Koh Samui / Koh Tao - hvor skal vi bo?

#1| 0

Hej


Jeg skal til Thailand til februar, sammen med min bror og hans familie, som består af ham, kæresten og deres 3 børn på hhv. 3, 8 og 10 år.


Vi har behov for hjælp, til hvor vi skal bo henne, og om det overhovedet giver værdi at tage et par dage til Koh Tao.

Rejsen forløber i 16 dage, og vi lander i Bangkok, hvorefter vi tager fly videre til Koh Samui - vi skal ligeledes flyve hjem fra Bangkok igen.


Kan I give nogle råd omkring hvad vi skal foretage os, gode steder at bo for en familie - heriblandt hvilken side af øen, og om Koh Tao er et must, når nu vi er i nærheden.


Pft. :-)

28-10-2015 17:26 #2| 0

Det kan helt sikkert betale sig at tage til Koh Tao. Jeg har været de fleste steder i Thailand og Koh Tao er nok mit favoritsted

28-10-2015 18:12 #3| 0

Jeg var der for 6 måneder siden hvor jeg boede i Issers hytte (som flere PokerNettere har gjort). Den er placeret på den nordvestlige del af øen. Hvis man vil have en strand helt for sig selv, så er det helt sikkert stedet. Der sker dog ikke ret meget i det område. Så med børn etc, så ville jeg finde et andet område. Det bedste vil nok være Chaweng hvor der sker en del mere og der er nogle rigtige gode og børnevenlige strande. Vi tog selv til Chaweng 6-7 gange i løbet af perioden når vi have brug for at finde et sted med lidt liv :)

Svenskerne tager til Lamai beach og bor på den sydøstlige del af øen. Det er ikke et sted jeg vil anbefale hvis man har børn. Stranden er ikke børnevenlig og det bliver hurtig dybt. Det var også her en tysk turist blev dræbt for et par uger siden af en gople. Ikke at det som sådan er noget man skal være bange for (og specielt ikke i feb.) men de har ikke net oppe for at beskytte mod det.


Koh tao tog vi ud til på bådtur og det var en fin tur. Tror ikke det er et sted jeg gad at være med børn i for lang tid, men et par dage hvor man har god tid til at snorkle kan da godt anbefales. De bådture man tager har en tidsplan de skal overholde, og det er ikke lang tid man får på øen.

28-10-2015 18:32 #4| 0

koh tao er kun fedt hvis man dykker imo, samui er meget bedre til alt andet.

28-10-2015 21:33 #5| 0

Enig - jeg er dykker og elsker Koh Tao hvor jeg har været 4 gange, men hvis man ikke dykker eller i det mindste er vild med at snorkle, så sker der ikke meget på øen.

Hvis man til gengæld ønsker en afslappet ferie hvor den primære aktivitet er at ligge ved poolen med en bog i hånden og bare dase dagen lang, så kan jeg anbefale Koh Tao Resor's Paradise Zone, som ligger på toppen af et "bjerg" med en fabelagtig udsigt. Normalt bor vi altid ved stranden, men Paradise Zone er noget helt specielt.

28-10-2015 21:40 #6| 0

Koh Samui er et forfærdeligt sted. I bør bruge så lidt tid som muligt der.

28-10-2015 21:44 #7| 0

Jeg boede her på Koh Tao: http://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g303910-d1978389-Reviews-Aminjirah_Resort-Ko_Tao_Surat_Thani_Province.html. Kan bestemt anbefales.


Jeg boede også på Koh Pha Ngan, men kunne bedre li' Koh Tao. Vi dykkede/snorklede og tog obligatoriske knallert-ture rundt på øen. Derudover kan man overveje at se Thaiboksning - det fik vi desværre ikke gjort. Børneunderholdning var der ikke meget af udover poolen på hotellet, men den var heller ikke vildt børnevenlig. Hvis I vil have noget børnevenligt, skal I næsten finde noget lige ned til stranden, så de i det mindste har det område at tumle rundt.

Jeg ved ikke så meget om Koh Samui udover, hvad jeg har hørt. Det skulle være ultra turistet og ungdoms fullmoon party agtigt, men til gengæld finder I sikkert et vandland og lignende underholdning til børnene.

28-10-2015 21:57 #8| 0

Vi lånte en bog der hed "strandhytter i Thailand", der var mange gode forslag. Den kan bestemt anbefales.


Den her: http://www.michaelshemmeligeguide.dk/thailand.htm - den kan lånes på biblioteket.

Redigeret af RiverFish d. 28-10-2015 21:59
28-10-2015 23:44 #9| 0

Er lige kommet hjem fra Samui, hvor jeg har været flere gange.


Hvis I ikke bar det store behov for byliv (fest etc), så ville jeg bo på Choeng Mon (der er by der, men ikke Chaweng style), flot, dejlig og overskuelig strand, og perfekt når I har børn med. Alternativt, hvis der skal ske lidt mere vil jeg tage Chaweng, og tage den norligste ende af den. Jeg boede på Sareeraya (google it), og den lille bugt i dette område at Chaweng syntes jeg var flot. Det minder lidt om Choeng Mon, men I er i gåafstand til bylivet.


16 dage, så vil jeg helt klart splitte turen op på to forskellige steder, samt evt et par dage i Bangkok.


Jeg har en kongestrand, men skal lige overveje om den skal afsløres ;-)

29-10-2015 17:41 #10| 1

Jeg synes Bangkok var en ekstremt ucharmerende by, hvor man hele tiden skulle holde øje med, at man ikke blev snydt. Hvis I tager til bangkok, så sørg for at arrangere alt gennem jeres hotel og undgå folk, der kommer op til jer på gaden og vil "hjælpe". Tjek desuden op på, hvad en taxatur koster... De starter gerne 10x så højt.

Redigeret af Tassadar d. 29-10-2015 17:42
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar