Om at beskytte sin hånd

#1| 0

Der har været en nogle indlæg på det sidste hvor begyndende low limit FL spillere har virket lidt forvirrede omkring det at bygge en pot kontra at beskytte sin hånd, så jeg tænkte at jeg ville sige et par generelle ting om emnet.

En ting mange ikke forstår er at hvis du sidder med den bedste hånd på floppet i en multiway pot og er oppe mod blandt andet et flush træk er der intet du kan gøre for at straffe flush trækket. Flush trækket ejer mellem 25-33% af potten på floppet - accepter det! Forsøg i stedet at arbejde sammen med flush trækket om at få penge ud af de spillere der trækker så godt som dødt når du flopper en stor hånd, f.eks. set eller top to par.

Det jeg siger er at du aldrig skal slowplay en stor hånd på floppet i en limit holdem multiway pot. Og forstå at det ikke er et spørgsmål om at beskytte sin hånd mod diverse store draws, det er et spørgsmål om at trække så mange penge som muligt ud af folk der trækker næsten dødt. Folk er langt mere tilbøjelige til at tage et kort af på floppet end på turn. Lykkes det dig at bygge en stor pot på floppet vil de ofte også tage et kort af på turn selvom de stadig trækker dødt.

De situationer hvor det er bedre at vente med at raise til turn er når du har en mere sårbar hånd som f.eks. TPTK eller overpar og du kan forvente at have langt højere pot equity hvis der falder et sikkert kort på turn. Se side 185-188 i Small Stakes Holdem for en bedre forklaring af dette.

Nogle eksempler:

[a:http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=90275][a]

I denne hånd flopper vores helt top to par på et flop med to til en flush på bordet og er i perfekt position til at check/raise hele feltet på floppet. Det er en fejl at automatisk gå ud fra at nogen sidder med flush trækket. Højst sandsynligt sidder alle modstanderne og trækker til 2-3 outs. Selv hvis der er et flush draw har helten et 4 out re-draw som han kan forvente at ramme over 16% af gangene over de to næste kort. Helten kan sagtens have så meget som 80% equity på dette flop.

----

[a:http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=91547][a]

Her flopper helten top set på et rainbow board og spørger hvad han kan gøre for at beskytte sin hånd bedre mod sine 8 modstandere. Svaret er at han kunne lade den blive checket igennem på floppet og håbe på at nogen lige til højre for ham better ind i ham på turn så han kan raise og få folk til at calle ukorrekt. Det ville dog være spild af en god hånd.

De eneste der trækker live er små straight draws, og mod dem har helten et stærkt re-draw. Alle andre i potten trækker efter runner runner. Bet dog og vælt dig i dead money :)

----

[a:http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=85904][a]

I det sidste eksempel flopper helten en nut straight og better ind i pre-flop raiseren i håb om at han raiser og jager flush draws ud. Det er selvfølgelig fjollet da ingen flush draws folder for to bets i en pot af den størrelse, det gør derimod de hænder som har tæt på 0% equity. Derfor check/raise floppet og byg en stor pot der lokker folk med dårlige hænder med. Som i den første hånd er det jo heller ikke sikkert at der overhovedet sidder nogen med et flush draw.

Er i med? :)

Edit: Aktive links - by popular demand.

14-09-2005 20:14 #2| 0

God læsning.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar