Poker på bjerget - INFO

#1| 0
Supportprofil

Så er der kun 2 uger til, at Casino Munkebjergs "Poker på bjerget" løber af stabelen.

Jeg har modtaget rigtig mange henvendelser på hvordan forløbet er og jeg tror, at hele setuppet måske virker mere kompliceret end det egentlig er.


Så kort fortalt: Hovedturneringen kører fra 3/4-6/4, hvor der spilles 3 turneringer pr dag. 2 til 560kr og 1 til 1120kr. Man kan vælge, at spille alle de turneringer man orker, da det er "akkumulator", dvs at går man videre fra flere starter, så får man ALLE sine chips med til finalen fra de dage.

De 3 turneringer varierer derudover også i længden på levels, så alle kan nå at færdigspille en turnering inden, at den næste starter. Der spilles ligeledes alle 3 dage, 3 forskellige formater pr dag, nemlig: Texas Hold´em, WIn the button og Crazy Pineapple, så spillerne skal ud og være alsidige.


Der vil om onsdagen køre en kval-turnering, hvor der spilles om 3xstarter(1 dags turneringer) og 1xMunkebjergetapen, der er et 3000kr 2-dages event fra torsdag-fredag. Ligeledes, vil der torsdag være en kæmpe "WIn the button Crazy Pineapple Progressive Bounty"-turnering med 5000kr added. Derudover ligger der et par mindre sideevents, hvor der bl.a. spilles "Super Texas Hold´em".


Program


Her kommer et recap af de forskellige "Etaper", og bid mærke i, at der er forskel i strukturen på de forskellige etaper, da de følger de rigtige Tour de France etaper i sværhedsgrad....


"Poker på Bjerget 2015"


Munkebjergetapen
3K: Den frygtede Munkebjergetape, der spilles Texas Hold´em over 2 dage og
med et buyin på 3000kr.


Prolog: Der varmes op til "Poker på
bjerget" i denne prolog, der byder på publikum og rytter favoritten
"Win the button Crazy Pineapple Progressive Bounty". Vinderen af denne vil
starte 1. Etape i Gult, hvis han/hun stiller op.


Etape 1: Dette er en flad sprinteretape, dvs alm
struktur fra level 1-10. Der spilles Texas Hold´em.


Etape 2: Dette er en bjergetape til Col Du Tourmalet.
Dvs en struktur, der når man når bjerget/bjergene, vil forkorte det daværende
levels til 14 min. Når man når nedkørslen vil daværende levels derimod forøges
til 30min. Der spilles Win the button.


Etape 3: Dette er en flad sprinteretape, dvs alm
struktur fra level 1-10. Der spilles Crazy Pineapple.


Etape 4: Dette er en brostensetape. Der køres normalt
fra level 1-6 men fra level 7, hvor man rammer brostenene, og blinds hedder
500-1000 vil anten stige til 200. Der vil derefter spilles blinds 500-1000
resten af turneringen, men med antestigninger til 300, 400 og 500. Der spilles
Win the button.


Etape 5: Dette er en bjergetape. Dvs en struktur, der
når man når bjerget/bjergene, vil forkorte det daværende levels til 14 min. Når
man når nedkørslen vil daværende levels derimod forøges til 30min. Der spilles
Crazy Pineapple.


Etape 6: Dette er en flad sprinteretape, dvs alm
struktur fra level 1-10. Der spilles Texas Hold´em.


Etape 7: Dette er en kuperet etape. Levels
vil her skifte imellem 16min, 20min og 24min levels. Der spilles Crazy
Pineapple.


Etape 8: Dette er "Kongeetapen", der byder på
det frygtede Alpe D´Huez. Det er her, at fårene skilles fra bukkene. Der køres
kun Alpe D´Huez stigningen, så levels starter ud på 30min og forkortes derefter
med 2 min pr level indtil slut, dog køres level 5 & 6 begge på 22 min. Der
spilles Texas Hold´em.


Etape 9: Dette er en flad Enkeltstart. Der startes ud i
højt tempo og det fortsætter hele turneringen igennem. Der spilles blinds
200-400 på alle levels, men på level 6, begynder trætheden at melde sig og der
kommer en ante på 100 på i resten af levels. Der spilles Win the button.


Etape10: Dette er
finaleetapen på Champs-Elysees, der byder på en flad sprinteretape hvor
"Poker på Bjerget" 2015 skal afgøres. Der spilles alm struktur uden
nogen twists og der spilles Texas Hold´em.




INFO: Under finaleetapen vil chipleaderen køre i

gult, spilleren med flest starter i den Prikkede, spilleren der er gået videre
flest gange i grønt, den yngste spiller i hvidt og den bedste kvindelige
spiller i lyserødt.

Der kan kun køres i én trøje, så i
tilfældet af "Dobbelte trøjer" vil den ene gå til den næste i rækken.

Rangordningen er flg: Gul, Grøn,
Prikket. Der vil ligeledes være en bounty på disse 5 ryttere til en værdi af
1000kr pr rytter. Skulle disse dog klare sig til den store forplejningszone,
vil de kunne beholde den selv.


Under Etape 1-9, vil den rytter
der er chipleader til hver pause i den gældende turnering modtage den gule
trøje, der giver ham/hende gratis drikkevarer, så længe han/hun kører i gult.
Stiller en rytter der sluttede i gult, op på den efterfølgende etape, vil
han/hun starte den i gult. Rytteren der sidder i gult ved den store
forplejningszone alle dage, vil ligeledes modtage gratis buffet den gældende
dag.



Vi ses til Påske!


/Kasper


Redigeret af kkdk d. 18-03-2015 16:09
18-03-2015 11:56 #2| 0

Lyder som noget godt lir. Det kan være man skal overveje en tur til Vejle om 2 uger

18-03-2015 13:47 #3| 0

Bliver noget af en opgave at holde styr på den gule trøje!


Samtidig er det lidt svært at vinde bounty'en på den gule trøje da man helt naturligt ikke kan slå den spiller ud der har flest Chips 😀


Held og lykke med konceptet!

18-03-2015 14:34 #4| 0
Durrrrminator skrev:

Bliver noget af en opgave at holde styr på den gule trøje!

Samtidig er det lidt svært at vinde bounty'en på den gule trøje da man helt naturligt ikke kan slå den spiller ud der har flest Chips

 

Hej Dur... Du tænker nok om trøjen skifter mens turneringen er i gang?! Jeg gætter på at den er på spilleren fra start - til slut i den enkelte turnering eller til hvis han/hun bliver slået ud?!
18-03-2015 16:13 #5| 0
OP
Supportprofil

@durrrminator


I de indledende starter, vil der kun skiftes trøje i de indlagte pauser. Dvs, at der er 1-2 der vil køre i gult i løbet af hver turnering.

Bountyerne er først på finaledagen, hvor trøjerne IKKE skifter person. Så den der fx er samlet chipleader inden finaledagen har den gule trøje indtil han bliver slået ud eller indtil den store spisepause ca halvvejs.

18-03-2015 16:34 #6| 1

puha...bliver der virkelig spillet så mange turneringer her i danmark, at man er nødt til at lave gejl som det der?

tror man at det lige er det vi har brug for , for at få lavet en go turnering ?

18-03-2015 16:49 #7| 1
OP
Supportprofil

@fukdifuk


Både ja og nej!


Vi er i den situation, at eftersom der køres 4-season tours på både Munkebjerg, Marienlyst og Copenhagen, så er pokerprogrammet i Danmark i dag besat af 10-12 x 4-seasons, MPT, UNIBET og så alt det løse.


Da Marienlyst kører deres næste 4-Seasons i Påsken, så vil vi ikke som søstercasino køre direkte konkurrence på den front.


Vi er udemærket klar over, at dette bestemt ikke ville falde i alles smag, men det er simpelthen for at forny os på alle tænkelige måder. At det så er Tour de France Tema, er jo underordnet i spillets forstand, men mere for, at kunne variere udvalget.

I bund og grund er det jo bare en turnering med 9 indledende starter og en finaledag.


En anden grund til netop dette format har været, at efter sidste års påsketurnering hvor vi trak 843 spillere, der kogte både spillere og ansatte over, da der var 14 timers poker hver dag. Nu har spillere/ansatte også lidt tid til familien og påskefrokoster, da man ville kunne banke 3 starter af på en dag, da alle er færdige inden den næste starter.


Udover dette, så er der jo også side events og en 3000kr turnering, så der er lidt til alle. :-)


/KK

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar