Lyngvig Fyr

Et godt og langt arbejdsliv og nu folkepensionist. Så heldig at være en ronkedor, der får tjenestemandspension.

Har sagt farvel til København og er nu permanent flyttet til vores hus tæt på Hvide Sande, hjemstavnen, og æ hav.

Ulemperne ved at være gammel ufortalt er der også gode ting ved ikke længere at være en knejt. Mere ro, glæde ved de små sysler i livet, ingen tidspres, besøg af børn og børnebørn.

Er ikke mit indtryk, at PN blot er overrendt med unge brushoveder, og måske er jeg ikke den eneste pensionist på sitet. Hvad angår poker, ja så har man fået et mere afslappet forhold til spillet. Der findes værre ting end en session ved den grønne filt, når man har udsigt over Lyngvig Fyr og det æ englænder kalder The North Sea. Ellers når vi æt nok i morgen. For øvrigt en særlig hilsen til dem, der kalder mig så’n en nymodens ai-bot. Har æ engang en robotstøvsuger. Så det ta’r a som en ros. God jul og nytår til gamle som unge pokerspillere. Det går jo nok alt sammen. Så’n da.

Det er et dejligt sted... Godt valg! 

Jeg er ikke helt ung heller. Dog er der lige nogle år endnu, inden jeg for alvor kan smække benene op. 

Bortset fra diverse fysiske småskavanker, foretrækker jeg at være som jeg er, fremfor at ønske mig tilbage til ungdommen. Det er sgu ret fedt, at være lige der, hvor jeg er. Sådan tænker jeg også det er om 10 eller 20 år.

Alderdom er ikke som den var for et par generationer siden. Man kan alt det man vil 😎 

Må også lige vente et par år, før kan melde mig ind i pensionist klubben.

Som Nano, er der kommet nogle skavanker med tiden, for mit vedkommende hovedsagelig "regninger" fra 60'erne, 70'erne og 80'erne, hvor den stod på meget lidt søvn, siddet i røg ( spillebuler ) osv.

Dengang tænkte jeg det må blive fedt, når bliver pensionist, og blive "fri" for at skulle arbejde.

Men nu tiden nærmer sig, kunne jeg godt finde på med at arbejde nogle år ekstra, både for at holde kroppen i gang ( for er ikke til motion ellers ) + det sociale med kolleger.

Og med alderen sætter man mere pris på den tid vi er her, når familie, venner og kolleger forsvinder i al for tidlig en alder.

NanoQ skrev:

Det er et dejligt sted... Godt valg! 

 

Jeg er ikke helt ung heller. Dog er der lige nogle år endnu, inden jeg for alvor kan smække benene op. 

 

Bortset fra diverse fysiske småskavanker, foretrækker jeg at være som jeg er, fremfor at ønske mig tilbage til ungdommen. Det er sgu ret fedt, at være lige der, hvor jeg er. Sådan tænker jeg også det er om 10 eller 20 år.

 

Alderdom er ikke som den var for et par generationer siden. Man kan alt det man vil

 Jeg savner ikke ungdomstiden. Men 1970’erne var en fed tid at have de formative år i. Ikke mindst var musikken dengang i særklasse - fx Led Zeppelin, Black Sabbath, Deep Purple, Little Feat, Lou Reed, Pink Floyd, King Crimson os . 

Hawkeye skrev:

Må også lige vente et par år, før kan melde mig ind i pensionist klubben.

 

Som Nano, er der kommet nogle skavanker med tiden, for mit vedkommende hovedsagelig "regninger" fra 60'erne, 70'erne og 80'erne, hvor den stod på meget lidt søvn, siddet i røg ( spillebuler ) osv.

 

Dengang tænkte jeg det må blive fedt, når bliver pensionist, og blive "fri" for at skulle arbejde.

Men nu tiden nærmer sig, kunne jeg godt finde på med at arbejde nogle år ekstra, både for at holde kroppen i gang ( for er ikke til motion ellers ) + det sociale med kolleger.

 

Og med alderen sætter man mere pris på den tid vi er her, når familie, venner og kolleger forsvinder i al for tidlig en alder.

 

 

 Det er hårdt, når gamle venner går bort. Mange pensionister - fx min søster - siger, at de har mere travlt end da de arbejdede. Ved at flytte fra København til hjemegnen oplever vi, at tingene går i et mere sindigt tempo. Og det passer os godt. Langsomheden er en lise for sjælen.

Kaffekande skrev:

 Jeg savner ikke ungdomstiden. Men 1970’erne var en fed tid at have de formative år i. Ikke mindst var musikken dengang i særklasse - fx Led Zeppelin, Black Sabbath, Deep Purple, Little Feat, Lou Reed, Pink Floyd, King Crimson os . 

 

 Det er hårdt, når gamle venner går bort. Mange pensionister - fx min søster - siger, at de har mere travlt end da de arbejdede. Ved at flytte fra København til hjemegnen oplever vi, at tingene går i et mere sindigt tempo. Og det passer os godt. Langsomheden er en lise for sjælen.

 70'erne var en fed tid som teenager.

Musikmæssigt har jeg/vi dengang været mere i den poppede stil, såsom The Sweet, Slade, Walkers, Les Humpries Singers, Rubettes, Credence Clearwater Reviavl, Gasolin, Shubidua, Village People og Suzi Quatro. ( og sikkert flere jeg ikke lige kan huske )

I skoletiden var vi enten til The Sweet eller Slade, man kunne ikke være til begge dele :-)

Og det samme med fodbold, enten holdt man med Liverpool eller Machester United.

Frisurer og tøjstil også noget man kan grine af den dag i dag, langhårede, kassebukser eller bukser med svaj, som skulle dække de dersens støvler som Sweet / Slade brugte.

Wrangler jakker, med nitter i, for se sej ud, og det samme med Danny Wilde jakke, som Tonny Curtis brugte i serien " De uheldige helte "

Hawkeye skrev:

 

 70'erne var en fed tid som teenager.

 

Musikmæssigt har jeg/vi dengang været mere i den poppede stil, såsom The Sweet, Slade, Walkers, Les Humpries Singers, Rubettes, Credence Clearwater Reviavl, Gasolin, Shubidua, Village People og Suzi Quatro. ( og sikkert flere jeg ikke lige kan huske )

 

I skoletiden var vi enten til The Sweet eller Slade, man kunne ikke være til begge dele :-)

Og det samme med fodbold, enten holdt man med Liverpool eller Machester United.

 

Frisurer og tøjstil også noget man kan grine af den dag i dag, langhårede, kassebukser eller bukser med svaj, som skulle dække de dersens støvler som Sweet / Slade brugte.

Wrangler jakker, med nitter i, for se sej ud, og det samme med Danny Wilde jakke, som Tonny Curtis brugte i serien " De uheldige helte "

 God beskrivelse. Knæhøj karse. Jeg kan nikke genkendende til meget af det, du beskriver. Men det var ikke et valg mellem Sweet og Slade hos os. Vi havde jo de tre typer - rocker, disker eller flipper. Var selv langhåret flipper og så var det syrerock som fx Grateful Dead. Har The Complete Road Trips, der løber 52 timer. Men man kunne godt være disker on the sly og fx høre Donna Summer. Kunne også være rocker. Begrebet Heavy Metal var ikke opfundet. Vi kaldte det betonrock. Zep var zenith, men også amerikanske Blue Öyster Cult var på pladespilleren. Don’t Fear The Reaper var signaturnummeret. Lyder ligeså godt 50 år senere.

Min bedstefar introducerede mig til Liverpool, men af grunde, jeg ikke husker blev Internazionale min hjerteklub. Mange hader Inter, men det er en del af fortællingen - Catenaccio, man kan foragte det eller elske det.