Hej PN,
Har brug for nogle perspektiver på en tanke der optager mig mere og mere. Sagen er den, at jeg efter 10 år som selvstændig (startede virksomhed under min kandidat), ikke kan se mig selv indenfor mig fagområde resten af mit arbejdsliv. Passionen er ikke væk, men kan mærke at den er dalenede (og har været det de sidste par år) - det til trods for at jeg økonomisk har haft mit bedste år i 2024 og jeg generelt ikke arbejder meget mere end 25 timer om ugen. Udefra kan det virke skørt at man vil vinke farvel en velbetalt stilling med masser af frihed, men for mig er det afgørende lave noget jeg er passioneret omkring.
Spørgsmålet er så om "løbet er kørt" eller om jeg i en alder på 36 år stadig kan sadle og vende tilbage til skolebænken? Qua min nuværende arbejdsmængde ville det mest optimale være at jeg gik en anelse ned i tid, mens jeg læste på deltid (regner med at bruge 4 år på en bachelor). Men det betyder samtidig også jeg vil være 40 år, når jeg er færdig. Har som skrevet altid være selvstændig, så ved ikke om alderen er en barriere for potentielle arbejdsgivere?
Konkret ønsker jeg at læse matematik økonomi på Aalborg universitet.
Hører meget gerne hvad PN tænker? Andre der har erfaringer med noget ligende? Eller kender nogen der succesfuldt har lavet et karrierespring i en "sen" alder?
NB: Da jeg allerede er cand.scient er jeg klar over, at jeg selv skal betale for det meste af uddannelsen, hvilket er helt fint. Derudover er jeg gift med to børn (3+6år) og der er fuld opbakning på hjemmefronten, hvis det ender med "en ny start".