Spaghetti? carbonara

#1| 0

Jeg har fået fingrene i 600gr lækker pancetta, så knægten og jeg har vedtaget der skal laves carbonara, Ja, selvfølgelig uden fløde, den del mener vi at have styr på.

Spørgsmålet lyder, hvilken spaghetti, eller anden pasta, er bedst til formålet? (Der bliver ikke tid til selv at forsøge på at lave den)

Den skal kunne købes i Netto, Rema, Føtex eller Super Brugsen.

31-07-2025 09:42 #2| 0
OP

Side spørgsmål, vil det give noget at bruge friland/økologiske æg i stedet for at bruge de skrabeæg jeg allerede har i køleren?

31-07-2025 09:53 #3| 1

Hvis du vil lave det helt rigtigt, skal du bruge guanciale og ikke pancetta.

 

Vedr. pasta er spaghetti eller linguine normalen. Lav det ikke selv, selv hvis du har tid. Det bliver simpelthen ringere i netop denne ret imo. Køb en tør pasta i dit lokale supermarked.

Rummo findes i flere supermarkeder, f.eks Meny, ellers er De Cecco også udemærket til formålet og findes i de fleste.

 

Smagsmæssigt betyder æggene ikke en pind i retten. Vælg økologisk ud fra et dyrevelfærdsprincip.

Redigeret af Random d. 31-07-2025 10:04
31-07-2025 10:06 #4| 0
OP

Knægten nævnte også guanciale, det har jeg aldrig hørt om, men nu fik vi pancetta..

min gamle (friske) mor på 86år har hørt fed mad kan give demens, så det vil hun ikke mere!! 🙃🤣️ Derfor fik vi det..

Tak for gode råd, jeg finder en god tørret version. Jeg er enig i velfærds princippet men økonomi overtrumfer i dagligdagen, jeg arbejder ikke længere i kloakker, men er blot studerende med dertilhørende økonomi 😉

31-07-2025 10:11 #5| 1

Har hørt ved ikke om det er en skrøne men tør pasta i supermarkedet så bare gå efter noget der generelt er produceret i Italien, så kommer du langt. De Cecco er meget standard, men synes godt nok det er overvurderet ift. prisen. Betyder ikke så meget i en ret prismæssigt men på den lange bane.

 

Ellers kan jeg anbefale dig at se YouTube video med @Pissegodmad han laver en banger carbonara og han foreslår også De Cecco. Han laver også andre ting og for guds skyld køb ikke parmesan på pose...

 

Og pas på med at lave for meget den ret er kun god første gang man servere den er ikke særlig god dagen efter.

Redigeret af Kongs d. 31-07-2025 10:18
31-07-2025 11:44 #6| 2

Den billige pasta i supermarkedet er forfærdelig, også den italienske. Man kan næppe smage forskel, hvis man skamkoger det og pøser en old school dansk kødsovs ud over. Men hvis man laver det rigtigt, har styr på kogetider og afslutter pastaen i sovsen i stedet for at hælde ud over bagefter, er der kæmpe forskel. En ret som carbonara handler så meget om at ramme konsistenserne og balancen rigtigt, så en billig pasta falder igennem. Bruger selv Di Cecco eller Rummo efter hvad jeg lige kan få fat på.

31-07-2025 11:45 #7| 2

Remas  øko nr. 58 her, er til prisen VIRKELIG god. 

31-07-2025 12:40 #8| 0
OP

Takker for indspark, netto havde ingen af de nævnte, jeg hopper på bussen til Føtex/rema, skal det være så lad det være...

Gode indspark til "noget på siden", en frisk salat eller....?

31-07-2025 12:42 #9| 0

Der skal ikke noget på siden.

Det er en enkel ret der kræve gode råvarer og kan man finde ud af at sætte mængderne sammen, så behøver man ikke andet.


31-07-2025 14:23 #10| 0
OP

Ja der er da godt nok forskel på priserne! Tippet om Remas økologiske blev overvejet, men nej, nu skal det være! 25kr for at være sikker på man har råvarer i orden.. 😉

 

31-07-2025 17:54 #11| 1

Foretrækker personligt en blanding mellem pecorino og parmigiano, men det kan til gengæld være to halvdyre oste. 


Så find den tørre ost der er billigst og brug den - jeg synes pecorino alene bliver for meget, men der er de fleste italienere nok uenige med mig. 

31-07-2025 18:36 #12| 0
OP

Hende den 17årige knægt er vild med har spurgt om han kan "lege" i aften, så han har aflyst mig.. 

Den gode far der godt husker hvordan det var med den slags pigebørn, har selvfølgelig udsat vores guf til i morgen.

 

Osten tænkte jeg skulle være den jeg har i forvejen, men kommer da nu til at tænke over om den er for kraftig, vi elsker begge næsten al slags ost..

Redigeret af grovfil d. 31-07-2025 18:38
31-07-2025 18:52 #13| 1

Den er ikke for kraftig, overhovedet. Evt 50/50 med pecorino romano - set i Lidl f.eks. Du kan dog sagtens køre rent parmigiano reggiano imo.

31-07-2025 20:43 #14| 1

OBS pancetta er meget salt. 

31-07-2025 21:29 #15| 0
KeysorSoze skrev:

Den er ikke for kraftig, overhovedet. Evt 50/50 med pecorino romano - set i Lidl f.eks. Du kan dog sagtens køre rent parmigiano reggiano imo.

 

 Har du smagt den fra Lidl? De har engang imellem den samme, når de kører deres italienske tema, og jeg synes den har en meget underlig syrebalence i smagen i forhold til de traditionelle man får i Italien :) 

31-07-2025 22:00 #16| 0
OP
Liger skrev:

OBS pancetta er meget salt. 

 

 Jep, blev opmærksom på det i en opskrift jeg læste på gastromand. Der skal passes på med saltet i pasta vandet, evt. helt udelades, og så smage til bagefter i stedet.

31-07-2025 22:02 #17| 0
hansk skrev:

Remas  øko nr. 58 her, er til prisen VIRKELIG god. 

 

 Jeg kan ikke set det i deres avis. Er det et gammelt tilbud?

31-07-2025 22:18 #18| 0

Jeg er også fan af La Molisana pasta fra Rema.

 

Kender ikke til tilbuddet, men fettucine no 5 er virkelig god. Den plejer vist at koste cirka 15 kr. På deres hjemmeside står der vist 10 kr tilbud lige nu. Det ligner en slåfejl at der står no 58 i stedet for no 5.

 

Selv til 15 kr er den et snap-call. Og når man tænker på hvad god pasta koster i Føtex er det stadig et røverkøb.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar