle have sagt.
MrMullet, forestil dig at lejer drømmer om at købe en andel i ejendommen. Så vil han garanteret holde andelskronen nede (f.eks. stemme imod en evt. stigning).

Nej, det bør ALTID være andelshaveren der har stemmeretten. Kan andelshaveren ikke møde op, bør stemmeretten bortfalde eller fuldmagt gives til anden andelshaver.

18-04-2010 23:57 #11| 0

Der står faktisk i vores vedtægter at:

"Hver andel giver én stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til sin ægtefælle eller en myndig nærstående, der bebor en beboelseslejlighed sammen med andelshaveren, eller til en anden andelshaver. En andelshaver kan dog kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt."

Det må jo siges at være et glimrende argument for at det er andelshaveren der har stemmen. Mange tak for hjælpen Henry og clrawe!!

19-04-2010 00:00 #12| 0

Det vil da aldrig komme så langt?
Det er vel bestyrelsen der afgøre det.?

19-04-2010 00:01 #13| 0

Læs jers husregler

19-04-2010 00:04 #14| 0

Det lyder fornuftigt og ret standard.

Vi har en meget sjov lille vedtægt i vores forening. Formanden og hans kone var stort set altid uenige om alt, så vi har 2 stemmer pr. andel. Så kan de stemme som de har lyst hver især. Bor man alene har man selvfølgelig stadig de 2 stemmer.

19-04-2010 00:05 #15| 0

Haha det er en fed vedtægt :-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar