Skal vi skifte til fjernvarme?

#1| 0

Nu er det os der skal til at beslutte om vi vil have fjernvarme, og jeg er ærlig talt meget i tvivl, af flere årsager.

Vi har fået besked fra Vestforbrændingen om at vi skal til at tage stilling til om vi vil have fjernvarme. Vores hus er et plan, bygget i 1968, og efterfølgende fået hulmursisolering og 300 mm isolering under taget. 

Vi fik naturgas i 2017, og skiftede fra oliefyr. Vi har et enstrenget varmesystem, med radiatorer i alle rum pånær 2x badeværelser, køkken og bryggers hvor der er vandbåren gulvarme med wavin styring.

Vi bor på en kotelletgrund, og har 40 meter fra vejen til nærmeste hjørne af huset.

Vi brugte i 2025 1408 m3 gas, og jævnfør omregningstabeller og prislisten hos vestforbrændingen vil vi spare ca 3500 kr om året på et skifte, hvilket jeg er ret overrasket over. Med de sidste års prisstigninger hos vestforbrændingen troede jeg faktisk at naturgas var billigere.

Der er etableringsomkostninger til vestforbrændingen på 15000, og derudover diverse udgifter til egen VVS'er og genetablering af bryggers efter gas fyr og varmt vands beholder er fjernet.

Kan det svare sig at skifte? Eller skal vi beholde naturgas?

Jeg kan læse mig til at enstrenget system ikke er optimalt til fjernvarme, og kan risikere at få høj returvarme, men det straffer vestforbrændingen ikke økonomisk (endnu).Hvis vi siger ja, kan vi vælge en løsning (A) hvor vi lejer udstyret igennem vestforbrændingen til 5000 kr om året og de står for alt drift, alternativt en løsning (B) hvor vi køber det selv og stå for de (de skriver ca 50.000 i omkostninger). A virker nemmest, men på sigt dyrest?

Hvad siger de kloge fagpersoner herinde? Vi er garanteret heller ikke de eneste i denne situation.

Tak!

02-03-2026 13:48 #2| 0

Jeg kan ikke råde dig. 

Men nederst er et et eksempel på hvad der kan ske. 

hvis jeg var dig, ville jeg, læse alt igennem flere gange. evt. finde en FB eller redit gruppe hvor der bliver diskuteret ang. fjernvarme fra det selskab,  og ellers google det ad libitum. 

/nuller

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-03-10-vrede-kunder-vil-laegge-sag-an-foeler-sig-taget-med-bukserne-ned

02-03-2026 16:35 #3| 2

Det fra en vvs vinkel.
Så ville jeg sige ja til fjernvarme.
Der kommer færre og færre brugere af naturgas, men tvivler på, at det bliver billigt, er faktisk mere overbevist om, at de få gas kunder, kommer til at betale en høj pris i sidste ende.
Fjernvarme og 1 strengs system, er ikke toppen af poppen, men som jeres hus er nu, så er det nok en bedre mulighed, en varmepumpe, som vil give jer større problemer med opvarmning, her risikerer i en større udgift og en udskiftning af radiatorer, som skal være større.
Om i skal leje eller eje, det regnestykke kan jeg ikke gå ind i, men tror jeg personligt selv ville leje, da de står for alt service og udskiftning af dele, det er hvad jeg har læst i de betingelser, jeg har været i nærheden af.

VVS.

02-03-2026 18:00 #4| 0

Du har også dårlig økonomi med 1 strengs anlæg nu hvor du har gas.
Du har sikkert et kondenserende gasfyr nu, men det skal også have så koldt retur tilbage som muligt ellers kondenserer det ikke og er ikke så effektivt som det kunne være.
Med fjernvarme er det det samme, men der får du tallene og kan se det ikke er så godt som det kunne være. Med gas ser du kun samlet forbrug og tror det er ok.
/Fjernvarme ansat

02-03-2026 19:21 #5| 0
nuller skrev:

Jeg kan ikke råde dig. 

Men nederst er et et eksempel på hvad der kan ske. 

hvis jeg var dig, ville jeg, læse alt igennem flere gange. evt. finde en FB eller redit gruppe hvor der bliver diskuteret ang. fjernvarme fra det selskab,  og ellers google det ad libitum. 

/nuller

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-03-10-vrede-kunder-vil-laegge-sag-an-foeler-sig-taget-med-bukserne-ned

Ja, han  skal sætte sig ind i det, og priserne er også steget/kan stige i Hovedstadsområdet. Dog er Odsherred og Vestforbrændingen nok ikke særlig sammenlignelige på økonomi.
02-03-2026 20:13 #6| 0
OP
flovmanden skrev:

Det fra en vvs vinkel.
Så ville jeg sige ja til fjernvarme.
Der kommer færre og færre brugere af naturgas, men tvivler på, at det bliver billigt, er faktisk mere overbevist om, at de få gas kunder, kommer til at betale en høj pris i sidste ende.
Fjernvarme og 1 strengs system, er ikke toppen af poppen, men som jeres hus er nu, så er det nok en bedre mulighed, en varmepumpe, som vil give jer større problemer med opvarmning, her risikerer i en større udgift og en udskiftning af radiatorer, som skal være større.
Om i skal leje eller eje, det regnestykke kan jeg ikke gå ind i, men tror jeg personligt selv ville leje, da de står for alt service og udskiftning af dele, det er hvad jeg har læst i de betingelser, jeg har været i nærheden af.

VVS.

 Tak for inputs. Varmepumpe er ikke rigtigt aktuelt. 

Fjernvarmen stiger jo også i pris, også derfor jeg var ret overrasket over at fjernvarmen faktisk er så meget billigere. Var ellers klart på et nej, men hælder den anden vej nu.

Leje virker nemt og bekymringsfrit sammenlignet med køb. Selvom det sikkert koster mere på sigt. Alt efter fjernvarme unit'en skal man nu stadig selv (ens VVSer) stå for.

Christian S skrev:

Du har også dårlig økonomi med 1 strengs anlæg nu hvor du har gas.
Du har sikkert et kondenserende gasfyr nu, men det skal også have så koldt retur tilbage som muligt ellers kondenserer det ikke og er ikke så effektivt som det kunne være.
Med fjernvarme er det det samme, men der får du tallene og kan se det ikke er så godt som det kunne være. Med gas ser du kun samlet forbrug og tror det er ok.
/Fjernvarme ansat

 Vi har ganske rigtigt et kondenserende gasfyr, og den problemstilling var jeg slet ikke klar over. Tak. Vores fyr nærmer sig også 9 år, så det begynder garanteret også snart at få alderstegn. 

Hvor meget af retur varme problematikken kan man justere sig ud af? Hvis vestforbrændingen pludselig sætter afgifter på som andre fjernvarme værker gør.

Jeg er opmærksom på historien fra Odsherred, jeg antager som andre også har nævnt, at der er markant forskel på dem og vestforbrændingen.

02-03-2026 21:03 #7| 0

Så du sparer 3.500kr. om året, men er fristet af et skifte hvor du skal betale 5.000 kr. For at leje udstyret om året - Så en netto merudgift på 1500 kr. For at skifte? 

02-03-2026 21:15 #8| 0
OP
mathias1 skrev:

Så du sparer 3.500kr. om året, men er fristet af et skifte hvor du skal betale 5.000 kr. For at leje udstyret om året - Så en netto merudgift på 1500 kr. For at skifte? 

Ikke rigtigt. De 3500 jeg sparer er jo på forbrug alene, gas versus fjernvarme. 

De 5000 om året dækker leje af anlægget, service, reparationer, eventuelt tilkald osv. De udgifter betaler jeg jo selv til gasfyret i dag, udover anskaffelse af anlægget i sin tid. Og det er lidt samme regnestykke jeg skal lave for at kigge på løsning A (leje) versus B (eje).

02-03-2026 22:45 #9| 2

Vi fik samme tilbud fra Vestforbrænding tilbage i 2024 og sagde ja-tak. Jeg sidder i dag tilbage og er bitter over at være skiftet fra naturgas til fjernvarme, selvom folk siger at det var det korrekte at gøre. Håber jeg er over min bitterhed om nogle år.

Da vi fik tilbuddet var det lige efter Rusland gik ind i Ukraine og vi havde set hvordan priserne på naturgas kunne stige ukontrolleret. Så det var ret ligetil at sige ja og stort set hele området er kommet på naturgas nu. Det næste var så at tage stilling til om det skulle være model A eller model B. Snakkede med nogle kollegaer som har fjernvarme og som sagde at når først det er installeret er der ikke flere udgifter før det skal skiftes. Ingen af dem har i hvert fald haft service på det. Når man kommer fra naturgas er man vandt til at der skal laves service, men denne burde kunne spares væk.

Så med det i mente, og Vestforbrændings materiale som skrev 3500 kr/år for model A, og 30-40.000 for model B, var det en no-brainer for mig at vælge model B.
Jeg fandt ud af at stort set alle andre havde valgt model A, ingen kvaler, Vestforbrænding betaler, og vi gik ind i en stor fortrydelse omkring vores valg. Dog havde de allerede opmålt, med vores godkendelse, hvordan installationen skulle lægges ind fra vejen til huset, så hvis vi skulle skifte til model A ville det koste 10.000 kr for en ny opmåling.

Vi beholdte model B og i april'ish 2025 var der lagt fjernvarme ind i huset.

Godt 2-3 uger senere kom der VVS'er rundt til alle naboerne og de blev koblet på, kvit og frit jf. model A selvfølgelig. Jeg havde slet ikke overskud til selv at få rykket på det, så efter at have snakket med Vestforbrænding meget senere, kunne jeg forstå at man max har 6 måneder til at få det installeret, hvor jeg kun havde 2 uger tilbage.

Så det var noget skriveri med Vestforbrænding omkring at nu fik vi det installeret, få fat i en VVS'er som kunne på kort tid, og så ellers betale de.....71.000 danske kroner det kostede at få udskiftet naturgasanlægget med fjernvarmeanlæg...

Vores hus er også fra 1968, 1-strengs med radiatorer undtagen i badeværelser som er gulvvarme.

Vi gik fra et anlæg med varmvandsbeholder til et anlæg uden, dvs. det fylder markant mindre end det gamle anlæg.

Men det gamle anlæg har også haft en cirkulationspumpe som VVS'eren sagde ikke virkede, så vi valgte ikke at få installeret en ny eftersom vi ikke rigtig havde haft det før. Det betyder dog at det nye system er mere tæt, dvs. der kommer ikke varmt vand rund i rørerne med mindre vi aktivt åbner for vandet. Det gamle virker til at have trykket det varme vand rundt uanset om pumpen virkede eller ej.

Det betyder i dag at vi i badeværelserne, da rørerne løber på loftet, skal vente ca. 3 minutter med løbende vand før det bliver varmt. Det kan løses med en cirkulationspumpe, som vil koste ca 7.000 kr jf. tilbud fra VVS'er.

Nu virker det som mange penge for at få udskiftet anlægget, hvilket det også er, men det skal så siges:

Hvis du vælger model A, så får du den mest skrabede rørføring Vestforbrænding kan slippe afsted med, f.eks. synlige rør i dit bryggers. De vil sige til dig at de ikke trækker dem over loft, men jeg ved at én af naboerne betalte dem for at gøre det alligevel. Fra hvad jeg har kunne læse fra andre i området, har det været lidt en kamp at få dem til at lave en god løsning.

Hvis du ikke er opmærksom på det skal du vide at rørene til fjernvarme er MEGET store i forhold til det du har til gas i dag, og du skal have 2 af dem.

Vestforbrændings VVS'er må tilsyneladende kun bruge 1 dag på at få det installeret, vores VVS'er brugte 2½ dag på opgaven.

Og så er der økonomien i det. Vi fik af vide at det kostede 3500/år med model A, men husk at læs at det bliver indeksreguleret, dvs. prisen stiger årligt. Hvis du siger det koster 5.000 kr nu er det allerede en god stigning. Derudover med model A hvis du opsiger lejen skulle Vestforbrænding hente anlægget og du skal så alligevel selv have et nyt installeret. Ved ikke om det er korrekt, men vores VVS'er sagde at anlægget ikke kan overdrages ved salg (lyder vildt) og man hæfter for noget i fælleskab som gør det dyrere hvis andre opsiger deres aftale. Summa summarum er det nok en god idé at læse aftalen godt igennem.

Det vi betalte for var:

Få trukket rør over loft.

Få lagt rørerne ind bag højt skab så de slet ikke er synlige noget sted.

Få flyttet nogle andre vandrør der løb sammen med gas-rør.

Få sat selve anlægget ind i et eksisterende skab i bryggerset således at dette heller ikke er synligt.

Jeg er slet ikke håndværker på nogen som helst måde, så det jeg primært ville have gjort anderledes var nok at få nogen til at hjælpe mere med hvilken løsning der skulle laves i huset og ind i huset. F.eks. at få det lagt ind et andet sted så jeg ikke i dag havde en asbest-plade i huset med hul i hvor gassen kom ind, men hvor fjernvarmen nu også kommer ind ved siden af og som jeg ikke kan fjerne uden at jeg afkobler og tilkobler fjernvarme igen, som er en større omgang.

Og så skal du være opmærksom på at selve gassen til huset også skal fjernes, dette koster 10.000 kr som du kan få dækket hvis der er penge i den offentligt pulje og du skal have ansøgt før du acceptere et tilbud fra en vvs'er (model B i hvert fald). Og så tager det kun op til 18 måneder før nogen kommer og rent faktisk fjerner det.

I dag går min bitterhed på at det var langt dyrere at få lavet end forventet og selvom gas-fyret snart skulle udskiftes kan jeg ikke se hvordan jeg skal spare et tilsvarende beløb.

Vestforbrænding har sat vores estimerede forbrug for 1. år på 18.000 kr.

Derudover har jeg et bryggers, som på ingen måde havde brug for en renovering, som nu trænger til at blive istandsat efter af naturgas-anlægget er pillet ned.

Sidst men ikke mindst har området været uden varme 2 gange siden der kom fjernvarme, så sent som sidst i januar hvor det var super koldt. Har i 7 år aldrig oplevet at der ikke blev leveret gas.

Skulle jeg vælge i dag, og økonomien var til det, ville jeg stadig foretrække model B grundet betingelser og priser ved leje, (tilsyneladende) ingen behov for service og få installation lavet således at jeg ikke bliver træt af at kigge på den, og jeg ville nok stadig hoppe på fjernvarme og leve med min bitterhed og en forhåbning om at jeg gør noget godt ikke kun for mig, men for miljøet.

Jeg skal nok en dag blive glad for det...

03-03-2026 12:28 #10| 0
OP
Bjorn191 skrev:

 Tusind tak for stærke inputs, dejligt med hands on erfaring!

Vores installation vil være relativt simpel, ingen rør over loft eller noget. Vores gasfyr og varmtvands beholder (inkl cirkulationspumpe) hænger på væggen over en bordplade lige ved siden af ydermuren, alt andet er lige under bordpladen.

Sådan som jeg har forstået det ved et salg af huset, så kan nye ejere overtage leje løsningen.

Hvordan er jeres løsning med rør ind i huset lavet? Har i noget udenpå huset, eller kommer det ind igennem soklen og op indvendigt? 

Hvordan passer jeres forbrug sammenlignet med gas?

03-03-2026 16:10 #11| 0
noxious skrev:

Ikke rigtigt. De 3500 jeg sparer er jo på forbrug alene, gas versus fjernvarme. 

De 5000 om året dækker leje af anlægget, service, reparationer, eventuelt tilkald osv. De udgifter betaler jeg jo selv til gasfyret i dag, udover anskaffelse af anlægget i sin tid. Og det er lidt samme regnestykke jeg skal lave for at kigge på løsning A (leje) versus B (eje).

 Tror du bliver overrasket over de beregninger du ser på diverse fjernevarmesider med fjernvarme vs gaspriser. Vi skiftede selv til fjernvarme sidste år A model. Skal siges vi ikke har det billigste fjernvarme priser og f.eks. er Vestforbrændingen en smule billigere. Men vi har ikke sparet 1 kr. i månedlige udgifter, men fået langt bedre varme i huset og får varmen hurtigere ud i hanerne. Vi har haft nul problemer selvom vi har et gammel 60'er hus med et strenget radiatorer og gulvvarme.

Så vi fik kan man sige helt nyt fyr gratis og betaler leje svarende til serviceaftale på vores gamle gasfyr. Win win.

Vi er glade for det.

Hvis jeg havde uanet midler havde vi gået med jordvarme eller varmepumpe, men da vi har et gammelt hus var det rart med en billig løsning der kunne give os nogle andre prioriteter. 

Redigeret af Kongs d. 03-03-2026 16:11
03-03-2026 18:38 #12| 0
flovmanden skrev:

Det fra en vvs vinkel.
Så ville jeg sige ja til fjernvarme.
Der kommer færre og færre brugere af naturgas, men tvivler på, at det bliver billigt, er faktisk mere overbevist om, at de få gas kunder, kommer til at betale en høj pris i sidste ende.
Fjernvarme og 1 strengs system, er ikke toppen af poppen, men som jeres hus er nu, så er det nok en bedre mulighed, en varmepumpe, som vil give jer større problemer med opvarmning, her risikerer i en større udgift og en udskiftning af radiatorer, som skal være større.
Om i skal leje eller eje, det regnestykke kan jeg ikke gå ind i, men tror jeg personligt selv ville leje, da de står for alt service og udskiftning af dele, det er hvad jeg har læst i de betingelser, jeg har været i nærheden af.

VVS.

 this,....

opkrævningen fra Evida til forbrug/transport af gas gennem rørene vil formentlig bære den højeste stigning de næste par år, og der vil være færre og færre til at betale den = større regning til forbrugerne igen

03-03-2026 19:10 #13| 0
UKgrinder skrev:

 this,....

opkrævningen fra Evida til forbrug/transport af gas gennem rørene vil formentlig bære den højeste stigning de næste par år, og der vil være færre og færre til at betale den = større regning til forbrugerne igen

Forstår ikke dit “this”
Men som jeg læser dit skriv, ser det ud til vi er enige. 👀
03-03-2026 19:20 #14| 0
OP
Kongs skrev:

 Tror du bliver overrasket over de beregninger du ser på diverse fjernevarmesider med fjernvarme vs gaspriser. Vi skiftede selv til fjernvarme sidste år A model. Skal siges vi ikke har det billigste fjernvarme priser og f.eks. er Vestforbrændingen en smule billigere. Men vi har ikke sparet 1 kr. i månedlige udgifter, men fået langt bedre varme i huset og får varmen hurtigere ud i hanerne. Vi har haft nul problemer selvom vi har et gammel 60'er hus med et strenget radiatorer og gulvvarme.

Så vi fik kan man sige helt nyt fyr gratis og betaler leje svarende til serviceaftale på vores gamle gasfyr. Win win.

Vi er glade for det.

Hvis jeg havde uanet midler havde vi gået med jordvarme eller varmepumpe, men da vi har et gammelt hus var det rart med en billig løsning der kunne give os nogle andre prioriteter. 

 Jeg har ikke brugt Vestforbrændingens omregner, men den fra Bolius og selv regnet med vestforbrændingens priser. Men hands on erfaring er naturligvis bedst da der kan være ubekendte faktorer. 

Meget interessant input omkring bedre varme.

det lyder til I lejer det billigt?

UKgrinder skrev:

 this,....

opkrævningen fra Evida til forbrug/transport af gas gennem rørene vil formentlig bære den højeste stigning de næste par år, og der vil være færre og færre til at betale den = større regning til forbrugerne igen

 Evida er allerede næsten halvdelen af den samlede regning. I 2025 fik Evida 8000, og vores gasudbyder 9000.

03-03-2026 19:59 #15| 0

Ikke billigere end andre nej tror vi betaler 300 kr./mdr for at leje fyret og så er der jo fuld dækning på alt ift. hvis fyret går i stykker eller lignende.

Minus som jeg har hørt bekendte sige i vores område (Egedal) er at fejl ved installation medmindre det påpeges asap er på egen regning, fordi rørene tilhører dig som ejer af huset også selvom de er påført under installationen, det synes jeg personligt er bondefangeri og latterligt de ikke ikke fikser på deres regning, når det er deres montør der har lavet en fejl. Der var tale om sprængninger på rør som var blevet skæve.

03-03-2026 20:37 #16| 0

 300 pr måned er også billigt end VF, som vil have 5000 om året. Til gengæld står de for alt frem til og med fjernvarme uniten.

Til sammenligning har vi givet 1200 pr service (hvert andet år) på vores gasfyr, uden serviceaftale. Men med 9 år på bagen begynder det nok snart at kræve flere penge.

03-03-2026 20:49 #17| 0

Svær beslutning.

Især når huset er et strenget. Ellers havde jeg sagt varmepumpe men fremløbstemp bliver nok et issue.

Generelt synes jeg fjernvarme udrulning er alt for voldsom især i mindre forstæder.

Det kræver for store investeringer, byer skal graves op for at få det og de er teknologisk bare ikke blevet meget bedre end at sætte ild til forskellige ting for at varme vandet op. Det afspejler også deres pris som bare stiger hver gang de vil "brænde noget grønnere af"

Der er sådan lidt mafia tilstande over det. Er et område politisk udlagt til fjernvarme kan du ikke slippe for at betale om ikke andet en straftold selvom du har lukket for hanerne og fået anden varmekilde.

Er ikke en gang sikker på det er i overensstemmelse med eu lov.

Anyway. Jeg havde beholdt dit gasfyr så længe det kører og overvejet renoveringsløsninger som vi afhjælpe forbruget/gør huset bedre.

Som supplement havde jeg måske installeret en eller 2 luft luft varmepumper som kunne varme noget af huset op henover natten hvor strømmen er billigst. Så kan du også køle huset ned på de varme sommerdage.

03-03-2026 22:14 #18| 0
flovmanden skrev:

Forstår ikke dit “this”
Men som jeg læser dit skriv, ser det ud til vi er enige.

 nej det forstår jeg godt, jeg var lige ved at svare på noget HELT ANDET, da jeg lige havde en beslutning på FT :D hahaha srry.

men ikke desto mindre, forventningen i markeden er det kun bliver dyrere, som du selv siger 

03-03-2026 22:14 #19| 0
noxious skrev:

 Evida er allerede næsten halvdelen af den samlede regning. I 2025 fik Evida 8000, og vores gasudbyder 9000.

 og det bliver kun værre, medmindre man opfinder en måde at vedligeholde materiellet og transportere gassen på billigere

03-03-2026 22:17 #20| 0
Blund23 skrev:

Svær beslutning.

Især når huset er et strenget. Ellers havde jeg sagt varmepumpe men fremløbstemp bliver nok et issue.

Generelt synes jeg fjernvarme udrulning er alt for voldsom især i mindre forstæder.

 De "nye" varmepumper i markedet klarer det fint på 1 strengede systemer 

03-03-2026 23:26 #21| 0
noxious skrev:

Hvordan er jeres løsning med rør ind i huset lavet? Har i noget udenpå huset, eller kommer det ind igennem soklen og op indvendigt? 

Hvordan passer jeres forbrug sammenlignet med gas?

Vi har fået ført rørene direkte ind igennem væggen, så vi har en stor grim grå kasse stående udenfor hvor de går ind. Jeg har set hvad der ligner at nogle huse har fået det ført ind under jordhøjde, men så ligner det at de har kælder.

Vi har kun haft det siden December, så jeg har ikke et sammenligningsgrundlag på nuværende tidspunkt, men hvis jeg skal være ærlig er det heller ikke noget som interessere mig nu, jeg kan jo ikke skifte udbyder og vi forbruger det varme vi nu engang forbruger.

Men vi fik da den første prisstigning på 20% efter vi havde bundet os til en installation, men før det rent faktisk var ført ind i huset. Lad os nu se om ikke der kommer lidt flere stigninger snart.

04-03-2026 06:17 #22| 0

Jeg arbejder med forsyningsbranchens software og du skal helt sikkert indregne, at du snart kommer til at betale straf får dårlig afkøling eller høj returtemperatur. Alt afhængig af jeres forbrug og evne til at bruge varmen effektivt, kan det være en ekstra regning på få hundrede kroner om året til et par tusinde (for en almindelig husstand). 

Mange værker er blevet opmærksomme på, at forbrugernes dårlige afkøling koster dyrt, så flere og flere vælger st straffe dem, som ikke kan finde ud af det. 

Lur mig om ikke også Vestforbrænfing indfører noget lignende indenfor 2-5 år. 

19-03-2026 11:21 #23| 0
moktar skrev:

Ja, han  skal sætte sig ind i det, og priserne er også steget/kan stige i Hovedstadsområdet. Dog er Odsherred og Vestforbrændingen nok ikke særlig sammenlignelige på økonomi.

 Hold my beer. 

https://ekstrabladet.dk/penge/rammer-75.000-husstande-chokregning-paa-flere-tusinde-kroner/11127084

19-03-2026 15:00 #24| 0
moktar skrev:

Ja, han  skal sætte sig ind i det, og priserne er også steget/kan stige i Hovedstadsområdet. Dog er Odsherred og Vestforbrændingen nok ikke særlig sammenlignelige på økonomi.

 This didn't age well.. 

19-03-2026 16:32 #25| 0

Vestforbrændings "engangsopkrævning" er baseret på forbrug i 2025. Vi har kun været kunde siden 9. December og skal betale 790 kr.

Det må være surt lige nu at have været kunde hele sidste år.

Jeg glæder mig allerede til næste engangsopkrævning!

19-03-2026 17:44 #26| 0

Vi har fået etableret i november. 
Fik også en ekstra regning på små 2000,- for nov-dec. 
Men er altså ret naturligt. 
Den aconto man betaler er jo for det anslåede forbrug over et helt år. 
Mon ikke man bruger tilsvarende mindre i de varme måneder. 
Så det passer nogenlunde på et helt kalenderår. 
Det er i hvert fald håbet :)

20-03-2026 00:13 #27| 0
Ravie skrev:

 This didn't age well.. 

nuller skrev:

 Hold my beer. 

https://ekstrabladet.dk/penge/rammer-75.000-husstande-chokregning-paa-flere-tusinde-kroner/11127084

Ja det er da godt nok virkelig uheldigt og surt for kunderne (som betaler en relativ lav pris inden den ekstra regning). Der er også massiv debat fra gentofte/Gladsaxe udrulning.
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar