Rejse alene: Potentielle destinatioer

#1| 0

Hej PN, 

Jeg står med en masse feriedage, som skal bruges inden de røde socialister finder fanerne frem og marcherer ud på gaden den første maj. 


Min nærmeste vennekreds er i forhold, har stiftet familie eller har begrænset med feriedage tilbage. Jeg forventer derfor ikke, at jeg kan få mine venner til at underholde mig i 4-5 uger i starten af det kommende kalenderår. 

Tidligere havde jeg set frem til tanken om afslapning, træning, sportsbetting på fuld tid, men jeg er kommet ind i periode, hvor jeg måske i højere grad har lyst til og behov for at detache mig selv en smule fra hverdagens trivielle trummerum og lade batterierne op. 


Udfordringen er, at jeg ikke er glad for at flyve, hvilket sætter sine begrænsninger. Jeg har dog før fløjet til London, Madrid eller lign., når arbejdet stiller krav om det. Hvis den rette mulighed byder sig, er jeg derfor villig til at tage ud på en lille flyvetur. 

Jeg er ikke kæmpe fan ved tanken om at rejse alene, men tænker det kunne være fedt med lidt inspiration.


På forhånd tak!  

17-12-2019 22:10 #2| 6

Alt efter hvor meget du vil være alene, kunne du tage bilen til Spanien og gå Caminoen.

Det ville jeg gerne selv, hvis ikke lige jeg havde tre børn at tage mig af..

17-12-2019 23:20 #3| 0
Majaline skrev:

Alt efter hvor meget du vil være alene, kunne du tage bilen til Spanien og gå Caminoen.

Det ville jeg gerne selv, hvis ikke lige jeg havde tre børn at tage mig af..

 

 Min gode kollega er blevet svært glad for at vandre, det gjorde han bl.a.

Næste projekt er at vandre Jyllands vestkyst, langs vandet. Gad jeg egentlig virkelig godt selv, der slipper du for at flyve Tightgirl:)

17-12-2019 23:50 #4| 0
2018 Champ

Du burde øve dig på at flyve. Jeg har de sidste tre år rejst alene til Costa Rica, og er nærmest blevet afhængig af det. Jeg kan ikke komme i tanke om noget der får mig så langt ned i gear :-)

 

Men ellers er caminoen et rigtig godt bud. Jeg har en plan om at gå den når jeg bliver pensionist, hvis ellers helbredet det vil :-)

18-12-2019 00:14 #5| 0

Selv hvis man ikke ønsker at flyve, kan man komme langt omkring i Europa med busser eller tog. Busrejser kan gøres ekstremt billigt, men tager selvfølgelig også lidt ekstra tid, men tiden lader jo ikke til at være det store problem.

Fedt at du ikke lader dig begrænse af, at du er nødt til at rejse alene. Det giver selvfølgelig en anden oplevelse, men hvis man bare indstiller sig på det, så er det sgu fedt at være alene afsted. Men det er nok meget individuelt, hvor længe man synes det er sjovt at være alene af stred.

18-12-2019 01:16 #6| 0

Tog Caminoen i sommers. Det er virkelig en oplevelse!

Billigt, rimeligt god mad (til prisen), masser af motion, gode forhold og du kan ikke undgå at møde en masse spændende mennesker. Derudover får du fuldstændigt brudt din daglige rytme og kommer i et helt andet gear. Jeg savner virkelig den simple hverdag dernede nu.

18-12-2019 03:48 #7| 0

Ærgeligt med flystræk, for der er virkeligt mange fede destinationer, at ramme som single ! Du burde virkeligt prøve at tage en længere flyvetur !

 

Er selv i den samme situation med venner og familie. Så har måske selskab 1-2 uger max, resten af tiden rejser jeg selv

 

Mit go-to her i julen er 100% Miami, der er alt hvad man skal bruge, gode spisesteder, en masse clubs/pubs, sportevents, strand, lækkert solskinsvejr på 25-35 grader.

 

Men det vigtigste for mig, en helvedes masse folk at snakke med! De er dejligt åbne af sind i det område af US :) Har prøvet en masse destinationer rundt om i europa og må sige, at efter 1 uge har jeg sgu fået nok. Men det at kunne gå i byen, eller gå på sportsbar og hygge med en stak bajere og snakke med en masse fremmed, eller bare nyde en gåtur på stranden er sgu dejligt givende.

 

Desværre er Norwegians direkte rute fra CPH vist blevet lukket, var ellers super nemt. Har nuppet en tur med United fra Billund over Amsterdam  til Miami for 5k med baggage.

 

Har selv en rejse booket i år fra d. 22 December og frem til 25 Januar og pønser lidt på at tage en afstikker til en af øerne i det caribiske hav, når nytåret er skudt ind.


Tror generelt set at europa er pænt kedelig på den tid af året medmindre man er til skiferie. Svært at finde ordenlige temperature, men et par bud kunne være Malta, Lanzarote eller Gran Canaria. Men kræver lidt flyvning og ved ikke rigtigt, hvor meget der sker i disse områder. Ellers er der virkeligt mange lækre steder i Caribbien. Andre er helt pjattet med Asien, hvilket dog aldrig har fanget mig.

 

Elsker selv at rejse alene, da jeg ikke behøver at tænke på hvad andre ønsker at lave på en pågældende dag. Eneste tidspunkt det kan være lidt kedeligt er omkring aftensmaden, der kunne man da godt ønske lidt selskab. Nu har jeg selv fået opbygget lidt vennekreds i USA, så har da lidt selskab engang imellem.

 


Den sidste mulighed, som jeg også selv har overvejet en del uden at have sprunget ud i det, er at booke en rejse med fx. adventuredk.dk eller lignende selskab og derved komme til at rejse i en gruppe.

18-12-2019 04:05 #8| 1

Du kan nappe en bus til Prag. Der er masser af god mad, poker og seværdigheder. Hvis man gerne vil møde folk er der tonsvis af couchsurfing events. Fra Prag kan man også tage på endagsture til mange af de andre fantastiske tjekkiske byer. Hvis man så når at blive træt af Tjekkiet kan man nemt tage en bus til Wien, bratislava, München, krakow osv. 

18-12-2019 06:41 #9| 0

Tag orient ekspressen. Det må være noget af en oplevelse. 

18-12-2019 08:06 #10| 0

Evt toget til Paris. Billige hoteller, god mad, shopping, flotte kirker, museums,  og meget andet. 

 

ellers kan du tage til Jylland og gå stigminuen. 

18-12-2019 10:17 #11| 1

Ærgerligt du ikke er til flyvning. Ellers ville en grupperejse med ligesindede være klart at anbefale. 

 

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men har rejst både med 23-30 år og 28-35 år. 

18-12-2019 11:45 #12| 0

Du bliver nok nødt til at skrive lidt om alder og interesser, samt om der skal være et tema for ferien.
Skiferie er jo oplagt hvis det skal være i starten af året.

18-12-2019 11:52 #13| 1
Administrator

Tag med til London den 24-26 januar.

Der er meet up game med Neeme og Owen på aspers

18-12-2019 12:14 #14| 0

Hvad med at tage til Tibet og prøve at leve som buddhistisk munk i en periode? Jeg ved godt det indebærer en længere flyrejse men det må alt andet lige være det ultimative detach fra hverdagens trivielle trummerum i DK. 

18-12-2019 15:45 #15| 0

Ærgerligt at du bliver begrænset af en fobi for flyvning og det er noget der i mange situationer kan helbredes.  

19-12-2019 15:06 #16| 0

Tag et cruise fra KBH. Der sejles til Norge, Skt Petersborg, og nok også til Sverige/Finland alt afhængig af selskab. Det kunne være en fin flyfri tur.

 

19-12-2019 17:47 #17| 2

Jeg ved ikke hvor gammel du er, meen.... :-) 

 

19-12-2019 18:18 #18| 1

Hvad med et højskole ophold? 



https://www.hojskolerne.dk/soeg-kurser/#?cludoquery=*&cludopage=1&cludorefurl=https%3A%2F%2Fwww.hojskolerne.dk%2F&cludorefpt=H%C3%B8jskolerne%20-%20find%20alle%20folkeh%C3%B8jskoler%20og%20h%C3%B8jskolekurser%20-%20H%C3%B8jskolerne

19-12-2019 22:36 #19| 0

Har du snakket med din læge om din flyskræk. Lidt steso inden sådan en tur tager de værste 40% af ubehaget.

 

Du kan køre til Skotland og vandre i bjergene. Der kan du fint køre hele vejen.

20-12-2019 12:51 #20| 0

Jeg gik caminoen sidste år, det kan godt anbefales

20-12-2019 23:32 #21| 0

Flyv på business class, det kan kurere enhver flyskræk, du opdager slet ikke at du sidder i et fly. 

20-12-2019 23:58 #22| 0
2018 Champ
123_All-in skrev:

Flyv på business class, det kan kurere enhver flyskræk, du opdager slet ikke at du sidder i et fly. 

 

 Det var så nok ikke lige det aller bedste råd at give til en der ikke bryder sig om at flyve.

23-12-2019 13:54 #23| 0

Hvor er det fedt med alle jeres inputs! Det er meget værdsat! 

Jeg må gå i tænkeboks her henover julen og efterfølgende booke et eller andet! :) 

23-12-2019 14:49 #24| 0
Majaline skrev:

Alt efter hvor meget du vil være alene, kunne du tage bilen til Spanien og gå Caminoen.

Det ville jeg gerne selv, hvis ikke lige jeg havde tre børn at tage mig af..

 

 Jeg gik caminoen i april og vil ikke anbefale at gå tidligere end det.


De fleste refugier åbner først op i maj og nogle steder på ruten i bjergene ville være decideret farligt at gå med mulighed for sne i januar/februar :) 

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar