Hurtigt kig ligner det at man skal have Tv2 play for at se landskamp, er landskampe virkelig blevet en betalings service for at se dem online???
Landskamp i aften - Betalings kanal?
Tjekkiet - Danmark vises på tv2.
Nå, 1-0. I det mindste nåede mit bet på Tjekkiet til at gå videre (som jeg håber jeg taber), at blive rmatchet sekundet inden scoringen
Men, hvordan kan Riemer sige at vi ikke har noget at tabe? Har vi så heller ikke noget at vinde?
Vi har bare ikke et godt nok hold. EOD.
Vi skulle vinde mod Belarus, uafgjort mod Skotland, eller vinde/flippe mod Tjekkiet, og ikke en eneste af de tre matchbolde kunne vi køre hjem. Vi har intet at gøre ved VM. Eneste irriterende er at vi ikke kan boycotte Trump/Infantino nu vi ikke er kvalificeret (ikke at DBU har nosser til der alligevel, siden vi spillede i Qatar)!
Jensen skrev:Vi har bare ikke et godt nok hold. EOD.
Vi skulle vinde mod Belarus, uafgjort mod Skotland, eller vinde/flippe mod Tjekkiet, og ikke en eneste af de tre matchbolde kunne vi køre hjem. Vi har intet at gøre ved VM. Eneste irriterende er at vi ikke kan boycotte Trump/Infantino nu vi ikke er kvalificeret (ikke at DBU har nosser til der alligevel, siden vi spillede i Qatar)!
Jeg er helt enig i alle dine synspunkter.
Jensen skrev:Vi har bare ikke et godt nok hold. EOD.
Vi skulle vinde mod Belarus, uafgjort mod Skotland, eller vinde/flippe mod Tjekkiet, og ikke en eneste af de tre matchbolde kunne vi køre hjem. Vi har intet at gøre ved VM. Eneste irriterende er at vi ikke kan boycotte Trump/Infantino nu vi ikke er kvalificeret (ikke at DBU har nosser til der alligevel, siden vi spillede i Qatar)!
Enig - vi ville ikke engang kunne slå Curacao eller Kap Verde med det hold og den træner.
Det er Peter Møller der burde ryge ud på røv og albuer, hvis han tager Rimer med sig ud af døren er det helt ok.
Holdet er godt, det er taktikken der har været håbløs i flere omgange.
En sikker kvalifikation pisset væk mod Belarus (hvor man ikke stiller op i stærkeste for at undgå karantæne), Skotland og Tjekkiet. Det er sgu skuffende.
Jensen skrev:Nå, 1-0. I det mindste nåede mit bet på Tjekkiet til at gå videre (som jeg håber jeg taber), at blive rmatchet sekundet inden scoringen
Men, hvordan kan Riemer sige at vi ikke har noget at tabe? Har vi så heller ikke noget at vinde?
Enig, Jensen. Håbløst dumt sagt.
Der er måske ikke lagt op til decideret debat her, men nu har jeg hørt og læst så mange analyser af den her skandaløse kvalifikation, og jeg mangler bare én vinkel.
For ja, der tales meget om Brian Riemer, og jeg er egentligt som udgangspunkt enig i, at det er dér - sammen med Peter Møller og co. - det primære ansvar ligger... vores spil er håbløst statisk, og de manglende udskiftninger i kampen mod Tjekkiet var helt uforståelige.
Jeg vil dog også gerne rette blikket en smule mod spillerne, og det jeg vil kategorisere som 'x factor-aktionerne'. Lad mig forklare: Op til de her kampe - særligt mod Skotland og Tjekkiet - har vi igen og igen hørt, at vi har et klart bedre hold, og at vi derfor bør kunne tage det længste strå. I de her analyser har det altid bygget på, at vi har bedre spillere - altså spillere på bedre adresser. Her siger min beskedne fodboldanalytiske sans så, at det må betyde, at vi i de her kampe, hvor det hele kan tippe eller være låst, kan forvente, at vi har de spillere, der trækker kaninen op af hatten. Der gør det på egen hånd.
Nu står vi så med to kampe, hvor McTominay har sakset den ind udefra. Hvor Tierney får en bold ude foran feltet i 93. og hugger den ind. Hvor Sulc får en nedfaldsbold og flugter den op i krogen. Det er jo de ting, der afgør kampene.
Vi scorer fire mål i de her to kampe. Det er to dødbolde, et straffespark og et ok mål. Vi har til gengæld 40 skud på mål - et hav udefra feltet. Hvor er det, at vi lukrerer på, at vi har så meget bedre spillere, som det er tilfældet på papiret? Hvor er vores mål på den halve eller kvarte chance? Vores langskudsmål? Eller vores to spillere, der tager sagen i egen hånd og kombinerer sig gennem et forsvar af Championship- eller Czech League-spillere? Der har intet været. Det samme mod Belarus. Der har vi godt nok et rigtig fint mål fra Dams, men i resten af kampen er det også et hav af mislykkedes forsøg.
Og hvad er min pointe så? Jeg savnede helt klart indskiftninger og andre dispositioner fra Riemer, men når man gør boet op efter 2x90 minutter og 1x120 minutter i de her tre finaler, så må man bare konstatere, at vores spillere på et individuelt og afgørende plan virkelig har skuffet helt vildt meget.
Jeg synes også der er eller andet problematisk i at når vi endelig har fået etableret et farligt angreb, så er Højlund en stor del af det. Det er jo sådan set et kvalitetsstempel af Højlund, men problemet er jo så at vi ikke har en spiller tæt på mål til at være farlig og afslutte angrebet - imo ender vi derfor med 40 chancer og måske 6 reelle målschancer. Jeg er (heldigvis) ikke fodboldtræner, men jeg kunne mægtigt godt tænke mig at se en opstilling, hvor vi spiller med to angribere (hvor den ene så kan tage del i opspillet) i stedet for den 4-3-3 (med to høje fløje) formation som vi vel snart har spillet i 10-15 år.
Det, du i virkeligheden peger på, er jo et ret fundamentalt problem: Forskellen på papirkvalitet og reel kampafgørende kvalitet.
For ja, vi har spillere på “fine adresser”. Spillere i gode ligaer, i "store" klubber. Men det er ikke det samme som at have spillere, der kan afgøre kampe på egen hånd, når det hele er låst.
Tidligere havde Danmark profiler, hvor man sad med følelsen: “Der sker noget nu.” Spillere med individuel gennemslagskraft - dem der kunne skabe noget ud af ingenting. Dem der ikke bare passede ind i et system, men som kunne bryde det.
I dag har vi mange dygtige systemspillere. Velorganiserede, taktisk disciplinerede - men også forudsigelige. Når kampene bliver tætte og tilfældige, mangler vi dem, der kan lave den der ene aktion, som ikke kan trænes frem.
Og det er netop derfor, det ser så tydeligt ud i de kampe, du nævner:
Mens vores modstandere scorer på halvchancer, tilfældigheder eller individuelle indfald, så er vores offensiv afhængig af opspil, struktur og volumen. 40 skud - men meget lidt ægte kvalitet.
Så ja, Riemer kan kritiseres for dispositioner, og det er fair. Men når man skræller det hele ned, så står vi tilbage med en trup, der - trods flotte klubadresser - mangler den afgørende x-factor.
Ikke fordi spillerne er dårlige.
Men fordi de ikke er den type spillere, der vinder de her kampe.
Stop stop stop
du skal simpelthen ikke bilde mig ind vi ikke har kvaliteten i truppen til at komme til VM selvom det var med et fuldt B hold er Danmark på kvalitet bedre end Belarus og Skotland. Tjekkiet nok ikke, men den trup vi stillede med i Tjekkiet skal slå dem 7/10 gange.
At vi ikke har nogle med x-factor er jo komisk at sige. Isaksen er fremragende for Lazio og har x-factor. Højlund angriber i Napoli gør det fremragende og har x-factor. Damsgaard en af de bedste spillere i PL har åbenbart heller ikke x-factor. Froholdt vanvittig for Porto har heller ikke x-factor. En spiller vi slet ikke har set som er en af de bedste joker angriber i PL Osula. Ja og der er selvfølgelig flere men de får jo ikke chancen. Så skal vi hellere se på Eriksen, Pierre og Nørgaard.
Det er ekstremt dårligt trænerarbejde længere er den ikke. Riemer lagde dårlig taktik mod Belarus og Skotland og tabte så en 60/40 kamp mod Tjekkiet. Han har haft alle kort på hånden til at blive en succes.
Spillere han især ikke har forløst: Froholdt, Damsgaard, Hjulmand.
Her er den x-factor du leder efter mangler især fra Froholdt og Damsgaard og jeg mener det er en træner som låser dem fast i nogle roller fremfor at frigøre dem.
Jeg synes det er selve sammenspillet, der ikke fungerer.
Godt være de er gode hver for sig, men hjælper jo ikke, hvis ikke de kan spille som et hold.
Fuld fart over stepperne, hvor det går så stærkt at de ikke selv kan følge med, og ender ud i nogle tilfældige afleveringer, som oftest ender hos modstanderen i stedet.
Som fan af Bah, synes jeg slet slet ikke han bliver brugt som han burde, løber jo ofte med frem i højresiden, afleverer og løber i position, men som om ingen spiller ham, og så "lunter" han ellers tilbage til sin backposition.
Tidligere ville de Danske Spillere til VM for at være med i udstillingsvinduet for scouts til top 5-ligaer og have chancen for at komme til en top 5-liga-kontrakt, der ville gøre dem set-for-life.
I dag er de fleste set-for-life ved at spille i top 5-ligaer og så virker det mere til, at de gerne vil have 5-7 ugers ferie i stedet med familien, hvor de kan se VM frem for selv at være til VM. Den økonomiske motivation er væk og mageligheden vinder
Så kan man bare sparke et par bolde væk og hæve ferien
FlinkFyr skrev:Tidligere ville de Danske Spillere til VM for at være med i udstillingsvinduet for scouts til top 5-ligaer og have chancen for at komme til en top 5-liga-kontrakt, der ville gøre dem set-for-life.
I dag er de fleste set-for-life ved at spille i top 5-ligaer og så virker det mere til, at de gerne vil have 5-7 ugers ferie i stedet med familien, hvor de kan se VM frem for selv at være til VM. Den økonomiske motivation er væk og mageligheden vinder
Så kan man bare sparke et par bolde væk og hæve ferien
Arh mon dog. Det er en anelse patetisk at have de antagelser. Tvivler stærkt på nogen har det på den måde når repræsenterer sit land uanset om det er venskabskamp eller en finale. Så det er vist mere en bitter antagelse end virkeligheden.
Hawkeye skrev:Jeg synes det er selve sammenspillet, der ikke fungerer.
Godt være de er gode hver for sig, men hjælper jo ikke, hvis ikke de kan spille som et hold.
Fuld fart over stepperne, hvor det går så stærkt at de ikke selv kan følge med, og ender ud i nogle tilfældige afleveringer, som oftest ender hos modstanderen i stedet.
Som fan af Bah, synes jeg slet slet ikke han bliver brugt som han burde, løber jo ofte med frem i højresiden, afleverer og løber i position, men som om ingen spiller ham, og så "lunter" han ellers tilbage til sin backposition.
Delvist enig. Men synes mere det virker som låste spillere.
F.eks. Froholdt i Porto driver han bolden rundt mens for Danmark spilles den sidelæns eller tilbage fordi han ikke 'tør' spille sit eget spil. Enten føler han sig benåret eller også er han låst af noget taktisk.
Derudover synes jeg der er alt for få der tør sætte bolde på spil. At spille sidelæns og tilbage fører ingen vegne når man aldrig sætter bolde på spil.
Enig omkring Bah, men han er også lige kommer tilbage fra en lang skadespause og jeg synes ikke kemien mellem Bah og Isaksen sidder i skabet. Og man har primært spillet med Rasmus Nissen som er væsentlig mere defensiv, så tænker der nogle taktiske spillemønstre man har bibeholdt for ikke at ændre for meget. Der synes jeg Mæhle og Damsgaard har bedre relationer.
Nå, men så er den “kvalitet” jo ikke meget værd. Tjekkiet var pivringe og havde intet - og alligevel formår vi ikke at slå dem. Det siger vel det hele.
Vi mangler x-factor. Punktum.
Spillere, der kan afgøre tingene selv, når det brænder på. Det er egentlig ret simpelt.
Selvfølgelig har træneren et ansvar - det har han altid. Men han står ikke alene med det her. For når det kommer til stykket, så har spillerne det bare ikke i sig til at lave den afgørende forskel.
lilleper skrev:Nå, men så er den “kvalitet” jo ikke meget værd. Tjekkiet var pivringe og havde intet - og alligevel formår vi ikke at slå dem. Det siger vel det hele.
Vi mangler x-factor. Punktum.
Spillere, der kan afgøre tingene selv, når det brænder på. Det er egentlig ret simpelt.
Selvfølgelig har træneren et ansvar - det har han altid. Men han står ikke alene med det her. For når det kommer til stykket, så har spillerne det bare ikke i sig til at lave den afgørende forskel.
Jeg forstår ikke helt dine pointer. Alle hold vil have svært ved at score mod 11 mand der parkerer bussen.
Burde vi have vundet ja selvfølgelig, men jeg køber ikke dine argumenter for, at fordi vi taber en kamp der i bedste tilfælde er 40/60 i Danmarks favør så mangler vi x-factor og vi kan jo ikke bare lige konvertere Mbappe til dansker.
Den her ligger ene og alene på Riemer og Møller. De har totalt forfejlet denne kvalifikation og tager for let på det, går så går den. Knudsen havde kvalificeret os det er jeg ret overbevist om, men Møller skulle selvfølgelig hive en kanin op hatten.
Du ser virkelig også sort/hvidt på det, Kongs. Ingen af os freder Møller eller Riemer - vi prøver bare at nuancere.
Uanset hvor meget ansvar en træner har, så er det jo ikke Riemers taktiske disposition eller teamtalk i pausen, der har en indflydelse, når bolden ender for fødderne af Mæhle, Højbjerg, Hjulmand og co. en meter foran feltet.
Faktum er, at individuelle præstationer ofte afgør kampe, og vi havde jo formentligt aldrig tabt til Skotland, hvis det ikke var for et saksesparksmål og et mål på kanten af feltet. Vores pointe er bare, at ingen af vores spillere - på trods af at blive vurderet som bedre - har haft de der aktioner, der afgør kampene. Ingen taler om Mbappé, men for spillere som Isaksen, Højlund, Dams - ja selv Hjulmand og Højbjerg, så er der engang imellem aktioner, der er verdensklasse. Dem har der været nul af i de her to skæbnekampe. Vores modstanderhold har haft tre. Det er da afgørende og enormt ærgerligt.
Og nu skriver du selv, at alle har svært ved at score mod en bus. Ja, men det er jo netop dét, der bekræfter vores point.... det er DÉR, at man har brug for enkeltmandspræstationen. Ellers bliver det bare boldflytteri, der ikke ender med noget. Dét sagt - så har Riemer naturligvis også et stort ansvar for, at vi er så dårlige til at nedbryde de busser, vi har mødt, og at han så sent skiftede ud.
Nu har mine pointer handlet om, hvad vores kvalitetsspillere ikke har formået at sætte sammen. Man kan også hælde endnu mere brænde på bålet - hvad angår spillerkritik - og snakke om, hvor meget det koster os, at Nissen Kristensen hiver et rødt kort i Skotland, og at Isaksen laver en hjernedød beslutning om at jagte en kontra og slippe Sulc efter tre minutter forleden. Det er jo utilgivelige situationer.