Nordic Top Pair Competition

#1| 0

Jeg ser nu, at PokerNet har bannerreklamer for netop Nordic Top Pair Competition, og da jeg allerede har givet min mening til kende andetsteds, synes jeg også jeg vil gøre det her.
---

Poker er et emne vi på arbejdspladsen bruger meget tid på at snakke om, diskutere og sommetider også spille (dog kun i fritiden). Vi var også meget glade for at kunne deltage i Jobpoker-turneringen i foråret 2007, hvor vi også gjorde en ganske god figur.

Jobpoker-turneringen var opsat sådan, at man i begyndelsen tilmeldte sit hold, hver mand betalte et beløb og derefter var man så sikret deltagelse i mindst fire pokerturneringer. Her optjente, hvert holdmedlem points til en rangliste der blev opdateret efter hver spillerunde og der var sågar pengepræmier til de højest placerede i de enkelte turneringer. Det hele kulminerede med en finaleturnering, hvor de højest placerede hold kæmpede om hovedpræmien på et ganske pænt beløb.

Et meget spændende tiltag, som også bidrog til at vi kunne være fælles om spillet, hvor man ellers altid er alene om resultaterne i sidste ende. Poker blev en holdsport, og da vi kunne sidde og spille turneringerne på arbejdspladsen blev det til nogle hyggelige dage, hvor man bakkede hinanden op, rådgav og gav hinanden små svinere når man begik fejl.

Derfor var det med stor interesse at en arbejdskollega og jeg så nyheden om "Nordic Top Pair", hvor man sammen med en holdkammerat kan indsamle point på en lignende måde og igen være fælles om spillet. Vi læste lidt om det, og til trods for at der måske er lidt langt til præmierne, gik der ikke lang tid før vi fik tilmeldt os Rute B, som jo er turnerings-ruten.

Vi skulle dog blive svært skuffede!

Turneringens struktur efterlader alt for meget tilbage at ønske, og inden man så sig om var man på level fire-fem stykker og så sig nødsaget til at skubbe sin, i forhold til blinds, alt for lille stack med stort set any-two.

Det er ærgerligt når der endelig kommer en af disse team-turneringer, at man så ikke forstår at få det sat op på en ordentlig måde, fremfor den der (set fra pokerudbyderes synspunkt) relativt populære turbo-struktur, hvor tingene bare skal gøres færdig hurtigst muligt.

Lysten til at deltage i de kommende heats dalede gevaldigt efter deltagelse i det første, og jeg forstår ikke bevæggrundende for, at de er stykket sammen som det er tilfældet.

Lad dette være en meningstilkendegivelse, en opfordring til at høre andre deltageres vurdering af sagen, en opfordring til Betfair om at lave om i strukturen eller endda en opfordring til andre pokerudbydere til, at lave noget lignende, men dog bedre for spillerne hvor der gives mulighed for at spille poker og ikke Lotto.

Det var alt herfra.

/ArokuSaki

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar