...

...

Jeg er også selv færdiguddannet og kæresten er studerende.
Vi deler alt, da jeg finder det mest retfærdigt, og ikke er stor fan af "manden betaler tendensen".

Dog kunne jeg godt finde på og give lidt ekstra til fælleskontoen ligesom dig.

Synes på ingen måde at du skal betale mere end halvdelen.. Det andet bliver der squ for meget suggardaddy over.. For hvad vil hun bruge de penge til ellers? Lyder til at det bare bliver flere byture, cafe besøg og mere tøj.

Men uanset hvad, får du hende nok ikke overbevist ved at vise hvad et pokerforum mener.. Du bliver nok nødt til selv at fortælle hende hvad du mener og føler om det. Gl med det! :)

Jeg mener helt klart ikke hun har krav på en disse ud over "at dele udgifterne" - at du stikker lidt ekstra ind er da pænt. Been there- done that (for mange år siden ;-)). Men hun har ikke "krav på" lidt ekstra fra dig - men det afhænger af jo af hvor meget hun betyder!

Jeg syntes du har ret.

Pas bare på at hun ikke lukker for det varme vand

Du har da fuldstændig ret, men du er også snart single.. ;-)

Saiøst, enten har man fælles økonomi og deler, ellers betaler man 50/50. Den anden med hvem der tjener hvad.. Er man så forelsket??

Måske jeg er forældet..

Jeg synes også, du har ret.

Jeg synes dog også, at det er helt fair, at du giver lidt mere engang i mellem, uden at du forventer noget tilbage, fx i form af en tur på restaurant eller i biffen, men det er ikke noget, der kan forventes, og det skal være fordi du har lyst og penge til det.

Åhhh, ligestilling er nu en skøn størrelse...

Jeg havde betalt lidt ekstra , men ville stå helt af overfor, at hun forlanger det.

Hvis din kæreste er hende du ved du vil blive gammel med, så er du helt gal på den.
Er din kæreste blot én på vejen mod at finde den eneste ene, så er din tilgang fin nok.

Ellers er jeg helt på linje med grovfilen her :)

edit-- For god ordens skyld mener jeg at din kæreste, uanset hvad, er way off mht hendes forventninger, men dit spørgsmål gik jo på om du var gal på den ;)

I har jo ikke fælles økonomi og derfor er det bedst i bare deler udgifterne også selvom du tjener mere end hende. Hun har jo vidst hvad udgifterne er til lejligheden og går udfra hun sagens kan betale det.
Men kan da godt forstå hvis hun synes det er irriterende ikke at have så mange penge, imens du har flere pga fuldtidsarbejde.

Du kan jo prøve at være i hendes sted i en måned. Tage det samme udbetalte beløb som hende og resten på en opsparing, og så kan du jo se om du mener du kan undvære lidt så hun har lidt mere, eller om hun i virkeligheden bør tænke mere over hvad hun bruger pengene på.

Jeg mente det som hko skriver.

Fuck.. Jeg gør.. Men bor der ikke ;-) pis os

Jeg forstår ikke hvorfor du syntes det er gammeldags at fyren betaler. Det moderne udtryk for det hedder "gensidig forsørgerpligt".

Enten har I fælles økonomi eller også har I ikke.
P.t. har I ikke.

Hvis I vælger fælles økonomi, er der ikke noget dit og mit hvad penge angår.

Som udgangspunkt synes jeg man skal deles om udgifter, når man vælger at flytte sammen.

Jeg går ud fra i havde aftalen i orden før i flyttede sammen? Så hvis hun så pludselig har ændret holdning, synes jeg ikke er fair.
Hvis hun har råd til at have dyrere vaner, så synes jeg hun skal nedprioritere dem først.

Hvis du selv valgte at betale ekstra til faste udgifter, ville jo være galant. Men at hun efterspørger det, synes jeg ikke man kan være bekendt.

Så nej, jeg synes ikke du er helt galt på den. Du har endda lagt indskuddet...men måske er det din lejlighed? :)

Dit argument kunne måske være, at sammenligne hendes udgifter fra før i flyttede sammen...
Hvis hendes udgifter ikke er mere end før, så er der jo ingen grund til at du skal betale mere end hende.

Altså hvis hun bliver arbejdsløs efter studiet og står med ingen indtægt, så kan hun ikke få kontanthjælp fordi det forventes at du betaler alt.

Hvad gør du så?

Filosoffen skrev:
Altså hvis hun bliver arbejdsløs efter studiet og står med ingen indtægt, så kan hun ikke få kontanthjælp fordi det forventes at du betaler alt.

Hvad gør du så?

Ja det er jo så en helt anden situation :) Men du er jo også filosof :)

Nå, jeg skal jo ikke svare for OP :)

Kender iøvrigt ikke reglerne, men kan man virkelig ikke få kontanthjælp, hvis man bor sammen med en kæreste, der har job?

Fornuftigt at hun har meldt sig ind i en a-kasse. Det er der mange, der glemmer :)

Det jeg bare prøver at sige er at dit svar på hvordan du ville reagere i den hypotetiske situation, er nok også sådan du skal/bør reagere i den nuværende situation.

@Slimtex

Nej, hun kan ikke få KH, hvis hans indtægt er over en bestemt grænse - den er godt 20k

vi havde også dette problem for et par år siden.

bare lige den forskel at min altid bare sagde midt i måneden, at nu havde hun ikke flere penge:)

det skal lige siges at jeg har 2x hendes løn.

vi lavede en aftale om at alle bonner bliver lagt i hver vores skuffe, og jeg lavede regnskab over alt hvad der blev brugt penge på.

hver gang det er den første gennemgår vi det hele.

det synes hun stadig ikke er sjovt:)

fælles økonomi kommer 100%, hvis man få en lille sammen.

Selvfølgelig skal du ikke overføre et beløb til hende hver måned. Hvis i skal have fællesøkonomi, så får i begge et kort til samme konto. Dvs. at hvad der er dit er hendes - og hvad der er hendes er dit. Såfremt hun så på et tidspunkt kommer til at tjene mere end dig, så er det dig der er i den gunstige situation. Ærligt talt, så er det en egoistisk holdning du har hvis du kan sige ja til fællesøkonomi. I det tilfælde du ikke kan det, så sig til hende at i ikke har fællesøkonomi på nogen måde.

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål at bringe på bane OP, for det er noget som rigtig mange unge mennesker går og roder med.

Du skriver på et tidspunkt at du forventer et "tak for mad"

Her er tingene allerede sejlet helt i min verden. Alle par uden børn bør kunne klare sig selv, for en del af det at vælge en partner (uden børn) er netop at vurdere deres uddannelse, baggrund, økonomi osv. Ingen vælger kun efter formen af patter og røv længere, det har man i øvrigt aldrig gjort. Økonomien er en faktor.

Er din partner under uddannelse så er normen at man betaler mere til eks. vis husleje eller bil eller andet fælles-gøgl. Aldrig skal man have en partner der sidder og siger "tak for mad", det duer ikke, slet ikke i dagens Danmark.

Har hun midler så skal du have de skillinger hun kan undvære og som iøvrigt er rimelige i forhold til husholdningen. Hvis hun ikke fatter at ting som "jeg giver 3 og du giver 1" så skal du tænke dig godt om inden du sender hende i byen med dine penge.

Jeg skriver kun af erfaring, og satme der har været nogle rigtig dyre imellem, fejlen er ofte at selvom man sætter foden ned undervejs, så smuldrer pengene væk alligevel, man skal være uhyre fastholdende med kvindfolk der ødsler penge væk.

Hvad der er dit er også mit og hvad der er mit skal du ikke blande dig i, skal du håbe på hun ikke siger..

Gak og gøgl.. Saftsusme siger det bedre.

, man skal være uhyre fastholdende med kvindfolk der ødsler penge væk.
Hahahaha, så sandt så sandt..

Hvis hun har penge til at betale sin halvdel af de faster udgifter + at hun har penge og leve for, så skal hun bare lukke munden.

Hvis hun hellere vil forlange at du betaler mere fordi du har flere penge, end at hun vil stoppe med at gå i byen, på cafeer osv, så er hun sgu for langt ude.

Alt med måde, hun må lære at overleve på de midler hun har, og ikke de midler andre har.

Men brug dog dit-og-mit-og-vores modellen. Den bruger vi herhjemme, hvor vi har to samlede konto. Der står der et beløb til faste udgifter, div. opsparing, mad og penge til aktiviteter hver måned. Derudover har vi en konto hver for sig, som vi kan bruge på hver vores egne interesser. Jeg ønsker heller ikke at bidrage til min kærestes dyre vaner, så derfor har vi gjort det på den måde.

Jeg kan ikke se hvorfor de bredeste skuldre ikke skulle bære mest. Men jeg vil mene det har betydning om fx. i har børn sammen, om i bor til leje eller ejer.

Hvis det fx. er en lejlighed du ejer vil jeg mene det er lidt strengt at kræve hun betaler halvdelen af huslejen.

hvis du føler du har fundet den eneste ene. så betyder penge vel ikke så meget så handler det bare om at leve livet med måde ofc.

til jer andre. vi må ikke håbe jeres evt partner vinder i lotto :P

Ja, jeg synes du er galt på den. Du burde selv have foreslået at betale mere af udgifterne.
Z

Og man siger penge ikke er alt, i følge denne tråd er det ikke sandt :D

Hvad hvis I bliver gift?
Skal du så stadigvæk have flere "lommepenge" end hende?

Ja, du er helt gal på den.

Synes en fair deal vil være, at udgifterne fordeles ift. jeres respektive indtægter.

Dvs.: Hvis du tjener 60 % af jeres samlede indtægt betaler du 60 % af fællesudgifterne (mad og husleje).
Tilsvarende tjener din kæreste 40 % af jeres samlede indtægt og betaler 40 % af fællesudgifterne.

Ordningen betyder, at den, som tjener mest, bidrager mest, samtidig med, at ordningen giver en mindre økonomisk forskel til den der tjener mest sammenlignet med 100 % fællesøkonomi.

Når jeres indtægter sidenhen ændrer sig, så vil jeres fordeling af udgifterne også ændres.

Tak for mad??
Er du seriøs?
Er du seriøs med hende?

Jeg studsede virkeligt også over: "Tak for mad" tingen. Sætter ligesom brokken fra dem der oplever gensidig forsørgerpligt i perspektiv, da det netop er det som der bliver brokket meget over at man nærmest føler man skal gå tiggergang.

Jeg må indrømme at jeg synes det er en noget kynisk tilgang til en person som skulle forestille at være ens kæreste. Hvis du tjener meget mere end hende, er det da ganske fair og helt normalt at du betaler en større del af udgifterne. Hun er studerende, hun har valgt at bruge sit liv sammen med dig, så måske du skulle tænke lidt mindre på penge :)

Syntes at man burde overveje hvor glad man er for hinanden, hvis det hele skal gå op i hvem der betaler hvad.

Jeg tjener ca. 10k mere udbetalt end min kæreste (Jeg tjener ca 22k ud og hun tjener 12k).

Men vi har bare spyttet alle pengene ud i en stor pulje, og jeg personligt har da ikke noget imod at "Blive snydt" fordi penge ikke er særlig vigtige ift. At man er sammen med personen fordi man elsker hende

Som Klaphat..
Det må være helt ok at den med den bedste økonomi, betaler mest. Men der er mange faktorer som kan spille ind.

Ved hun du har oprette denne tråd?

Hvis ja, må hun virkelig overveje om hun gider at tilbringe tiden med dig.
For mig går du i små sko, penge burde ikke være et problem i et forhold, hvor man elsker hinanden.

Tassadar skrev:
Vi kan jo sagtens smide alle vores penge i en fælles pulje, men det betyder også, at jeg skal se, hvad hun bruger penge på og have indflydelse på det.

Det er jeg ikke sikker på, er en god ide.

Skal hun også have indflydelse på hvad du bruger dine penge på?

Er i ikke ude i at der skal betales regninger, en mad konto, og en konto til jer hver. Hvis i seføli er enige om at dele hvad der er..

Tror egentlig det er måden en del steder efterhånden, når der kommer barn til tror jeg dog ikke den holder længere.

Slettet. Ikke konstruktivt.

Vi har været gift i 15 år og sammen i 18.

Jeg siger tak for mad hvis vi spiser ude og Michael betaler.. Men det siger jeg også, hvis jeg betaler.

Jeg ville inderligt hade det, hvis ikke jeg betalte min egen halvdel af de faste udgifter og jeg har aldrig følt mig mere stavnsbundet og underlegen end i de 12 mdr, hvor jeg kun tjene det halve af Michael mens jeg var på SVU.

Jeg forstår slet, slet ikke hvordan pigen kan have nogen form for selvrespekt når hun i bund og grund bare vil have flere lommepenge ved at få dig til at betale mere..

Sorry to say, men hun lyder som en der er lidt for meget prinsesse og lillepige stadigvæk.

Synes det eneste rigtige er at uanset hvor meget hver især tjener smider man det hele i en fælles pulje og fordeler ud fra denne. Personlig gør vi dette og vi får så hver især et personligt beløb som vi kan administrere selv.
Jeg tjener mere end min kæreste og har intet i mod at betale mere end hende, ligesom hun selvføgelig også vil betale ekstra hvis hun en dag tjener mere end mig.

Sådan synes jeg det skal være men folk har da ret til at have en forskellig holdning.

De faste udgifter bør deles ligeligt. Så kan den mest indtjenende part altid give, når det drejer sig om biografture, slik og andet sjov... Den mindst indtjenende part bliver sjældent snydt på nogen måde :)

Skal man gå helt i detaljer, så vil det, at den ene betaler det meste faktisk kunne medføre et skattesmæk for den anden. Hvis man får stillet fri bolig til rådighed (eller delvis fri bolig), så har det karakter af en gave, og det er skattepligtigt (og ja, det har der været dom på - jeg kan ikke lige huske sagsnummeret på den, men hvis der er interesse, så kan jeg finde det mandag :) ).

Sagen dengang handlede om en kvinde, der blev kæreste med en rig mand. Manden blev så desværre syg og kunne ikke arbejde og havde brug for pleje. Da han havde penge nok, så behøvede kæresten ikke arbejde, så hun blev i stedet hjemme og passede ham. Resultatet blev, at Højesteret sagde, at hun havde fået gratis bolig som en gave og derfor var det skattepligtigt.

Nu er det selvfølgelig rent teoretisk, da der jo nok ikke ligefrem skal blandes jura ind imellem jer (og Skat formentlig ikke opdager noget), men bare for at understrege, at det også rent juridisk er korrekt, at man selv skal betale sin bolig :)

Egen lykkes smed!
Slut!

ZorroDK

Det har jo intet med sagen at gøre, tvivler stærkt på du kan blive dømt, hvis du betaler mere i husleje end din kæreste.

Aldrig aldrig smide alle pengene i en fælles pulje. Det skaber kun problemer, når I hver især køber noget som den anden synes er spild af penge. Og tro mig, der findes mange sådanne ting.

Jeg vil anbefale dig, at i begge får et fast ens beløb om måneden i lommepenge (dette kan du evt. forsøge at forhandle ned, hvis du synes hun bruger for mange penge), hvorefter resten af jeres overskydende indtægt ryger i en fællespulje til opsparing, madkonto, fællesudgifter etc.

På den måde kan du være ligeglad med, hvordan hun behandler sine penge,
Du kan få indflydelse på, hvor mange penge hun/I bruger,
og sikre dig, at de penge du tjener mere end hende, bliver brugt på noget I kan være fælles om (rejser, oplevelser, opsparing til bil/hus etc.), hvilket må være bedre for parforholdet, end hvis hun brugte de penge hun evt. fik af dig på sko og cafe med veninderne.

I øvrigt synes jeg det er underordnet at du har lagt indskuddet. Hvis I en dag går fra hinanden får du det igen, og hvis I en dag bliver gift, tror jeg det er til at overse.

Helt seriøst så skift hende ud..

Jeg mener i må begge være unge siden i læser og fra din OP, vil jeg give jer under 5% chance for at, i er sammen om 5 år.

bohn skrev:
ZorroDK

Det har jo intet med sagen at gøre, tvivler stærkt på du kan blive dømt, hvis du betaler mere i husleje end din kæreste.

Det har det da netop?

I sagen boede kæresten hos sin fyr. Hun betalte ikke husleje. Dvs hun fik huslejen betalt af ham, hvilket Højesteret sagde var en gave. Det måtte han gerne, men hun skulle betale skat af gaven, da gaver er skattepligtige.

Så hun skulle fortsat ikke betale husleje, men så skulle hun betale skat i stedet af den gratis bolig.

Det behøver ikke være helt fri bolig for, at princippet gælder (i så fald havde hun jo bare betalt 50 øre af huslejen selv). Hvis du får noget gratis (læs: gave), så er det skattepligtigt. Den sag er afgjort af Højesteret, så det er ikke noget at være i tvivl om.

Det, der så kan anfægtes er, at Skat jo sjældent går ind og ser den slags - og slet ikke, når det er småbeløb. Jeg nævnte bare, hvad der lovmæssigt og teoretisk er korrekt. Og det støtter så OP's påstand om, at hun bør betale hendes halvdel.

EDIT: Du bliver ikke "dømt", for det må du da meget gerne. Det er hende, der bliver dømt til at betale skat af hendes frie bolig (eller den frie andel). Der er ikke noget hokus pokus i at det er skattepligtigt. At folk sjældent opgiver det til Skat - og Skat sjældent selv finder ud af det er til gengæld også korrekt.

Hold nu op med at deraile tråden med alt muligt jura crap zorro.

Syntes nu heller ikke at det har en skid med sagen at gøre, da det med 99,999% sandsynlighed aldrig vil blive aktuelt.

@Zorro

Hvis min kæreste havde kommet med den historie som grund for, at jeg skulle betale min halvdel så havde jeg sgu pakket mine ting og smuttet. Herre gud da, hvor ville det være verdens mest tåbelige argument at komme med!

Fatey skrev:
Hold nu op med at deraile tråden med alt muligt jura crap zorro.

Syntes nu heller ikke at det har en skid med sagen at gøre, da det med 99,999% sandsynlighed aldrig vil blive aktuelt.

Jeg ville faktisk slet ikke deraile - honestly!

Jeg ville give OP ret - og derudover sige, at det også lovmæssigt var korrekt (som et ekstra argument... Så kunne jeg efterfølgende bare ikke lade være med at svare på det stærkt kritiserende indlæg fra bohn...)

Sorry! Det var oprigtigt kun en måde at bakke OP's påstand op på. Et argument for, hvorfor det bør være som OP siger. Jeg er ret sikker på, at han også godt ved, at det ikke var for at deraile :)

Nu er der ikke snakke om hun slet ikke skal betale noget, men dele det lidt mere ligeover.
Nægter simpelthen at tro, hvis jeg bo ri en bolig til 7500 sammen med min kæreste og hun er på SU, at jeg ikke må betale 5000 og hende 2500.

Så hvis du kan bevise man ikke må det, tager jeg hatten af få dig, ellers er det ikke andet end mundlort sorry.

Jeg kan linke til dommen på mandag, når jeg har adgang til Karnov, så kan du selv læse det... Indtil da, så vil jeg lade være med at deraile yderligere!

Zorro

Du snakker om en anden sag, som ikke er relevant i denne sag.
Så igen, hvis du virkelig ved man skal betale 50/50 i følge loven, burde det ikke være svær at bevise det.
Indtil da, nægter jeg at tro loven er skruet sådan sammen.

Gad vide om Højesteret også mener, at jeg skal betale skat af det jeg får i julegave af min kærestes familie?

Det er jo også en gave, som ikke ligefrem kommer fra min egen familie ;-)

Skal da lige love for, at socialisterne gjorde deres indtog i tråden.

Jeg forstår ikke, hvorfor OP skal betale for kærestens dyre vaner, fordi han tjener mere?

Hvis man bor i en bolig til 10k om måneden, og den ene er på SU, så kan jeg godt se, at det er fair, at den der tjener mest lægger lidt mere. Man har immervæk taget et valg om at bo et sted, der ikke kan lade sig gøre for en person på SU. Men hvis hun mangler penge fordi hendes egne går til caféer og sko, kan det da vitterligt ikke være OPs opgave at dække forbruget.

At spille "de bredeste skuldre"-kortet er simpelthen så usympatisk, og kendetegner et samfund der regner med, at der altid kommer nogle og samler én op, når man er svømmet ud, hvor man ikke kan bunde. JA - vi skal hjælpe de svage, der har brug for en håndsrækning. NEJ - vi skal IKKE hjælpe folk, der regner med at de kan nyde uden at yde.

Guldmageren: dette anses som lejlighedsgaver og derfor mener man normalt at dette er under en bagatelgrænse for beskatning. Men principielt er du beskatningspligtig af gaverne.

Mon ikke det er ligesom licensen, vi må godt deles en lille smule..

nothing878 skrev:
Skal da lige love for, at socialisterne gjorde deres indtog i tråden.

Jeg forstår ikke, hvorfor OP skal betale for kærestens dyre vaner, fordi han tjener mere?

Hvis man bor i en bolig til 10k om måneden, og den ene er på SU, så kan jeg godt se, at det er fair, at den der tjener mest lægger lidt mere. Man har immervæk taget et valg om at bo et sted, der ikke kan lade sig gøre for en person på SU. Men hvis hun mangler penge fordi hendes egne går til caféer og sko, kan det da vitterligt ikke være OPs opgave at dække forbruget.

At spille "de bredeste skuldre"-kortet er simpelthen så usympatisk, og kendetegner et samfund der regner med, at der altid kommer nogle og samler én op, når man er svømmet ud, hvor man ikke kan bunde. JA - vi skal hjælpe de svage, der har brug for en håndsrækning. NEJ - vi skal IKKE hjælpe folk, der regner med at de kan nyde uden at yde.

Tror ikke nogen herinde antyder, at han skal betale for hendes tant og fjant. Der er dog langt fra den situation til, at man siger at man skal dele alle udgifter ligeligt. Min mor f.eks. bor sammen med en mand, som er af det sidstnævnte princip. Hun tjener meget lidt og ryger ud og ind af arbejdsmarkedet, mens han har en stor formue og tjener rigtig gode penge. På trods af det forventer han at hun betaler sin del (hvilket er 50 procent af alt), selvom hun på ingen måde kan klare det med sine beskedne løn. Det synes hun er dybt unfair, da hun står for alt i hjemmet. Hun mener at han nyder af hendes arbejde, så hvorfor skal hun ikke nyde af hans?

I min verden handler et seriøst parforhold ikke om hvem der tjener hvor meget. Det handler udelukkende om at få mest muligt ud af en fælles tilværelse. Kan man ikke finde ud af det, så er det ikke et holdbart parforhold imo.

Hvordan gør hendes forældre?

Er fælles økonimi noget hun er vokset op med, eller et begreb hun har fundet ud af kan hjælpe hende siden hen.

Hvordan tror du at hun ville stille sig I den omvendte situation?

Husker i chum chum fra tlskeholdet? Så husker i også nok kærlyhed.. Husk det noget mere..

@PokerNet & Monopolet

Min eks-kæreste købte en lejlighed, mens vi var sammen. Da jeg ikke investerede i lejligheden, mente hun, at jeg burde betale hvert fald et par hundrede ekstra, oven i min andel af den månedlige husleje, som eventuel "slidtage" på hendes investering. Jeg var lettere forarget, men det var en holdning der var delt af hovedparten af hendes familie.
Min rejsning faldt omgående.

Var jeg helt væk eller var det ok at "forlange"?

Lad os nu få nogle pics af damen, så vi for alvor kan vurdere sagen!

Jøsses, griskheden længe leve. Kan du ikke bare selv vurdere om du synes at hun er værd at bruge dit liv og dine penge på? Hvis hun kun er ude efter penge, så smid hende da ad H til.
Men penge er ikke alt, dog kan denne tråd godt få det til at se sådan ud LOL

@Guldmageren

Hvis den ene part yder mere på hjemmefronten, eller går hjemme for at passe børn osv., så er det kun fair, at denne part betaler mindre - klart. Men sakset fra OP:

"...men hun kan lide at gå i byen, på cafeer, restaurant, snakke i telefon og købe tøj."

Om en kvinde på SU. Bevares, der skal være plads til at hygge sig på SU, men man må forstå, at ens økonomiske råderum er begrænset i denne periode, og at man ikke kan regne med, at andre betaler for ens overforbrug. Hvad ville hun gøre, hvis hun boede alene? Fordi hun har fundet en kæreste med flere penge end hende selv, kan hun ikke regne med, at han vil betale for hendes forbrug.

Som jeg skrev i min første post i tråden, så synes jeg det er helt fair, at OP giver lidt mere en gang i mellem, hvis han har lyst til dette. Jeg går ud fra, at han da sikkert gerne vil bruge penge på sin kæreste, også selvom hun ikke har mulighed for at give det samme igen. Men der er langt fra at give biografture til at skulle dække tøjkøb og mobilregninger.

Walnuts skrev:
@PokerNet & Monopolet

Min eks-kæreste købte en lejlighed, mens vi var sammen. Da jeg ikke investerede i lejligheden, mente hun, at jeg burde betale hvert fald et par hundrede ekstra, oven i min andel af den månedlige husleje, som eventuel "slidtage" på hendes investering. Jeg var lettere forarget, men det var en holdning der var delt af hovedparten af hendes familie.
Min rejsning faldt omgående.

Var jeg helt væk eller var det ok at "forlange"?

Nej, du var ikke helt væk. Det er helt sort det der... medmindre hun reelt ville betale dig tilbage ved udflytning, såfremt der ikke havde været slitage (hvad sker der for, at hun så dig som en lejer?!)?!

Så vil jeg mene eks kæresten bør betale en fluffer, så du er klar til at udføre din kontraktlig forpligtigede slidtage.

Guldmageren skrev:

Walnuts skrev:
@PokerNet & Monopolet

Min eks-kæreste købte en lejlighed, mens vi var sammen. Da jeg ikke investerede i lejligheden, mente hun, at jeg burde betale hvert fald et par hundrede ekstra, oven i min andel af den månedlige husleje, som eventuel "slidtage" på hendes investering. Jeg var lettere forarget, men det var en holdning der var delt af hovedparten af hendes familie.
Min rejsning faldt omgående.

Var jeg helt væk eller var det ok at "forlange"?

Nej, du var ikke helt væk. Det er helt sort det der... medmindre hun reelt ville betale dig tilbage ved udflytning, såfremt der ikke havde været slitage (hvad sker der for, at hun så dig som en lejer?!)?!

Dejligt at høre. Nej, slet ikke. Hun mente, at når jeg nu sparede penge ved den lave husleje, så kunne jeg godt betale lidt ekstra til hende. Jeg var paf. Jeg havde ikke lyst til at lyst til at investere med hende på det tidspunkt og havde bestemt ikke noget problem med at leje, men det havde hun.
Jeg er stadig paf.

Walnuts skrev:

Guldmageren skrev:

Walnuts skrev:
@PokerNet & Monopolet

Min eks-kæreste købte en lejlighed, mens vi var sammen. Da jeg ikke investerede i lejligheden, mente hun, at jeg burde betale hvert fald et par hundrede ekstra, oven i min andel af den månedlige husleje, som eventuel "slidtage" på hendes investering. Jeg var lettere forarget, men det var en holdning der var delt af hovedparten af hendes familie.
Min rejsning faldt omgående.

Var jeg helt væk eller var det ok at "forlange"?

Nej, du var ikke helt væk. Det er helt sort det der... medmindre hun reelt ville betale dig tilbage ved udflytning, såfremt der ikke havde været slitage (hvad sker der for, at hun så dig som en lejer?!)?!

Dejligt at høre. Nej, slet ikke. Hun mente, at når jeg nu sparede penge ved den lave husleje, så kunne jeg godt betale lidt ekstra til hende. Jeg var paf. Jeg havde ikke lyst til at lyst til at investere med hende på det tidspunkt og havde bestemt ikke noget problem med at leje, men det havde hun.
Jeg er stadig paf.

LOL....hun så lige et par ekstra sko der pling pling $$$

Hvis man hænger sig så meget i hvem der bruger hvad og hvor ofte, så er der jo ingen respekt for hinanden, og er der ingen respekt, hvorfor så bo sammen, ja hvorfor i det hele taget være sammen....

I medgang og modgang, ellers ender det med enegang

Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal følge op uden at deraile... Men jeg har fundet afgørelsen og de dertil tilhørende paragraffer...

Afgørelsen hedder TfS 1986.592 H. Af andre eksempler på, at man ikke bare kan bo billigt ved at have en anden til at betale størstedelen kan nævnes SKM 2009.27 H:

De to sager:

TfS 1986.592 H: En kvindelig skatteyder flytter ind hos hendes kæreste, hvor de først giftes nogle år senere. De har to børn sammen. I perioden bliver manden syg og hun bliver hjemme og passer ham, fordi han har rigeligt med formue og de kan sagtens klare sig. Højesteret afgør, at kvinden skal betale skat af sit ophold, da hun bor der gratis.

SKM 2009.27 HR: En skatteyder sælger fast ejendom til sin søn, der så udlejer den tilbage til skatteyderen for 1 krone årligt. Højesteret afgør, at den fribolig er en brugsydelsesret, der skal beskattes. Så selvom han betaler 1 krone, så afgør Højesteret, at han skal betale skat af det resterende beløb, da det er en brugsydelsesret givet til ham. På samme måde som OP vil give en brugsydelsesret til kæresten ved at betale for hende, så hun kun betaler en mindre del. Værdien ansættes skønsmæssigt i forhold til, hvad markedsværdien er, som det følger af § 4 litra b nedenfor. Så er der forskel på det skønsmæssige og det faktisk betalte, så er differencen skattepligtig.

Det er helt normalt, at man skal betale skat af vederlagsfrie forbrugsgoder, hvilket følger af Statsskattelovens § 4 2.led litra b (Skrevet i 1922, så derfor lidt knudret sprog - det relevante er understreget):

§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

...

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

...



En hel masse andre eksempler og undtagelser er bortskåret for ikke at lade paragraffen fylde mere end højest nødvendigt.

For lige at runde den med julegaver, så er de særligt undtaget, jf: www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1789723 :

"Almindelige gaver til jul, fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup, ved fratrædelse, jubilæer, lignende lejlighedsgaver og reklamegaver af beskeden værdi er skattefri."

/end derail

---

For at undgå yderligere derail, så kan jeg godt finde Højesterets kommentarer til det på mandag, hvis det har interesse, men så må det nok foregå over PM, så OP kan få tråden til det, den var oprettet til. Jeg kan ikke gøre det nu, da det koster en formue at få adgang til dommen, og jeg kan få det gratis på skolen mandag...

Så on-topic:

Jeg synes, at det er rimeligt, at I betaler hver jeres halvdel. (Jeg skal nok lade være med at bakke det op med argumenter ;) ).

Hvis den ene så har flere penge tilovers end den anden efterfølgende, så nyder den anden nok også godt af det alligevel. Sådan plejer parforhold vist at fungere :)

holy fucking moly for en snak, og faktum er at den er god og relevant.

"tak for mad"
Hvis man er derude, så har man tabt så det kommer til at koste big time.

1-3
Du betaler 1/3 og får 1/3 af husholdningens økonomi, fordi du bidrager med 1/3

2-3
same same

osv.

Eneste farbare vej jeg kender.

Ingen er så glade som piger der hver måned får 4400 kr. i kontanter som de kan gå ud og fræse af i shops osv. efter de har overført x/x forinden pr. bank

Har lige givet det lidt timer hvor jeg har haft det i baghovedet..

Uden at der skal være alt for meget psykolog over den her post, så tvivler jeg squ på at i har en fremtid, den dag at hun betaler mindre end dig.

Hvad sker der når OP kommer hjem fra en hård arbejdsuge, og kæresten har været ude at shoppe big time den fredag, vil OP så bare skulle tænke: Iiih hvor er det godt, at hun også er glad?

Jeg er tæt på at mene, at du ligeså godt kan slå op selv. (Nemmere sagt end gjort obv, men synes godt nok det virker som om din kæreste, er på vej ud på et gevaldigt sidespor!)

Jeg er btw lidt i chok over alle jer, som bare siger at det da bare er OP der er galt på den. Det kan aldrig være ok, om man så er gift, kærester eller hvad dælen man er, at den der tjener mindst, bruger mest på sig selv.. End of story.
Et argument jeg har læst meget omkring det er, "Jamen så fokusere man ikke på jeres fælles fremtid" Vrøvl! Det er den der tjener mindst, men stadig bruger mest, der skider på fremtiden og kun tænker på sit eget her og nu, og gerne vil have at det spiller..

Puke!

- Ja, jeg er singel! :D

Ja.... hun får de samme goder som dig OP. Samme m2, samme varme osv. Altså samme bidrag.
Det er nok hovedargumentet...
Så længe hun kan få smør på brødet og tag over hovedet samtidig med hun får en uddannelse, så skal hun vist være glad :)

Bare hun husker at sige "tak for mad" ;)

Lad os nu bare for sjovs skyld sige at det er helt fint at kæresten betaler halvdelen, og OP kan gå rundt og føre sig lidt frem når de fælles udgifter er betalt.

Kæresten har knoklet med sin uddannelse, og når den er afsluttet, iværksætter hun den lille ide hun har gået og puslet med. Ideen bliver en hamrende succes, og hun tjener i den grad kassen.

OP sidder tilbage med sin middelmådige løn, der godt nok er større end SU, men kæresten har i sin nu helt nye situation ganske andre planer med deres "fælles" fremtid.

Hvad så nu?

Jeg er måske gammeldags og har da også lige rundet de 50 år, men mener at hvis man bor sammen så mener man det så seriøst, at man har fælles økonomi, dvs. groft sagt ryger begges indtægter i den samme pulje som alle udgifter betales fra.

Tror alt for mange forhold kulsejler fordi man bruger milimeter-demokrati og har alt for meget fokus på, at man for guds skyld ikke skal give for meget uden at få det tilsvarende tilbage.

Jeg har altid tjent ganske meget mere end min kone, der dog også har en ganske pæn indtægt.
Endvidere bruger hun væsentligt flere penge end jeg, kører i en X5 og bruger 100K årligt på sin ridesport.
Rent økonomisk er det naturligvis "urimeligt" at jeg tjener størsteparten og hun til gengæld bruger væsentligt mere, men for fanden da, vi er jo et par og begge parter yder og nyder efter behov. Eftersom jeg bruger en del tid på mit arbejde står der så til gengæld heller ikke en muggen kone og brokker sig over, at nu er det altså min tur til at tage opvasken. Igen vi giver og tager begge det der er behov for, uden smålig skelen til hvem der har bidraget eller brugt hvad.

dankjar skrev:
Jeg er måske gammeldags og har da også lige rundet de 50 år, men mener at hvis man bor sammen så mener man det så seriøst, at man har fælles økonomi, dvs. groft sagt ryger begges indtægter i den samme pulje som alle udgifter betales fra.

Tror alt for mange forhold kulsejler fordi man bruger milimeter-demokrati og har alt for meget fokus på, at man for guds skyld ikke skal give for meget uden at få det tilsvarende tilbage.

Jeg har altid tjent ganske meget mere end min kone, der dog også har en ganske pæn indtægt.
Endvidere bruger hun væsentligt flere penge end jeg, kører i en X5 og bruger 100K årligt på sin ridesport.
Rent økonomisk er det naturligvis "urimeligt" at jeg tjener størsteparten og hun til gengæld bruger væsentligt mere, men for fanden da, vi er jo et par og begge parter yder og nyder efter behov. Eftersom jeg bruger en del tid på mit arbejde står der så til gengæld heller ikke en muggen kone og brokker sig over, at nu er det altså min tur til at tage opvasken. Igen vi giver og tager begge det der er behov for, uden smålig skelen til hvem der har bidraget eller brugt hvad.

Vi er sgu nok en uddøende race dankjar

LoneR

Tror jeg ikke, tror bare mange er unge her, og ikke andre hvordan det er at bo som et par. Og man skal jo lære et sted :)
Så der er håb forud , da de vel bliver ældre. :D

Helt enig, dankjar. Man holder ganske enkelt ikke særligt meget af en person hvis man kan tænke på den måde. Ikke noget at sige til at de fleste forhold kuldsejler nu til dags. Penge penge penge

LoneRangR skrev:
Lad os nu bare for sjovs skyld sige at det er helt fint at kæresten betaler halvdelen, og OP kan gå rundt og føre sig lidt frem når de fælles udgifter er betalt.

Kæresten har knoklet med sin uddannelse, og når den er afsluttet, iværksætter hun den lille ide hun har gået og puslet med. Ideen bliver en hamrende succes, og hun tjener i den grad kassen.

OP sidder tilbage med sin middelmådige løn, der godt nok er større end SU, men kæresten har i sin nu helt nye situation ganske andre planer med deres "fælles" fremtid.

Hvad så nu?

I det tilfælde skrider kæresten, fordi hun har den tilgang som hun havde, da det var hende der var på SU.

Men lad os da lege med tanken, hun bliver mange millionær, jamen tillykke med det - bliver de boende i samme lejlighed (tvivlsomt) skal de obv bare dele.
Det øjeblik hun vil flytte til et palæ, må parret jo gøre op med sig selv ved den flytning, hvad der skal ske.

bohn skrev:
LoneR

Tror jeg ikke, tror bare mange er unge her, og ikke andre hvordan det er at bo som et par. Og man skal jo lære et sted :)
Så der er håb forud , da de vel bliver ældre. :D

Helt enig, i hvert fald med første halvdel. Men det har jo i den grad udviklet sig til en "mere, vil ha' mere" generation.

Hvordan kan man skrive følgende: "Helt enig, i hvert fald med første halvdel. Men det har jo i den grad udviklet sig til en "mere, vil ha' mere" generation."

Og mene at det er kæresten der har ret. Jeg forstår det virkelig ikke. Det virker sick dobbeltmoralsk.

Nitrrrrrram skrev:

LoneRangR skrev:
Lad os nu bare for sjovs skyld sige at det er helt fint at kæresten betaler halvdelen, og OP kan gå rundt og føre sig lidt frem når de fælles udgifter er betalt.

Kæresten har knoklet med sin uddannelse, og når den er afsluttet, iværksætter hun den lille ide hun har gået og puslet med. Ideen bliver en hamrende succes, og hun tjener i den grad kassen.

OP sidder tilbage med sin middelmådige løn, der godt nok er større end SU, men kæresten har i sin nu helt nye situation ganske andre planer med deres "fælles" fremtid.

Hvad så nu?

I det tilfælde skrider kæresten, fordi hun har den tilgang som hun havde, da det var hende der var på SU.

Men lad os da lege med tanken, hun bliver mange millionær, jamen tillykke med det - bliver de boende i samme lejlighed (tvivlsomt) skal de obv bare dele.
Det øjeblik hun vil flytte til et palæ, må parret jo gøre op med sig selv ved den flytning, hvad der skal ske.

Det var der sgu ikke meget kærlighed over. Men det bruger man måske ikke mere?

Jeg er ret meget på Nitrrrram's side... Det er da kæresten, der går op i penge her... Det er da hende, der vil have OP til at betale for hende... Hvis han ikke var der, så skulle hun selv have betalt (eller have forældrene til det)... Så det er da hende, der vil skævvride billedet til hendes økonomiske fordel :)

enig, nit, det må være på sin plads at man har klare retningsliner.

ikke bare klare, men helt fuldstændige regler der er skåret i granit om det er nødvendigt.

Det der la la med at det klarer kærligheden, og vi er nok få der ikke er så pengegriske mere, og dengang jeg var ung osv. det holder ikke en meter.

GRANIT og regler omkring økonomi er den eneste vej.

Nitrrrrrram skrev:
Hvordan kan man skrive følgende: "Helt enig, i hvert fald med første halvdel. Men det har jo i den grad udviklet sig til en "mere, vil ha' mere" generation."

Og mene at det er kæresten der har ret. Jeg forstår det virkelig ikke. Det virker sick dobbeltmoralsk.

Hvis du ændrer det til "Og mene at det er bolledyret der har ret" så giver diktatorisk opdelt økonomi mening.

Kald mig gammeldags, men jeg betaler sku stadig det hele når jeg invitere en pige ud og forventer også at have mere at bidrage med økonomisk i fremtiden(Sådan kan jeg egentligt bedst lide det).

Men så forventer jeg skisme også noget ekstra fra hendes side(At hun ikke lige beklager over at tage opvasken en ekstra gang eller at jeg altså ikke kan være hjemme ved hende og børnene 24 timer i døgnet)..

Man må yde for at nyde - dette går begge veje, det glemmer en af parterne som regel bare.

Har lige læst tråden igen, det er da ufatteligt så løse retningslinier så mange vil have, nu hvor al erfaring taler for at det er de løse linier der koster al bøvlet/og al drabeligheden når tingene skal gøres op til sidst.

Ja man bestemmer vel selv hvordan man indretter sin hverdag. OP spurgte, og han fik folks meninger.

Det lyder romantisk mrcharming, og hvis man finder en som 17 årig og det holder evigt, så har du i den grad ret.

Men pis opstår, det ved du og jeg, og ikke mindst 1 million skilsmisse advokater i bl.a usa.

Jeg forholder mig hellere til alt det som biblen og andet vrøvl ikke forholder sig til.

bohn skrev:
LoneR

Tror jeg ikke, tror bare mange er unge her, og ikke andre hvordan det er at bo som et par. Og man skal jo lære et sted :)
Så der er håb forud , da de vel bliver ældre. :D

Helt enig - når de unge knægte bliver ældre får de nok et mere nuanceret billede af parforholdet.

Tror millimeter-demokrati, veje alt på en guld-vægt eller holdningen "jeg skal endelig ikke snydes" (kært barn har mange navne) er den væsentligste årsag til, at mange unge mennesker går fra hinanden.

saftsuseme skrev:
Det lyder romantisk mrcharming, og hvis man finder en som 17 årig og det holder evigt, så har du i den grad ret.

Men pis opstår, det ved du og jeg, og ikke mindst 1 million skilsmisse advokater i bl.a usa.

Jeg forholder mig hellere til alt det som biblen og andet vrøvl ikke forholder sig til.

Yes true.. Hvis det bare var så nemt :)

Walnuts, beklager troede du lavede gas..

Wtf mit indlæg rammer stadig ;-)

@dankjær
Du kan ikke sammenligne dig og konen med Op's eksempel :)

Jeg får ikke indtryk af at OP er en af dem der river en syg god hyre hjem hver måned men bare en middelklasse løn.
Udover det så er Op's kæreste studerende så man kan vel godt udlægge at begge er relativt unge (i forhold til dig ;)

At Pigebarnet kommer og stiller krav om merbetaling er HELT ude i hampen, især hvis det er som Op fremlægger det at hun faktisk har penge til at shoppe for med nuværende fordeling..
Måtte hun leve på en sten var det noget andet, og så havde Op vel også hjulpet...

Husk det er altså ikke alle der kan leve med en fællesøkonomi, jeg kommer sateme heller aldrig til det, om så tøsen ville tjene 3 x hvad jeg river hjem så ville vi skulle have vores egne penge og selvfølgeligt fælles om de fælles ting man nu har.

At op nævner det med han forvente tak er jo bare en smutter, for selvfølgelig bør man da sige tak hvis man bliver inviteret ud at spise, får nye sko, eller noget helt 3..
Op mener jo ikke at tøsen hver gang hun tager sig en skål cornflakes med mælk skal løbe ind og sige tak til ham.

Tøsen er forkert på den her, og det bør Op sige til tøsen klart og tydeligt, ellers ændre det sig aldrig..

Når man bruger ordet "kæreste" så er man efter min mening to og ikke én i sin lille familie. Det er noget helt andet hvis man "dater" eller stadig er i tvivl om det er den eneste ene, men hvis man er i fast forhold så gør man det altså ikke op i hvem der betaler hvad.

Jeg har haft fælles økonomi med min kone siden dagen efter vi mødtes på det nærmeste. Når man har valgt at dele sit liv med en anden og få børn sammen (ved godt i nok ikke er der endnu) så fatter jeg simpelthen ikke at man vil begynde at fluekneppe over hvem der betaler den næste flaske rødvin.

Panther siger


tur i pølsevognen: sig tak for mad

Mad, så som en fesen pasta i lejigheden; sig ikke tak for mad

Det holder jo ikke.

Jo på et stykke papir eller i en fesen debat på nettet, men aldrig i det virkelige liv.

@saftsuseme

Nu gør du det meget sort/hvidt op.

Men hvorfor holder det ikke at man skal sige tak ?
På mig lyder det lidt som om OP kæreste ikke siger tak og bare tager ting som en selvfølge..

Når man får noget bør man sige tak, uagtet hvem der giver dig det.

pantherdk skrev:
@dankjær
Du kan ikke sammenligne dig og konen med Op's eksempel :)

Jeg får ikke indtryk af at OP er en af dem der river en syg god hyre hjem hver måned men bare en middelklasse løn.
Udover det så er Op's kæreste studerende så man kan vel godt udlægge at begge er relativt unge (i forhold til dig ;)

At Pigebarnet kommer og stiller krav om merbetaling er HELT ude i hampen, især hvis det er som Op fremlægger det at hun faktisk har penge til at shoppe for med nuværende fordeling..
Måtte hun leve på en sten var det noget andet, og så havde Op vel også hjulpet...

Husk det er altså ikke alle der kan leve med en fællesøkonomi, jeg kommer sateme heller aldrig til det, om så tøsen ville tjene 3 x hvad jeg river hjem så ville vi skulle have vores egne penge og selvfølgeligt fælles om de fælles ting man nu har.

At op nævner det med han forvente tak er jo bare en smutter, for selvfølgelig bør man da sige tak hvis man bliver inviteret ud at spise, får nye sko, eller noget helt 3..
Op mener jo ikke at tøsen hver gang hun tager sig en skål cornflakes med mælk skal løbe ind og sige tak til ham.

Tøsen er forkert på den her, og det bør Op sige til tøsen klart og tydeligt, ellers ændre det sig aldrig..

Du kender mig Pantherdk og jeg må desværre sige at jeg ikke er enig.

Det er korrekt at jeg i dag formentlig tjener væsentligt mere end OP, men nu har jeg altså været sammen med min kone siden vi begge var studerende og allerede i de unge dage tjente jeg 2X af min kones indtægt og selv da vi var helt unge og pengene var små, så havde vi bare en enkelt konto hvor begges lønninger gik ind på og blev brugt tilo betaling af de udgifter der måtte være, uanset hvem udgiften vedrørte.

Ja, min situation er i dag anderledes end OP's, men da jeg var yngre var den rimelig identisk og mine holdninger var dengang det samme som de er i dag. Hun er min kæreste/kone og så står man last og brast med hinanden :-)

panter

Jeg har været ansat i flere store selskaber gennem de seneste 20 år, alle private. Jeg sagde tak for mad i 1992 og alle så på mig som en klovn, det siger man bare ikke.

Det er kutume at ingen siger tak i sådanne sammenhænge.

Det offentlige skal jeg ikke svare for, men i et forhold hvor 2 kan lide hinanden og hvor den ene betaler, der kan jeg kun give min mening til kende, iht. erfaring i parforhold og privat erhvervsliv

vh

Zaphod2000 skrev:
Når man bruger ordet "kæreste" så er man efter min mening to og ikke én i sin lille familie. Det er noget helt andet hvis man "dater" eller stadig er i tvivl om det er den eneste ene, men hvis man er i fast forhold så gør man det altså ikke op i hvem der betaler hvad.

Jeg har haft fælles økonomi med min kone siden dagen efter vi mødtes på det nærmeste. Når man har valgt at dele sit liv med en anden og få børn sammen (ved godt i nok ikke er der endnu) så fatter jeg simpelthen ikke at man vil begynde at fluekneppe over hvem der betaler den næste flaske rødvin.

+1

Jeg ville sgu også nødig have masser af penge på bankbogen mens min kæreste havde røven i vandskorpen.
Sgu en spøjs situation at gå på restaurant og den ene skal kun have lidt tørt brød og et glad vand, mens den anden tager den største bøf kokken kan præstere. Nej, fælles bord, seng og økonomi hvis forholdet er seriøst - og sgu ingen behov for "tak for mad" :-)

Jeg er ret sikker på at moren til mit barn og jeg, ikke havde været sammen den dag idag, efter 12 år, hvis vi havde gået så meget op i de ting der. Hvor må det være trist at leve sådan. Jeg kan da også bare kigge på alle andre jeg kender som har kørt tingene på den måde, og konstatere at de ikke bliver sammen, og mon ikke det hænger sammen med at folk har ekstremt travlt med hvad der er deres ret. Janteloven VAR faktisk godt for noget. Så kom Nik og Jay, og så var det slut :)

Jeg kender flere som har tjent rigtigt godt i mange år, her taler vi om ca 1 mil kr pr år ved siden af dette kommer deres kones indtægt.De ejer intet nu- bor i en lejebolig uden opsparing. Det hele bliver bliver øslet væk på druk og unødvendige ting.

For mig at se handler det meget om hvor mange penge man bruger, ikke så meget om hvor mange man tjener. Jo vist skal man have det sjovt, men der skal også være råd til det.

Ved godt at det ikke er samme situation, men det er sundt at lære at forvalte sine penge selv.

Jeg synes at du lyder meget fornuftig, og tror at du tænker på samme måde.
Det er mere princippet end pengene.


Det er en fornuftig tanke at du gør dig, men jeg ville ikke risikere at miste hende ved at sige det til hende. Tænker at det nok skal gå rundt uanset hvad.
Hun kommer vel også til at tjene gode penge snart!

Ja.... hun får de samme goder som dig OP. Samme m2, samme varme osv. Altså samme bidrag.
Det er nok hovedargumentet...
Så længe hun kan få smør på brødet og tag over hovedet samtidig med hun får en uddannelse, så skal hun vist være glad :)

Bare hun husker at sige "tak for mad" ;)

@dankjær...

Men dengang du var ung, hvilket jo er et par år siden :)
Der var det bare sådan man gjorde, dengang var det jo heller ikke et problem i hjemmet at konen altid lavede opvask/rengøring

I dag vil kvinderne jo have ligestilling på sygt mange punkter, dog har de fleste stadig ikke indført ligestilling på gavebegrebet..

Og jeg synes klart det fremgår af Ops beskrivelse af kæresten faktisk ønsker mere til eget forbrug bare fordi han tjener meget mere end hende, dette er da den forkerte måde at anskue tingene på..

@saft
Altså nu ved jeg egentligt ikke i hvad situation folk gloede på dig, men det da klart hvis du stiller dig op i kantinen og siger tak for mad så du stemplet :

Men selv i erhvervslivet hvis man er inviteret ud og spise så det sgu god skik/stil at sige tak til dem der har inviteret enten for invitationen eller for en god aften, heri ligger så også tak for maden..

Det sgu da alm. høflighed at sige tak....

pantherdk skrev:
@saftsuseme

Nu gør du det meget sort/hvidt op.

Men hvorfor holder det ikke at man skal sige tak ?
På mig lyder det lidt som om OP kæreste ikke siger tak og bare tager ting som en selvfølge..

Når man får noget bør man sige tak, uagtet hvem der giver dig det.

Naturligvis siger man tak - uanset om det er for mad, konen laver en kop the eller hvad det nu er man "får". Grunden til at jeg i mit tidligere indlæg sagde intet behov for "tak for mad" var, at det ikke skulle våre sådan, at køresten skulle være evig taknemmelig over at den anden halvdel i forholdet bidrog med flere økonomiske midler.
Almindelig høflighed dikterer naturligvis at ganske automatisk Tak når nogen gør noget for en.

Vi snakker ikke kantine, vi snakker 90erne hvor der blev delt ud vil højre og venstre når vi var i byen. Det var ikke sælgere eller andet men ledelser. DU kan tage store industri ledelser i DK, jeg var i flere af dem i slutningen af 90erne og i starten af 00erne. Aldrig blev der sagt "tak for mad"

Et eksempel er Drupa messen i 95 som ligger godt i midten af mit argument. Der var jeg nok til 30 selskaber på alverdens sprog. Ikke en gang blev der sagt "tak for mad"

@saft
Vi derailer tråden..

Men ja i nogle af de eksempler du nævner der er det vel okay med ikke et tak.

Men bliver jeg inviteret af en af vores partnere/Kunder og bare det er til frokost så siger jeg sgu tak hvis de betaler, og de siger faktisk også tak hvis jeg betaler.

dankjar skrev:

pantherdk skrev:
@saftsuseme

Nu gør du det meget sort/hvidt op.

Men hvorfor holder det ikke at man skal sige tak ?
På mig lyder det lidt som om OP kæreste ikke siger tak og bare tager ting som en selvfølge..

Når man får noget bør man sige tak, uagtet hvem der giver dig det.

Naturligvis siger man tak - uanset om det er for mad, konen laver en kop the eller hvad det nu er man "får". Grunden til at jeg i mit tidligere indlæg sagde intet behov for "tak for mad" var, at det ikke skulle våre sådan, at køresten skulle være evig taknemmelig over at den anden halvdel i forholdet bidrog med flere økonomiske midler.
Almindelig høflighed dikterer naturligvis at ganske automatisk Tak når nogen gør noget for en.

Og jeg opfatter OP som om kæresten faktisk ikke gør dette derfor han nævner det...

det kan godt være at man i visse kredse siger tak for mad hvis man har haft et møde med et firma i kbh

og det kan også godt være at i har oplevet det allesammen.

Men hvis i inviterer en forretningsforbindelse fra Danske Bank, ApM, Vestas eller andre, så tror jeg sgu ikke de siger det.

Derail, javel, men jeg tror sgu ikke de siger: tak for godt møde og tak for mad.

Blandt super dygtige medievirksomheder der kan en milliard ting, ja så siger de det nok. Men ikke i store industrivirksomheder

vh

edit; ah, det kan vel ses at jeg er småfuld, og lader stavefejl være

Jeg forstår som sådan godt, hvad du mener, Tassadar.
Hvis din kæreste er på SU, men alligevel brænder penge af på café-besøg, tøj og en høj telefonregning hver måned, og efterfølgende har en forventning om, at du så lukker hullet, når hun løber tør for penge, så ville jeg nok også blive lidt ærgerlig. Men er det så ikke et spørgsmål om at tage den snak, få luftet holdninger, og finde en fælles forståelse?

Kan kun tale for mig selv. Jeg har været sammen med min kæreste i ni år, og vi har boet sammen i omkring otte. Lige siden den dag, vi valgte at flytte sammen, har vi haft fælles økonomi. Vi tjener ikke det samme, men hvor hun sætter et pænt beløb af hendes indkomst ind på budgetkontoen, gør jeg det samme. Mit beløb er en kende højere, da min indkomst er det samme - men vi har valgt at se sådan på det, at bor vi sammen, så er vi også fælles om alt. Også selvom vi har seperate lønkonti med hver vores kreditkort.

Det betyder bare i alt sin enkelthed, at vi sådan på sjus skiftes til at betale, når vi handler ind - og vi begge har ret til at bruge de penge, som vi nu engang synes, at vi har brug for at bruge. Hun går op i neglelak, tøj og andre pigeting. Jeg elsker at bette, og så er jeg samtidig ryger. Hvis hun en måned brager lidt for mange penge af - og mod forventning skulle komme på røven, mens jeg har kontoen fuld af penge, så overfører jeg bare lidt til hende. Og omvendt. De måneder, hvor hun synes, at jeg har haft lidt for mange transaktioner til Bet365, eller jeg synes, at postbuddet har lidt for mange pakker fra Ellos med, så tager vi en snak om det.

Folk er forskellige, og om dette ville virke for dig og din kæreste, kan jeg naturligvis ikke sige. Men som jeg ser det, så er det sgu et fælles projekt at få økonomien til at køre, hvis man vælger at flytte sammen, og dermed netop skabe et liv og tilhørende udgifter med hinanden.

@crack

Det lyder da også som en fin måde at opdele tingene..
Og det er jo klart at hvis man har store udgifter til bolig osv. så skal den med mest indtægt betale mere end den anden..

grovfil skrev:
Walnuts, beklager troede du lavede gas..

Wtf mit indlæg rammer stadig ;-)

No worries grovfil, det troede jeg sgu også det var :D

Lige en ting til jer alle uanset alder og uanset hvor længe I har været sammen med jeres partner..

Det er det dummeste i verden at have en fælles lønkonto!

Hvis der sker en ulykke - eller akut fatal sygdom - og den ene part dør, så står den længstlevende tilbage med håret i postkassen og en låst bankkonto indtil skifteretten har gjort sit arbejde.. Og det kan godt tage lang tid.

Hav separate lønkonti og overfør til fælles budgetkonto!

Og til OP.. Hvis det handler om, at din kæreste synes det ville være fedt, hvis du betalte mere så hun kan få et par sko og en latte ekstra, så er det ikke på nogen måde rimeligt!

Hvis det handler om, at hun skal vende hver femøre og kun sjældent har råd til at "tage i centeret med en veninde", så skal I måske overveje en anden fordeling.

Personligt kunne jeg ikke leve med andet end 50/50 men jeg er også mærkelig.

#120

Du er ikke mærkelig Dorthe. Det her semi sugar-daddy fis er mærkeligt, og burde ikke finde sted. I bund og grund er jeg helt enig med dit indlæg.

Vi har følgende ordning, som har fungeret rigtigt godt for os i lang tid:

Alle indtægter (begges løn) går ind på 1 konto (forbrugskonto).
Alle hverdags fællesudgifter (boliglån, mad, gaver, forsikringer, licens, etc.) trækkes fra denne forbrugskonto.
Derudover overføres et fast beløb til hver vores 'lommepenge konto', som vi hver især kan bruge til lige det vi vil (dette beløb er ens for begge)
Sidst overføres overskydende penge (forbrugskontoen tømmes hver måned) til en opsparingskonto. Pengene på denne konto går til rejser, nye møbler, ekstra afbetaling på lån etc.


Dette har fungeret både da vi begge var studerende, de en var i job imens den anden var arbejdsløs og når begge var i job. Størrelsen på lommepenge-beløbet og opsparingen reguleres efter vores indtægter.

Der har altid været forskel på vores indtægt, og vores 'naturlige lommepenge-forbrug'.

Tass, hvad vil du sige, hvis din kæreste for at få et større økonomisk råderum foreslår, at I flytter i en mindre lejlighed længere væk (km) fra jeres gøremål, og ydermere vil skære ned på madbudgettet? (I skal stadig betale 50/50 til husleje og mad osv., og eget forbrug til at gå i byen, cafeer, restauranter, tøj, tlf. osv.)

1. Gå med på den
2. Sige nej, da hun blot kan skære ned på sine udgifter, hvorved hun sagtens ville kunne få det til at køre rundt på jeres nuværende sted.
3. Sige nej, og sige at du gerne vil spyde mere i kassen hver måned på jeres nuværende lejemål, fremfor at flytte til et sted af "ringere kvalitet."
4. Noget helt fjerde?

Okay, så virker det imo helt forskruet og meget ucharmerende, at hun nu lige pludselig vil have dig til at betale en større andel.

Jeg synes, at du skal sige til hende, at med de semi-dyre vaner som hun har (ifht at være på SU,) så vil du ikke betale ekstra, da hun sagtens kan skære ned på hendes privatforbrug, hvorved husleje og mad ikke vil være noget problem.
Lur mig om hun så ikke siger, at hun ikke bruger ret meget på hendes privatforbrug, og at hun vil blive "deprimeret," hvis hun ikke fik lov til at hygge sig med veninderne og skifte tøj en gang imellem.

Well, jeg ved ikke hvordan i løser det, men at hun kan finde på at spørge om det, imens hun selv har semi-dyre vaner er for mig lidt chokerende. (Hvis jeg stod i et problem, ville jeg altid se om jeg kunne ændre min egen adfærd for at løse problemet, før jeg bad om hjælp, hvilket er helt fair, hvis man ikke selv kan løse det.)

Ud fra ovenstående må jeg ligesom andre i tråden også erkende, at jeg synes, at det er et lidt usundt forhold, som jeg tvivler på holder for evigt, men pøj pøj med det.

Sidder folk godt nok seriøst i 2014 og skriver, at "hvis jeg betaler mere, så forventer jeg heller ikke noget brok på hjemmefronten" og samtidig smider om sig med "del alt 50/50 - alt andet er et pisse usundt forhold"-postulater? Kan I ikke selv se det hykleriske?

Fuck et lorteforhold i har... Tror vist ikke i er klar til at tage det ansvar det indebærer at bo sammen..

Og til OP, du virker godt nok nærig..

Money is the root to all evil.

Tænk mere på hvad der er vigtigst i jeres forhold.

Troede aldrig den dag skulle kommme men er helt enig med Hugging, penge er en ubetydelig del af et forhold.

Hvis jeg havde været dig havde jeg selv foreslået at betale mere før hun selv kom med det. Og delvist også enig med Jinx virker som et lidt tyndt fundament det forhold er bygget på hvis de har ting kan få dig til at lave en PN tråd.

Nu har jeg læst en del indlæg om 50/50 deling og ligestilling osv..

Lade os nu være ærlige, det er manden der kommer til, at i sidste ende træffe de store økonomiske beslutninger i et forhold og sørge for familien.

Så kan kvinden lege chef, i huset og sidde i forældrerådet, på skolen og betale 300% mere for mælk i Irma.

Når der er stor økonomisk forskel på parterne når de går ind i et forhold, så syntes jeg at en løsning kan være at man starter med samme beløb hver måned. Dvs. man kører lønudligning og indbetaler det samme til budgetkontoen. Hvad man havde før forholdet forbliver personligt.

Vi har selv valgt denne løsning her i huset, på trods af vi nu har været sammen i 12 år, gift og har 2 børn.

Der vil så være kæmpe forskel på hvordan man bruger rådighedsbeløbet hver måned, men man er fri for at skulle kloge i hvordan den anden forvalter pengene. Jeg tvivler på vi nogensinde kommer til at vælge en anden model her i huset, da det fungerer gnidningsløst.

I forhold til @op vil det betyde at han kommer til at bidrage mere økonomisk end sin kæreste.

Til dem der mener at op bare skal betale og samtidig trækker kærlighedskortet:
Så må dem der henter købekællinger i Østen og betaler for dem jo være lige med ægte kærlighed?

Hos os har vi en fælles budget konto, som vi hver indbetaler 50% til. Det går til mad husleje og alle fælles udgifter.
Tager hun fx på café uden mig eller jeg i poker klubben så betaler vi fra vores egen lønkonto.
Desuden betaler jeg brændstof til bilen da jeg har langt på arbejde mens hun kan cykle.
Det skal siges at vores løn ikke er vildt forskellig, men jeg har bragt en noget større formue med end hende fra før forholdets start.

Jeg har været sammen med min kæreste i 12 år, hvor jeg hele tiden har haft job, som er meget tungt lønnet. Min kæreste har haft lavindkomstjob, eller er som nu studerende på vel 7. år.

Hun har aldrig villet have mine penge, og når jeg har givet hende nogen, er de promte røget retur med at hun godt kan klare sig selv, hvilket jeg sætter umanerlig meget pris på.

Jeg betaler selvfølgelig ferier, restaurantbesøg, bilen samt en stor del af omkostningerne til huset (mit valg at vi skulle bo i dyrere bolig end hendes økonomi tillader).

Jeg ville dog stejle ret hårdt, hvis jeg fik stukket en melding ud, som den OP har fået. Som jeg ser det, så kommer vi (såfremt forholdet holder hele vejen) alligevel til at dele glæder og sorger, og selvfølgelig kommer hun ikke til at mangle noget. Det bliver bare ikke et spørgsmål om at jeg smider alt ind på en fælleskonto, og så kan hun bare fyre 10 gange flere penge af end hendes egen indkomst tillader (der er intet lettere end at have et højt forbrug).

Anyway, det fungerer hos os, men fik jeg en dag en ny kæreste som kom med det ultimatum at vi skulle dele, så tror jeg at hun fik et spark i røven, da det så ikke er mig der er grunden til at hun er i forholdet (jeg er så nok også meget golddigger avers). Og, for at komme det modsatte argument om hvad jeg laver i forholdet, hvis jeg ikke vil dele, så deler jeg gerne, men det bliver på den måde som jeg vil, og i stil med den model nu, hvor jeg betaler ferier, bolig etc.

Når alt ovenstående er sagt, så tror jeg bare at dem som gerne vil dele, de finder det ekstremt naturlig, mens modpolen naturligt har det lige modsat. I bund og grund gælder det om at respektere hinanden, og hvordan man end fordeler pengene i et forhold, så ender man forhåbentlig alligevel med at man den dag man dør har delt fysiske goder, rejser etc med den part som ikke tjener samme beløb, og dermed er resultatet mere eller mindre det samme.

Jeg har været sammen med kæresten i 5 år, og har alle dage tjent en god sjat mere end hende. Økonomi har dog aldrig været et tema der har fyldt noget særligt i vores forhold.
Da vi flyttede sammen var det en naturlig ting at der blev indført fællesøkonomi - alt deles 100 %.

Vi har så hver vores konto med "lommepenge" - lige stort beløb hver måned, som vi kan bruge til hvad vi lyster - det betyder vi aldrig diskuterer hvad den anden part bruger.

Alt andet ryger i fælleskassen (Budget, opsparing etc.)

Det fungerer rigtig godt for os. :-)

Som Mejfe.
Alt andet virker retarderet.
Jeg håber I bliver sammen OP og du en dag får lyst til et karriereskifte og derfor starter uddannelse og din kæreste bare fyrer den max af for sin fuldtidsløn fremfor at I lever ligeværdigt. Så overvejer du din OP og tænker fuck hvor var jeg egentlig selvcentreret engang. ;-)

Mejefe +1
Sådan gør vi også herhjemme( på 15.år )

Mejefe + 1

Kæft der er mange nærrigrøve i denne tråd - penge imellem kærester, altså wtf?!?!

I min verden er OP helt off, hvis det skal ligne at være et seriøst parforhold. Jeg ville i måned-1 have meldt op, at nu betaler jeg boligudgifterne. Eller hvad der nu lige passer. En undtagelse kunne være, hvis jeg brugte hele indkomststigningen på at betale lån tilbage eller spare op til udbetaling til større fælles bolig.

+1 Mejefe

Ærlig talt.. Så synes jeg de som mener han skal betale mere end hende, blot fordi han tjener mere er helt væk. Så gør hun jo sig selv til l*d*r? Føj!

Men okay, vælger I at have fællesøkonomi, så er det noget helt andet. Men, som OP beskriver situationen, kan jeg på ingen måde se han skal betale mere end hende. Er hendes hul virkelig så meget værd?

Ellers ender du jo bare som en bekvemmelighedskæreste, så er en b-veninde trods alt billigere i drift.

#46 er i øvrigt fuldstændig spot-on. Alene det hun kan foreslå det er sq lidt ja.. "køb mig, hvis du vil have mig".

-.-

Herhjemme: Vi er gift på 8. år og har boet sammen i 14. år. Vi har fællesøkonomi så langt, at vi deler alle udgifter lige over, og har ikke sat os dyrere end vi kunne klare os, i fald den enes indtægt bortfalder og ryger på dagpenge. Vi indførte fællesøkonomi da vi købte hus og ventede vores første barn i 2002. At jeg så havde en noget større opsparing end hun havde på daværende tidspunkt, gør jo så bare at jeg i dag har en kæmpe stor pensionsopsparing. Det kommer os jo allesammen tilgode, når vi bliver gamle. *s*

GrimGladGris skrev:
Ærlig talt.. Så synes jeg de som mener han skal betale mere end hende, blot fordi han tjener mere er helt væk. Så gør hun jo sig selv til l*d*r? Føj!

Sådan idioti er grunden til abort aldrig burde forbydes...

Lad os se hvordan hun ser ud .. Så er det lidt lettere at bedømme hvad der er rimligt.

Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år, og selvom vi ikke bor sammen, rammer problemstillingen også os. I dette tilfælde er det hende, som har penge - vi er begge studerende, men jeg har frameldt SU'en til påbegyndelse af ny uddannelse for at spare SU klip. Det skal dog lige siges at vi ikke bor sammen...

Men hun står for langt de fleste fælles udgifter, vi har, når vi er sammen. I starten havde jeg store problemer med det, fordi jeg ikke følte, jeg gav i forhold til, hvad han gav. Jeg har det stadig lidt på den måde, men efter mange dybdegående snakke har vi fået udredet det. Jeg har lovet mig selv aldrig at ende med at tage det for givet, ligesom jeg så bidrager med det, jeg kan; om det er udfra min sparsomme økonomi eller med andre ting.

Det er nok også en af de grunde til, at vi stadig er sammen (er 21 år gammel). At vi ikke går meget op vi, hvem som bidrager med hvad, men at vi bare bidrager efter evne.

GrimGladGris skrev:
Ærlig talt.. Så synes jeg de som mener han skal betale mere end hende, blot fordi han tjener mere er helt væk. Så gør hun jo sig selv til l*d*r? Føj!

Men okay, vælger I at have fællesøkonomi, så er det noget helt andet. Men, som OP beskriver situationen, kan jeg på ingen måde se han skal betale mere end hende. Er hendes hul virkelig så meget værd?

Ellers ender du jo bare som en bekvemmelighedskæreste, så er en b-veninde trods alt billigere i drift.

#46 er i øvrigt fuldstændig spot-on. Alene det hun kan foreslå det er sq lidt ja.. "køb mig, hvis du vil have mig".

-.-

Herhjemme: Vi er gift på 8. år og har boet sammen i 14. år. Vi har fællesøkonomi så langt, at vi deler alle udgifter lige over, og har ikke sat os dyrere end vi kunne klare os, i fald den enes indtægt bortfalder og ryger på dagpenge. Vi indførte fællesøkonomi da vi købte hus og ventede vores første barn i 2002. At jeg så havde en noget større opsparing end hun havde på daværende tidspunkt, gør jo så bare at jeg i dag har en kæmpe stor pensionsopsparing. Det kommer os jo allesammen tilgode, når vi bliver gamle. *s*

Hvorfor er du ikke bannet endnu????

Nu er jeg nok gammeldags men forstår slet ikke, at der kan være et issue, når man bor sammen. Det må da være lykken, at kæresten har det godt. Hvis det ikke er, så passer man da vist heller ikke sammen. Hvis der er for stort forbrug eller for mange cafebesøg, skulle man så ikke hellere være single?

Hvis der skal være regler, så lav da en fordeling af lommepengene i stedet, så begge har det samme til frit forbrug. Dvs. tage det samlede rådighedsbeløb, fratrække faste udgifter og eventuelt særlige udgifter, fx medicin og så dele resten i to lige store dele. Så bestemmer hver især, hvem der bruger hvad. Det kan da godt være, at OP kommer til at betale mest, so what?

Og så har Tuz 100% ret. Fælles lønkonto er noget skidt. Hav hver sin lønkonto og lav en månedlig overførsel i stedet. Og så få lavet de begunstigelser af forsikringer, pensioner mm, som i finder rimelige, men husk at tage stilling.

@ #77 – Zorro

Derail begynd

Lidt nørderi:

Det er efter min vurdering tvivlsomt, om TfS1986.592H ville få samme udfald i dag. Vi skal i hvert fald til at regne på hvor lang tid, de havde været samboende, før hun fik gaven.

Den vedrører frit underhold for indkomståret 1977. På det tidspunkt eksisterede BAL § 22, stk. 1 d) ikke. (Personer er omfattet af gaveafgiftskredsen, når de har været samboende de seneste 2 år før gavemodtagelsen). Den trådte i kraft 1. januar 1998.

På det tidspunkt, hvor hun har boet med manden i 2 år, vil underhold falde ind under BAL § 24, stk. 1. Efter denne bestemmelse er underhold i giverens hjem afgiftsfrit.

Der må dog stadig være et ”hul” de første 2 år et par er samlevende, men jeg mener praksis er sådan, at såfremt man har selvstændig indkomst, vil beskatning ikke blive aktuelt. Det følger også af damens advokats indlæg i 1986-afgørelsen.

Jeg er ikke bekendt med praksis, hvor man har rejst en sag a la 1986-sagen efter 1998. Dog er der en 2014-sag vedrøreende mor/datter-forhold, men den går så vidt jeg lige husker på, at de netop ikke var samboende, da de havde indrettet sig således, at de boede selvstændigt i én ejendom.

I SKM2009.27H bor mor og søn ikke sammen. Situationen er derfor efter min vurdering ikke sammenlignelig med OP’s sag.

Derail stop

Vedrørende emnet kan jeg tilslutte mig den ”gamle garde” med en betragtning a la ”os mod verden”. Parforholdet er én enhed, og indtægter tilfalder enheden. Oprettelse af konti mv. er teknik, hvor man finder en praktisk løsning.

Det spændende er så, når der skal træffes beslutning om brug af pengene. Hvad der er rigtig eller forkert brug af pengene, er vel meget individuelt, men den diskussion er umiddelbart den relevante. Uden at skulle lægge OP ord i munden, kunne man godt tolke indlægget således, at OP er mere bekymret for hvad pengene går til, end hvem der tjener dem. Sat på spidsen vil OP vel ikke sætte kæresten på gaden, hvis hun ikke tjente penge, men omvendt er det irriterende, hvis pengene – efter OP’s mening – bruges på noget ”forkert”.

@Hin_spage

Men vi lever jo i en anden tid...
De folk der i dag er 80-90 der var det f.eks. meget normalt at konen ikke arbejdede.
Dem der i dag er 50-60 Der arbejder eller arbejdede begge
30-50 Årige er det jo yderst sjældent at begge ikke arbejder
18-30 årige er opvokset med meget mere ligestilling og at kvinder sagtens kan klare sig selv og ikke skal ligge under for mænd osv..

Kan det ikke bare tænkes at der er forskellige brugbare metoder alt efter hvornår man er fra, og hvordan ens forhold er ?

Dog tror jeg at alle kan tilslutte sig at når man bor sammen skal ens kæreste selvfølgeligt have det godt, selv op giver jo udtryk for dette.
Men derfor kan man jo godt have forskellig opfattelse af økonomi, men det alene gør jo ikke at man ikke kan have et godt forhold ?

Vigtigst er vel at man kan snakke om tingene og finde nogle kompromiere engang imellem som begge kan acceptere og se rimeligheden i.

Er sikker på at det er Oddset Janni der har postet det oprindelige indlæg, og nu skal Karsten Ree bare stikke hende halvdelen.

@ #149 Panther

Jeg har faktisk ikke prøvet at leve i en anden tid, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige til den. Det virker for mig i denne tid :)

I øvrigt tror jeg, at vi er ganske enige, jf. din sidste sætning.

OP

You're not wrong, you're just an asshole..

Hvis det er en trofæ-kæreste må du jo gøre op med dig selv om hun er pengene værd.

Hvis du er seriøst forelsket og håber/tror på en fælles fremtid (obv. not) betaler du det der er brug for uden at kny.

Som jeg læser din post vil jeg råde dig til at se dig om efter noget billigere sex/prestige, mens du venter på at den rigtige dukker op!

#124 efter at have læst denne post og specielt de sidste to linjer med at du da self ville betale så det kunne hænge sammen for hende...
Du har jo ikke problemer med kæresten, dit problem er med din room mate....

Og ja jeg mener også hun stadig er way off, men du virker heller ikke ligefrem til at være super klar på at bo sammen med en kæreste....

Hin_Spage skrev:
Vedrørende emnet kan jeg tilslutte mig den ”gamle garde” med en betragtning a la ”os mod verden”. Parforholdet er én enhed, og indtægter tilfalder enheden. Oprettelse af konti mv. er teknik, hvor man finder en praktisk løsning.

Det spændende er så, når der skal træffes beslutning om brug af pengene. Hvad der er rigtig eller forkert brug af pengene, er vel meget individuelt, men den diskussion er umiddelbart den relevante. Uden at skulle lægge OP ord i munden, kunne man godt tolke indlægget således, at OP er mere bekymret for hvad pengene går til, end hvem der tjener dem. Sat på spidsen vil OP vel ikke sætte kæresten på gaden, hvis hun ikke tjente penge, men omvendt er det irriterende, hvis pengene – efter OP’s mening – bruges på noget ”forkert”.

Jeg synes, du rammer noget centralt her. Os mod verden som i formuefællesskab mens vi bor og lever sammen. Bliver vi uvenner og skal skilles så deler vi, som om vi havde skilsmissesæreje.

Og mht. forkert forbrug, der har jeg det bare sådan, at det ikke har noget som helst med penge at gøre. Hvis forbruget irriterer mig, så vil det gøre det, uanset hvem der betaler gildet. Jeg ville fx aldrig bo sammen med en kvindelig Frederik Fetterlein, bla. af den årsag. Hvis konen havde en interesse i strikketøj, cafebesøg, ridesport eller noget helt fjerde, så er det jo en del af hende, som jeg siger ja til, før vi flytter sammen. Det har imo ingenting med pengene at gøre. Det vil glæde eller irritere mig uanset.

Hvis der er noget jeg har lært gennem mine 42 år, så er det at økonomi er et følsomt emne.
Desuden er det ret privat, og virkeligt noget man kan komme i problemer med, hvis man blander sig i hvordan andre gør eller ikke gør.

Jeg har tillært mig at når snakken blandt venner, berører økonomi, så lytter jeg fordomsfrit til deres syn på hvordan de synes tingene virker bedst for dem (efter bedste evne)
Jeg fortæller også gerne hvordan vi har skruet vores økonomi sammen, men er ret opmærksom på at det jo ikke er et emne til debat, men en mulig inspiration for andre, ligesom jeg/vi gennem tiden er blevet inspireret af andres løsninger.

Jeg tror ikke man kan forvente at fordi en given løsning fungerer rigtig godt i eget forhold, så vil denne løsning også fungere godt for andre!

Jeg læser OP´s indlæg som et ønske om at få inspiration til hvordan man kan løse økonomi i et ungt parforhold, hvor teltpælene endnu ikke endeligt placeret.
Der er allerede kommet mange gode bud på hvordan andre har løst deres økonomi.

Hos os har vi valgt en løsning fra start med hver sin lønkonto og så en fælles budgetkonto.
Den der tjener mest har så betalt et højere beløb ind på budgetkontoen, og ellers har vi bare selv styret hvad vi brugte resten af lønnen til.
I takt med at vores forhold udviklede sig, og vi blev gift, fik bil, børn, hund mm. har vi løbende haft en sund og ligebyrdig dialog om hvordan vi nu fordelte de nye omkostninger.
Vi har jo gradvist tilpasset os med masser af nye udgifter, som ikke var der fra start. f.eks forsikringer, pensionsopsparing, udgifter til børnenes institutioner, sport, ferier mm.
For os har den løsning virket rigtig fint, og vi diskuterer aldrig over penge.

Jeg har set alverdens forskellige løsningsmodeller hos venner, og alle har styrker og svagheder.
Det gælder om at finde noget som virker for jer, og hvis i så løbende har en ærlig dialog om hvordan i hver især synes om løsningen, og accepterer at det kan være både nødvendigt og rimeligt at tilpasse økonomien, så er i godt på vej.

@OP: for at være lidt mere konkret i forhold til jeres situation:
Hvis det havde været os i vores tidlige forhold, så havde vi gjort følgende:

partner 1: Netto Indkomst 15.000 kr pr. måned
partner 2: Netto Indkomst 5.000 kr. pr. måned

fællesudgifter:
Husleje: 5.000 kr. pr. måned
Mad/indkøb: 5.000 kr. pr. måned
Forsikring: 600 kr. pr. måned
Ferieopsparing: 1.000 kr. pr. måned
i alt: 11.600 kr. pr. måned

Så ville partner 1 betale 3/4 af budgettet og partner 2 ville betale 1/4

Budgetkonto: 11.600
Partner 1 betaler 8700 kr og har derefter 6.300 kr tilbage på sin lønkonto
partner 2 betaler 2.900 kr og har derefter 2.100 kr. tilbage på sin lønkonto

Juster selv tallene i eksemplet, og husk at det bare er et eksempel på hvordan vi ca ville have gjort da vi flyttede sammen, og lige skulle lære hinanden at kende også fra et økonomisk perspektiv.
Der er løbet meget vand under broen siden, og mange ting er blevet justeret jævnligt, og det vil også ske for jer selvfølgelig;o)

For mig har det altid været vigtigt at penge man bruger på ens parforhold, ikke må være noget for noget.
Hvis du betaler regningen for en given situation, så glæd dig over at du kunne, og tænk ikke mere på det. Det var en oplevelse i havde sammen i to kærester, og du betalte denne gang - punktum.

Uanset hvilken løsning i to vælger, så husk at livet er dynamisk, så selvom i skulle komme til at starte ud med en løsning der ikke fungerer, så bare tilpas;o)
De bedste ønsker til at finde det der virker for jer hen ad vejen.

MVH Brunen

Hvis jeg var i et forhold og hun var studerende, ville jeg kun finde det naturligt at betale lidt mere til huslejen end kæresten.


Faktisk synes jeg det er pinligt for dig at det er hende der efter et halvt år må bringe emnet op, og du ikke af dig selv har forslået at betale lidt mere allerede da du fik din første løn.

I øvrigt synes jeg ikke rigtig det vedkommer sagen, hvad hun måtte have lyst til at bruge de ekstra penge til.
Om hun bruger det på cafébesøg med veninderne eller sparer dem op er da ikke afgørende.
Ligesom hun heller ikke bør blande sig i om du bruger dine øvrige penge på poker, frimærker eller opsparing.

Jeg kunne i øvrigt aldrig drømme om at stemme på et socialistisk parti, så fri mig for den slags anklager :-)

Edit:

I øvrigt har emnet ikke så meget at gøre med fællesøkonomi.
I en rigtig fællesøkonomi ryger alle penge ind på samme konto, hvorefter man har et kort til den hver.
Hvis I havde det, så ville overstående jo ikke været et emne.

Kunne aldrig selv drømme om at have fællesøkonomi, men betaler gerne lidt mere af de faste udgifter, hvis jeg tjener mere.

@Hin_Spage

Tak for et sagligt indlæg, som jeg har mulighed for at tage stilling til og selv læse videre omkring.

Grunden til, at jeg bragte TfS 1986.592 H op, var at det netop var den sag (af flere sager), vores professor tog udgangspunkt i, da det handlede om skattepligten fra SL § 4. Jeg håber da, at hun har styr på det, for det er mundtlig eksamen, vi skal op i, og jeg vil da nødigt hagles ned af censor på grund af, at hun har valgt at tage udgangspunkt i noget, der i dag er lodret forkert. Det ville være ret skidt undervisning, da der helt sikkert vil være mange af de studerende, der vil henvise til den dom.

Men altså alle kan jo tage fejl - jeg håber bare ikke, at hun gør det her, og det så går ud over os andre :D

Jeg har som sagt ikke adgang til Karnov herhjemme, så det må vente til i morgen med at læse advokatens indlæg.

Uanset hvad, så vil jeg da kigge nærmere på de henvisninger, du har givet, og så se, hvad det bringer. Det lyder til - hvis jeg forstår dig ret - at reglerne i 1998 er ændret efter 2 års bofællesskab, og det så højst er de 2 første år, at der vil ske beskatning (og det mener du, at praksis taler imod, hvis modtageren af "gaven" har nogen form for indtægt). Det er da ganske spændende at kigge nærmere på, og såfremt du har ret (du virker ret sikker), så er det da noget, som vil være interessant at høre professorens forsvar af :)

(Og så vil jeg ellers endnu engang forsøge at ende min derailing - Det er sværere end jeg troede, men hvis alt går godt, så er det mit sidste indlæg i den her forbindelse :) ).

Et forhold, hvor den ene part skal udvise taknemmelighed, fordi anden part kommer og siger, JEG syntes du/vi har fortjent at komme på ferie/ud og spise osv. Det er et forhold, hvor den ene forlader den anden på et tidspunkt!
Det vil blive et forhold, på den enes præmisser. Hvilket er starten på enden af forholdet.

Hvis man har tanken, det her er kvinden/manden i mit liv, jeg vil blive gammel med dig, så burde hvem der tjener mest være rimeligt ligegyldigt! Da den part der tjener mest, får mest ud ad at gøre sin partner ligeværdig også i økonomisk forstand!

mortenj skrev:
Ja, du er helt gal på den.

Synes en fair deal vil være, at udgifterne fordeles ift. jeres respektive indtægter.

Dvs.: Hvis du tjener 60 % af jeres samlede indtægt betaler du 60 % af fællesudgifterne (mad og husleje).
Tilsvarende tjener din kæreste 40 % af jeres samlede indtægt og betaler 40 % af fællesudgifterne.

Ordningen betyder, at den, som tjener mest, bidrager mest, samtidig med, at ordningen giver en mindre økonomisk forskel til den der tjener mest sammenlignet med 100 % fællesøkonomi.

Når jeres indtægter sidenhen ændrer sig, så vil jeres fordeling af udgifterne også ændres.

Vi står i præcis samme situation som OP, jeg arbejder fuldtid og min kæreste læser. VI har splittet de faste omkostninger op på ovenstående vis, inkl. madbudgettet.

Jeg har lidt flere lommepenge når alt kommer til alt, hvilket også må siges at være helt fair.

Eneste rigtige måde at gøre det på imo

@Tassadar

Uanset hvad I aftaler og hvad løsningen bliver, så skal du aldrig blande dig i, hvad din kæreste bruger penge på - det fører intet godt med sig!

Måske ville det være bedre, hvis du så det som en forsikring om forbrugsudligning. I aftaler et beløb, som I får udbetalt i lommepenge. Lige nu er det dig, der tjener mest og du bidrager derfor mest til fællesudgifterne. Men om 4 år når du er uheldig at blive fyret og ender 1-2 år på dagpenge, så er det pludselig din kæreste, der bidrager mest.

Prøv også at spørge dig selv om, hvilken glæde du har af at have penge stående på din konto, hvis din kæreste føler sig begrænset i sit forbrug. At hun skal sige nej til en bytur, et cafe besøg eller en shopping tur med tøserne. Hvor vigtigt er det for dig at have DINE penge stående på DIN konto, hvis det er situationen? Er det ikke bedre at have en glad kæreste?

Penge er ikke alt og hvis I bor godt/billigt og ud over det har en god økonomi (sådan tolker jeg dit indlæg og dine svar) og kæresten er hende du ser en fremtid med, så må du sgu lidt tættere på "all-in" og droppe den der tanke om "dit og mit" for med tiden, så bliver det meste altså "jeres".

Hjemme hos os deler vi alle fællesudgifter lige over, men sådan bliver det ikke ved med at være. Vi går over til fællesøkonomi, når vi enten køber nyt hus, får et barn eller noget der binder os endnu mere sammen. Det er noget, som vi har en klar aftale om. Vi tjener næsten det samme pt, så derfor ingen grund til at lave det store regnestykke for at fordele 500 kr.

Hvis den ene af os havde været studerende, så ville vi have kigget på hinanden og formentlig have fundet frem til, at den med pengene også skulle bære forholdsmæssigt mere af omkostningerne ved et fælles hjem osv.

Det er efter min mening helt naturligt, at samlevende sørger for hinanden. Når min kæreste køber kjoler mv. til sindssyge priser, så griner jeg bare og tænker mit. Det samme gør hun, når jeg køber mine vine. På sigt når vi får fællesøkonomi, så får vi "lommepenge" fra vores fællesøkonomi, så vi altid har penge at bruge, uden den anden part skal blande sig i, hvad de bliver brugt på.

Økonomi er ofte kilden til brud i forhold. Det vil vi aldrig lade komme i mellem os, da kærlighed er vigtigere end penge. (Det lød næsten for sukkersødt)! :-)

Økonomi er ofte kilden til brud i forhold. Det vil vi aldrig lade komme i mellem os, da kærlighed er vigtigere end penge. (Det lød næsten for sukkersødt)! :-)

Men er meget rigtigt!

Hjemme hos os, er det pt. mig der har fuldtidsjob (er færdiguddannet) og min kæreste der er på SU.

Sådan har det ikke altid været, og jeg vil mene, at fordelingen skal findes i historikken i jeres parforhold.

Jeg har været sammen med min kæreste i nu 8 år, og vi har hver især skiftevis haft flere penge end partneren, og den der har flest penge i den givne periode, giver lidt mere til fælleskassen.

Da jeg var på SU, og min kæreste havde fuldtidsjob betalte hun mere, og omvendt. Jeg kan ikke tælle på éen hånd, hvor mange gange jeg har overført skillinger til hende fordi hun var broke, og omvendt har hun gjort det samme mange gange til mig.

Hvis man skal opdele økonomi så strengt som at "vi SKAL betale halvdelen hver", når I har så forskellig indkomst, så er det imo noget galt med forholdet. I mine øjne er man som par et team, og der hjælper man selvfølgelig, hvis man har mulighed for det, og nej, her tænker jeg ikke på en fucking biograftur eller en pizza i ny og næ.

Jeg ville aldrig med god samvittighed kunne efterlade min kæreste med 300 kroner til forbrug en måned, hvis jeg selv havde 7k. Det er aldrig en mulighed. I det tilfælde ville jeg overføre 3k til hende, og hvis hun går død inden måneden er omme, og jeg selv har penge tilbage, så får hun mere. Omvendt gør hun det samme, hvis jeg er/var i hendes situation.

Jeg har heller ikke en opsparing selv. Den opsparing vi har, den har vi sammen, og der er det sgu også lige meget, om jeg eks.vis har lagt 15.000 ud af 25.000. Det er til fælles fornøjelser, og når alt kommer til alt, så er det bare penge.

Det er i hvert fald min holdning.

Jeg tror der er en del, der har misforstået situationen.

Min kæreste er ikke på røven. Jeg bruger ikke flere penge, nu hvor jeg har et arbejde. Ville synes det var underligt at min kærestes forbrug skulle skydes i vejret, mens mit eget forbliver på samme niveau.

De penge jeg tjener er ikke tiltænkt mig alene, men os begge. Jeg ser det som en opsparing vi kan bruge til at købe lejlighed etc. Når tiden kommer.

sinysnip skrev:
Et forhold, hvor den ene part skal udvise taknemmelighed, fordi anden part kommer og siger, JEG syntes du/vi har fortjent at komme på ferie/ud og spise osv. Det er et forhold, hvor den ene forlader den anden på et tidspunkt!
Det vil blive et forhold, på den enes præmisser. Hvilket er starten på enden af forholdet.

Hvis man har tanken, det her er kvinden/manden i mit liv, jeg vil blive gammel med dig, så burde hvem der tjener mest være rimeligt ligegyldigt! Da den part der tjener mest, får mest ud ad at gøre sin partner ligeværdig også i økonomisk forstand!

Aurvandil skrev:
Hvis jeg var i et forhold og hun var studerende, ville jeg kun finde det naturligt at betale lidt mere til huslejen end kæresten.


Faktisk synes jeg det er pinligt for dig at det er hende der efter et halvt år må bringe emnet op, og du ikke af dig selv har forslået at betale lidt mere allerede da du fik din første løn.

Ohep1 skrev:

Hin_Spage skrev:
Vedrørende emnet kan jeg tilslutte mig den ”gamle garde” med en betragtning a la ”os mod verden”. Parforholdet er én enhed, og indtægter tilfalder enheden. Oprettelse af konti mv. er teknik, hvor man finder en praktisk løsning.

Det spændende er så, når der skal træffes beslutning om brug af pengene. Hvad der er rigtig eller forkert brug af pengene, er vel meget individuelt, men den diskussion er umiddelbart den relevante. Uden at skulle lægge OP ord i munden, kunne man godt tolke indlægget således, at OP er mere bekymret for hvad pengene går til, end hvem der tjener dem. Sat på spidsen vil OP vel ikke sætte kæresten på gaden, hvis hun ikke tjente penge, men omvendt er det irriterende, hvis pengene – efter OP’s mening – bruges på noget ”forkert”.

Jeg synes, du rammer noget centralt her. Os mod verden som i formuefællesskab mens vi bor og lever sammen. Bliver vi uvenner og skal skilles så deler vi, som om vi havde skilsmissesæreje.

Og mht. forkert forbrug, der har jeg det bare sådan, at det ikke har noget som helst med penge at gøre. Hvis forbruget irriterer mig, så vil det gøre det, uanset hvem der betaler gildet. Jeg ville fx aldrig bo sammen med en kvindelig Frederik Fetterlein, bla. af den årsag. Hvis konen havde en interesse i strikketøj, cafebesøg, ridesport eller noget helt fjerde, så er det jo en del af hende, som jeg siger ja til, før vi flytter sammen. Det har imo ingenting med pengene at gøre. Det vil glæde eller irritere mig uanset.

rickrick skrev:
Prøv også at spørge dig selv om, hvilken glæde du har af at have penge stående på din konto, hvis din kæreste føler sig begrænset i sit forbrug. At hun skal sige nej til en bytur, et cafe besøg eller en shopping tur med tøserne. Hvor vigtigt er det for dig at have DINE penge stående på DIN konto, hvis det er situationen? Er det ikke bedre at have en glad kæreste?

Penge er ikke alt og hvis I bor godt/billigt og ud over det har en god økonomi (sådan tolker jeg dit indlæg og dine svar) og kæresten er hende du ser en fremtid med, så må du sgu lidt tættere på "all-in" og droppe den der tanke om "dit og mit" for med tiden, så bliver det meste altså "jeres".

+1000 :-)

Min kæreste tjener dobbelt så meget som mig, og jeg kunne aldrig finde på at bede hende om penge. Jeg forlanger så også at vi ikke sætter os dyrere boligmæssigt end at jeg stadig kan have en fin levestandard.

Jeg tjener pt. 31 klik om måneden, hvis det skulle komme op ift diskussionen.

peller skrev:
Min kæreste tjener dobbelt så meget som mig, og jeg kunne aldrig finde på at bede hende om penge. Jeg forlanger så også at vi ikke sætter os dyrere boligmæssigt end at jeg stadig kan have en fin levestandard.

Jeg tjener pt. 31 klik om måneden, hvis det skulle komme op ift diskussionen.

Der er også kæmpe forskel at tjene 31k end at ha en SU eller ?

Øhh, det synes jeg faktisk ikke!

Hvis man deler økonomi efter et system om at højeste indtægt betaler mest, eller desideret fælles økonomi, er det da ligemeget hvor meget disse indtægter er.

Hvis der skal være konsensus i denne tråd, må rigtig mange da mene at Pellers kæreste/kone burde betale klart mest til de fælles udgifter så den individuelle købekraft fordeles mere lige?

Brunen skrev:
Øhh, det synes jeg faktisk ikke!

Hvis man deler økonomi efter et system om at højeste indtægt betaler mest, eller desideret fælles økonomi, er det da ligemeget hvor meget disse indtægter er.

Hvis der skal være konsensus i denne tråd, må rigtig mange da mene at Pellers kæreste/kone burde betale klart mest til de fælles udgifter så den individuelle købekraft fordeles mere lige?

Hvis de tjener 90k om måneden, tror jeg ikke de behøver at diskuterer hvem der skal betale mest

Jeg er så ikke enig!

Enten mener man den med at dele efter et, højeste indtægt betaler mest af fælles udgifter, med kæreste/kone/mand eller også gør man ikke.

90k er da en flot samlet indtægt, men køber de hus, får bil, børn mm. er det vel ikke rimeligt at den ene har 15k til sig selv og den anden 4k
Feks??

Vores budgetkonto kræver feks lidt over 30k om måneden!

Først og fremmest er det lækkert, at vi kan have en så saglig diskussion på PN. Det har ikke været set længe.

Dernæst forstår jeg ikke et argument som nedenstående, som er blevet fremlagt fra flere forskellige sider:

Hvor vigtigt er det for dig at have DINE penge stående på DIN konto, hvis det er situationen? Er det ikke bedre at have en glad kæreste?

Nu skal jeg ikke tolke det, som fanden tolker biblen, men for mig ligger der en undertone af, at man skal betale sig for brok, og at kærestens velbefindende afhænger af hvor mange penge, man poster i hende? Det er for mig meget forkert.

Selvfølgelig skal det ikke være sådan, at den ene har 300 kroner og den anden har 7k til sig selv efter faste udgifter er betalt, men det er jo slet heller ikke OPs situation. Som jeg forstår det, så handler det om, at kærestens forbrug er steget markant, på trods af at deres situation ikke har ændret sig. Er det virkelig fair, at OP skal betale for dette?

Som jeg forstår det, så handler det om, at kærestens forbrug er steget markant, på trods af at deres situation ikke har ændret sig. Er det virkelig fair, at OP skal betale for dette?

Det er ikke et økonomisk problem! Det er et kæresteproblem, hvor de som par skal have defineret hvad deres penge skal bruges på!

sinysnip skrev:

Som jeg forstår det, så handler det om, at kærestens forbrug er steget markant, på trods af at deres situation ikke har ændret sig. Er det virkelig fair, at OP skal betale for dette?

Det er ikke et økonomisk problem! Det er et kæresteproblem, hvor de som par skal have defineret hvad deres penge skal bruges på!

Men det er vel også det, som tråden i bund og grund burde handle om, hvis folk havde forstået OP korrekt fra start?

Jeg ved ikke om jeg har forstået OP korrekt fra start.
Umiddelbart handler det vel om: Hvordan fordeler man den indkomst der kommer ind på matriklen?(her er der ret forskellige holdninger).
Men i det konkrete tilfælde, vil OP have en økonomisk løsning, på et kommunikativt/kæreste problem.

Det kan du have ret i :) Men det er muligvis derfor, at folk er så uenige.

Tassadar skrev:
Min kæreste er ikke på røven. Jeg bruger ikke flere penge, nu hvor jeg har et arbejde. Ville synes det var underligt at min kærestes forbrug skulle skydes i vejret, mens mit eget forbliver på samme niveau.

De penge jeg tjener er ikke tiltænkt mig alene, men os begge. Jeg ser det som en opsparing vi kan bruge til at købe lejlighed etc. Når tiden kommer.

Opsparing til større bolig er rigtig fint og kan gøre mange ting meget lettere på lidt længere sigt. Jeg synes ikke den prioritering kan kritiseres.

Men har du snakket med kæresten om projektet? Og lyttet til om hun også synes det er en god ide / kunne tænke sig noget større på længere sigt?

rickrick skrev:
Prøv også at spørge dig selv om, hvilken glæde du har af at have penge stående på din konto, hvis din kæreste føler sig begrænset i sit forbrug. At hun skal sige nej til en bytur, et cafe besøg eller en shopping tur med tøserne. Hvor vigtigt er det for dig at have DINE penge stående på DIN konto, hvis det er situationen? Er det ikke bedre at have en glad kæreste?

De fleste af os har vist som grundlæggende livsvilkår, at vi føler os begrænsede i vores forbrug. :)

sinysnip skrev:

Som jeg forstår det, så handler det om, at kærestens forbrug er steget markant, på trods af at deres situation ikke har ændret sig. Er det virkelig fair, at OP skal betale for dette?

Det er ikke et økonomisk problem! Det er et kæresteproblem, hvor de som par skal have defineret hvad deres penge skal bruges på!

Jeg vil ikke mene de skal definere hvad deres penge skal bruges til.
De skal udelukkende definere en rimelig fordeling af de faste udgifter, hvor OP mener at en 50/50 fordeling er rimelig.

Som jeg forstår OP, så står hans penge på egen konto, ligesom kærestens også står på hendes konto.
Sådan vil jeg også til enhver tid foretrække det, men jeg vil modsat OP gerne betale mere til de faste udgifter hvis jeg tjener mere.

Jeg synes at du har ret I det du skriver. Du har ret til at bede hende betale halvdelen af jeres fællesudgifter. Jeg kan dog også godt forstå din kæreste, at hun har et ønske om, at du kunne bidrage noget mere, men jeg synes ikke at hun kan gøre krav på noget.

Personligt er jeg gift på 4. år og vi har en datter på 6. Vi er begge i arbejde, hvor min kone tjener omkring 30K og jeg minimum det dobbelte og oftest lidt mere. Vi har ikke fællesøkonomi og har ikke ingen fælleskonto.

Alle fællesregninger bliver trukket fra min konto i alt 13K per måned. Min kone overfører fast 5K og jeg betaler resten.
Udover dette er vil jeg skyde på at jeg betaler for 70-80% af vores dagligvarer.
Vi har en lille bil som jeg har betalt og på 3 år har hun betalt for benzin 3 gange. Alle løbende biludgifter betaler jeg. Jeg bruger bilen på arbejde dagligt, men hun bruger den en gang i mellem i weekender, men har ellers glæde af den når vi har ferie og uden bil, ville vi ikke kunne få vores hverdag til at fungere med hentning af barn.
Jeg betaler de fleste gange når vi er ude og størstedelen når vi er på rejser. Vi har eksempelvist booket ferie til januar, hvor min kone betaler 13K og jeg resten (omkring 28K). Andre udgifter bliver løst uden de store diskusioner.
Vi har tidl. hvor hun var jobsøgende/studerende (uden dagpenge, men med SU + SU lån) hafte en fordeling der hed 3K/10K. Hun har en million opsparing fra et heldigt boligsalg. Mit ræsonoment dengang var at hun kunne tære på sin opsparing i stedet for at jeg skulle mindske min opsparingsmulighed i den periode. Det var ikke uden diskusion, men jeg stod på at jeg ikke ville betale det hele. Hvis hun havde været broke havde det været en anden situation.

Jeg synes at denne model passer fint for os. Jeg ønsker ikke at min kone skal blande sig i at jeg bruger penge på golf og golfudstyr. Omvendt ønsker jeg ikke at blande mig i hendes ugentlige café/restaurant besøg med sine veninder eller sidste års veninde tur til New York som nok ikke har været helt billig.

Min ønske er at spare op til udbetaling på bolig på et senere tidspunkt og jeg er overbevist om at hvis vi havde en fælleskonto ville (min kone) have et større forbrug end tilfældet er. Det er måske formynderisk, men jeg vil gerne råde over mine "egne" penge, men formålet er at bruge pengene på os begge to i form af bolig.

Jeg syns godt nok det er nogen underlige setup's i har mange af jer har!

JinXXX skrev:
Jeg syns godt nok det er nogen underlige setup's i har mange af jer har!

Er vel irrelevant hvis det virker for dem, er det da fantastisk ?
Hvis alle parforhold var ens ville det sgu da være kedeligt :)

Det er vel værd at notere at det burde være et midlertidigt setup, da kæresten kun er studerende lidt endnu. Dog kan jeg ikke helt se hvorfor hendes forbrug skulle ændre sig markant nu; det har vel kørt rundt de sidste par år? I så fald handler det mest om at hun gerne vil nyde lidt af hvordan det er at have en smule luft i forbrugsbudgettet? Og det er der måske heller ikke noget galt i, da det må være forventeligt at det udjævnes relativt meget over længere tid.

Hele problematikken synes jeg ellers er ret interessant, og egentlig kun relevant hvis man har markante indtægtsforskelle og forskellige indstillinger til hvorledes ens indtægt skal forbruges. Hvis den ene part står for 75% af indtægten, så må denne part gøre op med sig selv hvilket "niveau" man vil leve på: skal det være hus/lejlighed der passer til samlet indtægtsniveau, eller noget der ville kunne betales for et budget der er halvt så stort. Og det må man så tage stilling til i forhold til bil, ferier osv.

I øvrigt tror jeg også at der er et element af kritisk indtægtsmasse. Hvis den ene part tjener 75% af potten, men den anden part også tjener godt i absolutte tal, så bør der være så meget råderum at det nærmer sig en filosofisk diskussion. Men hvis den ene part er på SU el.lign., jamen så er der en kæmpe forskel i hvordan man kan leve til dagligdag, og jeg kan let forestille mig at det ville være lidt svært at forholde sig til for begge parter.

Personligt kan jeg ikke forestille mig at fællesøkonomi er noget for mig, og det er min partner (gennem en del år) også 100% indstillet på. Hvis indtægtsomstændighederne ændrer sig markant, jamen så er det da helt naturligt at man støtter hinanden - men så længe begge er ok, så vil jeg nu gerne have lov til at bestemme hvad min indtægt skal bruges til.

nothing878 skrev:
Først og fremmest er det lækkert, at vi kan have en så saglig diskussion på PN. Det har ikke været set længe.

Dernæst forstår jeg ikke et argument som nedenstående, som er blevet fremlagt fra flere forskellige sider:

Hvor vigtigt er det for dig at have DINE penge stående på DIN konto, hvis det er situationen? Er det ikke bedre at have en glad kæreste?

Nu skal jeg ikke tolke det, som fanden tolker biblen, men for mig ligger der en undertone af, at man skal betale sig for brok, og at kærestens velbefindende afhænger af hvor mange penge, man poster i hende? Det er for mig meget forkert.

Jeg synes du er way off her! Hjemme hos os hiver jeg rundt regnet 8.000 mere ind om måneden efter skat. Al vores indkomst minus 8 tusind går til faste udgifter og så en ordentlig omgang gældsafvikling (så vi om 3 år har 50%-60% belåning af vores hus og intet andet, i parentes skal nævnes at vi har investret ca. 1 mio. i vores hus).

Det betyder, at hvis vi delte de fælles udgifter, så ville jeg når alt var betalt have 8 tusind at more mig for om måneden, mens min kone ville have nul. Mit forbrug er sådan ca. på 3-4 tusind, der dækker tøj, en tur i byen med drengene og andet i den stil. Det vil sige, at kørte vi 50/50 ville min konto vokse med 4-5 tusind om måneden og samtidig ville min kone skulle leve på en sten. Min nytte af de 4-5 tusind kroner er ca. nul, mens min kones nytte af dem er meget stor, da hun så også kan få lov til at shoppe eller gå ud med veninderne.

I min verden har det intet med et "hold kæft bolche" eller "undgå brok" at gøre. Det er bare almindelig anstændighed, da jeg tilfældigvis tjener lidt mere end hende og vi har valgt at fokusere så meget på afvikling af gæld.

Desuden ved jeg også, at vores løngab over tid vil blive endnu større - ikke mindst fordi hun tog hovedparten af vores barsel første gang - og vil tage hovedparten af barslen igen anden gang. Det betyder altså noget for ens lønudvikling (hvad enten man kan lide det eller ej). Skulle den ekstra indtægt så også bare gå til mig på trods af, at det er en prioritering vi som familie har valgt?

Jeg har en ven med fast arbejde og hans kæreste læser. Han betaler 2/3 og hun betaler den sidste 1/3. Vil sige bil, indskud, mad, husleje. Han sidder så og glæder sig til hun er færdig, for så det hende der skal betale mere da hun vil få en større løn end han gør.

Var målløs da jeg hørte det.

Ved mig betaler vi lige over, om den ene så få udbetalt 40.000kr og den anden er på SU
Altså alle de faste udgifter.

Så synes du skal sætte hende i arbejde ved siden af SU.

At du så vil skifte den lille peugeut 107 ud med en Mercedes, ja den kan hun så ikke hænge på.
Men generelt husleje, forsikringer osv dem splitter vi her. :)

Kamstrup skrev:
Jeg har en ven med fast arbejde og hans kæreste læser. Han betaler 2/3 og hun betaler den sidste 1/3. Vil sige bil, indskud, mad, husleje. Han sidder så og glæder sig til hun er færdig, for så det hende der skal betale mere da hun vil få en større løn end han gør.

Var målløs da jeg hørte det.

Ved mig betaler vi lige over, om den ene så få udbetalt 40.000kr og den anden er på SU
Altså alle de faste udgifter.

Så synes du skal sætte hende i arbejde ved siden af SU.

At du så vil skifte den lille peugeut 107 ud med en Mercedes, ja den kan hun så ikke hænge på.
Men generelt husleje, forsikringer osv dem splitter vi her. :)

Synes det lyder voldsomt at du er "målløs" over det.

Udover det, så forstår jeg ikke hvordan du kan have det helt fint med dig selv over at dig og kæresten betaler det samme hvis der er så drastisk forskel som du bruger i dit eksempel.

Jeg ville aldrig smide ekstra penge efter fællesudgifter fordi at det blev krævet af mig, men jeg ville fandme have det dårligt med mig selv hvis jeg var ude og hygge mig for 15-20k hver evig eneste måned hvis min kæreste("Som jeg elsker") skrabede bunden der hjemme på SU og havde 1-2k at hygge sig for i måneden.

Men sådan er vi vel så forskellige :)..

Kamstrup skrev:
Jeg har en ven med fast arbejde og hans kæreste læser. Han betaler 2/3 og hun betaler den sidste 1/3. Vil sige bil, indskud, mad, husleje. Han sidder så og glæder sig til hun er færdig, for så det hende der skal betale mere da hun vil få en større løn end han gør.

Var målløs da jeg hørte det.

Ved mig betaler vi lige over, om den ene så få udbetalt 40.000kr og den anden er på SU
Altså alle de faste udgifter.

Så synes du skal sætte hende i arbejde ved siden af SU.

At du så vil skifte den lille peugeut 107 ud med en Mercedes, ja den kan hun så ikke hænge på.
Men generelt husleje, forsikringer osv dem splitter vi her. :)

wtf "sætte hende i arbejde"

Du er ikke hendes chef, fordi du tjener mere end hende. Sådan fungerer et sundt forhold ikke.

Ligesom Mrcharming forstår jeg slet ikke, hvordan man kan leve med sig selv, hvis man tjener 5 gange så meget som sin kæreste og betaler samme beløb til udgifter.

Hm.. unormalt at sige tak for mad?
Siger tak for mad til kantinemutteren hver eneste dag!

Hvilket har medført at hun har prøvet at hooke mig op med datteren :) Har dog ikke samlet handsken op :/

Jeg har lige slettet anmeldte indlæg og indlæg med citat af det anmeldte.

Folks etnicitet og religiøse overbevisning er ikke umiddelbart relevante i denne diskussion.

Forstår simpelt hen ikke hvad relevans det har, hvem der der tjener hvad, når man er i et forhold. Når man er sammen med den man ønsker at dele livet med, er man et HOLD, og det der betyder noget her er vel at den samlede udgift ikke er større end den samlede indtægt.

At de enkelte individer i et sådant forhold har forskellige ønsker og behov er lige så naturligt. Som et banalt eksempel kan jeg nævne sko. Jeg er typen der elsker at mine fødder har det godt, mens konen nok i højere grad finder værdi i 'at være smart'. Resultatet er at jeg mere eller mindre kun bruger et par sko, mens konen (i min optik) nok har en del flere end der strengt nødvendigt.

Så længe der er penge nok - og plads på skohylden til mit par - blander jeg mig ikke i hvor mange sko hun køber eller hvad de koster.

På samme måde er der jo nok også områder hvor jeg bruger penge som konen ikke umiddelbart har forståelse for - Poker fx. :)

At bruge sin tid og ressourcer på at regne på, hvem der er foran eller bagefter i "det samlede regnskab", og hvem der har mest ret til at bruge af rullen til personlige behov er efter min mening ikke bare spild af liv, men også den sikre vej til skilsmisse. Har man sådanne tanker skulle man måske istedet overveje om man er sammen med den rette.

Hvis der ikke er indtægter nok må man selvfølgelig diskutere hvor der kan spares, men at tro at den enkeltes indtægtstørrelse er et værdifuldt argument i den diskussion er i min bog et klart signal på at man IKKE er et hold, med deraf følgende konsekvens.

I et sundt parforhold er man lige uanset indtægt. As simple as that!

Kamstrup skrev:
Jeg har en ven med fast arbejde og hans kæreste læser. Han betaler 2/3 og hun betaler den sidste 1/3. Vil sige bil, indskud, mad, husleje. Han sidder så og glæder sig til hun er færdig, for så det hende der skal betale mere da hun vil få en større løn end han gør.

Var målløs da jeg hørte det.

Ved mig betaler vi lige over, om den ene så få udbetalt 40.000kr og den anden er på SU
Altså alle de faste udgifter.

Så synes du skal sætte hende i arbejde ved siden af SU.

At du så vil skifte den lille peugeut 107 ud med en Mercedes, ja den kan hun så ikke hænge på.
Men generelt husleje, forsikringer osv dem splitter vi her. :)

Man kunne næsten håbe din kæreste vinder 7 millioner i lotto og du samtidig røg på dagpenge en tur….

rickrick skrev:

nothing878 skrev:
Først og fremmest er det lækkert, at vi kan have en så saglig diskussion på PN. Det har ikke været set længe.

Dernæst forstår jeg ikke et argument som nedenstående, som er blevet fremlagt fra flere forskellige sider:

Hvor vigtigt er det for dig at have DINE penge stående på DIN konto, hvis det er situationen? Er det ikke bedre at have en glad kæreste?

Nu skal jeg ikke tolke det, som fanden tolker biblen, men for mig ligger der en undertone af, at man skal betale sig for brok, og at kærestens velbefindende afhænger af hvor mange penge, man poster i hende? Det er for mig meget forkert.

Jeg synes du er way off her! Hjemme hos os hiver jeg rundt regnet 8.000 mere ind om måneden efter skat. Al vores indkomst minus 8 tusind går til faste udgifter og så en ordentlig omgang gældsafvikling (så vi om 3 år har 50%-60% belåning af vores hus og intet andet, i parentes skal nævnes at vi har investret ca. 1 mio. i vores hus).

Det betyder, at hvis vi delte de fælles udgifter, så ville jeg når alt var betalt have 8 tusind at more mig for om måneden, mens min kone ville have nul. Mit forbrug er sådan ca. på 3-4 tusind, der dækker tøj, en tur i byen med drengene og andet i den stil. Det vil sige, at kørte vi 50/50 ville min konto vokse med 4-5 tusind om måneden og samtidig ville min kone skulle leve på en sten. Min nytte af de 4-5 tusind kroner er ca. nul, mens min kones nytte af dem er meget stor, da hun så også kan få lov til at shoppe eller gå ud med veninderne.

I min verden har det intet med et "hold kæft bolche" eller "undgå brok" at gøre. Det er bare almindelig anstændighed, da jeg tilfældigvis tjener lidt mere end hende og vi har valgt at fokusere så meget på afvikling af gæld.

Desuden ved jeg også, at vores løngab over tid vil blive endnu større - ikke mindst fordi hun tog hovedparten af vores barsel første gang - og vil tage hovedparten af barslen igen anden gang. Det betyder altså noget for ens lønudvikling (hvad enten man kan lide det eller ej). Skulle den ekstra indtægt så også bare gå til mig på trods af, at det er en prioritering vi som familie har valgt?

Som jeg også skrev, så skal det selvfølgelig aldrig være sådan, at den ene part ikke har penge tilovers, mens den anden har masser. Jeres situation er også, at I sidder for dyrt i forhold til at have muligheden for at dele lige over. Det er jo et valg, I har taget, hvilket er ganske normalt og selvfølgelig helt fair.

At jeg tog dit indlæg var en ren tilfældighed. Det jeg vil hen til, er situationen hvor den part med lavest indkomst har et overforbrug, og at parten med den højere indkomst hellere betaler end tager kampen. Jeg er udmærket klar over, at det ikke er sort/hvidt, og at folk muligvis har udtrykt sig forkert. Jeg er også klar over, at nogle hellere end gerne vil lade kæresten have dette forbrug, hvilket selvfølgelig er deres egen sag. Problemet opstår, når fx OP ikke føler, at det er hans opgave at dække et overforbrug.

lekkim0610 skrev:

Kamstrup skrev:
Jeg har en ven med fast arbejde og hans kæreste læser. Han betaler 2/3 og hun betaler den sidste 1/3. Vil sige bil, indskud, mad, husleje. Han sidder så og glæder sig til hun er færdig, for så det hende der skal betale mere da hun vil få en større løn end han gør.

Var målløs da jeg hørte det.

Ved mig betaler vi lige over, om den ene så få udbetalt 40.000kr og den anden er på SU
Altså alle de faste udgifter.

Så synes du skal sætte hende i arbejde ved siden af SU.

At du så vil skifte den lille peugeut 107 ud med en Mercedes, ja den kan hun så ikke hænge på.
Men generelt husleje, forsikringer osv dem splitter vi her. :)

Man kunne næsten håbe din kæreste vinder 7 millioner i lotto og du samtidig røg på dagpenge en tur….

Det er da kun godt for hende hvis hun gjorde det, men ville da aldrig blive mine penge..

Nu er det mig der er på SU i forholdet ;) og dagpenge kommer jeg aldrig på da jeg har den tilgang at jeg vil hellere arbejde i en Netto som flaske dreng end at sidde på sin flade og prøve at finde drømmejobbet i 2 år.. Arbejde er der nok af

Mrcharming skrev:

Kamstrup skrev:
Jeg har en ven med fast arbejde og hans kæreste læser. Han betaler 2/3 og hun betaler den sidste 1/3. Vil sige bil, indskud, mad, husleje. Han sidder så og glæder sig til hun er færdig, for så det hende der skal betale mere da hun vil få en større løn end han gør.

Var målløs da jeg hørte det.

Ved mig betaler vi lige over, om den ene så få udbetalt 40.000kr og den anden er på SU
Altså alle de faste udgifter.

Så synes du skal sætte hende i arbejde ved siden af SU.

At du så vil skifte den lille peugeut 107 ud med en Mercedes, ja den kan hun så ikke hænge på.
Men generelt husleje, forsikringer osv dem splitter vi her. :)

Synes det lyder voldsomt at du er "målløs" over det.

Udover det, så forstår jeg ikke hvordan du kan have det helt fint med dig selv over at dig og kæresten betaler det samme hvis der er så drastisk forskel som du bruger i dit eksempel.

Jeg ville aldrig smide ekstra penge efter fællesudgifter fordi at det blev krævet af mig, men jeg ville fandme have det dårligt med mig selv hvis jeg var ude og hygge mig for 15-20k hver evig eneste måned hvis min kæreste("Som jeg elsker") skrabede bunden der hjemme på SU og havde 1-2k at hygge sig for i måneden.

Men sådan er vi vel så forskellige :)..

Det er vi ja, men kan godt følge dig.. Men at jeg har valgt at læse videre kan jeg umuligt forvente min kæreste skal betale min andel. Om hun så fik udbetalt 60.000kr ville jeg da stadig skulle betale halv husleje, forsikringer osv..


Kan være jeg ser tingene anderledes når jeg engang kommer i en anden situation (gift, børn), men lige nu arbejder jeg hårdt ved siden af SU for at få min "luksus" :)

Ville da kakke helt over hvis hun betalte alting og jeg bare skulle sætte på min flade der hjemme og betale 1500kr i faste udgifte..

Sat på spidsen:
Du ender med at tjene boxen efter endt uddannelse og bliver millionær, og din kæreste beslutter sig for at læse videre på SU og får ikke tid til studiejob.

Så skal I ud at finde en bolig der matcher at hun kan betale halvdelen med sin SU?

Du bliver mangemillionær i en 1-værelses delelejlighed.
Lyder lidt trist :)

Jeg tror mange af de forskellige holdninger til opdeling. Kommer MEGET an på "hvor" man er i sit liv.
Jeg er selv en "sat" mand der har fundet "kvinden i mit liv". Hvilket gør det helt naturligt at vi sammen fordeler vores samlede indkomst, som det passer os bedst. På trods af at jeg tjener markant mere.
I vores forhold ville det ALDRIG komme til en diskussion om fordelingen af penge, hvis hun endte på dagpenge, eller hvis jeg pludselig gik på en uddannelse.

Men tror, der er forskel når man er ung, når man måske stadig er usikker på:
Er det her hende/ham?
På et tidspunkt kan man være så heldig, at perspektivet helt naturligt går fra mit og dit, til vores!