Lejlighed ikke malet ved indflytning

#1| 0

Jeg står og er lige flyttet ind i et lejemål igennem en boligforening. Op til indflytningen fik vi afvide, at lejemålet ville være nyindstandsat ved indflytning med maling osv.
Nu står vi her 9 dage inde i lejemålet, og på dag 1 da vi fik nøglerne, var det tydeligt at væggene i næsten hele lejligheden, med 3 vægge som undtagelser, ikke er blevet malet. De er direkte nikotingule, nogle steder værre end andre.
Mødtes med viceværten i forgårs, og han trak lidt på skuldrene og sagde det måtte vi få ordnet, det er jeg sådan set glad for. Idag har jeg snakket med en maler, og de kommer tirsdag.

Nu tænker jeg så bare - vi er flyttet ind i hvad der skulle være en nyistandsat lejlighed. Vi kan ikke rigtig komme til at pakke ud, da det er alle rum der skal males i. Det er mildt sagt irriterende med et lille barn på 4 og en kæreste med seriøse Karen tendenser, at skulle gå rundt i det her og flytte rundt, så malerne vil kunne komme til. Vores lejlighed bliver jo først helt brugbar om en uges tid.

Mit spørgsmål. Bør jeg stadig skrive det på fejl/mangelliste? Jeg har 3 dage endnu, og er lidt i tvivl fordi det jo bliver udbedret.
Er det helt hen i skoven, at jeg tænker der burde være noget kompensation?
Boligforeningen er notorisk stride/ligeglade. Så jeg vil gerne lidt vide hvor jeg står, før jeg stiller krav.

11-09-2020 13:06 #2| 2

En mangelliste er netop til for at skrive alle mangler på ved mangelgennemgang, uagtet om de så bliver udbedret umiddelbart efter. 


Jeg ville til hver en tid skrive det på, for at sikre mig selv bedst muligt. 

Husk på, alt du glemmer/overser/ikke noterer kan bide dig selv et hvis sted efterfølgende ved fraflytning. 

Redigeret af ktothep d. 11-09-2020 13:07
11-09-2020 13:59 #3| 0

Er der A- eller B-ordning i boligafdelingen du er flyttet ind i?

 

11-09-2020 15:09 #4| 1

Jeg ville sige, at jeg selv kunne klare det imod, at den ikke skal males, når I flytter - det koster jo næsten indskudet... Med lidt hjælp klares det på en weekend, hvor du sender Karen og kid en tur til bedsteforældrene og køber en pizza og en kasse øl til et par af gutterne. 

 

Selvfølgelig er der ikke i orden - de har da bare ikke fået det klaret i den periode, de har haft til det på den tidligere lejers regning. Alternativt må de vel afholde udgifterne til noget acceptabelt indkvartering, indtil det er på plads. 

Redigeret af los_champ d. 11-09-2020 15:10
11-09-2020 16:02 #5| 0
OP
-Tomi1981- skrev:

Er der A- eller B-ordning i boligafdelingen du er flyttet ind i?

 




Det er A-ordning.

Tak for svarene. Jeg vil lige overveje om jeg skal prøve at tilbyde selv at male den, så vinder jeg da muligvis et eller andet på det i sidste ende. Under alle omstændigheder, får jeg skrevet det på fejl/mangellisten.
11-09-2020 18:30 #6| 1
AsgerB skrev:

Det er A-ordning.

Tak for svarene. Jeg vil lige overveje om jeg skal prøve at tilbyde selv at male den, så vinder jeg da muligvis et eller andet på det i sidste ende. Under alle omstændigheder, får jeg skrevet det på fejl/mangellisten.

 

Når der er A-ordning, skal der som minimun være udført normalistandsættelse af boligen inden du overtager den. Normalistandsættelse omfatter maling af lofter og vægge samt håndværkerrengøring, jf. §26, stk. 2 i almenlejeloven. Udlejer bør herudover have istandsat eventuelt mislighold der er sket i den forrige lejers boperiode. 

Du skal naturligvis påføre det mangellisten, men du bør samtidig stille krav overfor boligforeningen om, at de istandsætte boligen hurtigst muligt - og med krav om refusion såfremt dele af boligen ikke kan bruges i en periode grundet istandsættelsesarbejde. 

Vil udlejer ikke istandsætte, så indbring det for beboerklagenævnet i den kommune du bor i. De tager stilling i tvister om standen af boliger i den almene sektor, og det koster dig ca. 150 kroner at indbringe sagen for nævnet. Såfremt du indbringer for nævnet, så påfør alle mangler du mener du er i boligen og lad nævnet tage stilling til hvorvidt de skal udbedres nu, eller blot noteres så du ikke hæfter ved fraflytning. 

11-09-2020 18:34 #7| 1

og jeg tænker det vel også viser at de "svanser" deres udlejere en del så det bliver nok sjovt når du engang skal fraflytte igen......

11-09-2020 18:41 #8| 0
Pumba skrev:

og jeg tænker det vel også viser at de "svanser" deres udlejere en del så det bliver nok sjovt når du engang skal fraflytte igen......

 

 Der er helt sikkert mange steder det sker ja, hvorfor de er super vigtigt altid af have selv den mindste ridse eller hak med på mangellisten. Sørg i øvrigt for at mangellisten er underskrevet af afdelingen inden de 14 dage er gået, da den ellers ikke er meget værd den dag du fraflytter. 

12-09-2020 00:37 #9| 0
OP
-Tomi1981- skrev:

 

Når der er A-ordning, skal der som minimun være udført normalistandsættelse af boligen inden du overtager den. Normalistandsættelse omfatter maling af lofter og vægge samt håndværkerrengøring, jf. §26, stk. 2 i almenlejeloven. Udlejer bør herudover have istandsat eventuelt mislighold der er sket i den forrige lejers boperiode. 

Du skal naturligvis påføre det mangellisten, men du bør samtidig stille krav overfor boligforeningen om, at de istandsætte boligen hurtigst muligt - og med krav om refusion såfremt dele af boligen ikke kan bruges i en periode grundet istandsættelsesarbejde. 

Vil udlejer ikke istandsætte, så indbring det for beboerklagenævnet i den kommune du bor i. De tager stilling i tvister om standen af boliger i den almene sektor, og det koster dig ca. 150 kroner at indbringe sagen for nævnet. Såfremt du indbringer for nævnet, så påfør alle mangler du mener du er i boligen og lad nævnet tage stilling til hvorvidt de skal udbedres nu, eller blot noteres så du ikke hæfter ved fraflytning. 




Mange tak, det er rigtig brugbart. Følte heller ikke det kunne passe, at det var noget man var decideret nødt til at finde sig i.
Jeg går lidt videre med det.
12-09-2020 08:51 #10| 1

Sig til hvis du skal bruge en god pris på fluggermaling.  

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar