PS. Hvis der er nogle skumbananer derude, som kender mig, så lad venligst være med at kommentere noget som helst personligt. Så bliver bloggen kun bedre
Baggrund:
Jeg fik pludselig en mærkværdig lyst til at skrive lidt om min tur til Phuket i Thailand. Jeg er en mand der er godt oppe i trediverne, men kan godt gå for 22-26 år på en god dag. De sidste 10 års tid har jeg spillet poker, dog arbejder jeg mest for tiden med website der laver strategi materiale til Short Deck poker. For år tilbage boede jeg i Phuket og spillede primært PLO online, men som det så ofte går gik jeg bust og det var tid til at komme tilbage til Danmark og Mor’s brune sovs.
Dag 0: CS Med Drengene
Som vi altid gør om fredagen sidder vennerne og jeg og spiller Counter Strike og får nogle gode øl. Det er omtrent det mest ophidense der sker på den sociale front i disse dage. Efter de første par maps og drikke siger jeg: “Jeg vil fandme gerne til Thailand igen”. “Den er god nok med dig, Dejskraber. God tur!” lyder svaret. Da vi bliver færdige ved 2-3 tiden om natten tænker jeg at hvis der skal gøres noget må man satme tage handling. Googler rejseregler etc. og inden jeg får sovet har jeg booket fly til søndag morgen og ordnet alt det andet der kræves.
Lørdag var en travl dag med en masse COVID tests og får aftalt med nabopigen at hun kan passe to katte det næste stykke tid.
Dag 1: Danmark til ThailandFlere gange hvor jeg har rejst til Thailand har jeg haft den mest forfærdelige tid på flyet af diverse årsager. I min semi-brandert har jeg opgraderet til business class. Første gang jeg skal rejse på business class, så håber på en god flyvetur uden risiko for at komme til at sidde ved siden af Carsten og Mogens fra Gladsaxe, der skal til Pattaya, alt imens man kæmper med kramper i benene.
Jeg valgte ikke at sove natten til søndag, så der skulle være rig mulighed for at sove. Kort beskrevet blev flyveturen den bedste har jeg haft af slagsen og jeg ankommer til Bangkok lufthavn med connecting flight til Phuket. Her opstår turens første fuck-up i og med at jeg ikke har forstået sandbox pass korrekt. Alle andre arrivals kommer igennem Thailand pass checket, mens jeg står tilbage og venter. De fortæller mig at jeg skal rejse til Singapore og så derfra til Phuket, men det skal gå pænt stærkt, fordi min PCR-test er gældende 72 timer. De er heldigvis meget behjælpelige med at få det hele ordnet og 4 timer senere sidder jeg i flyet til Singapore.
I Singapore lufthavn venter jeg i fem timer. Det er sjældent at man har set så menneske-tomt en lufthavn og jeg vil gætte på at der på samme tidspunkt var flere folk på en tilfældig togstation et sted i Tyskland. Der er dog stadig mulighed for at købe sig et Tag Heuer ur eller Gucci taske, men jeg vælger i stedet et måltid på Burger King.
Efter en 12 timers detour er jeg endelig i Phuket. Har booket et hotel i Kamala de første 7 dage, som der kræves. Det er ved at være godt sent søndag aften, men jeg bliver checket og får et måltid mad sendt op, sammen med fem øl. Øllene får jeg ikke kigget nærmere på, fordi jeg godt træt på dette tidspunkt.
Vågner relativt tidligt i forhold til min livsstil og vil gå en tur langs stranden. Snakker med reception og de siger at min test er clear og jeg kan gå ud hvis jeg vil. Stranden ligner stadigvæk sig selv, dog ikke alt for mange mennesker i forhold til at det burde være high season. En masse brune gamle mænd med tynde ben og deres runde fruer, der daser ved stranden.
Når hen til beach road, hvor jeg tilfældigvis støder på en gammel bekendt. En brite, som jeg får en snak med. Da coronaen ramte var han på et visa run til Kualu Lumpur, så han er først lige kommet tilbage til Thailand og måtte bo der de sidste to år. Surt show må man sige, men der er vidst været ret dødt i Thailand i perioder, så en storby som KL var ikke det værste sted at være.Jeg slutter første indlæg her.
Take care and sabai sabai
Dag 1 fortsat:
Efter at have snakket færdig med briten og taget et kig på beach road er mit næste skridt ret klart. Det kaldes transport og og jeg skal egentlig bare have den første og bedste scooter jeg kan finde. Inden tager jeg lige turen forbi den soi, hvor jeg tidligere lejede et lille hus.Det ligner stadig sig selv, men de har anskaffet sig et noget større badedyr, end vi nogensinde havde.
Der findes egentlig ikke ret mange steder, som ikke vil udleje en scooter på en eller anden måde, så jeg vælger det første sted der ser ud som om de har styr på sagerne. Syv dage lyder fornuftigt, fordi man ved jo ikke om man skal bo i en anden by senere.
Efter jeg har inspiceret og tjekket, at den er god nok: det er en honda click ligesom millioner af andre, er jeg af sted og tager turen op af bjerget langs kysten de kalder “millionaire mile”. Der er sgu egentlig ret fedt igen at bare kunne hoppe på en scooter og køre hvorhen man vil igen. Kørslen lader til at sidde på rygraden og jeg farer kun en smule vildt en enkelt gang.
Da jeg ankommer til hovedvejen mellem Kamala og Patong er min første tanke at jeg er nødt til at se om den gamle reggae-bar stadigvæk eksisterer. Det gør den heldigvis og jeg får mig en øl, mens jeg nyder en af de bedre udsigten man kan finde over kysten. Ikke rigtig værd at bruge tid på at beskrive i ord, så den må man selv bare opleve på dag.
Jeg er nødt til lige at forhøre mig om de stadigvæk har en sjov cigaret til salg og det har de selvfølgelig. Jeg takker dog nej, for jeg tænker at jeg lige skal have søvnen ud af øjnene og rystet rusten af først. Stedet har altid været lidt suspekt med hensyn til lov og ret, så her er det altid bedst at undgå take-away.
Næste stop bliver en massage. Jeg ville egentlig bare tjekke om baren, hvor vi nogle gange hang ud lå der stadigvæk. Det så ud som om det har været forladt i lang tid, dog med et nyt navn, som jeg ikke lige pt. kan huske, men ret sjovt når jeg kommer i tanke om det.
Efter en times massage og en snak om hist og her med den kære massør spørger jeg om vi ikke skal tage en tur op og høre reggae musik. Min fornemmelse har allerede sagt mig at hun er noget bedre til massage end det engelske sprog, men det lader til at det er der ikke det store problem i. Massage-industrien har ikke for travlt, når der ligger én for hver 50 meter.
Nu jeg jeg i godt selskab på reggae-bar og deres røg sidder lige i skabet. Godt nok er det lidt svært at snakke på engelsk om de dybere ting i livet, men virker til at vi forstår hinanden på et eller andet niveau. Pot er ikke lige hendes kop te, men det var nok også hvad jeg havde forventet.
Efter at have sagt farvel, take care og alting, får jeg vendt scooteren mod Kamala igen og føler jeg trænger til at spille lidt pool, som i gamle dage. Solen er dog ikke engang gået ned endnu, så det er småt med action på baren jeg havner på, selvom stedet er kæmpe stort med 3-4 pool borde ville være mit gæt. Efter at have fået så meget sjovt ud af pool, som jeg mener er muligt på dette tidspunkt, kan jeg ligeså godt bare drikke den ud, og der nok kommer en ny dag i morgen.
Der dukker flere og flere folk op som aftenen skrider frem, men før de lukker ned får jeg en snak med en der kalder sig selv Ralf fra Tyskland. Han siger, han kender en gut der hedder Gert fra Danmark og at han sidder nede på hans nabo’s bar. Jeg kan snildt huske en Gert fra Danmark og efter vi er ankommet og hilst er det ret åbenlyst for mig at det er en anden Gert fra Danmark. Inden vi får sagt for meget er han dog på vej hjem. Ralf’s nabo, som driver baren kan bedst beskrives som Australsk klon af Alice Cooper, som aldrig gav stofferne op. Som mange andre barer virker det mest som et sted han har, fordi han har givet halvt op på livet, mens han håber at nogen skulle dukke op en gang imellem.
Som min mavefornemmelse sagde mig ved først øjekast er Cooper og jeg ikke de mest kompatible personliger. Nok ikke engang i ædru tilstand. Heldigvis er Ralf meget jordnær, men efter drik nr. to kan jeg godt indse, at jeg ikke kom til Thailand for at veksle tilsvininger med en alkoholiker fra Australien ,og så til med betale ham dyrt for hans øl, fordi det er efter lukketid
Slut fra dag 1
SPOILERS: Jeg hopper lige frem til dags dato, da jeg så kan skrive frisk fra hukommelsen. Det er sket en masse imellem, highlights er nok:
Falder ned af 5 trappe trin og river mit knæ og skinneben til blods + brækker en tå.
Får stjålet penge af en formodet ladyboy på mit hotel
En thai knægt kører ind i siden af mig, da jeg skal svinge til højre.
Dag X: Procrasti Nation
Jeg har længde haft speciale i prokrastinering. Jeg vågner tidligt i dag og kan mærke at dette er en af mine bedre dage. Når man har røget og drukket 9 ud af 10 dage kan det være hårdt at få ordnet de ting man skal.
Not sover ved siden. Gad vide om hun har big time hangover eller hun er en af dem der bare står op og kommer videre.
Jeg beslutter at i dag skal jeg havde fixet så mange små problemer, som muligt. Tror Not er en der hjælpe med her og vi har også snakket om fixing af motorbike. Vi rydder lejligheden og sætter gang i vaskemaskinen og gør klar til at komme ud.
Kan læse at der er bedre nyheder hjemmefra og at min Mor nu har det bedre på hospitalet, så jeg behøver nok ikke at bekymre ligeså meget som igår.
Vi kører hen til motorbike shop og vi forklarer de steder plastik skal fixes. Prisen lyder på 2200 baht. Det syntes hun lyder af for meget, så hun ringer efter hendes søster. Hendes søster er en ladyboy. Jeg tænker at det ligner en person der kan hjælpe med at få fixet hvertfald motorbike problem.
Vi kører hen til en anden motorbike shop. Det er faktisk stedet jeg havde været tidligere, da jeg skulle ha luft i hjulene. De kan gøre det lidt billigere og vi snakker tingene igennem. Jeg kan nogle gange godt blive frustreret over tempoet, som tingene kører i, men når kommunikationen foregår på meget simpelt engelsk og de nok bare vil være 100% sikre på tingene, er det fair nok.
Jeg skal have mig en motorbike mere, så jeg kan komme rundt, mens den anden er til reparation. Vi kører hen til en shop, som ligger ved siden af en lille å. Gåafstand til min condo. De har to slags. Scoopy eller Click. Har kørt på en Scoopy før og det er ikke lige mig, så det bliver en Click. Denne er dog noget nyere og bedre, end den jeg har til reparation.
Dankortmaskinen virker ikke, så jeg henter nogle kontanter ved Family Mart. Det koster 10000 baht, hvor halvdelen er deposit. Det falder mig ikke ind at regne dagsprisen ud i hovedet, for jeg vil egentlig bare gerne komme videre. Den lugt af tis der ligger i luften vil jeg gerne væk fra. Tror den kommer fra åen ved siden af. Giver 2000 baht til Not og 500 til hendes søster, som tak for hjælpen og for natten før. Hendes søster ser forvirret ud først, men takker mange gange.
Not var ved at forklare mig noget igår aftes, som jeg aldrig helt forstod, men nu forstår jeg at hun åbenbart har vundet et hotel værelse i Patong og hun tager derhen i aften. Det lyder fedt nok, men føler ikke noget for det i dag.
Vi får sagt farvel og aftalt at jeg mødes med hendes søster ved motorbike shop i morgen aften. Jeg har en fin ny motorbike, og jeg kører langs beach road hen til Rawai Reggae.
Bestiller en sweppes og en 100% joint. De har knap nok åbnet, så de ved at gøre alt i baren klar. Jeg fornemmer lidt at de stadig er en smule mistroiske overfor mig, eller så, er de bare altid sådan. Måske er jeg lidt for popsmart i tøjet for deres smag.
Jeg ved ikke helt hvad det er med dem, men lader til de ikke er meget for at låne en lighter ud. Jeg får røget halvdelen af jointen, før jeg ser at de har en Playstation 5. Sidste gang jeg var det må jeg have misset det.
Jeg får startet PS5 op og kan se af der er FIFA2021 og UFC 4. Lang tid siden jeg har spillet UFC, så jeg tager en kamp med jeg som Kamara Usman mod Ferguson. Vinder overraskende nok, den første kamp, men taber de næste to. Kan godt være røgen har taget sin effekt, så jeg stopper her. Tænker at dette sted helt klart er et jeg skal besøge igen. Det ligger tæt på Laguna og så har de en PS5, så det er idéelt sted at pendle til.
Jeg skal have røget sidste del, men lighteren jeg havde lånt og efterladt på baren er nu væk. De virker trætte af at jeg skal låne en igen og leder lidt rundt. Næste gang har jeg min egen lighter med aftaler jeg med mig selv.
Jeg får dog lånt en igen, ryger færdig, siger khawp kun kap. Jeg har parkeret på den anden side og dette sted virker som et der kan være farligt at krydse. At være på gåben i Thailand er lidt ligesom det gamle spil Frogger. Man skal holde øje og tænke fremad. Jeg har dog altid været god til computer, så der er ikke de problemer for mig at krydse vejen, selvom jeg er halvskæv. På den anden side, komme jeg i tænke om at jeg aldrig fik betalt, så jeg må over igen…
Jeg trasker med et lille smil og får også et igen fra en af personalet. Det koster 340 baht og jeg giver 60 baht i tip. En tur mere over vejen og jeg kører hjemad. Da jeg sidder og skal starte scooteren ser jeg to piger fra Rusland eller omegn. Jeg ved ikke helt hvordan eller hvorfor alle piger fra Rusland er 10/10, men jeg har nogle teorier. More research is needed.
P.S. Slutter med skrivningen for denne dage. Jeg skal se om ham Anders jeg mødte igår har tid til at jeg kigger forbi for at se hans hus. Han har været den stiveste person jeg har mødt so far, så kan være han ikke er helt frisk. Senere tager jeg ned på Laguna og spiller pool.
Jeg magter ikke at tage kampen mod PN og posting af billeder lige nu så det kommer senere
