Muligheder for dem, der har det sværest - på gaden mm.

Hej PN, her kommer et lille ræk-ud fra mig.

Jeg har en bror, T, som er en del år yngre end jeg.

Han har altid haft det svært, og det er nu nået dertil, at han bor på gaden i Aarhus.

Jeg spørger her efter erfaringer med, hvilke muligheder man har i hans situation.

Lang historie kort: Siden vores mor døde, har det hele hele langsomt, men sikkert, ramlet for T. Både jeg og vores anden bror har i perioder hjulpet ham med forskellige ting, når han rakte ud, men vi er langsomt selv blevet drænet for energi, idet T sjældent har ageret efter vores anbefalinger. 

Da vi lykkedes med at få førtidspension til ham, troede jeg, det ville give ham ro. Men nej, han opsagde sin lejlighed uden en plan og rejste til Asien, hvor han har været i kortere og længere perioder i et par år.

I Asien har T faktisk fået det bedre, men danske regler for førtidspension har tvunget ham til at rejse hjem, da man skal opholde sig i EU i en vis procentdel af tiden. Dette er ødelæggende, da han ikke har noget sted at komme hjem til.

Nu er han nået dertil, at han sover på gaden. Jeg får ondt i maven, når han rækker ud, for jeg ved, at enhver hjælp, jeg yder kun udskyder problemerne. Jeg har således eftergivet ham et 5-cifret beløb, jeg tidligere har lånt ham. Og det er ikke en mulighed, at han kan bo hos mig og min familie.

Men her kommer 100.000 kr. spørgsmålet:

T har sin pension, så der er midler. Hvad er mulighederne? Væresteder, pensioner, hjem for trængte mennesker, hvad ved jeg?

Det bedste er nok noget, hvor man kan opholde sig i nogenlunde fred og ro i længere tid med adgang til en seng, toilet og bad. Kan det klares nogen steder - anywhere - med en førtidspension?

Tak til de tålmodige, som har læst dette og måske kan bidrage.

Dab har tidsbegrænset bolig og en del i jylland uden tidsbegrænsing

hvor gammel er T.?

var jeres mor og T tæt knyttet? var det derfra det gik ned af bakke? eller var det på vej ned ad inden og jeres mor holdte T oppe?

er han bipolar eller deprimeret?

Stoffer?

og ja på en førtidspension kan man godt ha en fin lejlighed. der er ikke meget at rutte med. men alligevel.

Du kan finde mere relevant info over varmestuer i Århus her: https://kirkenskorshaer.dk/aarhus/saadan-hjaelper-vi/varmestuer-herberg-aarhus

Spor 7 er det eneste jeg har kendskab til. Har været dernede en enkelt gang og servere mad for brugerne, og omgivelserne er super fine og personalet helt i top. De harstor erfaring med at omgå brugerne og kommer helt sikkert bedre end på livet af dem, end os der ikke færdes i det miljø. 

Er din brors hjemløshed forbundet med kriminalitet, stoffer eller psykisk lidelse? Jeg tror det er vigtigt at få afklaret og så få en rigtig god dialog om hjælp med nogle fagfolk. 

Håber det bedste for jer. 

Tusind tak for svarene indtil videre.

Ja, der er brug for lidt ekstra info.

T er 42 år, han er ikke kriminel, og jeg mener ikke, han tager stoffer udover at have røget hash førhen - ved ikke om det stadig er en ting.

Vores mor og T. var tæt knyttet. Hun havde hjulpet ham med udfordringer i skole (bl.a. ordblindhed, lavt begavet) og alt muligt andet gennem hele hans opvækst. Han var 24, da hun døde.

T har tilsyneladende altid været forfulgt af uheld, herunder røverier hvor han arbejdede samt nogle arbejdspladser, hvor han blev udnyttet groft. Han har muligvis PTSD eller depression, men aldrig udredt, da han har været indlagt i korte stræk på psykiatrisk i Skejby, men det endte altid hurtigt, da han kategorisk nægter at indtage psykofarmaka. 

T er generelt virkelig svær at hjælpe, for der er konstant nye udfordringer, og man føler hele tiden, man render panden mod en mur. Det påvirker de nærmeste i længden.

Vesper: Tak for tip. T melder i dag, at han har været på Spor 7 den sidste måned og blev efter eget udsagn overfaldet dernede i går. Han kan ikke være der den næste uge (har måske reageret voldsomt på overfaldet).

Lige nu undersøger vi mulighed for at få hjælp på Omsorgscenter Pitstop gennem Røde kors. Men som sagt er disse tiltag jo meget kortvarige. Der er brug for mere langsigtede løsninger (selvom jeg ved, han selv spolerer dem, når de viser sig).

Så flot hvis din bror har formået at styre sig gennem livet i 42 år, på de præmisser du beskriver, uden at falde i alkohol/stof fælden.. Om ikke andet er det sku noget ros værd!

Blå kors har også nogle herberger rundt i landet, det kan være værd at undersøge. 

Jeg har selv været i alkoholbehandling lige ved siden af et i Tåstrup. 

Et par hjemløse alkoholikere flyttede derover efter døgn behandlingen. Jeg er ikke sikker, men mener de skulle betale 2500 om måneden for et lille værelse med en seng, toilet på gangen, incl aftensmad. Det kan betales på en FP, hvis det er til at få fat i..

Psykiatriens hus i det gamle Marselisborg hospital har åben fleksibel rådgivning ift. Kommunal hjælp

https://aarhus.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/aaben-fleksibel-raadgivning#hvem-er-vi--c0

de kan hjælpe med forsorgshjem mv.

På sigt virker mestringsvejleder, det tidligere bostøtte, relevant.

Derudover samtale med egen læge om psykiske udfordringer og evt henvisning til udredning. Ofte er der en eller flere psykiske årsager til at man har så svært ved at klare sig selv fx kombi lav begavelse, depression, ptsd, adhd eller autisme.

Tag så vidt det er muligt med til samtaler med kommunen, læge mv. Det er en kæmpe hjælp for din bror at du kan hjælpe med at sætte ord på hsns problemer og være opmærksom på aftaler og muligheder.

Jeg arbejder i psykiatrien på AUH og det offentlige kan desværre være noget af en labyrint. Sig endelig til hvis I får flere spørgsmål eller føler I kører i loop mellem forskellige instanser.

Denne tråd viser PN når det er bedst.

Jeg kan desværre ikke bidrage med noget udover at håbe det bedste for tussen, T og resten af familien. 

Hej Tussen

Hvor er du en god bror!

Hvilken hjælp han har behov for (ud over selvfølgelig tag over hovedet) afhænger af hans udfordringer.

Når din bror har fået en førtidspension i så ung en alder, bør der være en rimelig grundig vurdering af hans samlede situation, herunder en psykiatrisk / sociallægelig vurdering.

Du skriver, at din bror er lavt begavet, og havde udfordringer gennem opvækst og skoletid, der krævede din mors omfattende hjælp, samt han er blevet udnyttet i arbejdsmæssig sammenhæng senere hen. Der kan være mange ting “på spil”. Men ud fra din beskrivelse, af det og 1) intet aktuelt eller tidligere alvorligt misbrug, 2) manglende evne til at følge råd og 3) mindre evne til at overskue konsekvenser af egne valg, virker det til, at han ikke uden betydende støtte (som jeres mor ydede for mange år siden) kan klare at opretholde et for ham meningsfuldt og stabilt liv, hvorfor han nu er endt på gaden.

Generelle indlæringsvanskeligheder med nedsat intelligens er mere sandsynlig årsag, end depression og PTSD ud fra de oplysninger og længden af udfordringerne. Men det er naturligvis totalt gætværk.

Under alle omstændigheder:

At støtte ham til at søge egen læge kan give mening, men det er vigtigt, at lægen så har noget af den viden som førtidsgivende kommune har, da din bror formentligt ikke i tilstrækkeligt omfang selv kan redegøre for symptomer og udfordringer. 

At støtte ham i kontakt til kommunens socialforvaltning er i min optik et bedre bud. 
Aarhus kommune har en stærk sociallægelig organisation.

mvh

Fejler hans fysiske helbred noget? Det er nok ikke helt lovligt, men kunne han ikke, nu han er i DK sommeren over, tilbyde noget klip af hæk og lign, både for at tjene lidt penge til tag over hovedet, men også opsparing til den næste billet til Asien (tænker det kunne være motiverende). 
Men næsten ligeså vigtigt kan han få fornemmelsen af at have et “arbejde” at stå op til, udføre noget som nogen er glade for.. 

Det var bare en tanke, som hvis det kan bruges, så fedt, og hvis ikke, så får du lige et klap på skulderen! Du virker som en kanon storebror! 

Generelle indlæringsvanskeligheder med nedsat intelligens er mere sandsynlig årsag, end depression og PTSD ud fra de oplysninger og længden af udfordringerne. Men det er naturligvis totalt gætværk.

Jeg kan ikke finde ud af at citere fra tlf, men denne del fra doctor2d var også det første jeg tænkte, da jeg læste din beskrivelse.

Jeg kender ikke kriterierne for at måtte søge om en plads, men måske kunne det være en mulighed:

www.moltrup.dk/moltrup/ophold

Kender ikke Aarhus Kommune og omegns 110§ tilbud. Men hvis jeg må komme med et råd, ville det være at forsøge at finde et Herbergs tilbud, der matcher din brors udfordringer.

Altså hvis han f.eks ikke indtager stoffer eller alkohol, så find et sted hvor dette ikke er tilladt. 

Det er desværre min erfaring at kommunen ofte bare henviser til et sted hvor der er plads og det er ofte steder hvor brugergruppen er meget udfordret.

Men jeg ved at der findes Herbergs tilbud hvor tingene er lidt roligere, så såfremt din bror kan "passe" ind her, ville jeg forsøge mig med dette.

Min erfaring er også at disse steder har mere ro til måske at hjælpe med de lidt "dybere" ting.

Heldigt for din bror at han har dig og fedt du forsøger at hjælpe ham! 

Det kan være meget opslidende for pårørende at forsøge at hjælpe mennesker der kan fremstå, som ikke at ville tage imod hjælpen.

@tussen 

https://www.kfumsoc.dk/socialt-arbejde/hjemloeshed

Giv dem et kald og forklar situationen, 64401888

 

En form for beskyttet bolig burde være løsningen. Men hvordan man får fat dem i det område, ved jeg ikke..

Hej alle

Jeg er blæst bagover af den idérigdom og villighed til at hjælpe med den viden, i nu har.

Tusind tak for hvert eneste bidrag. Alt er kommet med på blokken, for gode ideer var præcis hvad jeg søgte.

Jeg kan ikke helt absorbere al ros ift. at være en god bror, for jeg sidder her i min ferie i Italien med et forholdsvist godt liv og føler min del af skyld for, at T er, hvor han er. I den forbindelse bør jeg fortælle, at jeg tidligere har afvist ham med begrundelsen, at jeg ikke følte, jeg kunne hjælpe ham længere. Han har simpelthen modarbejdet næsten alle tiltag, fordi "det jo ikke nytter noget". 

Jeg har derfor valgt at beskytte mig selv og min familie og fx ikke tilbudt ham at bo hos os i en periode. Jeg har simpelthen ikke haft en fornemmelse af, at det ville bringe os fremad, og når man er omgivet af modløshed, tristhed og manglende tro på alle tiltag (og tillid til alle mennesker inkl. læger, kommunalt ansatte, politi mv.) i en længere periode, finder man pludselig sig selv på vej derned ad.

Jeg kunne skrive så meget, men i får lige en bemærkning hver med på vejen.

Grovfil, jeg har læst om dine udfordringer og er helt paf over, at du kan bringe dette overskud. Tak og kæmpe held og lykke retur.

cookjaer, du rammer hovedet på sømmet ift. at køre i ring og ikke have en holdbar plan. Tak for dine gode råd, jeg har ladt bøssen med dem. :-)

Doctor2D, tak for dit input, du rammer også rigtig godt. T har virkelig haft det svært uden en privat "støttepædagog", og han har i den grad svært ved at redegøre for egne udfordringer. Til eksempel: Når man spørger ham, hvad han har brug for, er svaret typisk noget som "at det bliver bedre", og man kan ikke komme det nærmere i en samtale.
Nitrrrrrram, du rammer også plet ift. at han ikke beder om meget andet end ro og fred samt noget meningsfyldt at tage sig til - et sted hvor "han kan få lov at være og ingen generer ham".
Lillebas, tak for tippet. Vi lader også bøssen med dette.

Dassasin, tak for input vedr. herberg. Du beskriver udfordringerne, man har, når man har brug for det bedste, kommunen kan tilbyde. Og det er i mange tilfælde meget mangelfuldt og ofte ubrugeligt. Og mulighederne føles hurtigt udtømte.

N0name, det ser sgu interessant ud. Takker, den ryger videre.

philip22, jeg tror både du har ret og ikke ret, for jeg fornemmer, der med tiden kan mangle indhold til en fyr som T, da han i udgangspunktet er en åben, venlig, glad (når det går godt) og social fyr. Men jeg er i tvivl. Den er også noteret, tak.

Vi tror, T tog på Pitstop hos Røde Kors i går, men vi har ikke haft kontakt siden han meldte, at han ville prøve. Vi opsøger som udgangspunkt ikke kontakt, når han er "i aktivt forsøg på bedring", og således heller ikke, når han fx er i Thailand eller Laos, da vi ikke vil "trigger" de mest negative følelser i ham. Og helt ærligt - det er også for at give os selv et pusterum.