Simon Aces Trumper vinder $267K i PLO VM

#1| 17
MESTERBLOGGER

Det officielle verdensmesterskab i 4-korts poker; Pot Limit Omaha blev afholdt i Las Vegas 26-28 Juni.

Det sluttede natten til mandag dansk tid.


Den garvede pro, og uden tvivl finalebordets mest erfarne spiller, Simon Trumper blev nummer 4 og vandt $267,778.

Han udspillede 384 spillere, men havde til sidst ikke det afgørende held, der er nødvendigt for at lukke en turnering.

Trumper er til daglig ansvarlig for det kendte pokerkasino Dusk Till Dawn i Nottingham i det nordlige England.

Han har i mange år været en berømt poker pro i Storbritannien.



Han sad med ved bordet, da det allerførste afsnit af Late Night Poker blev vist på Channel 4 i 1999.


Late Night Poker var et kult program på engelsk TV i perioden 1999-2002 før Chris Moneymaker var med til at starte et globalt poker boom.


De færreste folk, der kendte til poker havde dengang hørt om varianten Texas Hold'Em, men det spændende spil og de interessante personligheder vakte stor begejstring blandt seerne.

Kendte pokerspillere fra Late Night Poker var udover Simon Trumper:

Dave Colclough, Ram Vaswani, Bambos Xanthos, Boatman brødrene, Joe Beevers, Liam Flood (RIP) og stjernen over dem alle: Dave 'Devilfish' Ulliott (RIP)


Fast pokerkommenator var Jesse May - nu bosiddende i Danmark.


Simon Trumper havde dengang et kloaklægningsfirma, som han dog endte med at sælge til fordel for en karriere, som omrejsende poker pro.

I begyndelsen af 2000erne var der kun en snes store pokerturneringer rundt om i verden og det var de samme pro'er der rejste fra turnering til turnering.

Nu om dage har den vellidte Simon Trumper skåret ned på den krævende livsstil, en tilværelse som omrejsende live tour spiller medfører, og er daglig leder for Dusk Till Dawn.


Poker nostalgi:

Simon Trumper er nr. 1 fra venstre:





Verdensmesterskabet i PLO blev forresten vundet af en tilfældig ung skandinavisk internet-gut, der havde heldet med sig på dagen.


Redigeret af Gullberg d. 06-07-2015 00:34
30-06-2015 17:30 #2| 1

Hehe epic


"Verdensmesterskabet i PLO blev vundet af en tilfældig ung skandinavisk internet-gut, der havde heldet med sig på dagen."... lol

Redigeret af Lyager d. 30-06-2015 17:30
30-06-2015 17:51 #3| 1

Finalebordets bedste spiller - ahh det er jeg nu ikke sikker på. Er faktisk fuldstændig uenig med dig....

30-06-2015 17:54 #4| 2
Englevinger skrev:Finalebordets bedste spiller - ahh det er jeg nu ikke sikker på. Er faktisk fuldstændig uenig med dig....

Not sure if trolling? ;)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar