Machu picchu - hvilket trek og med hvem?

#1| 0

Hey PN.


Som overskriften lyder hvilket trek kan anbefales og med hvilket firma.

Har læst de gamle tråde igennem men kunne godt tænke mig at få lidt up to date info.


Havde oprindeligt bare tænkt at tage inca trail men har læst mig frem til at det er meget turistet, hvilket jeg tænker måske kan ødelægge lidt af oplevelsen. Findes der andre alternativer eller skal det bare opleves gennem inca?


Mvh

19-05-2017 22:59 #2| 0

Fruen og jeg tog Salkantey Trek sidste sommer.. det var rigtig flot natur, De fleste steder var der kun meget få andre turister..
Det skulle vist være den hårdeste tur rent fysisk, da man er så højt oppe at man tydeligt kan mærke iltmangel og højdesyge.. og store temperatur forskelle..
Vi er begge i god form, men vi endte med at hun måtte låne en hest/æsel som hun kunne ridde på den hårdeste dag.. dog skal det siges at vi havnede i en 8 mands gruppe som ikke var helt uerfarne, så der var så meget tempo på at guiden nogle gange havde svært ved at følge..
Utrolig fed tur.. og også fedt at lave et race op til machu Pichu den sidste morgen.. så vi var nr 3 og 4 på stedet.. og fik de fedeste billeder.. i stedet for de alm turister, som kun får billeder fyldt med andre turister..
Jeg mener vores selskab hed Bamba Experience.. som vi brugte til flere forskellige ture rundt i Sydamerika..
Glæd dig!

20-05-2017 07:52 #3| 0

Vi lavede Inca Jungle Trail sidste efterår hvilket jeg også varmt kan anbefales hvis I er til andet end "bare" at gå. Undervejs skal i cykle ned af et højt bjerg, river rafte og zipp line. Hvis man ikke tør/har lyst til en af delene kan det godt vælges fra. Vi var med http://www.lorenzoexpeditions.com/, og var meget tilfredse.



20-05-2017 08:07 #4| 0

Bamba eller G adventures er to af de helt store, og har tjek på tingene. Jeg arbejder i branchen :)

20-05-2017 08:19 #5| 0
mckellberg skrev:

Bamba eller G adventures er to af de helt store, og har tjek på tingene. Jeg arbejder i branchen :)




Helt enig. Intrepid er også et godt bud :)
20-05-2017 08:34 #6| 0

G adv har desuden et program der hedder G for good, hvor man forsøger at bidrage bedst muligt til lokale initiativer gennem mange af deres ture, heriblandt også i Peru.

20-05-2017 11:46 #7| 0
OP

Tak for svarene jeg kigger på det !:

20-05-2017 14:15 #8| 0

Kæresten og jeg tog salkantey trekket. Som beskrevet så er dag to virkelig hård. DK sommer = Peru vinter. Om natten mellem dag 1 og 2 sover man i en "base Camp" med fed udsigt til gletscher og stjerner. Pisse koldt om natten i dit telt, men "heldigvis" varede natten kun til 4.30 så vidt jeg husker, da dag to er den længste og hårdeste. Kæresten tog en hest op til toppen af passagen på 4.600 meter. Jeg gik turen, som startede over småfrosne bække. Op op op ad i nogle timer og så ellers 15- 17 km jævnt ned ad.


Fordelen ved inca er at den er original. Fordelen ved salkantey er, at heste bærer din baggage det første stykke (op til 4.600 meter).


Vi tog denne tur her:



http://happylamatravel.dk/individuelle-rejser/trekking-i-peru-salkantaytrek-til-machu-picchu/


Super fedt med lidt afveksling i form af varme kilder, zip lining, trekking og heste/togtur for de medtagede. Jeg selv gik hele turen, mens fruen snød med hest og tog.


God tur

21-05-2017 00:08 #9| 0
mrJBK skrev:Utrolig fed tur.. og også fedt at lave et race op til machu Pichu den sidste morgen.. så vi var nr 3 og 4 på stedet.. og fik de fedeste billeder.. i stedet for de alm turister, som kun får billeder fyldt med andre turister..

Man kommer ikke hurtigere ind til ruinerne af at gå til MP. Stedet åbner tidligt om morgenen - klokken seks vist nok - og man kan enten gå eller tage en bus fra Aguas Calientes og stå forrest i køen, når de åbner. Men det kan da klart anbefales at være der tidligt, især hvis man er der i højsæsonen, så man undgår det værste turisteri.


Det kan i øvrigt også anbefales fuldstændig at undgå Aguas Calientes. Det er tæt på at være det værste sted, jeg nogensinde har besøgt.


Hvis man ikke kommer forbi Ollantaytambo på sin vandretur, så kan det anbefales at besøge det alligevel. Af erfaring bliver alle andre inkaruiner dog relativt uimponerende, når man har set Machu Picchu, så det kan anbefales at få set alle de andre ruiner, før man tager til MP.

23-05-2017 15:36 #10| 0

Tog Salkantay med fruen sidste år. Måtte bære hendes rygsæk det sidste stykke opad, men vi klarede det uden heste.

Fra hvad jeg forstår er toiletfaciliteterne væsentligt bedre på Salkantay end Inca Trail, selvom turen er en smule hårdere. Inca trail skulle bogstaveligt talt byde på et hul i jorden ifølge nogle jeg kender, mens Salkantay har nydelige "outhouses". De har træk og slip, men vist ikke kloak. Tænk ikke nærmere over det.


Største minus ved Salkantay er nok at man ikke kommer direkte til MP, men skal via Agua Caliente. Man kan dog hike fra MP op til sol porten og se den berømte udsigt uden problemer


Bussen fra Agua Caliente tager kun 25 minutter hver vej. Men man skal stå i kø til bussen væsentligt længere end det, så hvis man har nogle benkræfter tilbage efter trekket kan man nok gå derop på samme tid som den samlede rejse. Det står ikke i Lonely Planet.


Når du køber den billigste billet til at se på det mindste museum, så får du et fint kort over museet/kirken. Når du betaler uforholdsmæssigtmeget mere for at se ruiner, så får du absolut ingen oplysninger med. De vil meget gerne udleje guider. Vores guide fra trekket agerede halvt guide på MP, men blev kaldt væk til et nyt hold meget hurtigt. Vær opmærksom på at rundturen på MP er ensrettet. Det sagde vores guide ikke, med mange ubehagelige omveje mm til følge. Jeg ville prøve at opdrive et kort på forhånd, hvor det fremgår hvilken rækkefølge man skal se tingene


Redigeret af drhoho d. 23-05-2017 15:56
23-05-2017 17:26 #11| 0
OP

dejlig info at få, mange tak det er værdsat :)

24-05-2017 12:07 #12| 0

Er meget misundelig!


Lidt off-topic: Er det et farligt område at rejse i?

24-05-2017 12:12 #13| 0
OP
Dexter skrev:Er meget misundelig!

Lidt off-topic: Er det et farligt område at rejse i?

Så længe du holder dig væk burde det være ;)

Hvad jeg har hørt skulle det ikke være farligt nej, men er kun baseret ud fra rejseblogs.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar