Det siges vist at man bør have 3 kopier.
Hvoraf en er offline, så den ikke ryger hvis din computer og alt forbundet bliver hacket og ramt af ransomware, og en der er off site, så den ikke ryger hvis huset brænder ned.
Med andre ord, det er nok smart stadig at opdatere den eksterne harddisk af og til selvom man finder en cloud løsning. Bare for ekstra sikkerhed.
Og hvis man bruger OneDrive på Windows, så bør man sørge for at holde sine filer "tilgængelige offline". Ellers er der ingen kopi på computeren.
Jeg bruger nu ikke længere OneDrive, men en tysk cloud service kaldet filen.io. Der kan man få backup af 500GB for 40 euro ~ 300 kr om året. De er med kryptering på bruger siden, for ekstra "privacy". Og de har apps der håndterer synkronisering til både Windows, mac, Linux, Android og iOS. Man kan også købe mere lagerplads, men det er pt rigeligt til min pc og telefon.
Der er andre udbydere som kan noget lignende, men denne her krydsede mange bokse af til en overskuelig pris.