PNVA: Søger "Little Me" historie

Har søgt igennem Leon aka Little Me's mange fantastisk blogs og historier og enkelte kan stadig findes på nettet. Der er selvfølgelig mange gode, men jeg søger en specifik og håber PN kan hjælpe. Historien handler om hvordan han, mere eller mindre tilfældigt finder kærligheden og hvor han tager hende med hjem og lærer hende poker. Yderligere tillægsord må være taxatur og strippoker.

En der genkender historien og evt har den liggende endnu?

Jeg er 99% på at den er i det MPN der er dedikeret til ham.

Har ikke kunne finde historien i det omtale MPN nummer, men ud fra denne liste tror jeg historien hedder Fru Holm.

Ingen der har gemt alle de smukke guldkorn ?

Fru Holm btw navnet på bruger herinde (men vist ikke aktiv længere). Har du set, at der også er Little Me-historier i MPN 1-9 (og to i #5)?

Fru Holm var en af karaktererne i "Poker uden tårer" - som var den første serie historier Leon postede på pokernet i sin tid. Det var inden de begyndte at få et eget liv og titler. Du kan finde dem på google - hun optræder i hvert fald i afsnit 4 og 7, så mon ikke det kan være den historie :

www.google.dk/search?hl=da&biw=1189&bih=712&q=+site:pokernet.dk+%22Little+Me%22+%22Poker+uden+t%C3%A5rer%22#sclient=psy-ab&hl=da&source=hp&q=site:pokernet.dk+%22Little+Me%22+%22Poker+uden+t%C3%A5rer%22+%22Fru+Holm%22&pbx=1&oq=site:pokernet.dk+%22Little+Me%22+%22Poker+uden+t%C3%A5rer%22+%22Fru+Holm%22&aq=f&aqi=&aql=&gs_sm=e&gs_upl=36573l39144l0l39422l11l11l0l0l0l0l214l1759l1.8.2l11l0&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.,cf.osb&fp=17bbdc518f68db6&biw=1189&bih=712

Jeg begyndte engang at arkivere dem og købte faktisk pokerbedstefar.dk for at arkivere dem for eftertiden men fik aldrig tid til projektet.

Hvor må han da bare sidde 'deroppe' og nyde, at hans fantastiske historier lever videre. Til alle de nye der er kommet til og ikke har læst hans historier - kom igang, I har noget at glæde jer til.

BUMP!
Havde gemt følgende tråd under "favoritter", men opdager så i dag (uden nogensinde at have fået læst nogle af historierne) at bloggen på tv2 er lukket ned :-(
www.pokernet.dk/forum/til-de-nye-paa-pn-og-alle-andre-little-me-histori.html

Er der nogle, der ved om Little Me's historier er samlet et sted?

Klasse Zaphod!
Tusind tak :-)

Jeg tror at samtlige stadig ligger på poker.dk i tråden - Det er dog lidt bøvlet at finde dem, efter de opgraderede/skiftede forum, men hvis man ser på det ID linksne har i tråden, så skal det "bare" postes ind på det urlen hedder nu, dvs hvor den henviser til Jeg ved godt man ikke må linke til andre sites, men det er altså her de nu engang ligger.

Fra poker.dk

Bedstefar fortæller:

Sct. Peders Kro ca.1959.
Luften er tyk af røg. Der er plads til 40 mennesker i lokalet, men vi er mindst 60 tilstede. Alle befinder sig omkring de 4 sammenflyttede borde midt i kroen. Det er Spillere fra København og omegn:. SukkerPoul, Robotten, Mumme, Robsy, Hans med Øret, Nålen, Minna , Holger og Harry Guldarm for blot at nævne nogle.
Der er ikke engang plads til ugler (tilskuere, kibitzers), så de er blevet jaget hen på på Pelikanen. Spillet er SevenEleven. Verdens hurtigste hasardspil. Kort fortalt går det ud på, at shooteren (den, som skal kaster terningerne) lægger det beløb på bordet som han vil slå for. Andre spillere dækker beløbet ved at lægge samme beløb oven på. Enhver af de tilstedeværende ved, at shooteren er i disfavør med 1.35 procent. Men de fleste vil helst selv slå, for der er flere fingernme folk blandt spillerne. Hvis shooteren slår (sammenlagt på de to terninger) 2, 3, eller 12. taber han, og hvis han slår seven eller eleven i første slag, vinder han. Hvis han slår noget andet, for eksempel otte , skal han slå otte hjem. Det vil sige, at han skal slå videre, til han slår otte eller syv. Hvis han slår otte før syv, har han slået otte hjem og ta´r kassen eller lader dem ligge til dobbelt op i et nyt spil. Hvis han slår syv, har han tabt og gir terningerne videre til en ny shooter.
Harry er i kanonform. Det er ikke for ingenting, de kalder ham for Harry Guldarm. Han har en speciel kasteteknik, så den ene terning triller, og den anden glider, Det er altid en femmer, der glider. For Harrys skyld, har man lavet den regel, At terningerne skal rasle hørligt. For deres skyld harHharry syet nogle løsthængende terninger ind i jakkeærmet. De rasler, så det kan høres helt ud på gaden, når han ryster armen, medens han holder femmeren med lillefingeren. Det går stærkt. Og man dobler tit indsatserne.
Lie plusli’ er Harry væk. Der var ingen, der havde lagt mærke til det. Men de fleste af pengene var osse væk. Fidusen ved at slå en femmer er, at man ikke kan slå to, tre eller tolv, som er tabsslagene, medens man udmærket godt kan slå seven eller eleven, som er vinderslag.

Klokken er 19, Om en time er der poker hos Harry på Sankt Hans Torv. Harry har fået lidt at drikke, og han har kassen. Jeg må af sted.

Saxogade
Jeg var på vej til Bageren i Saxogade. Der var rigtig godt spil. Der blev spillet Texas og Omaha. Begge dele var nyt for mig. Jeg havde været der 10-12 gange og jeg var bagud med 10 K.
Stedet var oprindelig en skakklub, hvor der osse blev spillet Backgammon, og Scrabble, men efterhånden udviklede det sig til en pokerklub. Der var 10 mand ved bordet. Alle antede med 2 kr. og det var halfpot-limit. Der var ingen blinders.. Der skulle åbnes med halv pot. Hvis ingen åbnede, skulle alle ante igen til et nyt spil. Sommetider var der anted 5-6 gange, før der blev åbnet. Buy-in var 200 kr, og der var næsten altid fuldt bord og folk på ventelisten. Det var Søren , som arrangerede spillet, men han havde været på ferie i en uges tid, men Bornholmeren sørgede for alting og krassede raken ind. Han var den næstbedste fidibus i byen, men han deltog aldrig selv i spillet. Han havde kun forstand på heste. Heste var hans store lidenskab. I de sidste mange år har han ikke forsømt en søndag på Traverbanen.

Men som sagt, jeg nærmer mig Bagerens sted, og i Gadedøren møder jeg bussen, som er på vej ud. Vi hilser på hinanden og han hiver det grønne travprogram frem og siger: ”Nu skal du se noget fantastisk. Otteren i andet løb er suverænt bedre end alle de andre. Den gir lige nu 6 gange pengene. Hvis den havde givet 1,5, ville jeg have spillet den alligevel. Nu skal den ha´ en ordentlig satsning. Jeg spiller den i Dybbølsgade. Så kan jeg se løbet på deres tv-skærm”. Han var helt ophidset. Typisk ludoman. Men hvad med mig selv. Jeg skulle forsøge at vinde mine 10 K tilbage fra kvikke unge mennesker, der kendte Omaha bedre end jeg.

Jeg kom ind og så, der var plads ved bordet. Jeg smed 200 kr, og gik ud i køkkenet. Jeg smurte en ostemad og skænkede en kop kaffe, som jeg tog med ind til bordet. ”Hvor er bussen”, spurgte min sidemand og kiggede på min ostemad? ”Der er høflig selvbetjening”, sagde jeg. ”bussen er gået ud for at handle.
Efter 4 timer, havde jeg tjent 800 kr. Det var da fint for en, der var vant til at tabe, så jeg overlod min plads til første mand på ventelisten. Jeg gik ud i køkkenet og lavede en kande kaffe til drengene.
Døren gik op. Søren kom ind. Han havde været på traverbanen for at tage inod. (Det betyder på almindelig Dansk, at han er bookmaker). Han åbnede pengeskabet og så meget forbavset ud. ”HVOR FANDEN ER FIDIBUSSEN ?” råbte han. Jeg beroligede ham med, at bussen var på indkøb og spurgte:”Er der noget galt”? ”Der skulle ligge 12 kilo i boksen, og der er ikke en krone”.
Jeg var blevet lidt nysgerrig og spurgte:”Hvordan gik det med otteren i andet løb”? ”Den sprang ad helvede til. Fedt manner. De havde 800 på den”.

Jeg kunne sgu ellers godt li´ den bornholmer. Jeg havde kendt ham fra han var en ganske ung mand. Han gik til traverbanen. Han gik hjem igen.Han gik mange kilometer om dagen. Jeg ved ikke, om han havde et sted at bo. Han sov vist på spillebulerne. Han passede ikke ind i systemet. Han kunne sige med Kipling: ”For I am the cat that walks by myself, and all places are alike to me”.
Vi så ham aldrig siden.

Morgenpoker
Man bør starte hver dag med at spille poker.

Hvis man ikke gør det, risikerer man, at man har en heldig dag,
uden at man opdager det.

Jazz-Kay i Torve-caféen

Der var rigtigt gået druk i den. Jazz-Kay var på arbejde, men han havde ikke tid til at passe forretningen. Han var i gang med en kæmpe paré på billardet. Esther, med byens flotteste ben, blev sat på som servitrice. Hun var stangstiv, men det betød ikke så meget, for alle var optaget af dramaet på det grønne klæde. Kay så ud til at være dobbelt så stiv som Esther. Der lå en del penge på billardet. Masser af store sedler. De var anbragt, så de ikke lå i vejen for den røde kugles bane. Pindene lå i midterhullet, og den hvide bal på pletten nærmest Kay. Den røde bal var ” i hånden ” (det vil sige, at den måtte flyttes lidt, men skulle forblive bag ved pletten). Der var altså kun 2 baller i spil. Paréen var, at Kay skulle sende den røde rundt i 3 bander og ramme den hvide og sende den i hjørnehullet. Han havde 10 forsøg til det. Efter hvert forsøg var den røde ” i hånden ”, men den hvide skulle blive liggende der, hvor den var landet. Hvis du kan spille billard, tænker du nok:”Det kan vel ikke være så svært, hvis man har en ordentlig kø”. Det kan såmænd være svært nok endda, men Kay måtte ikke bruge en kø. Han skulle sparke kuglen rundt med hælen på sin sko, og han så ud til at være for fuld til at stå på ét ben uden at vælte.

”Jeg må ha´en schtol”, sagde Kay. Jaja selvfølgelig. Han fik straks en stol at støtte sig til. Han prøvede at få foden op over kanten på billardet, men stolen væltede. Han fik endnu en stol, og nu lykkedes det at få foden op på billardet. Han sparkede lidt med hælen til den røde bal, men det var meget svagt. Den nåede kun to bander, og enhver kunne se, at retningen var helt forkert. Jeg har 9 forsøg endnu”, sagde Kay. Bank-Henry havde talt alle sine småpenge op. Han lagde dem på kanten af billardet. ”Jeg siger, han laver den for 78 kroner”, råbte han. ”Jamen dem tager vi da osse med”, sagde Slagter Poul og lagde dækning med et stort grin.” TIME OUT” råbte Kay, ”TIME OUT”. Han gik ud på dametoilettet. Der gik 10 minutter før han kom tilbage. Han var pjaskvåd. Han havde taget bad under den kolde hane og så ud til at være fuldstændig frisk. ”Hennery, min gamle ven. Jeg glemte at kridte køen”. Kay satte sig på stolen, og Bank-Henry gned blåkridt på hans skohæl. Kay gik til bordet. Iskold og koncentreret. Han sendte den røde rundt i 3 bander. Ramte den hvide blødt og præcist, så den kom nærmere hullet. To bløde, præcise spark senere havde han tjent kassen. Han samlede skillingerne sammen og ringede med den store bronzeklokke. Det betød en gratis omgang til gæsterne.
Terningerne kom frem, og i løbet af et øjeblik lå der atter pengesedler over hele billardet.

Kay er ikke længere iblandt os. Måske svæver han rundt og spøger i Montmartre. Han fik virkelig den forretning op at stå.

God bless him.

Hipo

Jeg begyndte at spille poker i min læretid i 1949. Jeg var meget grøn og lyttede ivrigt til de ældres historier fra krigens tid. Holger serverede denneher:

”Vi spillede på ”Loftet” i Gothersgade 42. Der var højt spil da døren pludselig gik op, og en flok Hipo-folk stormede ind med hævede pistoler. De visiterede en mand og tog alle hans penge. De beordrede ham ned ad trappen og gik i gang med at visitere næste mand. Et halvt minut senere hørte vi et skud nede fra gården.

Næste mand blev sendt afsted, og og vi hørte atter et skud fra gården.

Det blev min tur på et tidspunkt. Jeg gik ned ad trappen på skælvende ben. Da jeg nåede ud i gården, stod der en Hipo-mand med en parabellum. Han skød op i luften og morede sig højlydt.

OK, hver har sin form for humor, men jeg var ikke lige i humør til at grine.

Samme aften klokken otte var der fuldt sjak igen”

***************************************************************************

Det var en af Holgers oplevelser, og flere har bekræftet den.

Advarsel til enhver, der besøger København

Jeg har været offer for et modbydeligt svindelnummer, som jeg hermed vil advare mine medmennesker
imod. Ikke bare fordi det kostede penge, men fordi min ære som hustler led et så alvorligt nederlag at jeg nu må søge psykologhjælp. Det er det ledeste trick, jeg nogensinde har været udsat for. At udnytte et godt og rent menneskes offervilje på den måde, er langt hinsides mine moralbegreber.

Ved muren uden for Tivoli, sad der en række tiggere. Den ene så mere ynkelig ud end den anden. Der sad blandt andre en sortklædt kvinde med et nyfødt barn og en tom sutteflaske. Foran hende lå der en hat med småpenge i, og der er mange, der lagde penge i hatten. Men ikke jeg. Jeg kender nummeret. Hver anden time er der vagtskifte, og så kommer der en ny "mor" som overtager pladsen. I øvrigt synes jeg slet ikke, barnet bevæger sig. Måske er det bare en dukke. Eller en baby, de har fået udstoppet.
Men den blinde mand med rejsegrammofonen rørte mit hjerte dybt. Han havde et skilt rundt om halsen. "Blind og Familieforsøger" stod der. Han havde store solbriller på. Han satte en grammofonplade på. Det tog lang tid, før han ramte hullet, men til sidst lykkedes det, og musikken vældede af den store tragt. Ud i Vesterbrogades aftenluft:

"I en sal på Hospitalet, hvor de hvide Senge står,
lå en lille brystsvag Pige med et dejligt gyldent Hår.
Lå en lille brystsvag Pige med et dejligt gyldent Hår"

Den var med Holger Fællessanger, min mormors yndlingstenor.

Jeg brast i gråd og tog en tyver op ad lommen og skulle lige til at smide den i hatten, da jeg kom i tanker om, at han jo ikke kunne se den alligevel. Så jeg nåede lige at få den skiftet ud med en tokrone.
Hvad skulle han osse med en tyver. Han kunne jo hverken spille skoma´r eller seveneleven.

Jeg slap tokronen men i min bevægede situation, fik jeg kastet den så skævt, at den ikke ville ramme hatten.
Men den "blinde" mand greb den inden den ramte jorden.

"HVAD FANDEN ER DET FOR NOGET SVINDEL", råbte jeg. "DU ER JO IKKE EN SKID BLIND".
"Det må du meget undskylde";. sagde han, "det er slet ikke mig, der har forretningen. Jeg passer den bare MENS HAN ER I BIOGRAFEN".

Fru Holm
For nylig overværede jeg en klubturnering et listigt sted på Nørrebro. De fleste af deltagerne kendte jeg. Det var pokernettere, som tidligere spillede i mit antikvariat på Vennemindevej. Fru Holm kom i god tid. Hun var belæsset med pakker. Hun havde været til Poker fest og havde vundet chips og bøger og andre spændende ting. Jeg deltog ikke selv, for Marianne var med, og hun skulle helst ikke se, hvor dårligt jeg spiller. Men jeg er stolt af Fru Holm. Hun er min bedste elev. Hun spiller få hænder, men hun spiller dem hårdt. Der var 16 deltagere, men hun bed sig fast i bordkanten, og lie plusli´ var hun i finalen med Taxa Hans.
Nu er Hans jo ikke nogen nybegynder. Det er 40 år siden, jeg spillede med ham første gang. Det var ien lille taxaklub på Israels Plads., og allerede dengang spillede han temmelig godt. Jeg tænkte: ”Tillykke Fru Holm” , for andenpladsen var da osse indbringende.
Spillet bølgede lidt frem og tilbage. De havde over en halv million i brikker, og blinds var 10.000/20.000. Hans så på sine kort KQ off.En pæn hånd heads up.
Han bød 50.000. ”All in” sagde Fru Holm. Alle brikkerne kom ud i puljen. Flop: 3 5 8 rainbow. Turn: 10 og river: 2. ”Jeg har vist ingenting”, Sagde Hans og lagde sine kort ned. ”To toere” meldte fru Holm og viste spar 2 og spar 7. Hans kiggede længe på kortene. Så sagde han: Hvordan Satan kan du gå all in på 2 7”?
”De var jo suitede”, sa´Fru Holm.
”Aha”, sagde Hans. ”Det forklarer jo alting”

”Jamen nu kan jeg lige nå det sidste tog til Hillerød”, sa Fru holm og spurtede ud af døren med alle sine pakkenelliker. . DET VAR TIMING , hahaha. Vi grinede i 10 minutter.

Ren nostalgi

“Leon. Spil lige min plade, inden jeg går hjem”

KrølleJens gav mig en krone til music-boxen.

Jeg var ikke i tvivl om, hvad han talte om. Jeg puttede mønten i og trykkede på nummer 16. Tennessee Ernie Fords dybe stemme fyldte lokalet. Det var ren nostalgi.:

Roving Gambler

I am a roving gambler, I gamble all around
Whenever I meet with a deck of cards I lay my money down.

I've gambled down in Washington, I've gambled over in Spain
I'm goin' down to Georgia to gamble my last game.

I had not been in Washington not many more weeks than three
When I fell in love with a pretty little gal, she fell in love with me.

She took me to her parlor, she cooled me with her fan
She whispered low in her mother's ear, "I love that gambling man."

"Oh daughter, Oh dear daughter, how can you treat me so?
To leave your dear old mother, and with a gambler go?"

"Oh mother, Oh dear mother, you know I love you well
But the love I have for this gambling man, no human tongue can tell."

"I would not marry a farmer, he's always in the dirt
The man I want is a gambling man who wears a silken shirt."

"I would not marry a railroad man, I'll tell you the reason why
I never knew a railroad man wouldn't tell his wife a lie."

"I would not marry a cowboy, he's always in the rain
The man I want is a gambling man who wears a golden chain."

"I hear that train a-coming, it's a-coming 'round the curve
A-whistling and a-blowing and a-straining every nerve"

"Oh mother, Oh dear mother, I'll tell you if I can
If you ever see me back again, it'll be with that gambling man."

Han vinkede og gik stille ud af døren.

En søndag i okt 1958
”Klubben” stod der på skiltet over indgangsdøren på hjørnet. ”Kaffe, øl og spirituosa, stod der over vinduerne. Der var malet et billede af 3 billardkugler og et par køer over kors. De falmede skilte bar præg af at have hængt der i mange år. Jeg forestiller mig, at Klubben osse lå der under krigen. Det var i Nansensgade nummer 2. I dag ligger der et køkkenfirma.

Klubben var delt op i 4 lokaler. I 3 af dem var der billard. Over indgangsdøren til det største lokale stod der: AL ULOVLIGT SPIL FORBUDT.

I det forreste rum var ekspeditionen. Her kunne man købe kaffe 40 øre, ekstrakop (i samme kop) 25 øre. – Franskbrød med ost 40 øre – wienerbrød 35 øre.

Jeg købte en kop kaffe og en ostemad og trådte gennem portalen med den berømte inskription og kom ind i det store rum. Alle pladser ved bordene var optaget, så jeg satte min kaffe på kanten af billardet og fandt en taburet. Efter kort tid fik jeg møvet mig ind ved travbordet mellem Thorkild og Minnas Holger. Holger kender vi jo alle sammen, og Thorkild var klubbens største travekspert. Desværre var han altid uheldig og tabte som regel på stregen med et mulehår og forstørret målfoto. I dag var der højt humør ved travbordet. Thorkild havde en transportabel radio med, så man kunne følge travresultaterne efterhånden som de indløb. Travbordet havde skillinget sammen til en V5-bon. De havde sendt en stafet af sted med pengene. Indskudsboderne var endnu ikke opfundet. Man måtte selv tage til Charlottenlund med kontanterne, hvis man ville spille.
Indtil nu var det gået fint. De havde ramt de første 3 afdelinger, og nu var der 2 tilbage. Computeren var ikke opfundet, og der var ingen, der vidste, hvad de overlevende bon´er var værd. Mumme kom ind og sluttede sig til selskabet. ”Hvem er stafetten”? Spurgte han. ”Det er Bornholmeren”, oplyste Thorkild. Mumme tog sig til hovedet og hylede af grin. Hahaha, åh nej, ikke ham. Hvor dum kan man være ? Hvis I rammer, ser I ham aldrig mer´ ”.
Det tog de nu ganske roligt. De havde kendt Bornholmeren i mange år. Han var en rigtig guttermand.

4. afdeling sad osse lige i øjet, og nu blev det rigtig spændende. Al anden tale forstummede, og Thorkild holdt et belærende foredrag om travsport og procentregning. Alle lyttede opmærksomt efter. Han var nu en dygtig mand. Ham Thorkild.
De havde to heste på i sidste afdeling. Treeren og syveren.
Det var meget spændende, og der var dødstille i lokalet, da speakeren meddelte at treeren havde vundet.
Thorkild havde købt et glas cognac og en cigar. Han så godt tilpas ud og blæste en flot røgring. ”Det var nu en skam, det blev treeren”, sagde han. ”Syveren havde givet det dobbelte”.

”Hvad er det dobbelte af ingenting”? Spurgte Mumme, men der var ingen, der hørte efter.

Bornholmeren trådte ind af døren et par timer senere. ”Undskyld”,sagde han. ”jeg nåede desværre ikke at spille den bon. Køen var for lang. De lukkede, inden jeg nåede frem”.
De tog det sgu meget pænt. Holger grinede højt, og Thorkild rystede på hovedet. Man kan vel få pengene tilbage så ”? Thorkild var en gammel rystepik på 75. Holger havde kun været oppe at slås med Minna, og hende kunne han ikke klare. Bornholmeren var en stor, stærk bondedreng, men han var sindig og fredsommelig. Han slog beklagende ud med hænderne: ”I skal nok få pengene ved lejlighed, men jeg har dem ikke lige nu. De røg ud i næste løb. Jeg kan ikke gøre for det. Det er en sygdom, jeg har, og det ved I osse godt alle sammen”. ”Så kan I nok få udbetalt pengene gennem sygekassen, grinede Mumme.
Holger gav en kande kaffe. Den ene kop tog den anden og de blev rigtig gode venner igen. Eskapaden blev glemt, og man talte aldrig om den senere. Bornholmeren har meldt sig ud af spillermiljøet og er blevet set sammen med en dame.
Det er nu heller ikke pænt af mig at rippe op i den gamle sag, og jeg gør det da osse kun for at henlede opmærksomheden på, at spil gennem stafet er en meget risky business.
Egentlig ku jeg godt li den Bornholmer.

Lilleclown:
Det er til-og-med kapitel 11 fra poker.dk. Så må I selv lige hente resten. :)