PNVA: Materiale om markedsføring via Facebook

#1| 0

Hej PN

Via mit studie er jeg kommet i praktik hos en mindre virksomhed, hvor mine daglige opgaver generelt er markedsføring af virksomheden, og de projekter som der er her.

Virksomheden er en lille virksomhed, der på ingen måde har råd til, eller interesse i, at lave store outdoor-kampagner, TV-spots og lignende. Området det er relevant for er Syddanmark, primært Odense og byer i en radius af 50 km derfra.

Jeg må erkende, at Markedsføringsøkonom-uddannelsen har givet mig cirka ingen konkret viden, som jeg kan bruge i forbindelse med markedsføring af små virksomheder via sociale medier og generelt på internettet som platform.

- Det jeg søger er videoer og andet skriftligt materiale om markedsføring via sociale medier (primært facebook), og generelt internettet som platform.

Jeg har selv kigget lidt på Thomas Bigum, og fundet lidt hist og pist via google.

Håber på at PN kan hjælpe.

Redigeret af xitaah d. 24-01-2013 11:42
24-01-2013 11:44 #2| 0

Jeg kender et lille bureau som er eksperter SME og deres brug sociale medier, men de gør det ikke gratis. PM mig hvis du kan bruge det til noget.

24-01-2013 11:46 #3| 0
OP

Det er mere helt konkret materiale som det jeg efterspørger i OP, som jeg søger.
Men smid mig et link til deres hjemmeside, så vil jeg kigge på det.

@All

Det behøves ikke være gratis materiale, men hav in mente, at det altså er en lille virksomhed.

24-01-2013 12:59 #4| 2

Har lige skrevet speciale om mindre virksomheders brug af sociale medier til markedsføring, det må du godt låne dele af til inspiration . Pm mail hvis det er.

24-01-2013 13:14 #5| 0
xitaah skrev:
Virksomheden er en lille virksomhed, der på ingen måde har råd til, eller interesse i, at lave store outdoor-kampagner, TV-spots og lignende. Området det er relevant for er Syddanmark, primært Odense og byer i en radius af 50 km derfra.


Google Adwords er præcis det du leder efter her. Her styrer du fuldstændig selv dit budget, sikrer dig at dine annoncer er højrelevante og sidst men ikke mindst kan du målrette dine annoncer til Odense og en radius af 50 km.

Der er masser af information at hente på nettet.

Sørg for at den virksomhed du arbejder for har en hjemmeside der er søgemaskineoptimeret, da det giver mere relevante adwords klik og deraf lavere omkostninger.
24-01-2013 13:25 #6| 0

Jeg arbejder selv med kommunikation og synes tit disse events om socialmedier er brugbare og fede.

24-01-2013 13:27 #7| 0

*hov..

socialmediaweek.org/copenhagen/schedule/

24-01-2013 13:55 #8| 2

Som Kanelsneglen nævner så er Adwords et absolut must for de fleste mindre virksomheder. Men det skal hænge sammen med den samlede strategi - men det klart spørger en potentiel kunde google om noget din virksomhed sælger så det vigtigt den dukker op. - seo må komme hen af vejen og med tiden erstatte adwords.(hvis de ikke har brugt det før, vil du med lidt google søgning kumme finde et start gavekort på 750 kr, så kan du lege lidt med det, opsæt samtidig analytics til virksomhedens hjemmeside, det afgiver meget relevant information)

Isoleret er Facebook ikke ideelt for mindre virksomheder, markedet er mættet og mange undersøgelser viser i retning af folk "liker" for at iscenesætte deres egen sociale identitet, og læser sjældent virksomhedernes tilbud osv.

Aktiv tilstedeværelse i relevante forums, netværk osv, hvor virksomheden er hjælpsom uden at være anmasende. Ergo bidrager du positivt så får folk også lyst til at vide noget om den virksomhed du repræsenterer.

Referencer, ambassadører, events osv er ofte os meget værdifulde.

Men kommer os helt an på hvilken slags virksomhed du er i praktik hos. Men samlet for de fleste mindre (nystartede) virksomheder er jo et begrænset budget og begrænset kendskabsgrad. Derfor prøv at skriv målene med markedsføringen op, med delmål og tænk over hvilket medie er bedst for at nå hen til det mål.

Er du absolut "hooked" på at benytte Facebook, så læg en plan, som i følgende eksempel:

Uge 1: Velkommen. Åbning og billeder fra reception samt af klinikken.
Uge 2: Åbningstilbud – gerne med flere billeder.
Uge 3: Eksklusive tilbud til folk, der ”syntes godt om” gruppen.
Uge 4: Generelle åbningstilbud.
Uge 5: Tops og tricks – ”how to”. Overvej at bruge video.
Uge 6: Spot et produkt på et billede og vind en præmie.
Uge 7: Stil spørgsmål til dine kunder.
Uge 8: Nye billeder af klinikken hvor man kan se udviklingen.
Uge 9: Sjove facts – fx hvor mange kunder der har været i butikken
Uge 10: Ideer til brug af ansigts og fodprodukter
Uge 11: Opfordrer fans til at skrive referencer og beløn den du syntes bedst om.
Uge 12: Flere tips og tricks – ”how to”

Det jeg syntes er godt i det ovenstående eksempel, er der lægges en plan i en tidsbegrænset periode, og begge planer har til formål, at involvere brugeren, få spredt budskabet om virksomhedernes eksistens og opfordre til, at brugeren deler det i deres netværk – hvis de altså selv syntes godt om virksomheden. Disse kampagner er en del af strategien, som gerne skulle være med til, at komme tættere på virksomhedens mål. På den måde kan virksomheder benytte de sociale netværk strategisk. Der er kampagner der med rette kan køres i alle sociale netværk virksomheden benytter, det giver dog ikke altid mening at lave samme opdateringer på Facebook som på Linkedin, da Linkedin er et socialt netværk for virksomheder og karrieremennesker, så statusopdateringerne her må være lidt mere seriøse end på Facebook. Det skal naturligvis tages med i overvejelserne inden virksomheden ligger en strategi for de sociale netværk, hvem færdes hvor og hvorfor.

Redigeret af Lillie d. 24-01-2013 14:06
24-01-2013 14:05 #9| 0

Meget enig med Lillie, men mener dog ikke at SEO skal erstatte adwords på sigt da den positive synergieffekt ved disse tiltag simpelthen er for stor, hvis udført optimalt.
Begge tiltag er relevante og bør eksistere side om side - selvfølgelig under den forudsætning at adwordsne genererer positiv ROI. Men det gør de, hvis der bliver analyseret i dybden og lagt mange timer bag strategien.

Nye tiltag fra google gør, at du ikke længere blot får 100$ gratis til dit adwordseventyr. Du skal selv bruge 200,- fra egen lomme før din bonus bliver frigivet. Til gengæld slipper du for at søge nettet rundt for at finde koden (selvom det er hurtigt gjort), da koden og info om bonussen er inkluderet i den velkomstmail du modtager fra Google når du har oprettet en adwords konto.

24-01-2013 14:07 #10| 0

Det er imo ren tyrelort at påstå, at Facebook ikke er interessant for mindre virksomheder. Men det er klart, at hvis man bare opretter en Facebookside i den tro, at folk så kommer rendende - ja, så er det spild af tid. Men mindre virksomheder har en klar fordel ifht. større virksomheder. Det kan gøres meget mere personligt.

Jeg styrer selv en Facebookgruppe for comedy i Aalborg, hvor vi har 1.000 medlemmer. Det er ikke specielt meget. Men hver og et medlem tager ejerskab i gruppen, og har vi et event der skal markedsføres, kan vi være 100% sikre på, at vi nok skal få fyldt op. Det er uvurderligt og ville have kostet rigtig, rigtig mange markedsføringskroner at opnå samme resultat. Men det har krævet hårdt arbejde - ligesom alt andet. Det er én stor balancegang mellem at opdatere for lidt og alt for meget. Hvis man kan finde den gyldne mellemvej og samtidig appellere til folks 'støtte-gen' så kan Facebook være guld værd. Lad folk være en del af det.

Men ellers har Lillie nogle rigtig fine pointer. Dog er det svært at komme med konkrete råd, når vi ikke har nogen idé om, hvad virksomheden laver.

24-01-2013 14:13 #11| 0

Mikael Lemberg er en fin fyr er og god til at opdatere om de nyeste muligheder på facebook.
Følg ham på FB eller tjek hans side ud her www.lemberg.dk/

Redigeret af lasse k d. 24-01-2013 14:14
24-01-2013 14:19 #12| 0

@Dingdong

Du har naturligvis ret angående Facebook kan bruges effektivt af mindre virksomheder, men det kræver tid og tilstedeværelse - og ofte en niche virksomhed. Ofte er virksomhederne bare på Facebook fordi "det skal man jo" men har ikke den fjerneste ide om hvilket udbytte de kan opnå derigennem.

Hvis Xitah laver en masse tiltag for virksomheden på Facebook i sin praktik, og de derefter lige kigger derind sjældent, er det rent selvmål.

24-01-2013 14:26 #13| 0
OP

Rart at se at PN endnu en gang viser sig behjælpelige. Jeg har lidt travlt nu her, men vil bestemt læse jeres posts igennem når jeg kommer hjem - Der ser ud til at være både meget relevant og mindre relevant stof, men generelt ser det hele spændende og lærerigt ud.

24-01-2013 14:32 #14| 2
Lillie skrev:
Har lige skrevet speciale om mindre virksomheders brug af sociale medier til markedsføring, det må du godt låne dele af til inspiration . Pm mail hvis det er.


Lyder spændende, noget du vil dele med andre end op?
24-01-2013 15:01 #15| 1

@Keysor

Mit speciale var med fokus på mindre nystartede virksomheder og mere ud fra et brandingperspektiv med forskellige aspekter indover bl.a. sociologi.

Kan desværre ikke sende hele specialet pga nogle virksomheders følsomme oplysninger indgår.

Men der findes forskellige rigtig skarpe specialer/materiale om emnet, bl.a specialet "like me" som blev kåret som DK bedste speciale i 2011.

Desuden er bogen "groundswell" rigtig god til overordnede strategier. I samme øje med burde Kothlers marketing 3.0 nok nævnes, men syntes Groundswell er bedre.

Men når vi snakker mere konkrete tiltag, så findes der tonsvis af bud på hvad der er det "rigtige" at gøre, men det er efter min mening meget individuelt på hvilken måde en given virksomhed kan benytte konkrete medier.

Jeg mener fx ikke at en online strategi skal stå alene for mindre virksomheder, de skal gerne tilpasses og give en overordnet mening med andre offline aktiviteter.

Noget meget populært pt er groupon sider,(downtown, halv-pris osv), hørte en video-blog med Martin Thorborg hvor han roste det koncept gevaldigt. Det kan være rigtig godt for nogen, men sateme os elendigt for andre - og tro mig sælgerne for disse sider er pågående og gode. Men har jeg en ydelse/produkt som koster 300 kr. så sælger jeg det altså til 150 kr., samtidig med groupon sitet skal have 25-40 % af de 150, dvs et reelt produkt som jeg normalt koster 300 kr. får jeg nu ca. 100 kr. for. NO WAY, selvom det giver kunder til butikken og reklame. Der er mange der bare hopper i, men for nogen findes der langt bedre alternativer.

Jeg kan kun sige for mindre nystartede virksomheder får du utrolig mange opkald konstant med diverse sælgere og de har altid løsningen til at overtage verden:-) Min kæreste sendte en sælger videre til min telefon den anden dag - han ringede fra ukendt nummer - manden ringede 14 gange på 30 min. !! De syge i hovedet, hvis de havde et godt produkt at sælge så vil de sku ikke være så desperate.


02-02-2013 16:26 #16| 0

@Lillie

Tak, havde ikke set du havde svaret.

Like me - er det dette:

www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre%20dokumenter/Specialer/like_me.pdf

02-02-2013 20:40 #17| 0

Kan kun sige god for Groundswell, og generelt artikler fra Forrester Research.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar