PNVA: CSR @ Ryanair

#1| 0

Er lidt presset her, og tænkte, at jeg ville prøve at trække på Danmarks formentligt største netværk.

Det er lidt et longshot.

Sidder og arbejder med en kritisk artikel til skolen om Ryanair, og vil gerne implementere et par tanker angående Ryanairs arbejde og CSR-strategi(Samfundsansvar).

Men har aldrig arbejdet direkte med CSR, og er bange for at træde forkert.

Men som udgangspunkt, kan vi vel godt blive enige om, at Ryanair ikke lige frem møder, og ej heller forsøger at møde nogle af de kriterier, som "god" CSR står for!?
Hverken i ansættelse eller drift!?

Beklager mine formentlig lidt "skæve" formuleringer.
Men er virkelig på fremmed grund her.

Er jeg helt ved siden af her, sletter jeg gerne spørgsmålet.
Men nu får det lige et skud.
Kunne være, at I kunne være til stor hjælp.

12-04-2012 15:24 #2| 1

Ryanair's CSR strategi er formentlig ikke at have nogen CSR strategi.

Det dog ikke unormalt for virksomheder der forsøger at differentiere sig på prisen. Faktisk vil jeg tro det er normen hvis man lavede en større sample.

Hvis jeg var dig ville jeg holde mig fra det område, eller hvis du tager det med er du nødt til at svare på spørgsmålet "Kan man forvente at Ryanair har en "god" CSR strategi og hvorfor?"

12-04-2012 15:26 #3| 0

Tak for input.
Duly noted.

12-04-2012 15:28 #4| 0

Nu har jeg ikke ligefrem sat mig ind i Ryanairs CSR-strategier (eller om de overhovedet har nogle), men du er nok nødt til at være lidt mere konkret i forhold til hvad du vil.

Umiddelbart når nu du skal være kritisk, ville jeg sammenligne med de større selskaber i branchen som er mere miljø og CSR-engagerede end Ryanair og på den måde slå fast, at Ryanair ikke ligefrem er med til at drive udviklingen af CSR-initiativer i industrien. (Ikke at man kan forvente det af dem, da deres koncept udelukkende handler om at presse prisen helt i bund og drive forretning på den baggrund.)

Herefter må du gøre op med dig selv, om CSR overhovedet er et brugbart tiltag for en virksomhed som Ryanair? Der er masser af virksomheder, som ingen gavn vil have af CSR-strategier, det er muligt Ryanair er blandt dem.

Mere generelt: Problemet med CSR er, at det er noget opreklameret bla bla, som alligevel er blevet en integreret del af det at drive en moderne virksomhed. Når jeg skriver bla bla, er det fordi det er svært at måle og let at postulere, at man er imod børnearbejde, miljøforurening osv. og derved score lette point på kontoen uden at gøre en egentlig indsats. Dette styrker yderligere andre virksomheders forsøg på at kommunikere så meget CSR ud til stakeholders som muligt, og i sidste ende er CSR bare blevet endnu et konkurrenceparameter på det globale marked, som skydes højt op i årsrapporter og pressemeddelser, uden specielt meget substans bag ordene.

Jeg tror du skal vinkle det anderledes, for at du ikke ender i svage og svære forklaringer indenfor et område med begrænset teori lige umiddelbart :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar