Pokerlejren: Introduktion til Ananas- og Kiwipoker!

#1| 4

Ananas-poker & Kiwi-poker

Der var engang hvor Hold em var det eneste rigtige spil hvis man skulle kaste sig ud i et slag poker. Så kom der en tid hvor det var NL hold em som var på alles læber og som var det spil Mike Sexton ved hver evig eneste transmission af World Poker Tour kaldte The Cadillac of Poker.

De seneste par år er det så varianten med 4 kort, Omaha, der har trukket mange overskrifter. MEN nu er jeg klar til at introducere fremtidens pokerspil, ANANAS og KIWI poker….







Efter at være ankommet til den månedlige hyggesession i vores lille 8 mands pokerklub melder værten at dagens tema bliver mixed games.

Da jeg føler mig ret godt inde i Hold’em og heller ikke frygter de andre flush/straight ryttere i Omaha så forventer jeg faktisk at jeg allerede der bør kunne booke en sikker gevinst.

Til min store forskrækkelse melder pædagogen så op at han har lært ungerne i fritteren et nyt spil, kaldet Ananas poker.

I alt sin enkelthed går det ud på at man får dealet 3 kort og skal smide et kort på floppet. Heldigvis ikke verdens største udfordring og jeg renser da også de andre tosser fint i ananas poker, hvilket medfører til at jeg bliver kåret til ananas champ og får den fysiske ananas med hjem som trofæ. (Hvilket også giver ros på hjemmefronten, da den del af brunchbuffeten nu er klaret!)..


Siddende med en ananas i favnen, som var det et lille spædbarn, bliver jeg helt rystet da de mange bankfolk omkring bordet pludselig begynder at fortælle om det nye spil der har indfundet sig på de bonede gulve.

Inspirationen er åbenbart delvist hentet fra ananas-poker og delvist fra nogle af alle de ludomanagtige strukturerede produkter banker udbyder til Hr. & Fru. Jensen..

Spillet hedder KIWI-poker og det går ud på at hver spiller får dealet 5 kort (den skarpe læser må nu selv regne ud hvad det maksimale antal spillere er) og herefter skal man både efter flop, turn og river smide ét kort. Således at man til sidst sidder tilbage med 2 kort på hånden..

Det som de snu bankfolk hverken fortæller mig eller pædagogen er, at man ikke skal bruge begge sine kort, men at man kan nøjes med at bruge det ene kort til at lave sin hånd. Det finder vi sjovt nok først ud af da vi sidder 3 vejs all in mod bankmanden.

Det går så hverken værre eller bedre end at jeg får nogle starthænder som ville gøre enhver omaha spiller virkelig glad, altså som i VIRKELIG glad.

Den første handske jeg kigger ned i er A-A-K-K-9 dobbelt suited. Til min store overraskelse viser det sig faktisk ikke at være en særlig god handske. Da et flop der hedder 2-8-2 hvor modstanderen kun ved showdown skal nøjes med at bruge 1 kort ret hurtigt får den bedste hånd.

Da aftenens spil jo var mixed games og det dermed var dealeren der valgte spillet så gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at holde variansen nede ved at vælge så meget NL hold em som muligt.

Men sjovt nok fornemmede man hurtig en mulig kartelsag da alle bankfolkene konstant valgte det volatile KIWI poker spil som eftersigende skulle være udviklet i en mørk kælder i Nykredit af en mand med en meget stor colaflaske og et hav af chips poser omkring sig…

Efter 9 rebuys i rebuyperioden endte en all in i første hånd EFTER rebuy-perioden sjovt nok med endnu engang at sende mig ud på river og jeg måtte nøjes med at forlade spillebulen med min ananas i favnen og en tom pengepung.

Desværre glemte jeg bilnøglerne i lejligheden og da jeg går indad hoveddøren står der til min store overraskelse 5 jublende glade bankfolk og diskuterer hvor mange penge de skal give til pædagogen for at holde kæft.

Jeg beslutter mig for at liste stille og roligt ud igen og gå hjem i regnen.
DOG ikke uden lige at gå forbi den audi som opfinderen af kiwi-poker ejer…
De fælge blev sgu solgt hurtigt på den blå avis….

Min egen lille personlige revanche!!!!


19-10-2012 13:25 #2| 0

Det er den forkerte ejers bil du har taget. Det er ikke en Audi du har pillet fælge af.

19-10-2012 13:30 #3| 1

No shit Sherlock..,-)

01-11-2012 09:22 #4| 0

Det skal altså forstås som at de lavede en deal 6 vejs så snart du var gået ? :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar