Jobsamtale og andre "stressende" præsentationssituationer

Hej PN,

For to uger siden sad jeg til jobsamtale til hvad der lyder som en cliché, men nok var mit "drømmejob". Jeg fik desværre i fredags et opkald fra HR om at jeg ikke havde fået jobbet og var så sød at give mig et par minutters feedback på hvad de så som de største udfordringer. Som forventet var noget de lagde vægt på en spontan case, som jeg så skulle give mit besyv med hvordan man bør tackle, hvad man skal tænke på i sådan og ligndende situationer. Det er faktisk en case jeg havde gode forudsætninger for at besvare godt da jeg har stor kendskab til området, men jeg fumlede rundt og vidste ikke hvor jeg skulle starte og slutte.

Jeg vil naturligvis gerne lære af denne oplevelse og har tidligere tænkt at en af mine udfordringer er denne "mentale blokade".

Så, da PN jo som bekendt ved alt, går mit spørgsmål på folks erfaringer med at overkomme de barriere der kan opstå, til at tænke klart man kan stå i stressende momenter ala til en jobsamtale, eller præsentation til en større forsamling.

Lidt korte noter/tanker om mig:

- Jeg vil på ingen måde sige jeg lider af præstationsangst, jeg føler mig generelt fint tilpas med mennesker jeg ikke har mødt før, men jeg kan godt have en slags "mental block" der ikke gør jeg kan tænke så klart som jeg ville når jeg går og tænker tilbage i bagklogskabens klare lys. 

- Jeg kan beskrive det som at jeg føler mig ukomfortabel ved den "stilhed" der vil være når man tænker og så ender jeg tit og ofte med bare at tale uden en større eftertanke med hvor den talestrøm fører mig hen

Jeg ved ikke om ovenstående giver mening og om der er noget specielt man kan gøre for at øve/forbedre sig til sådan nogle situation?

MVH
Iskov

Træning, træning og atter træning ! De fleste får sgu bare ikke nok træning i jobsamtaler. Fik skudt mig selv godt og grundig i foden til min første jobsamtale.

Kæmpede selv en del med at præsterer til mundtlig eksamener på maskinmesterstudiet, hvor jeg endte med at få hjælp fra studievejlederen. Der måske havde noget psykologi baggrund. Hans personlighed og måde at sige tingene på lød ihvertfald sådan.😁😂

Så blev af ham tvunget til at snakke om hvad jeg tænkte over i situationen. Fik selvfølgelig 2-3 værktøjer jeg skulle prøve at tænke over, og så bruge til at udnytte fremadrettet.

En af dem som jeg husker var det at komme fra A til B, eller rettere at formidle den viden jeg rent faktisk havde om emnet. For mit hoved var så fokuseret på at formidle det som jeg "troede" censur/arbejdsgiver ville hører. Så i stedet for dykke ned i kassen med den viden jeg rent faktisk havde emnet, og fortælle om det. Så endte jeg med at stå og mumle eller stilhed, hvor de til sidst var nødt til at forsøge at trække nok information ud af mig til at jeg kunne passerer med et 2-tal. Lykkedes så ikke i dette tilfælde. Det var sgu lidt af en kamel at sluge, når man havde ACED den skriftlige med et 12-tal. Der var så flere eksamener hvor jeg lå med røven i vandskorpen, men sneg mig igennem.

Værste var nok at jeg dagene op til eksamen havde hjulpet 2 andre, der ikke kunne finde ud af de El tekniske beregninger, og egentlig ikke forstod emnet. Men de kunne begge to finde ud af at snakke! Så de fik sneget sig igennem den skriftlige med et 2-tal, og så en 4-7 i mundtlig.

Det pudsige er så at jeg ingen problemer har med at være personen i centrum på jobbet, hvor jeg i min position ofte skal formidle eller træne andre. Lige fra 1 on 1 til større forsamlinger. Men her taler jeg heller ikke til folk som allerede har viden(censor), så gør det langt nemmere.

Så der kan man tale om præstationsangst og kulsort klap.

Træls med jobbet. 

Dét, der er så satans farligt ved stilhed i den slags situationer, er at man har folks fulde opmærksomhed. Så det kan føles enormt overvældende. 

Du skal aktivt øve dig i at være tilpas med stilhed. 
En måde at øve det kan være at gøre det i selskab med svigerfamilien. Der har man typisk en trang til at fylde stilhed ud med uigennemtænkt pladder. Tag dig i stedet god tid og stil et spørgsmål som du rent faktisk gider have et svar på.

- Det tvinger dig til at blive komfortabel med stilhed, samtidig med at din hjerne er på overarbejde. 

Du kan også øve stilhed/spørgsmål-svar situationerne ved at spille skuespil med en modpart. Min oplevelse er dog, at det i bedste fald blot forbereder én på situationer, som man i forvejen ville være kommet sejrrigt ud af. Der er simpelthen ikke nok på spil, når man spiller skuespil, til at man er tilnærmelsesvist lige så meget i alarmberedskab og pumpet op på adrenalin og nervøsitet, som man er til en jobsamtale. Derfor vil det stadig være uvant til jobsamtalen, ligegyldig hvor mange gange man har øvet det med en kammerat. 

Du vil gradvist opleve, hvordan effekten af stilhed skifter fra at være ubehagelig til at være et middel, der kan være med til at understrege pointer og samtidig holde lytteren engageret. 

Som jeg skrev først, så har du folks fulde opmærksomhed med stilhed. Det er ligesom X-Factor auditions. Lige inden de starter med at synge, er der hvor alle stiller helt skarpt. 

I stedet for at frarøve dig selv det øjeblik ved at "lire noget af," så prøv at bruge den tid og stilhed til at forberede dig på dit svar og din konklusion. 

aLETman skrev:

Træning, træning og atter træning ! De fleste får sgu bare ikke nok træning i jobsamtaler. Fik skudt mig selv godt og grundig i foden til min første jobsamtale.

 

+1

Nogle a-kasser/fagforeninger kan muligvis hjælpe. 

Jeg kan huske at jeg fik noget sparring med min a-kasse, før jeg fik mit første (Trainee) job som færdiguddannet.

Men med tiden og en masse jobsamtaler (jeg har taget en del samtaler, hvor jeg egentlig ikke var sikker på om det var noget for mig, da jeg var i job, men for at se hvad det var for en mulighed) er jeg blevet meget mere rolig til samtaler. 

Det er primært erfaringen der har hjulpet her. Men måske også når man har en følelse af, at de er mere interesseret i mig som ansøger, end jeg er i stillingen. Men den del kommer jo også kun når man er erfaren, og ved hvad man har at tilbyde.

Jeg tror godt du kan forberede dig ud af en del af det. Hvis du har tænkt over hvad du vil svare på de mest almindelige spørgsmål inden en samtale og måske endda sagt det højt et par gange, så vil det også blive lettere.
Du kan helt sikkert Google dig til de mest almindelige jobsamtale spørgsmål, men her er et par ting, som jeg ville forberede inden en samtale:
- hvad er det der gør at du er særligt interesseret i netop dette job?
- er der noget ved dig der gør at du formentlig vil finde stor motivation i dette job - også over tid?
- er der noget du kan, der gør dig en god kandidat til jobbet?
- hvad er dine forventninger til løn og arbejdstid og arbejdssted?


I forhold til den ukendte case, der kan komme under samtalen, så tror jeg også godt du kan forberede dig. Nu kan det være fordi jeg er økonom, at jeg er rendt ind i nogenlunde det samme hver gang - men om man skal svare på hvad man vil købe en pølsevogn inkl rettighed til salg på Kongens Nytorv for, eller om man skal svare på hvad man vil give for 1000stk McD servietter er sgu ikke så forskelligt i fremgangsmåde
Husk det er din metode for opgaveløsning de gerne vil vurdere - ikke dit resultat.

Google dig til et par eksempler på cases. Lav dem sammen med en ven og tænk lidt over hvilke principper der går igen i de forskellige cases. Bed din ven om at finde en case til dig og kør den så igennem som hvis du var til samtale

Mart1n skrev:

Jeg tror godt du kan forberede dig ud af en del af det. Hvis du har tænkt over hvad du vil svare på de mest almindelige spørgsmål inden en samtale og måske endda sagt det højt et par gange, så vil det også blive lettere.
Du kan helt sikkert Google dig til de mest almindelige jobsamtale spørgsmål, men her er et par ting, som jeg ville forberede inden en samtale:
- hvad er det der gør at du er særligt interesseret i netop dette job?
- er der noget ved dig der gør at du formentlig vil finde stor motivation i dette job - også over tid?
- er der noget du kan, der gør dig en god kandidat til jobbet?
- hvad er dine forventninger til løn og arbejdstid og arbejdssted?


I forhold til den ukendte case, der kan komme under samtalen, så tror jeg også godt du kan forberede dig. Nu kan det være fordi jeg er økonom, at jeg er rendt ind i nogenlunde det samme hver gang - men om man skal svare på hvad man vil købe en pølsevogn inkl rettighed til salg på Kongens Nytorv for, eller om man skal svare på hvad man vil give for 1000stk McD servietter er sgu ikke så forskelligt i fremgangsmåde
Husk det er din metode for opgaveløsning de gerne vil vurdere - ikke dit resultat.

Google dig til et par eksempler på cases. Lav dem sammen med en ven og tænk lidt over hvilke principper der går igen i de forskellige cases. Bed din ven om at finde en case til dig og kør den så igennem som hvis du var til samtale

 Jeg har også en baggrund i økonomi, men er da nysgerrig på hvordan du fandt frem til købsprisen inkl. rettigheder for en pølsevogn på kgs. Nytorv?

Jeg ville skulle bruge flere inputs eller lave mange antagelser for at kunne besvare spørgsmålet

:-D

Ja masser af antagelser - men er det ikke netop det man skal vise, at man forstår?

Jeg fik en tavle og 15 min og så måtte jeg gå i gang med at regne foran dem og forklare hvad jeg gjorde imens.

Kan ikke huske hvad jeg gjorde dengang, men i dag ville jeg gøre noget a la:

Årlige udgifter:
2 ufaglærte medarbejdere: 2 x 300.000kr
Vedligeholdelse af pølsevogn: 20.000kr
El, vand, varme: 20.000kr

Indtægter:
20kr x 20stk x 8timer x 365dage = ~1.200.000
(Jeg sælger 20 hotdogs i timen i gennemsnit og har åbent 8 timer om dagen - alle årets dage. Jeg sælger til 30kr men har udgifter på 10kr til ingredienser)

Det giver et overskud på 560.000 om året. Derfor vil jeg give 5x560.000 = 2.800.000 for pølsevognen, da jeg tror på den kan holde noget længere end 5 år, og det vil være bedre end at sætte pengene på en fastrentekonto efter 6år

Jeg antager jeg ikke kan sælge licensen videre, når jeg ikke selv vil bruge den og at efterspørgslen på hotdogs er stabil på Kongens Nytorv de næste mange år


Ovenstående er formentlig fyldt med håbløse estimater og helt tosset - men det handler jo ikke om hvorvidt man har en idé om hvor mange hotdogs man kan sælge i timen på kngs Nytorv

Det, LokeNees nævner med stilhed, tror jeg er ret essentielt. 
Jeg oplever selv nogle vilde angstanfald i forbindelse med fremlæggelser, så jeg kender det (måske) kun alt for godt. Det er sol om hjerner kører på 50% af normal kapacitet. 
Stilheden hvor de lytter til, hvad man har at sige, er forfærdelig. Måske fordi man er bange, at dem der lytter ikke vil respektere, det man siger. Eller finde irrelevant og måske endda dumt. 
Hvis jeg skulle komme med et forsøg på et godt råd, må det være at tænke, at det man fortælle er gyldne og intelligente ord - samtidig med at man fortæller sig selv, at de lytter, fordi man er noget. 
For mig er det nok et kæmpe mindreværdskompleks i den sammenhæng. 
Det er dog ikke lykkedes mig, at konvertere mit eget råd til noget positivt endnu. Jeg håber dog, at det kommer. 
Ligegyldig hvad er det en interessant tråd, som jeg vil følge. Specielt indtil torsdag, hvor jeg skal være med til at fremlægge foran 18-20 mennesker. 

Sig du lige skal bruge et minut på at tænke dig om - så italesætter du stilheden, og den vil virke mindre skræmmende.

Brug din tid på at strukturere fortællingen - hav en blok og en kuglepen med hvor du kan skrive punkter ned. Men lad for alt i verden være med at skrive ordret ned hvad du vil sige - det går sjældent godt. Det skal kun være i overskrifter der skaber det gode fortællngsforløb. Man vil med stor sandsynlighed aldrig få behov for papiret, men det giver en god tryghed.

Hvis man er meget vidende om det område man fortæller om, så skal man slippe angsten for at man ikke får det hele med. Der skal nok blive spurgt, hvis der er noget de gerne vil have opklaret. Det er meget værre at springe i tilbage i sin fortælling fordi man lige glemte noget og så bagefter skal tilbage til det man var i gang med.  

Hvis du er i tvivl om noget i forhold til opgaven så spørg. Det kan købe lidt tid og selvfølgelig også undgå misforståelser. 

 @Higgins

Hvis den er helt galt så brug cuecards - hav dem i hånden når du fremlægger og hvis du går kold så kan du kigge ned på dem for at få stikord - lad være at skrive hele sætninger, da du så bare vil læse op fra dem. Jeg lavede i tidernes morgen en del liveomstillinger (TV) hvilket jeg hadede som pesten og var meget nervøs de første gange. Cuecards gav mig roen og brugte dem sjældent - det var tanken om at jeg havde dem som sikkerhed der hjalp.

prangstar skrev:

 @Higgins

Hvis den er helt galt så brug cuecards - hav dem i hånden når du fremlægger og hvis du går kold så kan du kigge ned på dem for at få stikord - lad være at skrive hele sætninger, da du så bare vil læse op fra dem. Jeg lavede i tidernes morgen en del liveomstillinger (TV) hvilket jeg hadede som pesten og var meget nervøs de første gange. Cuecards gav mig roen og brugte dem sjældent - det var tanken om at jeg havde dem som sikkerhed der hjalp.

Cuecards plejer som regel at være en af de ting, jeg først beder folk om at vænne sig af med, hvis de skal stå foran rigtige mennesker. Det er min erfaring, at det bliver en krykke for folk og egentligt gør dem en bjørnetjeneste - i ordets oprindelige forstand. 

Selvom man egentligt godt kan teksten, så er der en usikkerhed i ens hoved, der gør at man tænker, at man ligeså godt kan kigge for at være sikker. 

Det gør to ting. Dels tager det dig fuldstændig ud af nu'et. Dels vil en væsentlig del af "publikum" opfatte det som en usikkerhed. Og det kan godt skabe en sneboldseffekt, fordi den der obskure "tåkrummende" fornemmelse af usikkerhed på en eller anden måde er selvforstærkende i et lokale blandt en forsamling. 

LokeNees skrev:

 

Cuecards plejer som regel at være en af de ting, jeg først beder folk om at vænne sig af med, hvis de skal stå foran rigtige mennesker. Det er min erfaring, at det bliver en krykke for folk og egentligt gør dem en bjørnetjeneste - i ordets oprindelige forstand. 

Selvom man egentligt godt kan teksten, så er der en usikkerhed i ens hoved, der gør at man tænker, at man ligeså godt kan kigge for at være sikker. 

Det gør to ting. Dels tager det dig fuldstændig ud af nu'et. Dels vil en væsentlig del af "publikum" opfatte det som en usikkerhed. Og det kan godt skabe en sneboldseffekt, fordi den der obskure "tåkrummende" fornemmelse af usikkerhed på en eller anden måde er selvforstærkende i et lokale blandt en forsamling. 

Jeg har som sagt brugt cuecards ligesom størstedelen af mine kollegaer gjorde den gang, så af gode grunde er jeg overhovedet ikke enig med dig. Og som sagt må man ikke skrive hele sætninger men stikord eller overskrifter.

Min oplevelse er, at det de første gange giver en sikkerhed at stå med det i hånden, du må gerne kalde det krykke, efter nogle gange bliver kortene proppet i baglommen og bliver stort set aldrig brugt igen. 

Selve processen med at skrive cuecards er faktisk ofte det der giver mest i stedet for "bare" at tænke det igennem i hovedet, så gør det en masse godt, når det kommer ned på papiret.

Hvis man ikke oplever problemer med at præsentere er der selvfølgelig ingen grund til, at bruge cuecards, men det er jo netop ikke tilfældet her. 

Og de værste forelæggelser er, når folk læser direkte op fra en random powerpoint. Det bliver ikke mere søvndyssende. 

prangstar skrev:

Jeg har som sagt brugt cuecards ligesom størstedelen af mine kollegaer gjorde den gang, så af gode grunde er jeg overhovedet ikke enig med dig. Og som sagt må man ikke skrive hele sætninger men stikord eller overskrifter.

 

Min oplevelse er, at det de første gange giver en sikkerhed at stå med det i hånden, du må gerne kalde det krykke, efter nogle gange bliver kortene proppet i baglommen og bliver stort set aldrig brugt igen. 

 

Selve processen med at skrive cuecards er faktisk ofte det der giver mest i stedet for "bare" at tænke det igennem i hovedet, så gør det en masse godt, når det kommer ned på papiret.

 

Hvis man ikke oplever problemer med at præsentere er der selvfølgelig ingen grund til, at bruge cuecards, men det er jo netop ikke tilfældet her. 

Og de værste forelæggelser er, når folk læser direkte op fra en random powerpoint. Det bliver ikke mere søvndyssende. 

No worries. Det er selvfølgelig individuelt, hvad der virker. Jeg vil tro, at over 80% af dem, jeg har hjulpet, ikke har haft gavn af cuecards - udover, som du også nævner, fordi at selve nedskrivningen bidrager til at kunne huske det. 

Jeg synes, du har gode pointer btw - det fremgik ikke af mit indlæg :)

Higgins3 skrev:

Det, LokeNees nævner med stilhed, tror jeg er ret essentielt. 
Jeg oplever selv nogle vilde angstanfald i forbindelse med fremlæggelser, så jeg kender det (måske) kun alt for godt. Det er sol om hjerner kører på 50% af normal kapacitet. 
Stilheden hvor de lytter til, hvad man har at sige, er forfærdelig. Måske fordi man er bange, at dem der lytter ikke vil respektere, det man siger. Eller finde irrelevant og måske endda dumt. 
Hvis jeg skulle komme med et forsøg på et godt råd, må det være at tænke, at det man fortælle er gyldne og intelligente ord - samtidig med at man fortæller sig selv, at de lytter, fordi man er noget. 
For mig er det nok et kæmpe mindreværdskompleks i den sammenhæng. 
Det er dog ikke lykkedes mig, at konvertere mit eget råd til noget positivt endnu. Jeg håber dog, at det kommer. 
Ligegyldig hvad er det en interessant tråd, som jeg vil følge. Specielt indtil torsdag, hvor jeg skal være med til at fremlægge foran 18-20 mennesker. 

 Jeg døjer med præcis det samme. Jeg hader at fremlægge for mange. Jeg bliver altid usikker og nervøs. Selvom jeg er 100% forberedt og kan mit stof til fingerspidserne. 

Og det er ikke noget jeg har kunne træne mig ud af. Jeg laver meget ofte fremlæggelser for mindre og større grupper og har gjort det i mange år.

Jeg har dog ingen problemer i helt små grupper. Jeg har faktisk altid godt kunne lide eksamener og jobsamtaler. Der fungerer jeg rigtigt godt.

NanoQ skrev:

 

 Jeg døjer med præcis det samme. Jeg hader at fremlægge for mange. Jeg bliver altid usikker og nervøs. Selvom jeg er 100% forberedt og kan mit stof til fingerspidserne. 

 

Og det er ikke noget jeg har kunne træne mig ud af. Jeg laver meget ofte fremlæggelser for mindre og større grupper og har gjort det i mange år.

 

Jeg har dog ingen problemer i helt små grupper. Jeg har faktisk altid godt kunne lide eksamener og jobsamtaler. Der fungerer jeg rigtigt godt.

Har du prøvet at starte på et grin? Altså, hvor du har fået et grin indenfor 10-20 sekunder?

Grinet kan sagtens være helt urelateret til selve fremlæggelsen - det handler mere om, at man selv skal mærke, at man har givet et godt indtryk. I den henseende er et grin nærmest kun slået, hvis publikum laver en spontan kongestol til dig.

Dem, jeg hjalp, som havde det sværest med at tale i store forsamlinger, gav jeg 3 "setups" til inspiration og så skulle de selv afslutte sjovest muligt. Det kunne være "Jeg er træt. Jeg har sovet helt elendigt, fordi..." eller lignende. Så fungerer det lidt som en icebreaker. 

Det var nærmest det første, de sagde. "Hej, jeg hedder X... og jeg har sovet elendigt i nat. Jeg er så træt. Min kone er begyndt at prutte i søvne. Højlydt. Og i takt. Jeg har haft temamelodien til Mission Impossible på hjernen hele dagen. Nå, skal vi komme igang".

Måske ikke verdens bedste eksempel, men you get it :D

Jeg ved, det er lettere sagt end gjort. Men det har en utrolig positiv effekt for ens eget hoved og nervøsitet. Det er nærmest umuligt at forestille sig, at folk tænker negativt om én, hvis man lige har fået dem til at grine. 

Mart1n skrev:

:-D

Ja masser af antagelser - men er det ikke netop det man skal vise, at man forstår?

Jeg fik en tavle og 15 min og så måtte jeg gå i gang med at regne foran dem og forklare hvad jeg gjorde imens.

Kan ikke huske hvad jeg gjorde dengang, men i dag ville jeg gøre noget a la:

Årlige udgifter:
2 ufaglærte medarbejdere: 2 x 300.000kr
Vedligeholdelse af pølsevogn: 20.000kr
El, vand, varme: 20.000kr

Indtægter:
20kr x 20stk x 8timer x 365dage = ~1.200.000
(Jeg sælger 20 hotdogs i timen i gennemsnit og har åbent 8 timer om dagen - alle årets dage. Jeg sælger til 30kr men har udgifter på 10kr til ingredienser)

Det giver et overskud på 560.000 om året. Derfor vil jeg give 5x560.000 = 2.800.000 for pølsevognen, da jeg tror på den kan holde noget længere end 5 år, og det vil være bedre end at sætte pengene på en fastrentekonto efter 6år

Jeg antager jeg ikke kan sælge licensen videre, når jeg ikke selv vil bruge den og at efterspørgslen på hotdogs er stabil på Kongens Nytorv de næste mange år


Ovenstående er formentlig fyldt med håbløse estimater og helt tosset - men det handler jo ikke om hvorvidt man har en idé om hvor mange hotdogs man kan sælge i timen på kngs Nytorv

Ja okay, jeg tænkte nemlig også at opstille nogle budgetter, tilbagediskontere til nutidsværdien og selvfølgelig kun investere hvis at ROIC>WACC

Som en der er igang med at hyre - godt nok inden for softwareudvikling - har jeg et par perspektiver jeg føler er vigtige for mig:

1. Erfaring hjælper helt sikkert. Jeg så en der direkte anbefalede at søge job som man ikke nødvendigvis ønskede, udelukkende for det mål at komme til en samtale, så man får erfaring (træning kan man også kalde det, men jeg tror personligt det primært handler om at finde ro i situationen, og det gør man i høj grad igennem erfaring).
2. Til en jobsamtale er det for mig langt vigtigere at jeg forstå hvad du tænker omkring en givende problemstilling, end et eventuelt konkret "løsningssvar". Med det mener jeg, at måden du angriber et problem er vigtigere end din eventuelle løsning. Hvordan bryder du en problemstilling ned, hvordan prioritere du forskellige dele af problemstillingen, hvordan arbejder du dig imod en løsning på forskellige problemstillinger. Det er måske præget af faget, men jeg forestiller mig det kan gå igen mange steder.
3. Husk at dem der ansætter har (eller imho bør have) fuld forståelse for eventuelt nervøsitet og usikkerhed fra den der er til samtale. Derfor, vær ikke bange for at være ærlig omkring det, og gør hvad du har brug for, for at finde lidt ro igen. Nogengange er det opfølgende spørgsmål, nogengange er det en kort tænke/drikkepause for at få fokus tilbage etc. Jeg vil langt hellere have en sige "det der fattede min hjerne ikke lige, kan du omformulere/spørge igen?" end en der bare prøver at gætte på hvad jeg gerne vil høre.