Hey PN'ere
I plejer gerne at have temmelig meget styr på alt, hvad guderne gerne vil vide. Derfor kommer jeg nu også til jer for at vende min nuværende situation på arbejdsmarkedet.
Den korte indledning er, at jeg kører på min 18. måned i dagpengesystemet. Færdiguddannet sidste februar, og jeg er i øjeblikket ansat i løntilskud i en mellemstor privat virksomhed. Ultimo september udløber min løntilskudskontrakt, og derfor står jeg i teorien tilbage med få måneder af min dagpengeperiode. Det skal siges, at det går godt på min nuværende arbejdsplads, og at jeg helt bestemt har kørt mig selv i stilling til et fast job (med mindre de krejler mig til uendelighed).
Jeg sætter scenen:
Med under to måneder tilbage af mit halve år i løntilskud er det allerede en del af min masterplan, at jeg skal til at presse mine chefer på for at give mig en fast kontrakt. Alternativt skal jeg nemlig give fuld gas på jobsøgningen.
Jeg gør det godt på min pind. Jeg lægger MANGE kræfter i mit arbejde, og jeg føler ærligt talt, at der bliver sat stor pris på mit bidrag. Jeg føler egentlig selv, at den er hjemme. Så langt så godt.
Men for halvanden uge siden ringede min telefon. Det var en chef i en virksomhed, hvor jeg søgte job for efterhånden 7-8 måneder siden. De har gemt min ansøgning, og nu vil de have mig ind til en samtale, fordi der er et åbent vikariat på tre måneder med henblik på eventuelt forlængelse/fastansættelse.
To informationer:
1. Mit nuværende job er ikke mit drømmejob, overhovedet. Men det er sjovt, og jeg lærer sindssygt meget af det. Dog bruger jeg ikke specifikt mange af mine faglige kompetencer dagligt. Historien bag er længere, så den dropper jeg. Jobbet er interessant for mig, men driver mig lidt i en anden retning, end jeg havde tænkt på forhånd. Ikke nødvendigvis skidt, men bare en anden vej.
2. Det "tilbudte" job er for mig at se noget af det tætteste, jeg kan komme et springbræt i den retning, jeg gerne vil gå - karrierewise. Ikke et drømmejob, slet ikke, men langt mere i den retning, jeg oprindeligt gerne ville.
Vikariatet af tre måneder er ikke just en drøm, men en vikariat kan jo føre til et nyt, som kan føre til et barselsvikariat, som kan føre til en fastansættelse ... osv.
Mine nuværende chancer for at blive fastansat:
- Jeg mener helt klart, at jeg står med fornemme odds ift. en fastansættelse nuværende sted. Det, der kan tilte mulighederne lidt, er, at jeg helst vil kræve en forholdsvis betydelig forbedring af den nuværende kontrakt.
Nu er mit spørgsmål til PN: Hvad er mine muligheder?
Som jeg ser det, findes følgende tre scenarier.
Scenarie A: Jeg afventer samtalen hos mediet, der har kaldt mig ind. Når jeg får et svar, går jeg videre i teksten. Alt efter, hvad de siger, og om de tilbyder mig noget, kan jeg bruge det til forhandlinger med nuværende sted ift. fastansættelse. Herefter kan jeg beslutte mig.
Scenarie B: Jeg udnytter "interessen" til at holde et møde med mine chefer, hvor jeg siger, at jeg er blevet tilbudt et job andetsteds, og at jeg gerne vil "spille med åbne kort". Jeg har ... lad os sige en uge ... til at give mit svar til det andet medie, så den tid har de til at blive enige med mig. Om alt går godt snapper nuværende sted, og jeg sikrer mig en kontrakt, som jeg vil have den - og ikke mindst et fast job.
Scenarie C: Jeg spiller med helt åbne kort. Jeg fortæller mine chefer, at jeg er blevet kaldt til en jobsamtale andetsted. Da jeg er i løntilskud siger jeg, at "den tager jeg selvfølgelig til, for jeg er jo nødt til at tænke på mine jobmuligheder og fremtid og karriere."
Det skal siges, at jeg står i en situation, hvor jeg er ret desperat efter at sikre mig et fast job. Det skal samtidig siges, at mine nuværende chefer er "krejlertyperne". De udnytter, hvor de kan komme til det :)
Er der andre forslag til, hvordan jeg kan tackle situationen? Og er der en holdning til de forskellige scenarier?
Jeg vil gerne sætte flere ord på mine scenarier, men jeg kunne egentlig godt tænke mig et par holdninger, før jeg giver mig i kast med at præge scenarierne med plusser, minusser osv.
Et fast job er af høj prioritet, men det er klart, at et vikariat med store muligheder i sig også er tæt på nuts.
Alle tips er kærkomne :) Vh
Jobvalg: Kan jeg udnytte situationen?
Nu kender jeg selvfølgelig intet til din risikoaversion, men husk dog på at græsset ofte kan virke grønnere på den anden side.
Jeg havde personligt nok valgt Scenarie A.
Når det virker som dit drømmejob, vil der vel være stor chance for at det arbejde du lægger i det er nok til at virksomheden vil fastansætte dig. De må alt andet lige havde set noget de kunne lide ved dine kompetencer siden de har gemt din jobansøgning.
Hvis det er et job der i dine øjne er mere værd for dig, så klarer du dig sikkert også rimelig godt i det arbejde (og evt. videre avancement), hvis du har klaret dit nuværende job som du ikke mener du er ligeså kvalificeret til.
Hvis du så ikke skulle få jobbet efter vikariatet er det vel en mulighed at prøve at søge tilbage til det andet arbejde, hvis de virkelig mener at du er et aktiv for virksomheden.
Livet er for kort til at lave noget i 8 timer om dagen man i bund og grund ikke gider.
Jeg ville undersøge dine jobmuligheder for dit drømme job i de næste par år hvis du mangler fast økonomi lige nu er det godt med det nye job, hvis de vil give dig en garanti, men omvendt hvis der bare kommer flere i dit erhverv ville det være smart at prøve med det samme.
Hvis jeg havde et drømme job ville jeg gå efter det uanset hvad. Vil sige at nogle af de meste fuldkomne mennesker jeg har mødt har lavet noget de elsker.
Du skal gå efter det som kan sende dig i retning af det du vil lave. Imo ingen grund til at hakke igennem 8-10 timer hver dag, uden der er nogle udsigter. Det virker som om den virksomhed der har kontaktet dig, kan skubbe dig i den rigtige retning, også selvom det kun er 3 mdr. Giv det en chance, og giv den en kæmpe skalle i de 3 mdr hvis du kan lande det vikariat.
Som de andre. Som nyuddannet er du nok rimelig ung. Lad være med at gå efter det sikre kedelige valg, når nu har chancen for noget bedre.
Dit nuværende job har givet dig en post på cv'et, som du måske kan udnytte i fremtiden. Men kom videre...
Jeg ville helt klart tage mulighed A. For du tilbudt et job der, så står du jo med de bedste kort på hånden i forhold til dit nuværende "job". Det der med at spille med åbne kort er da fint men kan også give bagslag....
Mulighed C.
Din "markedsværdi" stiger pludseligt drastisk, hvilket kun er positivt. Derudover giver du nuværende arbejdsgiver tid og mulighed for at finde plads/løn til dig.
scenarie A
selvom du står med en samtale, er der ingen garantier for job. Når du så i givet fald får et tilbud om job fra den anden virksomhed, så overvej fordele / ulemper.
derudover er det selvfølgelig også naturligt at presse lidt på i nuværende situation for at din nuværende arb giver også giver dig en fast kontrakt. Det vil også kunne presse den nye arb giver til at skifte vikariat ud med et fast job.
Det er altid nemmere at forhandle når du har konkrete tilbud - også ifht din egen risikoaversion og mulighed for at spille hardball overfor arbejdsgiver.
Jeg vil gerne lige takke for de svar, der indtil videre er kommet.
Jeg kommer selv med lidt flere tanker senere på dagen. Men må hellere lade være med at bruge arbejdstiden på det :-)
Kom endelig med flere inputs i mellemtiden.
Jeg kan lige nævne som bonusinfo, at stedet, der har kaldt mig ind til samtale, står mit i et ansættelsesstop. Derfor er situationen umiddelbart den, at jeg ikke vil få mulighed for fastansættelse, med mindre tingene flasker sig.
En anden ting er, at jeg vil være nødsaget til at give et meget hurtigt svar, hvis jeg bliver tilbudt vikariatet. Jeg skal mere eller mindre kunne skifte i løbet af en uge. Det er nemt nok i forhold til et løntilskudsjob, hvor man har mulighed for at skifte til et 'rigtigt' job med en dags varsel. Det er til gengæld ikke nemt i forhold til at skulle drage i forhandlinger med nuværende arbejdsgiver, hvis den del også skal indlemmes.
Som jeg ser det, er det store problem med Scenarie A, at jeg fuldstændig mister såkaldt 'momentum', hvis jeg ikke bliver tilbudt vikariatet. I tilfælde af, jeg ikke får tilbuddet, kan jeg så gå til nuværende arbejdsgiver og sige, at jeg gerne vil til at snakke fremtid, fordi jeg efterhånden er nødt til at satse hårdhændet på ansøgninger, hvis der ikke kommer et svar.
Scenarie B får mig muligvis til at virke som et halvdårligt menneske, men ikke desto mindre var det løsningen, som faldt mig først ind. Men for mig at se kan den metode primært bruges i forhold til at presse nuværende arbejdsgiver til at tage hurtig stilling og måske endda imødekomme mine krav. Jeg er klar over, at der skal trædes noget varsomt med den model, men jeg tror, den ville kunne give et hurtigt resultat.
C'eren er jeg mere i tvivl om. Hvordan reagerer ens arbejdsgiver, hvis man siger, at man har en jobsamtale andetsteds? Jeg kan svært ved at vurdere det. Den gode reaktion vil være, at de indser, at min periode snart udløber, og at de må reagere for at holde på mig. Bagslagsreaktionen er, hvis de så tænker, at man ikke viser loyalitet - eller hvad ved jeg. Har nogen haft erfaring med en model a la C?
Det skal også siges, at nuværende arbejdsgiver står i en situation, hvor der er den del ind- og udskiftninger, og der kommer muligvis flere på jobpunkter, der ikke relaterer til mit, i den kommende tid. Derfor kan det være god timing af gå ud nu for at starte forhandlinger op.
Samtidig skal det måske nævnes, at vedkommende, som jeg varetager en stor del af min nuværende jobrolle for, snart vender tilbage. Derfor bliver mit virke i organisationen anderledes fra om en måneds tid, hvor de ikke vil på samme måde vil være dybt afhængige af mig (for det er de lige nu qua kollegas sygemelding).
Jeg må konstatere, at jeg vil have sat en form for forhandlinger i gang hurtigst muligt, men det er metoden, der starter forhandlingerne, jeg ikke helt kan vurdere :-)
Umiddelbart lyder det som om du ikke selv rigtig tror på fastansættelse i din nuværende stilling.....så hvorfor ikke tage chancen for det du gerne vil ?
Ville heller ikke være bange for at nævne at man skal til jobsamtale, er det iøvrigt ikke en pligt at man er jobsøgende mens man er i løntilskud, og kan heller ikke se det skulle være et minus i forhold til fastansættelse, der hvor du er nu, tværtimod vil jeg mene det netop lægger op til et udspil fra dem, om de har planer med dig.
Er godt nok ikke så meget inde i reglerne længere, men ved vikariat med "rigtig" løn, ja så skubber du da i det mindste dagpengeperioden lidt længere frem i tiden...
mener ikke man udskyder dagpengeperioden ved job i løntilskud...correct me if wrong.
PS : har selv fået job, hvor jeg sagde ja til vikariat, men hvor jeg hele perioden "pressede" på, om der var chancer for fastansættelse, da jeg ellers ville være mere aktiv i min jobansøgning andre steder.
Fast ansættelse og muligheden for at optjene til en ny dagpengeperiode må næsten være første prioritet, som arbejdsmarkedet er fortiden. Det med at gamble og satse på det man brænder for lyder flot, men med risiko for at miste rettigheden til dagpenge må fastansættelse have første prioritet. OP lyder til at være relativt ung og har derfor rigeligt med tid til at finde/skifte til sit drømmejob, når sikkerhedsnettet igen er spændt helt ud i form af en ny dagpengeperiode. Der er trods alt en økonomisk forskel på dagpenge og kontanthjælp.
Min fremgangsmåde vil være noget i stil med: Du tager en snak med din nuværende chef og finder ud af hvad planer han har for din fremtid i firmaet. Efter 4 måneders ansættelse/jobtilskud bør din nuværende chef have dannet sig et klart billede af din personlighed og arbejdsindsats. Sidder han og fedter med kortene og vil trække tiden 2 måneder mere ville jeg skifte til taktik C. Fortælle ham at du er blevet kontaktet og tilbudt en jobsamtale af et firma du søgte en stilling hos for 7-8 måneder siden.
Tak for de yderligere kommentarer.
Ja, 27 år ung/gammel og stadig på vej til at finde en plads på arbejdsmarkedet for alvor.
@Hawkeye - jeg mener helt bestemt, at du har nogle væsentlige pointer, som også indgår stærkt i mine overvejelser. Detaljen med, at jeg er i løntilskud og derfor søger mindst et job om ugen, gør jo også, at jeg godt kan gå til arbejdsgiver og tale med åbne kort. "Hør her, jeg er blevet kaldt til samtale, der er faktisk rift om mig, så det er nu, I skal til at handle"-kortet.
Til flere, hvis det har været uklart: Jeg er i vældigt interesseret i at blive fastansat i min nuværende stilling. Som nævnt er det ingen drømmestilling, men jeg har det fortrinligt i jobbet, og jeg er faktisk blevet MEGET glad for det. Dermed skal det dog stadig understreges, at det driver mig i en lidt anderledes retning, end det egentlig er meningen, min karriere skal gå. Derfor måske fornemmelsen af, at jeg ikke har specielt meget lyst til det. Jeg har super meget lyst til det, men mine overvejelser går på, om jeg skal springe ud i et vikariat af måske kun tre måneder, hvis jeg har på den "sikre" side har muligheden for en fastansættelse.
@aLETman - jeg er fuldstændig enig i, at jeg er nødt til at overveje mulighederne i forhold til dagpenge. En ny dagpengeperiode bør bestemt prioriteres til et vist punkt, når det drejer sig om det nuværende arbejdsmarked.
Din fremgangsmåde virker fornuftig, og den er bestemt værd at overveje. Det må så blive Scenarie D: At jeg går til chef for at høre, hvad planerne er. Hvis han fedtspiller, fortæller jeg, at skal til en anden samtale - og så presses han den vej rundt.
Jeg synes også selv, at C'eren er en fin mulighed. Men der, hvor jeg tøver, er i forbindelse med, at jeg ikke er klar over, hvordan jeg helt præcis vil reagere, hvis jeg bliver tilbudt vikariatet. Hvis mulighederne er store for, at jeg kan blive forlænget i vikariat + så kommer der en på barsel + så går en fra sit job, og så er der en ledig plads - ja, så vil jeg måske være træt af, jeg ikke greb chancen.
Og det jeg "frygter" (i gåseøjne, for det er jo mega luksusproblem i det utrolige tilfælde, at det skulle flaske sig sådan) er, at jeg går frem med Scenarie C, og at min nuværende chef reagerer ved stort set prompte at stikke mig en kontrakt, som jeg gerne vil have. Så kan jeg jo ikke fedtspille og lige afvente, hvad samtalen hos modparten fører med sig. Og så udelukker jeg - måske - et job i den "rigtige" retning.
Et andet minus ved C kan være, at jeg allerede får forhandlet nuværende stilling til en fastansættelse, før jeg potentielt bliver tilbudt et job andetsteds. Det kan give mig et minus på momentumsiden, fordi det er alt andet lige er nemmere at presse på kontraktmæssigt, hvis man er så heldig at stå med et andet tilbud i den anden hånd.
Læg dog kortene på bordet. En god/oprigtig arbejdsgiver, kan godt lide medarbejdere der har egne holdninger! :-)
Personligt havde jeg nok stilet efter et fast job, og en fast indtægt først og fremmest. Fra og have en fast indkomst og et fast arbejde, er det altid lettere at finde et nyt job! Det giver også mere ro i tilværelsen, velvidende at der rent faktisk går løn ind på kontoen i den kommende måned. :-)
Men ja, livet er for kort til at bruge 8-9 timer på noget hver dag, du egentlig ikke gider... Alternativet hedder jobsøgning og afslapning? Er det ikke rare at have noget at stå op til? :)
Held og lykke dude!
Nu ved jeg ikke hvilken branche du er i. Men der er højst sandsynligt noget indlæring i forbindelse med en nyansættelse af en nyuddannet hvorfor det nok er begrænset, hvad de kan bruge dig til i 3 måneder. Mon ikke de rent faktisk bruger flere penge på at oplære dig set over de 3 måneder, end du tjener tilbage til dem. Derfor vil jeg mene, at der er stor sandsynlighed for fastsættelse, hvis du gør det godt. Det kan du evt også spørge ind til til samtalen. Sig til dem, at du rigtig gerne vil arbejde for dem, men at du ikke vil opgive en fastansættelse for et 3 månedersvikariat.
Igen... Det kommer nok også meget an på den branche du er i.
Jeg kan sige så meget, at det er kommunikation og journalistik. Er uddannet journalist. I øjeblikket laver jeg kommunikation, det 'tilbudte' job er som decideret journalist.
Skæbnen vil, at jeg endnu ikke har handlet på det. I morgen skal jeg til samtale, men jeg har haft så latterligt travlt på nuværende arbejde, at det har været intet mindre end komplet umuligt at finde tid til en drøftelse af fremtiden. Til gengæld har jeg ved et strategimøde fået et meget klart vink med en vognstang om, at de gerne fastansætter mig.
Jeg vil egentlig gå så langt som til at sige, at jeg er 99 procent sikker på en fastansættelse, med mindre de ikke vil leve op til mine lønkrav, that is.
Tak for rådene. Er stadig i det uvisse dog :)
Jeg ville vente med at spille kortene til jeg havde et konkret kontraktudkast fra den nye virksomhed. Så længe du intet reelt har, er det det bare en "tom" trussel, og fører kontakten til den nye virksomhed i sidste ende ikke til noget, så har din nuværende arbejdsgiver et endnu bedre greb om dine nosser, so to speak.
Jeg har lige selv skiftet job, og orienterede min chef allerede tidligt i forløbet (intet konkret tilbud, så et sted mellem situation B og C), da jeg havde nogle ting jeg ville have afklaret. Det gav nogle positive tilkendegivelser, og intet andet. Da jeg få uger senere rent faktisk sagde op, så kunne man pludselig øge min løn ganske markant. Desværre for dem var jeg mentalt videre, og måtte takke nej. Fair gamble de lavede, men hvis jeg pludselig var det nye tilbud værd, så kan det undre at der skulle en opsigelse til før jeg fik tilbuddet :-)
Stærkt, Jensen :)
Men tror du ikke netop, at det havde en effekt, at de kendte til det på forhånd? Hvis du var kommet direkte med en modtilbud, så havde de måske ikke reageret så prompte med et nyt, bedre kontraktudspil?
Jeg tror, jeg finder på et eller andet i dag, og så må vi se :D