Ret min crawl-teknik

#1| 0

Nu har jeg en lille håndfuld måneder trænet til en ½ Iron Man, man svømningen halter gevaldigt efter.

Begyndelsen var egentlig fin, hvor trænerne i hallen kunne give nogle pointers, men siden er det gået i stå, og jeg kommer sjældent længere end 250m inden jeg gisper efter vejret.

Er der en af jer, som kan sprede lidt visdom i forhold til, hvad problemerne er - og meget gerne med øvelser eller forklaringer til, hvordan jeg kan rette det?

03-02-2014 22:22 #2| 0
Moderator

Umiddelbart mangler du rytme. Hvad jeg ikke kan se, er din vejrtrækning. Men jeg vil næsten gætte på, at den heller ikke er i skabet, da det også hænger sammen med rytmen.

03-02-2014 22:23 #3| 0

Det ligner umiddelbart du sparker udfra knæene, istedet for at det kommer oppe fra hofterne. Prøv at holde benene strakt, og ikke bøje i knæene..

Var lige det første jeg faldt over..

03-02-2014 22:26 #4| 0

Det ser også ud til at du bruger rigtig mange kræfter på blot at holde dig på en lige linje. Hvad jeg umiddelbart kan se at løftepunkter er bl.a. din teknik med hænderne. Du bruger kræfter og mister fremdrift ved at lade hele håndfladen ramme vandet. Hvis du i stedet bryder vandet skråt med din hånd, har du bedre mulighed for at kunne føre hånden igennem under vandet, og dermed få større fremdrift. Lige nu bruger du energi på at skulle vende hånden under vandet og det kan også være medvirkende til den gyngende rytme.

Derudover så er det samme som de andre, spark fra hoften fremfor knæet og ned. Jeg har selv, og da jeg trænede elitesvømning, haft succes med at starte med svømmefødder for at få teknikken på plads (da du bruger mindre energi), også kan du lige så stille trappe ned til ikke at bruge dem.

03-02-2014 22:26 #5| 0

Som Irgens, knæet skal ikke bøjes på men kører op og ned i mindre hurtigere bevægelser, på den måde undgår sikkert også at bruge kræfter på at arbejde vand til siderne, som det ligner lidt i videoen

03-02-2014 22:26 #6| 1

Hvis jeg husker rigtigt så tager man vejrtrækningen på hvert 3. træk. Det vil sige at det er skiftevis hvilken side. Når du lige har trukket luften ind på tag nr. 1 så bruger du nr. 2 og 3 på at puste luften ud under vandet, så du kun skal op og trække luft ind. Lignet lidt at du både puster ud og trækker ind når du er oppe og det tager lidt af farten og rytmen, fordi du bare ligger stille indtil vejrtrækningen er overstået.

03-02-2014 22:28 #7| 0
Duracell skrev:
Hvis jeg husker rigtigt så tager man vejrtrækningen på hvert 3. træk. Det vil sige at det er skiftevis hvilken side. Når du lige har trukket luften ind på tag nr. 1 så bruger du nr. 2 og 3 på at puste luften ud under vandet, så du kun skal op og trække luft ind. Lignet lidt at du både puster ud og trækker ind når du er oppe og det tager lidt af farten og rytmen, fordi du bare ligger stille indtil vejrtrækningen er overstået.


Go på den! Det bliver også nemmere at holde en rytme således.
03-02-2014 22:34 #8| 0

Jeg er på ingen måde mester men vil mene du skal arbejde noget på din vejrtrækning. Du løfter hovedet for meget hvilket resulterer i at dine ben sænkes og du derefter skal bruge ekstra energi på at komme op og ligge fladt igen.
Har du prøvet at trække vejret lidt oftere (hver 3. armtag)? Jeg ser dig ikke trække vejret til venstre - det kan hjælpe lidt på rytmen hvis du skifter side af og til.

Der ud over:
Slap af i (især venstre) armen når du fremfører den over vandet. Vinkel i albuen og hånden umiddelbart over vandoverfladen.
Pas på ikke at krydse armen indover midterlinjen - den skal sættes i foran skulderen og ikke inde foran hovedet.
Roter lidt mere - prøv evt. at svømme en bane med en arm konstant foran dig (enarmscrawl).
Svært at se under vandet, men det ser ud til at armen er forholdsvist strakt under hele trækket? I så fald skal du huske at bøje i albuen. Længden (afsluttet) på armtaget er i skabet :).
Saml benene.
Skift til rigtige badebukser (hvis det er shorts du svømmer i - lidt svært at se).

03-02-2014 22:36 #9| 6

Speedos. Du mangler Speedos

03-02-2014 22:38 #10| 0

Prøv evt når du skal til at tage et svømme tag. Stræk armen godt ud, som om du prøver at nå fat i noget. Det er med til at skabe rotation i kroppen.

Køb evt en pullbuoy, som du svømmer med mellem benene. Den holder dine ben oppe, og giver dig en følelse for den rotation du også bør have i kroppen.

03-02-2014 22:43 #11| 0

Apropo .. Og sorry for semi-derail

Jeg har tit tænkt på om det for en nybegynder kan være en fordel at starte med svømmefødder? For lettere at holde tempo og dermed holde sig oppe?

Og i samme ombæring .. Hvorfor forbyder mange svømmehaller netop at man svømmer med svømmefødder?

03-02-2014 22:55 #12| 0

Mice: Jeg mener selv det godt kan svare sig at bruge svømmefødder fra tid til anden. Det giver dig udover tempoet og følelsen af hvordan sparket bør være, så det er en god måde også at få trænet det på :)

03-02-2014 23:00 #13| 0

Tror egentlig bare det er fordi det plasker rimelig meget hvis folk ikke holder dem under vandet. Ved ikke om det udelukkende er derfor.

@OP
Har set det igen og det med at puste ud under vandet vil hjælpe dig en del tror jeg. Du får 3 alm tag og når du så kommer til vejrtrækningstaget kan man se at du lige stopper et splitsekund op (og er længere tid om dette tag) for at nå at få vejret, og det gør at du mister den fart du har bygget op med de 3 andre tag.

04-02-2014 00:03 #14| 0

Som de andre:

Din teknik halter gevaldigt, som du jo også er klar over. Der er allerede kommet mange gode råd, så brug dem. Din rytme halter, og det virker ikke til, at dine arme, vejrtrækning og ben 'taler' sammen. Svømning er utroligt meget teknik, så hvis du efter en lille håndfuld måneders træning stadig har svært ved bare 250 meter, så bør du nok hive fat i trænerne en gang mere. Lige nu minder din teknik om ham her - bortset fra at hans tempo er højere :-)



Held og lykke med det, når du først får teknikken på plads, vil 250 meter føles som en leg

04-02-2014 00:05 #15| 0

Du skal som udgangspunkt ligge og træne dine arme ved at "kilde" dig selv under armhulen. På den måde får du højre albuer og en noget bedre teknik. På så lang en distance skal du ikke rigtig bruge dine ben. Da der sidder store muskelgrupper der som tager alt for medt på din energi i forhold til distancen. Du kan evt. Bruge en poolboy mellem benen for at øge træningen i dine arme. Der ud over tror jeg en gang kondi træning vil hjælpe meget på dit værtrækningsproblem.
Du skal også se om du ikke kan ligge mere stille med dit hovede så du ligesom har en lige linje gemmen kroppen..

God træning og held og lykke

04-02-2014 00:25 #16| 0

Tippet omkring hvordan dine hænder sættes i vandet er alt for omega her.

Dine hænder skal sættes i med lillefingeren nederst, da du så skærer ned i vandet, i stedet for at plaske den derned.

Derudover, så skal du forestille dig, at der gennem din hals, er en akse på længden, og den skal din krop dreje rundt om. Du må ikke have så meget ustabilitet gennem kroppen ved hvert tag, det skaber for meget modstand.

En anden ting i forhold til vejrtrækning. Lav den hver tredje gang som tidligere nævnt, det giver bedre rytme. Når du så er mere hardcore, kan du gå til hvert 5., men vent med det.

Små tips: Kig ned når du svømmer, så vil vandet ved overfladen ryge hen over hovedet på dig. Og lav en lille s-tilbagetrækning under vandet, det giver mere fremstød.

www.youtube.com/watch?v=7KO8Hd64230&list=PL58D9BEF0CEA7907E

04-02-2014 00:39 #17| 0
www.youtube.com/watch?v=rJpFVvho0o4 Do what this guy does..

Og læs/se materiale fra Total Immersion.
04-02-2014 00:43 #18| 0

Jeg er også en ret dårlig svømmer, men fik lidt en øjenåbner for nogle år siden. Normalt bliver jeg relativt hurtigt træt, og ikke mindst forpustet pga dårlig rytme. Men, da jeg en dag ville svømme uden at bruge benene, fandtmjeg ud af at jeg faktisk brugte alt for meget energi her, samtidig med at fremdriften var minimal.

Er det derfor muligt at OP også bruger alt for meget energi med benene ift outputtet, da jeg umiddelbart synes at han bruger dem alt for meget?

04-02-2014 01:57 #19| 0

Der er rigeligt at tage fat i her, men en ting er helt sikker - lyt ikke til dem der siger du skal trække vejret på hver 3. tag - gør det hver 2.

Du kan med fordel anskaffe dig en pull buoy hvilket vil hjælpe dig til at ligge bedre i vandet, således kan bruge din energi på at få noget rytme i dine bevægelser i stedet for at tænke på ikke at drukne. Du skal alligevel svømme i våddragt i konkurrencen, hvilket hjælper dig endnu mere i forhold til positionen i vandet, så med mindre du skal til lave IM Hawaii, så ville jeg anskaffe mig en pull buoy.

Når du har anskaffet dig en pull buoy er det næste punkt, at få en styr på vejrtrækningen - du rotere meget hele overkroppen når du skal trække vejret. Prøv at have fokus på at dreje hovedet i takt med dit armtag. Trækker du eksempelvis vejret til højre, så drej hovedet i takt med at du trækker højre arm gennem vandet.

Brug et par uger på at få styr på det ovennævnte og lig så en ny video op, så tager vi den derfra. Det er vigtig at når du træner teknik, så hold fokus på ganske få ting, så det ikke bliver for komplekst.

God træning

Redigeret af WombatInCombat d. 04-02-2014 02:01
04-02-2014 06:31 #20| 0

Meget enig i meget du skriver Wombat, men jeg mener dog at 3. gangs vejrtrækning er vigtig hvis målet er triathlon/openwater svømning. Her er det afgørende at man er i stand til at trække vejret til begge sider, hvis der evt er bølger.

04-02-2014 07:21 #21| 0

@ Pede-b

Naajah.. Min erfaring (har lavet 7 ironmen + en del halve) er, at konkurrencerne som ofte foregår i laguner, søer eller bugte, hvor bølgerne ikke er et problem. Vejrtrækning på hver 2. tag er nødvendig for at få nok ilt til kroppen, netop fordi du svømmer 1,9 - 3,8km og ikke har råd til at komme i iltgæld, som man typisk ser i eks. 400m fri, da vi skal løbe gennem skiftezone og ud på cyklen.

Her er et klip en ironman jeg deltog i tilbage i 2011:



Selv med disse bølger var det ikke noget problem at trække været til den ene side udelukkende.

04-02-2014 07:32 #22| 0

Noget jeg Selv havde fokus på da jeg skulle lære st svømme:

Front quadrat swimming)
Hold din strakte arm længere tid foran kroppen. For mig at se, starter dit armtag under vandet for tidlig og det har indflydelse på din streamline position.

Træk vejret til den side der passer dig. Nogle er mere smidige i den ene eller den anden side og det er derfor nemmere for dem at trække vejret til samme side. Pede-B har måske eb pointe men det er en gammel myte at man skal trække vejret hver 3. gang.

Tænk på at det er albuen der fører armen frem og underarmen er afslappet og fingerspidserne i vandet først. Det vil give dig den rigtige angrebsposition.

Lidt mere kropsrotation vil hjælpe dig i dine tag og så minimer ben arbejdet. Du har meget store muskelgrupper i benene og et forkert og for meget ved af disse vil bringe dit iltforbrug højt.

Det er først for nylig at int. elitesvømmere bruger det aktive benspark på deres 1500 m så mange semi-gode og motionssvømmere bør holde det til at det skal hjælpe med balance og at kroppen ligger streamline.

Dine svømmetrænere må kunne hjælpe dig med øvelser.

I øvrigt helt enig med at du kan træne i en dragt som du skal til Triathlon der helt naturligt vil bringe der længere op i vandet :)

04-02-2014 10:02 #23| 0

Mange tak for rådene - det er en kæmpe hjælp.

For lige at tage det fra en ende af:

Vejrtrækning
Det er korrekt, at det (synes jeg selv) helt store problem er at få luft nok. Jeg forsøger jeg hver gang med også at lære at vende mig til den anden side, men hvis I synes det ser slemt ud nu, så er det alligevel intet i forhold til, når jeg vender mod venstre.

Hvilke øvelser vil være gode til at træne den del, da jeg ofte må stoppe 20 sek for at få vejret, selvom kroppen langt fra har sagt stop?

Benspark

Jeg er egentlig godt klar over, at benene skal være næsten helt strakte. Det er en af de ting jeg glemmer, når jeg skal forsøge at huske på de 117 andre tekniske aspekter af svømingen samtidig.

Men er det korrekt forstået, at jeg bør bruge benene mindst muligt?
Og er det bedst med små eller store spark?

Armtag

Hvor skal man næsten starte?? ;)
Min træner nævner også konstant høje albuer, men tror simpelthen ikke, jeg forstår det - for efterfølgende får jeg skudt i skoene, at mine arme er for høje.
Handler det om, at jeg samtidig skal bøje armene allerede i luften?

Tak for tippet med at skære vandet og "række ud". Det vil jeg forsøge næste gang.

Hvor meget skal jeg rotere i den forbindelse - hvis nu vi ser bort fra min overrotering i forhold til vejrtrækning?


Jeg vil de næste uger arbejde på min vejrtrækning og min kropsposition - så lægger jeg gerne en ny video op med en (forhåbentlig) bedre teknik.

MANGE TAK for hjælpen so far!

04-02-2014 10:19 #24| 0

@OP
Ja, det er forstået rigtigt at du skal bruge dine ben mindst muligt. Du bruger dem alt for vildt i øjeblikket. Og som der bliver tidligere så skal det være benspark helt oppe fra hoften, så nogle få store benspark er vejen frem.


Et lille derail spørgsmål nu hvor der er så mange svømmekyndige i denne tråd:
Jeg får ondt i min højre lillefinger når jeg svømmer. Hvorfor det? Og hvad kan jeg gøre ved det?

04-02-2014 12:15 #25| 0

Der er nogle ret spøjse råd imellem OP, du bør sortere i dem.

1) Du skal ikke bruge dine ben mindre, men rigtigt. Det er en typisk nybegynderfejl at bruge sin ben for lidt. Dine ben skal være mere strakte i dit benspark og selve dine spark skal være mindre - bedømt på videoen.

2) Vejrtrækningen skal være mere rolig. På nuværende tidspunkt bevæger du din overkrop for meget. Der er forskellige teknikker afhængig af stil, distance og form. Jeg har aldrig været tilhænger af 3-træk (skiftende vejrtrækningsside), men kørt med enten 4, 6, eller 8-tags vejrtrækning. Det er en smagssag imo, men det essentielle er at ramme en rytme, hvor du ikke bruger ret meget energi på det og ligger roligt i vandet.

3) Din armbevægelser er muligvis lidt "for statiske". Det er lidt svært at forklare, men basicly har du lidt for strakte arme og stive bevægelser i dit træk.

@mrJBK
Folk får ofte ondt i fingrene, fordi de spænder hånden i armtrækket. Dine fingre behøves ikke være helt samlede.

04-02-2014 14:37 #26| 0

Vejrtrækning: at tage luft ind for hver 4. 6. eller 8. armtag er fuldstændig forkert. At få den helt rigtige mængde ilt er altafgørende for, hvordan dine muskler og din krop præsterer. Du skal finde din egen rytme. Jeg vil foreslå, at du øver dig meget i at tage luft ind hver 3. gang - og i samme øvelse, når du kan mærke at du mangler ilt, trækker hver 2. eller modsat en gang imellem hver 4. gang. Men du SKAL kunne trække vejret lige godt i begge sider. Herefter ser det ud som om du prøver at løfte overkroppen mere end nødvendigt når du trække luft ind. Du skal dreje hovedet/munden mere bagud over skulderen i stedet for lige ud til siden. Når du øver disse ting behøver du ikke bruge dine ben så meget da brugen af disse øger dit iltbehov (og du mister hurtigt pusten).

Armbevægelser: Det ser ud til at dine arme er strukket ud i hele svinget i vandet. Det skal de ikke. De skal være udstrukket nå de går i vandet foran dig. Herefter trækker du ligesom din arm til dig samtidig med, at du bøjer armen let under maven. Når armen går op af vandet skal den være bøjet og du fører armen/hånden lige ved siden af din krop ud i strækt position foran dig igen (inden den går i vandet til et nyt tag. Prøv at lave en øvelse, hvor dine fingerspidser lige akkurat rører vandoverfladen i bevægelsen "bagved (med halvbøjet arm) til foran (med strakt arm)".

Håber du kan forstå lidt af det. Ellers vil jeg gerne uddybe :-)

Redigeret af peterskov d. 04-02-2014 14:39
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar